EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Svar på spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 9. november 2021 om 1) hvornår en sygdom bliver samfundskritisk (den juridiske hjemmel) og om 2) om det ville være nødvendigt at indføre restriktioner i forbindelse med håndtering af covid-19, hvis der ikke havde været konflikt på sygeplejeområdet, fra sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 65
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Epidemiudvalg

Dato: 24-11-2021

Enhed: ELU

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 2117235

Dok. nr.: 2004659

På møde i Folketingets Epidemiudvalg den 9. november 2021 har udvalgsmedlem

Lars Boje Mathiesen (NB) bedt sundhedsministeren om generelt at oplyse, 1) hvornår

en sygdom bliver samfundskritisk (den juridiske hjemmel) og om at oplyse, 2) om det

ville være nødvendigt at indføre restriktioner i forbindelse med håndtering af covid-

19, hvis der ikke havde været konflikt på sygeplejeområdet.

Hertil kan jeg oplyse følgende:

1. Det juridiske grundlag for kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom

Ved en samfundskritisk sygdom forstås efter epidemilovens § 2, stk. 4, jf. lov nr. 285

af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven), en alment farlig sygdom, hvis

udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige sam-

fundsfunktioner.

Det er, jf. epidemilovens § 2, stk. 5, Sundhedsstyrelsen, som vurderer, om en sygdom

er alment farlig. Sundhedsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 304 af 27. februar

2021 om alment farlige sygdomme kategoriseret bl.a. covid-19 som en alment farlig

sygdom.

Er en sygdom alment farlig, kan den i nogle tilfælde også kategoriseres som sam-

fundskritisk. Om det er tilfældet, er en

politisk beslutning,

som regeringen træffer ved

at udstede en bekendtgørelse herom efter forudgående forelæggelse for Epidemi-

kommissionen og Epidemiudvalget. Udtaler et flertal i Epidemiudvalget sig imod

dette, kan regeringen ikke kategorisere sygdommen som samfundskritisk. Se hertil

epidemilovens § 2, stk. 6, og § 9, stk. 1.

Kategorisering af en sygdom som samfundskritisk kan højst ske for 6 måneder ad gan-

gen. Se hertil epidemilovens § 2, stk. 6, 2. pkt.

Ved en alment farlig sygdom forstås efter epidemilovens § 2, stk. 3, en alment farlig

sygdom som en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan

give alvorlige eller varige skader, og som kan:

1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig ka-

rakter,

2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folke-

sundheden eller

3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse

eller behandling.

I modsætning til kategoriseringen af sygdomme som smitsomme og alment farlige

sygdomme afhænger kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk ikke alene

af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og konsekvenser for den

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Svar på spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 9. november 2021 om 1) hvornår en sygdom bliver samfundskritisk (den juridiske hjemmel) og om 2) om det ville være nødvendigt at indføre restriktioner i forbindelse med håndtering af covid-19, hvis der ikke havde været konflikt på sygeplejeområdet, fra sundhedsministeren

enkelte, men også af politiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konse-

kvenser og potentielle negative og skadelige virkninger for samfundet. Der kan såle-

des som anført i bemærkningerne til lovforslaget, der dannede grundlag for epidemi-

loven, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 134, ikke entydigt eller udtøm-

mende redegøres for, hvilke sygdomme der ville kunne kategoriseres som samfunds-

kritiske. I bemærkningerne til lovforslaget anføres dog, at covid-19 er et oplagt ek-

sempel på en sygdom, der vil kunne kategoriseres som samfundskritisk.

Epidemikommissionen har den 8. november 2021 indstillet til sundhedsministeren, at

covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Kategoriseringen er efterføl-

gende forelagt Folketingets Epidemiudvalg den 9. november 2021. Der var ikke et

flertal i Epidemiudvalget imod kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk syg-

dom.

På den baggrund har sundhedsministeren udstedt en bekendtgørelse om kategorise-

ring af covid-19 som samfundskritisk sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 2025 af 9. no-

vember 2021.

2. Ville det være nødvendigt at genindføre restriktioner i forbindelse med håndtering

af covid-19, hvis der ikke havde været konflikt på sygeplejeområdet

Den 8. november 2021 har Epidemikommissionen indstillet til sundhedsministeren, at

covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionens ind-

stilling er tidligere fremsendt til udvalget. Der henvises til EPI alm. del

–

Bilag 24.

