EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt

2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22

40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Beretning

Bilag 1-9

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

2022

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Titel:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

Beretning

2022

Beretning afgivet af:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

År:

2022

Design og tryk:

Stibo Complete

Publikationen kan hentes på:

Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)

ISBN: 978-87-973950-0-4

ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Bilag

Bind 6

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

INDHOLD BILAG

Bilag 1

Høringssvar fra bisiddere

Bilag 1A Henrik Studsgaards høringssvar

Bilag 1B Tejs Binderups høringssvar

Bilag 1C Paolo Drostbys høringssvar

Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

Bilag 1F Pelle Papes høringssvar

Bilag 1G Dorthe Eberhardt Søndergaards høringssvar

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar

Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar

Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Bilag 2

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Bilag 3

Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder

Bilag 4

Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet

Bilag 5

Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed

116

124

150

171

201

219

231

251

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 6

Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet

Bilag 7

Notat om hjemmelsspørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur

Bilag 8

Mail fra bisidder, advokat Jonas Christoffersen

Bilag 9

Mail fra bisidder, advokat Jacob Aaes

261

275

285

289

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

BILAG 1

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

E-mail: [email protected]

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

30. maj 2022

Sagsnr. 26866-0001/pb/aja

Skriftlig udtalelse over udkastet til ansvarsvurdering af Henrik Studsgaard

Som bisidder for Henrik Studsgaard skal jeg hermed på min klients og egne vegne komme med en skriftlig

udtalelse til det udkast til ansvarsvurdering, som jeg modtog fra kommissionen den 16. maj 2022 med

høringsfrist til den 30. maj 2022.

Den modtagne ansvarsvurdering synes at hvile på antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse

for de adfærdsnormer, ansvarsområder og handlepligter, der i praksis gælder - og må gælde – i

centraladministrationen.

Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenig i den retlige og bevismæssige bedømmelse.

Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens vurdering skal og

bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8.

Der skal her alene nævnes 4 centrale punkter, hvor vi ikke deler kommissionens vurdering:

Pressemødet den 4. november 2020 var ikke et objektivt brud på sandhedspligt og legalitets-

princippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller konkrete

forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne. Sådanne kræver ikke

hjemmel, jf. bl.a. Justitsministeriets notits af den 18. november 2020. Ministrenes eventuelle

opfattelse af om udmeldingerne hvilede på en forudsætning om hjemmel kan ikke ændre herpå.

Udtalelserne på pressemødet den 4. november 2020 dækkede antalsmæssigt helt primært over,

at der var smittede mink og mink i sikkerhedszoner, som skulle slås ned, og hvor myndighederne

ikke kunne slå ned i tilstrækkeligt højt tempo, da smitten bredte sig hurtigt, hvorfor man måtte

anmode minkavlerne om hjælp.

Kommissionen har ingen bevisførelse haft om minkavlernes og dermed de relevante borgeres viden

om hjemmelsproblemer, herunder i forhold til meget intensive kontakt, afgørelser og diskussioner

om hjemmel, der var gået forud for de fire dage, som Kommissionen bygger sin kritik af Henrik

Studsgaard på, altså den 4. til den 8. november 2020. Kommissionen lægger op til, at der nærmest

skulle være en omvendt bevisbyrde om opfattelsen hos borgerne disse fire dage, hvilket må afvises.

Dette understreges af, at såvel departementet som Fødevarestyrelsen var helt opmærksom på ikke

at gennemføre tvangsaflivninger i zone 3, hvilket heller ikke de facto skete.

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1A Henrik Studsgaards høringssvar

Kommissionen antager i strid med eksisterende praksis, at

”Det havde været naturligt at tage

kontakt til Statsministeriet, som forestod planlægning af pressemødet, og også til

Justitsministeriet, som havde koordineret sagen, og som konkret tog en interesse i spørgsmålet

om hjemmel til aflivning af mink, idet kontakten efter kommissionens opfattelse burde have været

sket på højeste niveau, hvad enten ministerniveau eller departementschefniveau.”

Uanset alvoren

af denne sag, som desværre en del andre sager i den periode, er en sådan direkte kontakt ikke

praksis, og vil være ødelæggende for den struktur, som al sagsbehandling i centraladministrationen

foregår i, hvor afdelingscheferne i høj grad bruges som “forbindelsesofficerer” mellem

ministerierne. En praksis der ville føre til væsentlig risiko for en god og kvalitativ sagsbehandling.

I forlængelse af vores opfattelse af pressemødet som en politisk udmelding bemærkes, at vi i Miljø-

og Fødevareministeriet havde fokus på, som også anført på pressemødet, at fortsætte den hidtidige

indsats og øge tempoet. Såvel departement som Fødevarestyrelsen var helt opmærksom på ikke

at gennemføre tvangsaflivninger i zone 3, hvilket heller ikke de facto skete.

Da vi ikke forventer, at kommissionen vil ændre opfattelse på de centrale bevismæssige og retlige punkter,

vil vi for nuværende ikke kommentere på udkastet i sin helhed.

Min klient og jeg har således ikke yderligere bemærkninger til den modtagne ansvarsvurdering, men vi vil

uddybe disse indsigelser i anden sammenhæng, hvor det måtte blive relevant.

