Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 5
Offentligt
2464126_0001.png
Holbergsgade 6
EPI Alm.del - Bilag 5
DK-1057 København K
Offentligt
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Side1
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 15-10-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2114159
Dok. nr.: 1955460
Aftale om ny model for indrejserestriktioner
1. Forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg
Til brug for forelæggelse for Epidemiudvalget i medfør af epidemilovens § 9, stk. 1,
om fastsættelse af regler om isolation og test efter indrejse til landet fremsendes
hermed Epidemikommissionens indstilling af 14. oktober 2021 i medfør af
epidemilovens § 8, stk. 2. Endelig fremsendes vedlagte korte beskrivelse af
inddragelsen af de særligt sagkyndige, jf. epidemilovens § 8, stk. 2, 3. pkt.
Der anmodes om, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget, da et flertal af
Folketingets partier (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har
indgået aftale om markante lempelser af rejserestriktionerne som følge af COVID-19.
d. 12. oktober 2021. De nye regler skal træde i kraft pr. 25. oktober 2021.
2. Lempelser af indrejserestriktioner for indrejsende
Efter epidemilovens § 40 kan sundhedsministeren efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra
udlandet, skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om de
pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig
isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.
Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at den pågældende selv skal afholde
udgifterne til isolation.
Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til epidemilovens § 40, at kravet om
en gyldighedsperiode på fire uger kan fraviges, hvis der er særlige grunde, der tilsiger
en længere gyldighedsperiode. Af aftale om markante lempelser af
rejserestriktionerne som følge af COVID-19 fremgår det, at restriktionerne gælder
frem til den 30. juni.
Aftalen indeholder en række lempelser af, samt en mindre skærpelse, af
indrejserestriktionerne. Det fremgår af aftalen at partierne er enige om, at
rejserestriktionerne skal målrettes rejsende, som hverken er vaccinerede eller
tidligere smittede. Herudover skal det være fokus i de danske forholdsregler på
rejseområdet været på mulige bekymrende virusvarianter. Lempelserne skal ses i
lyset af, at størstedelen af den danske befolkning er færdigvaccineret, og at den
samlede vaccineudrulning overordnet set forløber tilfredsstillende.
Aftalepartierne er derfor enige om følgende tilgang:
At de nugældende indrejserestriktioner for EU- og Schengenområdet,
herunder løbende farvekategorisering af lande og regioner, politiets
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse om aftale om ny model for indrejserestriktioner, fra sundhedsministeren
intensiverede grænsekontrol som følge af COVID-19 samt det dobbelte
testkrav om test før og efter indrejse, ophæves. I stedet
og som den
eneste indrejserestriktion
indføres et ensartet testkrav for hele EU- og
Schengenområdet, hvorefter der gælder tekstkrav senest 24 timer efter
indrejsetidspunktet, med-mindre vedkommende er indehaver af et gyldigt
coronapas, herunder vaccinations- eller restitutionscertifikat eller negativ
test. Kravet vil også gælde personer med dansk statsborgerskab eller med
fast bopæl i Danmark, når de indrejser i Danmark.
At indrejserestriktioner for resten af verden, der bygger på EU-
rådshenstillingen om de ydre grænser, videreføres med lempelser. Krav om
anerkendelsesværdigt formål og krav om test forud for indrejse samt
politiets intensiverede grænsekontrol som følge af COVID-19 ophæves.
Herefter vil der gælde krav om test efter indrejse fra risikolande (dvs. lande
på EU’s positivliste) samt krav om test og isolation efter indrejse fra
højrisikolande (dvs. resten af verden). Rejsende, som er vaccinerede i EU- og
Schengenlande, OECD-lande,
risikolande (dvs. lande på EU’s positivliste)
samt lande, der løbende tilknyttes EU's digitale covidcertifikat, og som er
færdigvaccineret med en vaccine, der anerkendes til indrejseformål, kan
indrejse restriktions-frit.
At Udenrigsministeriets rejsevejledninger ift. udrejse normaliseres og
målrettes mod den vaccinerede rejsende. Udenrigsministeriet vil fortsat
informere om COVID-19 situationen i udlandet via ambassadernes
hjemmesider.
At de nugældende restriktioner for krydstogtturisme ophæves og erstattes
af lempeligere restriktioner, som er anbefalet af sundhedsmyndighederne,
hvorefter der vil gælde krav om vaccination, restitution eller negativ test
forud for den første ombordstigning på krydstogtskibet. Ved konstateret
smitte på skibet vil der gælde krav for ikke-vaccinerede og ikke-tidligere
smittede om test forud for landgang i Danmark. Ved større smitteudbryd
forbydes al landgang. Skibets fører vil skulle underrette om smittetilfælde til
Styrelsen for Patientsikkerhed, der herefter kan bestemme, om landgang
kan tillades, eller om man skal lade sig teste eller isolere.
At den nuværende nødbremse for bekymrende virusvarianter fortsat kan
aktiveres af den tværministerielle taskforce for COVID-19-rejserestriktio-ner
efter indstilling fra SSI for både tredjelande og EU- og Schengenlande.
Aktivering af nødbremsen vil fortsat indebære, at alle rejser frarådes i rejse-
vejledningerne, der dermed farves røde, og at der indføres krav om test
forud for indrejse, særligt anerkendelsesværdigt formål med indrejsen (og
således også grænsekontrol), test forud for ombordstigning på fly samt test
og isolation efter indrejse. Danmark vil i forbindelse med kommende EU-
forhandlinger arbejde for et styrket datagrundlag til at understøtte
nødbremsen.
Restriktionerne skal tilpasses pr. 25. oktober 2021, mens udenrigsministeriets
rejsevejledninger normaliseres pr. 15. oktober. Restriktionerne skal som
udgangspunkt vare frem til den 30. juni 2022. der vil dog blive gjort status i
aftalekredsen i januar 2022 og i løbet af foråret 2022 om det fortsatte behov for
indrejserestriktioner som følge af COVID-19.
3. Indstilling fra Epidemikommissionen
Side 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Skriftlig forelæggelse om aftale om ny model for indrejserestriktioner, fra sundhedsministeren
Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet den 14. oktober 2021 har modtaget
indstilling fra Epidemikommissionen i medfør af epidemilovens § 8, stk. 2.
Epidemikommissionen indstiller, at der i overensstemmelse med aftalen sker en
forenkling af rejrestriktionerne.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Reglerne agtes udstedt med en gyldighedsperiode frem til den 30. juni 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 3