Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 70
Offentligt
2487253_0001.png
Uddannelses- og forskningsministeren
Epidemiudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indførelse af krav om coronapas på uddannelsesinstitutioner på Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen
i henhold til lovens § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Epidemiudvalget om
uddannelses- og forskningsministerens udmøntning af epidemilovens § 34.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget på møde den 25.
november 2021.
Det følger af epidemilovens § 34, at vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af bl.a. uddannelsesinsti-
tutioner.
Epidemikommissionen har indstillet, at kravet om coronapas udbredes bl.a. til de
videregående uddannelser. Kommissionen har desuden indstillet, at varigheden af
negative test i coronapasset reduceres til hhv. 72 timer for PCR-test og 48 timer for
antigentest. Kommissionen har derudover indstillet, at der fastsættes krav om, at
der ved lokaler og lokaliteter m.v., hvor der gælder krav om coronapas, opsættes
informationsmateriale om kravet om coronapas og om muligheden for bortvisning.
Kommissionen bemærker bl.a., at kravet om coronapas på de nye steder bør have
samme undtagelser som de gældende krav om coronapas.
Epidemikommissionens indstilling af 23. november 2021 vedlægges.
Det fremgår endvidere af sammenfatning af kommissionens møde med Michael
Bang Petersen og Allan Randrup Thomsen den 22. november 2021, at de særligt
sagkyndige kan bakke op om udbredelse af kravet om coronapas på bl.a. uddan-
nelsesområdet. Det fremgår desuden af sammenfatningen, at 85 pct. af de ad-
spurgte i HOPE-undersøgelsen bakker op om coronapas på uddannelser og ar-
bejdspladser.
På baggrund af Epidemikommissionens indstilling lægges der op til at fastsætte
regler i en ny bekendtgørelse om krav om coronapas på uddannelsesinstitutioner
på Uddannelses- og Forskningsministeriets område om, at:
24. november 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2021-1940
Side 1/2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Forelæggelse om indførelse af krav om coronapas på uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, fra uddannelses- og forskningsministeren
2487253_0002.png
Elever, studerende, besøgende samt andre personer med tilknytning til uddan-
nelsesinstitutionen skal kunne forevise et coronapas som betingelse for fysisk
fremmøde på uddannelsesinstitutionen.
Følgende er undtaget fra kravet: 1) Børn under 15 år, samt 2) personer, der kan
fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerser-
vicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.
Der skal på uddannelsesinstitutionen opsættes informationsmateriale om kravet
om coronapas og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse
af kravet.
Kan der ikke fremvises et coronapas, kan der ske bortvisning af elever, stude-
rende, besøgende og andre personer, der er tilknyttet, men ikke ansat ved den
pågældende uddannelsesinstitution.
Uddannelsesinstitutionerne gennemfører stikprøvevis kontrol af, at elever, stu-
derende, besøgende og andre personer med tilknytning til uddannelsesinstitu-
tionen opfylder kravet om coronapas.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Reglerne vil træde i kraft den 29. november 2021 med en gyldighedsperiode til den
11. december 2021, hvor kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk sygdom
udløber.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 2/2