Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 377
Offentligt
2610497_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 15-08-2022
Enhed: EPISK
Sagsbeh.: DEPCMU
Sagsnr.: 2208912
Dok. nr.: 2355118
Folketingets Epidemiudvalg orienteres hermed om, at Sundhedsministeriet udsender
et udkast til ændringsbekendtgørelse om forretningsorden for Epidemikommissionen
i offentlig høring i fire uger.
Den offentlige høring over ”Redegørelse for anvendelse af epidemiloven” og sund-
hedsordførernes efterfølgende drøftelse af redegørelsen og høringssvar har peget på
behov for at sikre bredere inddragelse af sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige
kompetencer i Epidemikommissionens arbejde samt mere åbenhed om kommissio-
nens drøftelser af konkrete indstillinger og rådgivning.
På den baggrund foreslås, at der i § 4 efter stk. 1 som nyt stykke i bekendtgørelse om
forretningsorden for Epidemikommissionen indsættes, at Epidemikommissionen kan
invitere faglige eksperter med henholdsvis sundhedsfaglig og samfundsvidenskabelig
baggrund til at deltage i møder.
Intentionen med denne ændring er, at to faglige eksperter inviteres til møder i kom-
missionen, dog således, at der fortsat også vil kunne inddrages særligt sagkyndige
med andre relevante baggrunde, hvor det måtte være relevant.
Epidemikommissionen vil anmode Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Universi-
teter om at identificere tre fagligt kompetente personer med henholdsvis sundheds-
faglig og samfundsvidenskabelig baggrund, som vil kunne være relevante for Epide-
mikommissionen at invitere til kommissionens møder.
Videre foreslås, at der i § 6 indsættes som stk. 2, at Epidemikommissionens indstillin-
ger og rådgivning, jf. stk. 1, skal indeholde en nuanceret gengivelse af de overvejelser,
der ligger bag.
Formålet med denne ændring er, at understøtte en mere deltaljeret og uddybende
gengivelse af de overvejelser, der ligger bag, herunder tydeliggøre, hvad der taler
hhv. for og imod en given indstilling eller rådgivning fra Epidemikommissionen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Clara Marie Urban