Med venlig hilsen

Pernille Backhausen

Advokat (H), partner

2 (2)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

E-mail:

[email protected]

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

30. maj 2022

Sagsnr. 26887-0001/jg/jgn

Høringssvar vedrørende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup

Minkkommissionen har den 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering af Tejs Binderup. Som bisidder

for Tejs Binderup afgiver jeg hermed en skriftlig udtalelse på min klients og egne vegne.

Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenige i den retlige og bevismæssige

bedømmelse. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens

vurdering skal og bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8. Den retlige

og bevismæssige bedømmelse synes at bygge på en skærpet handlepligt for embedsmænd, der bl.a. går

udover de pligter, der er fastsat i Kodex VII. Den modtagne ansvarsvurdering synes tillige at hvile på

antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse for de adfærdsnormer, ansvarsområder og

handlepligter, der i praksis gælder – og må gælde – i centraladministrationen.

Særligt springer det i øjnene, at kommissionen pålægger Tejs Binderup en kvalificeret aktiv handlepligt,

uden at kommissionen drager de logiske konsekvenser af, at kommissionen anerkender den betydelige

aktive indsats, Tejs Binderup har foretaget, for at informere på relevante niveauer på tværs af

centraladministrationen om, at der ikke i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning fandtes hjemmel til

nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Informationen var på relevant niveau, på relevant

tidspunkt, og relateret til den efterfølgende implementering af en regeringsbeslutning. Informationen ledte

til en indgående dialog mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet herom. I forlængelse

heraf kan det undre, at kommissionen konkluderer, at Tejs Binderup ikke i løbet af den 4. november 2020

rejste spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink internt i Miljø- og Fødevareministeriet. Flere vidner

har således forklaret, at der blev talt om mink hele tiden i Miljø- og Fødevareministeriet. Denne dialog har

i sagens natur også omhandlet de emner, som blev drøftet med andre ministerier. Kommissionen synes

desuden helt at se bort fra, at Tejs Binderup straks efter, at hjemmelsspørgsmålet var afklaret den 5.

november 2020, ved middagstid igangsatte forberedelse og hurtig gennemførelse af den nødvendige

lovgivning for at kunne implementere beslutningen.

Desuden ser kommissionen bort fra det faktum, at Tejs Binderup frem til natten mellem den 9. og 10.

november 2020 gik ud fra, at deltagerne i mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020

var vidende om hjemmelsspørgsmålet. I sin ansvarsvurdering af Miljø- og Fødevareministeriet og af Tejs

Binderup personligt synes kommissionen derudover hverken at tage højde for, at Miljø- og

Fødevareministeriet blev skubbet i baggrunden i forbindelse med forberedelsen af mødet i regeringens

koordinationsudvalg, eller at ansvaret for implementeringen eksplicit blev flyttet fra Miljø- og

Fødevareministeriet. Dette på trods af, at kommissionen klart anerkender, at begge dele er tilfældet.

For så vidt angår pressemødet den 4. november 2020, kan dette ikke karakteriseres som et objektivt brud

på sandhedspligt og legalitetsprincippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller

konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne, jf. bl.a. Justitsministeriets

notits af 18. november 2020. Ministrenes eventuelle opfattelse af, om udmeldingerne hvilede på en

forudsætning om hjemmel, kan ikke ændre herpå. Dertil kommer, at fødevareministerens tale på

pressemødet den 4. november 2020, som var det, min klient godkendte, indeholder sætningen:

”For

nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, […]”.

Kommissionen synes ikke i sin vurdering

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1B Tejs Binderups høringssvar

at tage højde for, at det i planlægningen af fødevareministerens kommunikation rent faktisk blev

fremhævet, at der ikke for nuværende var en ændring i indsatsen.

På baggrund af ovenstående forhold kan det således ikke betegnes som uagtsomt, at Tejs Binderup ikke

har opfyldt den kvalificerede aktive handlepligt, som kommissionen opstiller som norm. Dette også i lyset

af følgende supplerende forhold, som - uden at være en fuldstændig opremsning - dog fremhæver nogle

centrale momenter:

Det er noteret, at Minkkommissionen konkluderer, at Miljø- og Fødevareministeriet ved flere lejligheder i

eftersommeren 2020 og også i de bilag, der forelå til brug for mødet i regeringens koordinationsudvalg den

3. november 2020, skriftligt har oplyst, at det ville kræve lovgivning, såfremt der skulle tages initiativer

overfor mink udenfor zone 1 og 2. At det var almindeligt kendt understøttes desuden af, at der under hele

det efterfølgende forløb efter mødet i regeringens koordinationsudvalg og frem til fødevareministerens

orientering af ordførerne om hastelovforslaget ikke var nogen, der reagerede med overraskelse på

oplysningen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Under

afhøringerne i Minkkommissionen har jeg som bisidder for Tejs Binderup sørget for at spørge alle relevante

personer herom, og svaret har været det samme. Ingen gav udtryk for at have været overraskede over,

at der skulle etableres de nødvendige hjemler, inden beslutningen om aflivning af alle mink kunne

implementeres. Derudover har Tejs Binderup gennem hele forløbet haft positiv viden om, at

hjemmelsspørgsmålet var kendt i relevante myndigheder, og både han og relevante myndigheder havde

fokus på, at tvangsmæssige aflivninger ikke kunne igangsættes, før der var etableret hjemmel hertil. Data

viser i den forbindelse tydeligt, at der rent faktisk heller ikke har været aflivet tvangsmæssigt, og at der

dermed også er administreret ud fra dette udgangspunkt.

