Epidemiudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
26. november 2021
Epidemiudvalgets tilkendegivelser til social- og ældreministrens
forelæggelse den 25. november 2021 (coronapas)
Social- og ældreministeren har den 25. november 2021 forelagt udvalget
forslag om skærpelse af krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud
og plejehjem, jf. EPI alm. del
–
bilag 76.
Udvalget har drøftet forelæggelsen på udvalgets møde den 25. november
2021.
Udvalget udtaler sig som følger om forslaget:
•
•
1 medlemmer af udvalget (NB) udtaler sig imod reglernes udste-
delse.
20 medlemmer af udvalget (S, V, DF, SF, RV, EL, KF og LA) ud-
taler sig for reglernes udstedelse.
Politiske bemærkninger
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige taler imod udstedelsen af bekendtgørelsen. Grundlæggende
er der ikke belæg for at kategorisere corona som en samfundskritisk sygdom,
og det er derfor heller ikke nødvendigt at indføre de ønskede tiltag. Dernæst,
så har regeringen på ingen måde fremlagt dokumentation og data, som re-
degør for effekterne af de ønskede tiltag. Det må være en grundpræmis i
Folketingets arbejde, at man ikke pålægger befolkningen restriktioner og
begrænsninger, som man ikke kan redegøre for nødvendigheden af. Det har
regeringen på ingen måde gjort, og Nye Borgerlige vil opfordre resten af Epi-
demiudvalget til at støtte op om Nye Borgerliges krav om dokumentation,
inden man giver regeringen disse beføjelser.
Side 1 | 1