Af Epidemikommissionens indstilling fremgår, at kommissionen i sin vurdering af,

hvorvidt der er grundlag for at kategorisere covid-19 som samfundskritisk sygdom har

lagt vægt på en række elementer, herunder bl.a. elementet ”mindre

robusthed og sti-

gende pres på sygehusene”,

hvor det fremhæves, at sygehusene aktuelt er ganske be-

tydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på sygeplejerskeområdet.

Af Epidemikommissionens indstilling af 8. november 2021 fremgår bl.a. følgende:

”Epidemikommissionen forventer en fortsat stigning med smitte og indlæggelser med

COVID-19 i de kommende måneder. Kommissionen vurderer, at denne forventede

udvikling indebærer en overhængende risiko for, at sygehusvæsenet i Danmark fra

december og frem vil blive kritisk udfordret, således at både håndtering af akutte og

ikke-akutte livstruende tilstande, bl.a. behandling af patienter med kræft- og hjerte-

sygdom, vil blive påvirket, med konsekvenser for folkesundheden. Det er kommissio-

nens opfattelse, at der hermed er tale om risiko for en alvorlig forstyrrelse af en vigtig

samfundsfunktion.

Kommissionen forventer samtidig, at såfremt der ikke på nuværende tidspunkt sæt-

tes ind med mindre indgribende tiltag som fx corona-pas, vil tiltag med store konse-

kvenser for borgernes trivsel, frihed og samfundsøkonomien på flere områder, som fx

lokale eller bredere nedlukninger, forventeligt blive nødvendige for at undgå en kri-

tisk udfordring af sundhedsvæsenet.

Epidemikommissionen vurderer på den baggrund, at COVID-19 bør kategoriseres som

en samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionen vurderer endvidere, at kategorise-

ringen af COVID-19 som samfundskritisk sygdom bør ske for en længerevarende peri-

ode på 4 måneder svarende til den periode, hvor såvel COVID-19 som andre infekti-

onssygdomme forventes at belaste sundhedsvæsenet kritisk.

Epidemikommissionen lægger i vurderingen konkret vægt på følgende forhold:

Side 2

•

Sygdom med stort pandemisk potentiale.

COVID-19 er en sygdom med et

stort pandemisk potentiale, og hvor der i forløbet af pandemien hidtil er sket

en selektion af virusvarianter, der er væsentligt mere smitsomme og forårsa-

ger et noget mere alvorligt forløb, og hvor den nuværende dominerende

Deltavariant er meget smitsom.

Hurtig vækst i indlæggelser og smitte spredt til hele landet.

Der er ikke den

samme sammenhæng mellem antal smittede og antal indlæggelser som tid-

ligere i epidemien. Men stigende smitte er fortsat det, der driver stigende

indlæggelser. Der har de seneste 14 dage været en vækst i antallet af ind-

lagte patienter fra ca. 100 indlagte til ca. 250 indlagte. Der kan være op til 10

dages tidsforskydning på ændringer i smittetryk til det afspejler sig antallet

af nyindlæggelser. I løbet af de sidste 10 dage er smittetrykket steget fra ca.

150/100.000 til ca. 250/100.000. En del af denne stigning kan tilskrives øget

testning, og stigningen i aldersgruppen over 65 år er aftaget. Der er ikke ak-

tuelt kritiske udfordringer på sygehusene pga. COVID-19, men der forventes

et øget antal patienter med COVID-19, som forventeligt vil stige yderligere i

den kommende tid pga. efteråret og som yderligere vil presse sygehusvæse-

net. Samtidig er der fortsat ca. 1.380.000 personer i befolkningen, der ikke

er vaccineret, heraf ca. 640.000 på 12 år og derover. Uvaccinerede er væ-

sentligt mere syge og behandlingskrævende end vaccinerede i samme al-

dersgrupper. Epidemikommissionen har i sin risikovurdering for uge 44 hæ-

vet risikoniveauet for Region Hovedstaden og Region Sjælland til niveau 4.

Det skal ses i sammenhæng med høje stigninger i COVID-19 relaterede ind-

læggelser og den allerede pressede situation i sundhedsvæsenet, jf. også ne-

denfor. Incidensen er også højest i disse regioner, men generelt ses det, at

smitten har spredt sig til alle dele af landet. 87 ud af 98 kommuner har en in-

cidens over 100 pr. 100.000 indbyggere.

Forventning om fortsatte stigninger i indlæggelser med COVID-19 frem mod

julen.