Det er uklart, hvilken viden minkavlerne og dermed den relevante borgergruppe havde om

hjemmelsspørgsmålet. Uden specifik bevisførelse herom anvender kommissionen nærmest en omvendt

bevisbyrde. Det indgår ikke i vurderingen, at kommunikationen med minkavlerne fra den 4. til den 9.

november 2020 var opfølgning på et intensivt forløb, særligt med forhandlinger med dem omkring

efterårsferien. Minkkommissionen bortser desuden fra det faktum, at minkavlerne, efter de med sikkerhed

vidste, at der var ved at blive etableret hjemmel til at påbyde nedslagning udenfor sikkerhedszonerne,

senest ved brev 2 til minkavlerne den 10. november 2020, fortsatte og intensiverede nedslagningen.

Kommissionen finder det kritisabelt, at Tejs Binderup den 8. november 2020 lod et svar til pressen fra

ministeren passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne afvente ny

lovgivning, inden beslutningen blev meldt ud til minkavlerne på pressemødet den 4. november 2020. Hertil

bemærkes, at pressecitatet var fuldt dækkende for Tejs Binderups opfattelse af situationen, og at

pressecitatet ligeledes blev godkendt af særlig rådgiver, departementschef og minister, som Tejs Binderup

dermed med rette kunne formode var af samme opfattelse på daværende tidspunkt.

Særligt vedrørende spørgsmålet om tempobonus bemærkes, at der i lov om hold af dyr, § 30, er hjemmel

til påbud om smitteforebyggende foranstaltninger, og at der i § 56 er hjemmel til betaling for disse. Det

bevillingsmæssige ophæng findes i finanslovens § 24.32.14.10, og ordningen er statsstøttenotificeret

(gruppefritaget). Tejs Binderup har forklaret, at ideen om tempobonus blev født som et alternativ til, at

myndighedspersoner eller tredjemand skulle aflive mink, hvilket ville have medført større omkostninger.

Minksagen er karakteriseret ved, at et stort antal ministre og ministerier med tilhørende styrelser og dér

ansatte embedsmænd har truffet beslutninger i sagen. Da det ikke har været muligt at få indblik i de

vurderinger, som kommissionen har foretaget af andre personer, tages der forbehold herfor.

Konklusionsafsnittet vedrørende Tejs Binderup indeholder en række yderligere konklusioner, som hverken

Tejs Binderup eller jeg finder, at der er bevismæssigt eller retligt grundlag for at træffe.

Med venlig hilsen

Jacob Goldschmidt

Advokat (H), partner

2 (2)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

E-mail:

[email protected]

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

30. maj 2022

Sagsnr. 27257-0001/jg/jgn

Høringssvar vedrørende kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby

Minkkommissionen har den 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering af Paolo Drostby. Som bisidder

for Paolo Drostby afgiver jeg hermed en skriftlig udtalelse på min klients og egne vegne.

Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenige i den retlige og bevismæssige

bedømmelse. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens

vurdering skal og bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8. Den retlige

og bevismæssige bedømmelse synes at bygge på en skærpet handlepligt for embedsmænd, der bl.a. går

udover de pligter, der er fastsat i Kodex VII. Den modtagne ansvarsvurdering synes tillige at hvile på

antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse for de adfærdsnormer, ansvarsområder og

handlepligter, der i praksis gælder – og må gælde – i centraladministrationen.

Særligt springer det i øjnene, at kommissionen pålægger Paolo Drostby en kvalificeret aktiv handlepligt,

uden at kommissionen drager de logiske konsekvenser af, at kommissionen samtidig anerkender den

betydelige aktive indsats, som Miljø- og Fødevareministeriet med Paolo Drostbys viden og deltagelse har

foretaget for at informere om, at der ikke i lovgivning hørende under Miljø- og Fødevareministeriet fandtes

hjemmel til nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne.

Kommissionen ser bort fra det væsentlige faktum, at Paolo Drostby i de relevante dage gik ud fra, at alle,

der deltog i mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, vidste, at de traf en

beslutning, der ikke var omfattet af indstillingen fra Miljø- og Fødevareministeriet, og vidste, at der ikke

var hjemmel hertil i lovgivning hørende under Miljø- og Fødevareministeriet. Det på trods af, at

Minkkommissionen konkluderer, at Miljø- og Fødevareministeriet ved flere lejligheder i eftersommeren

2020 og også i de bilag, der forelå til brug for mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november

2020, skriftligt har oplyst, at det ville kræve lovgivning, såfremt mink udenfor zone 1 og 2 skulle aflives.

