Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Epidemiudvalget
Dato: 26-11-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2117195
Dok. nr.: 2017608
Orientering om aktivering af nødbremsen for bekymrende
virusvarianter over for landene: Sydafrika, Lesotho, Eswatini,
Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia
Epidemiudvalget orienteres hermed om, at den nationale COVID-19 taskforce for
indrejserestriktioner, på baggrund af indstilling fra Statens Serum Institut, har
aktiveret nødbremsen for bekymrende virusvarianter (den røde sikkerhedsventil) for
følgende lande:
-
Sydafrika
-
Lesotho
-
Eswatini
-
Mozambique
-
Zimbabwe
-
Botswana
-
Namibia
Statens Serum Institut har indstillet at aktivere nødbremsen for bekymrende
virusvarianter, da man med bekymring følger den nye virusvariant B.1.1.529, som
særligt er blevet registreret i Sydafrika. Af hensyn til at begrænse importen af denne
bekymrende virus variant blev det på møde i den nationale COVID-19 taskforce for
indrejserestriktioner den 26. november 2021 besluttet at skærpe
indrejserestriktionerne for Sydafrika samt de seks nabolande til Sydafrika.
Beslutningen betyder, at der nu sker ændringer i bilag 2 i Sundhedsministeriets
bekendtgørelse om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med covid-
19. Det medfører, at indrejsende til Danmark, herunder vaccinerede, som inden for
de seneste 10 dage forud for indrejse i Danmark har haft ophold (dog ikke transit) i
regioner og lande, som på opholdstidspunktet fremgik af bilag 2 (lande, regioner og
områder med bekymrende virusvarianter), skal have foretaget en test senest inden
for 24 timer efter indrejse samt isolere sig i 10 dage efter indrejse.
Ved aktiveringen af nødbremsen for bekymrende virusvarianter indføres der også
forbud mod at flyve til Danmark fra de syv lande med passagerer, som ikke kan
fremvise en negativ COVID-19-test, jf. Transportministeriets
Bekendtgørelse om
forbud mod at lande med passagerer fra visse lande og regioner uden negativ COVID-
19-test.
Herudover indføres der krav om, at udlændinge, der ikke har fast bopæl eller
opholdstilladelse til Danmark, skal kunne fremvise en negativ test foretaget forud for
indrejse og have et særligt anerkendelsesværdigt formål for at blive tilladt indrejse i
Danmark.