Den tiltagende negative sæsoneffekt samt øget aktivitet i novem-

ber/december i forbindelse med julen tilsiger, at smittetrykket vil stige yder-

ligere, og at stigningerne i indlæggelser vil fortsætte frem mod julen. Den

store andel af færdigvaccinerede i befolkningen samt udrulning af revaccina-

tioner til særligt udsatte grupper og personale i sundhedsvæsen og plejesek-

tor betyder dog, at sygdomsbyrden i forbindelse med indlagte med COVID-

19 ikke forventes at nå samme niveau som i vinteren 2020/2021, da patien-

ter generelt vil være mindre syge med korte forløb.

Mindre robusthed og stigende pres på sygehusene.

Sygehusene er aktuelt

ganske betydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på syge-

plejerskeområdet. Sundhedsstyrelsen forventer, at disse udfordringer vil be-

stå over vintersæsonen. Som det er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrel-

sens

notat af 5. november 2021 om ”Udfordring af sygehuskapaciteten i ef-

terår og

vinter 2021/2022”, er robustheden og tilpasningsmulighederne

på

sygehusene mindre i forhold til sidste vinter. Der er allerede nu et stort pres

på akutafdelinger og høj belægning på især medicinske afdelinger med

mange patienter med andre helbredsproblemer end COVID-19 og influenza.

I alle regioner er der på nuværende tidspunkt nedsat aktivitet i forhold til

planlagte operationer, på flere sygehuse med omkring 20 %. Der foregår så-

ledes ikke på nuværende tidspunkt en afvikling af den pukkel, der opstod

som følge af sygeplejerske konflikten. I stedet sker der en yderligere udsky-

delse af aktivitet og dermed forøgelse af puklen. Den forventede stigning i

antallet af indlagte med COVID-19 i de kommende uger i varierende grad på

tværs af landet vil udløse behov for yderligere at udskyde planlagte operati-

oner og ambulante besøg med deraf følgende negative konsekvenser for

Side 3

•

den enkelte og for samfundet.

•

Generel øget forekomst af sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund.

Efterår

og vinter medfører normalt øget forekomst af smitsomme sygdomme i sam-

fundet, samtidig med anden akut ikke-smitsom sygdom erfaringsmæssigt

også øges i vinterhalvåret og belaster sygehusvæsenet. I modsætning til sid-

ste efterårs- og vintersæson er der nu normaliseret aktivitet i samfundet. Alt

andet lige må der derfor forventes en fortsat stigning i antallet af indlagte

også med andre sygdomme end COVID-19, herunder influenza og andre al-

vorlige luftvejssygdomme og anden akut sygdom. Dette vil særligt medføre

pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger samt operations- og in-

tensiv afdelinger. Særligt vedr. patienter med COVID-19 og visse andre smit-

somme sygdomme bemærkes, at disse trækker ekstra ressourcer grundet

krav til isolation, værnemidler m.v.

Risiko for påvirkning af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende til-

stande

fra december og frem ifølge Sundhedsstyrelsen. Situationen vedrø-

rende sygehuskapacitet er markant anderledes, og på mange måder mere

bekymrende, end under de to foregående epidemibølger med COVID-19. En

stor andel af befolkningen er nu vaccineret, hvilket giver en høj grad af im-

munitet i befolkningen, som dog ikke fuldstændigt forebygger smittespred-

ning. Samtidig giver revaccination af risikogrupper en øget forebyggelse mod

alvorlig sygdom. I modsætning til ved tidligere bølger er det nu den langt

mere smitsomme og mere alvorlige delta-variant, der er altdominerende.

Samtidig er der normal aktivitet i samfundet, og hvis denne aktivitet opret-

holdes henover vinteren uden yderligere smitteforebyggende tiltag, forven-

tes sygehuskapaciteten udfordret af COVID-19 og andre sæsonbetingede

sygdomme jf. ovenfor. Sundhedsstyrelsen har i notat pr. 5. november 2021

vurderet, at hvis samfundsaktiviteten opretholdes uændret over vinteren

uden yderligere smitteforebyggende tiltag end de igangsatte vaccinations-

og revaccinationsindsatser, så er der overhængende risiko for, at sygehus-

væsenet i Danmark fra december og frem vil blive kritisk udfordret, således

at både håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande generelt vil

blive påvirket, med konsekvenser for folkesundheden. Dette vil efter Epide-

mikommissionens opfattelse have negative og skadelige virkninger for sam-

fundet.”

•

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Filt

Side 4