Paolo Drostby var den 4. november 2020 i tæt dialog med afdelingschef Tejs Binderup og orienteret om

det møde, Tejs Binderup havde med afdelingschefer i relevante ministerier. Han var bekendt med, at Tejs

Binderup på mødet havde sagt, at der ikke i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning fandtes hjemmel til

nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Også internt i Miljø- og Fødevareministeriet blev det

drøftet den 4. november 2020. Paolo Drostby igangsatte straks forberedelsen af den nødvendige lovgivning.

I sin ansvarsvurdering af Miljø- og Fødevareministeriet og af Paolo Drostby personligt synes kommissionen

derudover hverken at tage højde for, at Miljø- og Fødevareministeriet blev skubbet i baggrunden i

forbindelse med forberedelsen af mødet i regeringens koordinationsudvalg, eller at ansvaret for

implementeringen eksplicit blev flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet. Dette på trods af, at kommissionen

klart anerkender, at begge dele er tilfældet.

For så vidt angår pressemødet den 4. november 2020 kan dette ikke karakteriseres som et objektivt brud

på sandhedspligt og legalitetsprincippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller

konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne, jf. bl.a. Justitsministeriets

notits af 18. november 2020. Ministrenes eventuelle opfattelse af, om udmeldingerne hvilede på en

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1C Paolo Drostbys høringssvar

forudsætning om hjemmel, kan ikke ændre herpå. Dertil kommer, at fødevareministerens tale på

pressemødet den 4. november 2020 indeholder sætningen:

”For nuværende, der vil aflivningsprocessen

fortsætte som hidtil, […]”.

Kommissionen tager ikke højde for, at det i fødevareministerens kommunikation

blev fremhævet, at der ikke for nuværende var en ændring i indsatsen.

Det kan derfor ikke betegnes som uagtsomt, at Paolo Drostby ikke har opfyldt den kvalificerede aktive

handlepligt, som kommissionen opstiller som norm. Dette også i lyset af følgende supplerende forhold, som

uden at være en fuldstændig opremsning dog fremhæver nogle centrale momenter:

At det var almindeligt kendt, at aflivning udenfor sikkerhedszonerne krævede hjemmel, understøttes

desuden af, at der under hele det efterfølgende forløb efter mødet i regeringens koordinationsudvalg og

frem til fødevareministerens orientering af ordførerne om hastelovforslaget ikke var nogen, der reagerede

med overraskelse på oplysningen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink udenfor

sikkerhedszonerne. Under afhøringerne i Minkkommissionen har jeg som bisidder for Paolo Drostby spurgt

alle relevante personer herom, og svaret har været det samme. Ingen gav udtryk for at have været

overraskede over, at der skulle etableres hjemmel, inden beslutningen om aflivning af alle mink kunne

implementeres. Paolo Drostby har gennem hele forløbet haft positiv viden om, at hjemmelsspørgsmålet

var kendt i relevante myndigheder. Både han og relevante myndigheder havde fokus på, at tvangsmæssige

aflivninger ikke kunne igangsættes, før der var etableret hjemmel hertil. Data viser i den forbindelse

tydeligt, at der rent faktisk heller ikke har været aflivet tvangsmæssigt, og at der dermed også er

administreret ud fra dette udgangspunkt.

Paolo Drostby vidste, at øvrige ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet, herunder hans overordnede, var

bekendt med den manglende hjemmel. Det er misvisende, når Minkkommissionen skriver, at Paolo Drostby

”muligt

gik ud fra”,

at dette var tilfældet. Det kan ikke tiltrædes, at en kontorchef har en handlepligt til at

kontrollere, om overordnede rent faktisk følger op på oplysninger.

Kommissionen finder det kritisabelt, at Paolo Drostby godkendte presseberedskabet til pressemødet den

7. november 2020 uden oplysning om den manglende hjemmel, men i stedet understøttede den indsats,

som da var sat i værk. Der var netop ikke sat nogen indsats i værk. Og det ved Paolo Drostby på det

tidspunkt. Presseberedskabet lægger ikke op til, at der ikke skulle oplyses om manglende hjemmel, hvilket

er noget helt andet, end at oplysningen ikke fremgår.

Det er uklart, hvilken viden minkavlerne havde om hjemmelsspørgsmålet. Uden specifik bevisførelse herom

anvender kommissionen nærmest en omvendt bevisbyrde. Det indgår ikke i vurderingen, at

kommunikationen med minkavlerne fra den 4. til den 9. november 2020 var opfølgning på et intensivt

forløb, særligt med forhandlinger med dem omkring efterårsferien. Minkkommissionen bortser desuden fra

det faktum, at minkavlerne, efter de med sikkerhed vidste, at der var ved at blive etableret hjemmel til at

påbyde nedslagning udenfor sikkerhedszonerne, senest ved brev 2 til minkavlerne den 10. november 2020,

fortsatte og intensiverede nedslagningen.

Minksagen er karakteriseret ved, at et stort antal ministre og ministerier med tilhørende styrelser og dér

ansatte embedsmænd har truffet beslutninger i sagen. Da det ikke har været muligt at få indblik i de

vurderinger, som kommissionen har foretaget af andre personer, tages der forbehold herfor.

Konklusionsafsnittet vedrørende Paolo Drostby indeholder en række yderligere konklusioner, som hverken

Paolo Drostby eller jeg finder, at der er bevismæssigt eller retligt grundlag for at træffe.

