Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 79
Offentligt
2488407_0001.png
25/11/2021
Kære Epidemiudvalg
Tænk jer nu rigtig godt om, før I pålægger borgere, erhvervslivet og børnene flere ubehagelige og
stressende restriktioner. Vores krop er ifølge Oviedo-konventionen, som Danmark har tiltrådt, ukrænkelig,
så mere pres på at skulle rette sig efter statens anvisninger mht. lægevidenskab er kraftigt ved at nærme sig
menneskerettighedsbrud.
Uddrag fra konventionen:
Artikel 1 - Formål og mål
Parterne i denne konvention skal beskytte alle menneskers værdighed og identitet, og uden
forskelsbehandling garantere alle respekt for deres integritet samt andre rettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder i forbindelse med anvendelsen af biologi og lægevidenskab.
Alle parter skal træffe nødvendige foranstaltninger i deres egen lovgivning med henblik på at lade
bestemmelserne i nærværende konvention få gyldighed.
Artikel 5 - Generel regel
Ingen intervention må foretages på sundhedsområdet uden den berørte persons frie og informerede
samtykke.
Denne person skal forud for enhver intervention have modtaget relevante oplysninger med hensyn til
formålet og arten af interventionen samt med hensyn til de deraf følgende konsekvenser og risici.
Den pågældende person kan til enhver tid frit trække sit samtykke tilbage.
Artikel 28 - Offentlig debat
Parterne i nærværende konvention skal sørge for, at grundlæggende spørgsmål, der rejser sig i forbindelse
med udviklingen inden for biologi og lægevidenskab, bliver underkastet passende offentlig debat, navnlig
hvad angår relevante lægelige, sociale, økonomiske, etiske og juridiske virkninger, og at deres eventuelle
anvendelse gøres til genstand for passende drøftelse.
I lyset af den nuværende situation virker det helt ude af proportion, at der nu skal strammes så meget, som
jeres rådgivere lægger op til. Desuden er der forskere, der ikke er enige med jer, som fx professor i biologi
ved Københavns Universitet Morten Petersen, der undrer sig over at SARS-CoV-2 igen er blevet placeret
som samfundsfarlig sygdom, se
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/professor-undrer-sig-har-svaert-
ved-at-se-at-corona-er-samfundskritisk/9005065
Skal vi alle sammen betale for, at sygeplejerskerne ikke fik lønforhøjelse? Skal vi alle sammen lide under, at
børnene tilsyneladende er smittede, men ikke syge? Er det stadig de sårbare ældre (som alle er vaccinerede
med 3 stik), vi skal tage hensyn til? Og hvordan kan SARS-CoV-2 være på listen over samfundsfarlige
sygdomme, når overdødeligheden er mikroskopisk?
https://www.dst.dk/da/statistik/covid-19-hurtige-
indikatorer#dodsfald.
Desuden er der nu mange flere behandlinger til rådighed for patienter, som bliver mere alvorligt syge, bl.a.
en ny pille, som regeringen har indkøbt.
https://medwatch.dk/article13485072.ece
Vi håber, I vil tænke jer meget godt om og ikke indføre yderligere restriktioner som fx påbud om mundbind,
diskriminerende coronapas mv. En mild udgave som strækker sig til anbefalinger må være mere end nok.
Tak for ordet.