Med venlig hilsen

Jacob Goldschmidt

Advokat (H), partner

2 (2)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Minkkommissionen

E-mail:

[email protected]

26. maj 2022

Sagsnr. 27126-01

Bemærkninger til Minkkommissionens udkast til vurdering af Hanne Larsen

Som bisidder for Hanne Larsen skal jeg hermed fremkomme med Hanne Larsens og mine bemærkninger

i anledning af Minkkommissionens udkast til ansvarsvurdering af Hanne Larsen.

I Minkkommissionens udkast til ansvarsvurdering af Hanne Larsen udtales der kritik af Hanne Larsen i

anledning af dels hendes godkendelse af brevet af 6. november 2020, dels hendes undladelse af at

orientere Kopenhagen Fur om den manglende hjemmel i dagene 5. og 6. november 2020.

Jeg er ikke enig i, at der er grundlag for at fremsætte kritik af Hanne Larsen, hvilket jeg har redegjort

nærmere for nedenfor.

Bemærkningerne er opdelt i 4 afsnit. Et afsnit om veterinærdirektørens rolle i beslutning om aflivning

af alle mink og i iværksættelsen af beslutningen, et afsnit om Hanne Larsens viden om hjemlen til

beslutningen, et afsnit om brevet af 6. november 2020, og til sidst et afsnit om Hanne Larsens kontakt

med Kopenhagen Fur i dagene 4.-6. november 2020.

Veterinærdirektørens rolle i beslutning om aflivning af alle mink og i iværksættelsen af be-

slutningen

Veterinærdirektøren har sædvanligvis det overordnede ansvar for Danmarks veterinære beredskab ved

husdyrsygdomme, og i medfør af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om Fødevare-

styrelsens opgaver og beføjelser er veterinærdirektøren tillagt en række beføjelser, herunder beføjelser

om bekæmpelse af husdyrsygdomme i kapitel 6 i lov om hold af dyr.

I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt spillerede veterinærdirektøren en central rolle

i iværksættelse af tiltag til bekæmpelse af COVID-19 blandt danske mink i sommeren og efteråret 2020.

Der skete imidlertid en markant ændring af den sædvanlige ansvarsfordeling ved KU-beslutningen den

3. november 2020 om at aflive alle danske mink.

Selvom Hanne Larsen som veterinærdirektør sædvanligvis havde det overordnede ansvar for bekæm-

pelse af sygdomme hos husdyr, herunder COVID-19 hos mink, blev hun ikke hørt om beslutningen om

at aflive alle mink i Danmark, ligesom hun ikke var involveret i forberedelsen af beslutningen på nogen

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · 2100 København Ø · [email protected] · 88888585

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar

måde. Tværtimod kom beslutningen som en overraskelse for Hanne Larsen. Hanne Larsen forklarede

følgende for Kommissionen (det endelige forklaringsdokument side 525):

”Forevist hendes eget udaterede notat (ekstrakten s. 4291), hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Den 3. november 2020 ved midnat kontaktede Tejs Binderup, MFVM Hanne Larsen (HAL),

FVST med besked om, at regeringen havde besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives af hensyn

til folkesundheden.

…”,

har hun forklaret, at den besked kom som en overraskelse for hende. Det var en besked, som

hun blev berørt af.”

Den omstændighed, at den nok mest vidtgående beslutning om bekæmpelse af sygdomme hos husdyr,

der nogensinde er truffet i Danmark, skete uden involvering af veterinærdirektøren, viser, at den sæd-

vanlige rolle- og ansvarsfordeling var sat ud af kraft.

Dette blev bekræftet på pressemødet den følgende dag, den 4. november 2020, hvor statsministeren

bl.a. sagde (hovedekstrakten side 2529):

”For

at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne allerede er i gang med at

iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som

håndteres i regi af Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand fra

Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.”

Statsministerens meddelelse til offentligheden og myndighederne var således helt utvetydigt, at planen

for aflivning af alle danske mink skulle foregå under politiets kommando og dermed ikke under Fødeva-

restyrelsens ledelse.

Det er på den baggrund min opfattelse, at den sædvanlige resortfordeling i forhold til bekæmpelse af

husdyrsygdomme blev fraveget ved KU-beslutningen om aflivning af alle danske mink.

I modsætning hertil anfører Kommissionen i udkastets afsnit 8.3.1., at:

”Kommissionen

lægger efter en samlet vurdering til grund, at intentionen med pressemødet den

4. november 2020 fra regeringens side var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,

og at pressemødet også blev forstået sådan i Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, idet statsministe-

ren i øvrigt ikke havde intention om at ændre på ressortfordeling eller ressortansvar.”

Henset til den helt direkte meddelelse på pressemødet om, at indsatsen vedrørende aflivning af mink

skulle ske under politiets kommando og ikke som sædvanligt, når det kom til bekæmpelse af sygdomme

hos husdyr under Fødevarestyrelsens ledelse, er der efter min opfattelse ikke grundlag for at konklu-

dere, at statsministeren ikke havde intention om at ændre ressortfordelingen eller resortansvaret.

2 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Det øvrige forløb i dagene fra den 3. til 8. november 2020 bekræfter, at ikke kun Fødevarestyrelsen,

men også de andre involverede myndigheder, herunder Rigspolitiet og Justitsministeriet, havde forstå-

elsen af, at der med KU-beslutningen den 3. november 2020 var ændret på det sædvanlige resortan-

svar, idet indsatsen i forhold til mink var overgået til Rigspolitiet.

F.eks. sendte departementschef for Justitsministeriet Johan Legarth en SMS til afdelingschef i Justits-

ministeriet Anne-Mette Lyhne den 3. november 2020 kl. 10.02, hvor han skrev (tillægsekstrakt 3, s.

829):

”Er

der dialog med fe øvrige om koordination på mink? – og kører det?

(Jeg har overfor Studsgaard bekræftet, at vi og forsvar har førersædet i tilrettelæggelsen af nød-

nedslagtningen, men at vi selvfølgelig er helt afhængige af deres samspil).”

Hanne Larsen fik igen bekræftet, at ledelsen af og ansvaret for minkindsatsen var overgået fra Fødeva-

restyrelsen til Rigspolitiet på styrelseschefmødet i regi af NOST’en afholdt den 5. november 2020 kl.

8.00. Mødedeltagere omfattede en række styrelseschefer og omhandlede udelukkende minkindsatsen.

Det var rigspolitichefen og ikke veterinærdirektøren, der ledede mødet, hvilket i sig selv indikerede, at

det ikke længere var Fødevarestyrelsen, som havde ledelsen af opgaven med aflivning af mink.

Hertil kom, at der på mødet blev meddelt en række beslutninger vedrørende indsatsen, som Hanne

Larsen ikke havde været involveret i. Rigspolitichefen meddelte blandt andet på mødet, at (hovedeks-

trakten side 2675):

”Aflivningen

starter i Nordjylland, som er førsteprioritet for opgaven, og herefter skal indsatsen

bevæge sig mod syd i Jylland. Samtidig påbegyndes den ordinære pelsning af mink på besætnin-

ger, der ikke er smittede, og som ikke ligger i en zone på 7,8 km fra smittede besætninger.”

Hanne Larsen havde ikke været involveret i beslutningen om, at aflivningen skulle starte i Nordjylland,

og hun var ikke enig i beslutningen. Hanne Larsens veterinærfaglige vurdering var, at indsatsen burde

fokuseres der, hvor smitten mellem minkfarmene spredte sig mest, hvilket i starten af november 2020

var syd for Limfjorden. Derfor bemærkede hun også på mødet, at (Hovedekstrakten side 2676):

”Hanne

Larsen understregede et behov for, at den igangværende indsats fortsættes, således at

der også prioriteres i forhold til de områder syd for Limfjorden, hvor der er konstateret aktiv virus,

og at trykket således bør holdes i forhold til alle smittede besætninger.”

Rigspolitichefen meddelte endvidere, at:

”Målet

er, at der ikke er mink i Danmark efter den 16. november 2020.”

Hanne Larsen havde heller ikke været involveret i beslutningen om, at den 16. november 2020 skulle

være målsætningen for gennemførelsen af aflivningsindsatsen.

I overensstemmelse hermed forklarede Hanne Larsen for Kommissionen, at:

3 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar

”det

var Thorkild Fogde, som sad for ”bordenden” på mødet. Det var ret nyt for dem, at der blev

formet denne undergruppe under NOST. De fik at vide, at NOST’en overtog styringen og koordi-

nationen af indsatsen.

Det var sådan set først på mødet, at det gik op for hende.”

Den omstændighed, at veterinærdirektøren ikke blev involveret i ovenstående beslutninger, viser, at

Fødevarestyrelsen ikke længere var den ansvarlige myndighed i forhold til aflivningsindsatsen, men at

ledelsen – og dermed ansvaret – var overgået til Rigspolitiet.

I mail fra afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, sendt den 5. november 2020 kl.

21.03 til Erik Brøgger Rasmussen i Udenrigsministeriet og med kopi til blandt andre Anne-Mette Lyhne

Jensen (ekstrakten s. 2819), tilkendegav Tejs Binderup, at det også var hans opfattelse, at komman-

doen officielt var overgået til politiet, idet han skrev:

”Kommandoen

for minkindsatsen er officielt overgået til NOST’en, så det er Rigspolitiet der er i

spidsen, ikke FVST. Men FVST er naturligvis fortsat med.”

Ingen af de personer, der modtog mailen, protesterede mod denne udlægning.

På pressemødet om minkindsatsen lørdag den 7. november 2020 var det rigspolitichefen og ikke vete-

rinærdirektøren, der deltog for at fortælle om den praktiske afvikling af aflivningsindsatsen, hvilket igen

viser, at det var Rigspolitiet, der reelt stod for indsatsen i den periode.

Først da medierne op ad dagen den 8. november 2020 bragte historien om, at der ikke var hjemmel til

at påbyde minkavlerne udenfor zone 1 og 2 at aflive deres mink, og der som følge deraf var et ansvar,

der skulle placeres, gik myndighederne tilbage til den opfattelse, at det var Miljø- og Fødevareministeriet

og Fødevarestyrelsen, der havde ledelsen af og ansvaret for den aflivningsindsats, der var besluttet på

KU-mødet den 3. november 2020.

Ovenstående er efter min opfattelse centralt ved vurderingen af hvilke myndigheder og enkeltpersoner

der bærer et ansvar for de fejl, der blev begået af myndighederne i forbindelse med KU-beslutningen

den 3. november 2020 og de følgende dage.

Hanne Larsens medansvar for, at minkavlerne og offentligheden ikke på et tidligere tidspunkt blev oplyst

om, at der ikke var hjemmel til at påbyde aflivning af mink udenfor zonerne 1 og 2, og hendes medan-

svar for brevet den 6. november 2020 må vurderes i lyset af, at veterinærdirektørens rolle i tiden fra

den 3. november 2022 og ca. en uge frem var væsentligt reduceret i forhold til sædvanligt, når det kom

til bekæmpelse af sygdomme hos husdyr.

Helt overordnede beslutninger om, hvad der skulle kommunikeres om indsatsen i forhold til hjemmel

tilkom derfor ikke Fødevarestyrelsen eller veterinærdirektøren.

Hanne Larsens viden om hjemlen til aflivning af alle mink

Hanne Larsen er dyrlæge af uddannelse. Hendes mangeårige virke som embedsmand har naturligvis

givet hende indsigt i den lovgivning, som hun konkret har arbejdet med, men hun kan ikke forventes

at have samme overblik over lovgivningen eller kendskab til juridiske principper som en person, der er

4 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

uddannet cand.jur. eller cand.scient.pol. Hanne Larsens uddannelsesmæssige baggrund adskiller sig

dermed fra størstedelen af de øvrige embedsmænd involveret i sagen, og det bør tillægges vægt ved

Kommissionens vurdering af, hvad Hanne Larsen vidste eller burde have vidst i forhold til den mang-

lende hjemmel til aflivningsindsatsen.

I overensstemmelse med veterinærdirektørens rolle havde Hanne Larsen fokus på de mange veterinær-

faglige spørgsmål, som KU-beslutningen af 3. november 2020 rejste. Adspurgt af Kommissionens ud-

spørger om rigspolitichefens reaktion på Hanne Larsens bemærkning på styrelseschefmødet den 3. no-

vember 2020 om, at ”der

skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.”

(hoved-

ekstraktens side 2677), forklarede Hanne Larsen:

”Hun

husker ikke, om Thorkild Fogde sagde noget om, at det måtte man så få endeligt afklaret,

inden man gik videre. Hun var mere optaget af at få sagt, at når man som følge af cluster 5

flyttede aflivningsindsatsen til Nordjylland, så var vigtigt, at de holdt trykket i det midtjyske, fordi

det var der, hvor virus faktisk var aktivt, og hvor der kom nye smittede besætninger, mens de

havde en forventning om, at den i store dele af Vendsyssel var døet ud. Rigspolitiet overtog

ligesom aflivningsstrategien, og hun gav dem derfor sit faglige input.”

Hanne Larsen blev først sent i forløbet bekendt med, at der ikke var hjemmel.

Som forklaret for Kommissionen var Hanne Larsen under hele forløbet bekendt med, at lov om hold af

dyr formentligt ikke indeholdt hjemmel til at aflive alle mink i Danmark på det foreliggende grundlag,

men hun var ikke klar over, om der var hjemmel til aflivningen i anden lovgivning, f.eks. epidemiloven.

Tanken om en mulig hjemmel i epidemiloven var nærliggende, da baggrunden for beslutning om afliv-

ning af alle mink i Danmark var hensynet til den humane sundhed og bevarelse af epidemikontrol. Flere

deltagere i KU-mødet den 3. november 2020 har således forklaret for Kommissionen, at det var SSI’s

risikovurdering af 3. november 2020 (ekstraktens side 1734), der gjorde beslutningen om aflivning af

mink nødvendig. Det fremgår af SSI’s risikovurdering af 3. november 2020, at:

”Konklusion:

En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en

betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med

vacciner.

…

…Det må samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare

epidemikontrol i Danmark, hvilket kan medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og

begrænsninger på samfundslivet mv.”

Hanne Larsen har flere gange under sine forklaringer gjort opmærksom på, at selvom hun vidste, at der

formentlig ikke var hjemmel i lov om hold af dyr, havde hun ingen viden om, hvorvidt der var hjemmel

til beslutningen i anden lovgivning. Blandt andet forklarede Hanne Larsen om et møde om formiddagen

den 4. november 2020 i Fødevarestyrelsen (forklaringsdokument side 523):

”Og

lidt senere på formiddagen var der så et møde, hvor hjemmelsspørgsmålet blev drøftet, og

hvor de tilkendegav, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning, men at de ikke kunne udelukke,

at der var hjemmel i andre ministeriers lovgivning.”

5 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar

Hanne Larsen forklarede følgende om hendes bemærkning om afklaring af hjemmelsspørgsmålet på

styrelseschefmødet den 5. november 2020 (forklaringsdokumentet side 1548):

”det

er korrekt, at hun under NOST-mødet tilkendegav, at hjemmelsspørgsmålet vedrørende af-

livninger for besætninger uden for zone 1 og zone 2 var under afklaring, da hun ikke på det

tidspunkt vidste, om Paolo Perotti og Justitsministeriet var gået i gang med hjemmelsdrøftel-

serne.”

Hanne Larsen var ikke involveret i de tværministerielle drøftelser om, hvorvidt der var hjemmel eller ej,

og var i det hele taget meget travlt optaget med praktiske og veterinærfaglige problemstillinger som

følge af KU-beslutningen af 3. november 2020.

Hanne Larsen husker ikke præcist, hvornår det stod klart for hende, at der heller ikke udenfor lov om

hold af dyr var hjemmel. Hanne Larsen forklarede, at hun formentlig først den 6. november 2020 blev

opmærksom på, at det krævende en lovændring at gennemføre KU-beslutningen. Hanne Larsen forkla-

rede således for Kommissionen (forklaring dokument side 535):

”De

drøftede ikke på det tidspunkt, om de skulle i gang med at lave regler, da det var deres

forståelse, at spørgsmålet om den manglende hjemmel ikke var endeligt afklaret, hverken med

departementet eller Justitsministeriet. Hun kan ikke sige, om den afklaring først kom den 6. no-

vember 2020 på mødet om hastelov.”

Hanne Larsen deltog ikke i mødet om hastelov, som blev afholdt i regi af Miljø- og Fødevareministeriet

kl. 10.00 den 6. november 2020.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at Hanne Larsen

vidste eller burde have vidst, at der ikke var hjemmel i for eksempel epidemiloven til KU-beslutningen

af 3. november 2020 før den 6. november 2020.

Brevet af 6. november 2020

Indledningsvist skal det bemærkes, at Hanne Larsen og jeg er enige i, at det brev, der blev udsendt fra

Fødevarestyrelsen til alle minkavlere i Danmark den 6. november 2020, var uhensigtsmæssigt formu-

lering og ikke leverede op til de krav, der stilles til myndighedernes vejledning af borgerne.

Hanne Larsen og jeg er derimod ikke enige i, at der er grundlag for at opfatte brevet som et påbud eller

en tilkendegivelse af lignende retlig karakter som anført af Kommissionen i afsnit 8.4.1.

Brevet af 6. november 2020 blev af daværende direktør i Kopenhagen Fur Sander Jacobsen opfattet

efter hensigten, nemlig at der var tale om en skrivelse, der skulle præcisere en række praktiske forhold

i forlængelse af statsministerens udmelding på pressemødet.

Sander Jacobsen forklarede således om brevet af 6. november 2020 (forklaringsdokument side 1380):

”at

han opfattede brevet som en præcisering af de efterlyste spørgsmål omhandlede praktikalite-

ter forbundet med aflivningsprocessen. De ønskede, at minkavlerne fik tydelige og operationelle

oplysninger om, hvordan minkavlerne skulle foretage aflivningerne. Han mener også, at Camilla

Brasch Andersen, der skrev brevet til minkavlerne, tog udgangspunkt i kommunikationen på

6 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

statsministerens pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00, hvor ordet ”skal” blev anvendt i

forbindelse med ordren om, at alle mink skulle aflives.”

Sander Jacobsens opfattelse af brevet svarer til Hanne Larsens opfattelse af brevet, som hun redegjorde

for under sin forklaring (forklaringsdokument side 526):

”Hun

betragtede ikke det, de var i færd med at lave, som påbud. Fødevarestyrelsen ville aldrig

give et påbud på den måde. Det havde de en helt anden organisation til. Det var nogle helt andre,

man ville have sat i gang med det, hvis det havde været påbud, der var tale om.

Den sproglige formulering kunne have været bedre.”

Om anvendelsen af ordet ”skal” forklarede Hanne Larsen (forklaringsdokument side 529):

”I pressemeddelelsen havde man skrevet, at regeringen havde besluttet at aflive alle mink. De

skulle sikre sig, at de med brevet var inden for rammerne af det, som regeringen havde besluttet.

Hun anså det ikke som en mulighed for dem at moderere eller ændre den kommunikation, der

kom fra regeringen.”

Ved bedømmelsen af Hanne Larsens ansvar i forbindelse med brevet bør det også tillægges betydning,

at brevet blev godkendt af både minister, departementschefen og en afdelingschef i Miljø- og Fødeva-

reministeriet.

Hertil kommer, at det var Hanne Larsen, der søndag den 8. november 2020 tog initiativ til at få rettet

op på den mangelfulde kommunikation til minkavlerne. Hanne Larsen har forklaret følgende herom

(forklaringsdokument side 529):

”Søndag

den 8. november, da hun var blevet opmærksom på, at brevet ikke var en heldig for-

muleret, drøftede hun det med Birthe Schubart, der var enig i, at det ikke var heldigt. Birthe

Schubart lavede så et forslag til, hvordan de kunne få rettet formuleringen op. Hun oplyste selv

Tejs Binderup og Henrik Studsgaard om, at der var nogle uheldige formuleringer i brevet”

Hanne Larsens forklaring støttes af telefonnotatet på tillægsekstrakt 2, side 80.

Det var således Hanne Larsen, der udtrykkeligt gjorde den ansvarlige myndighed – Rigspolitiet – op-

mærksom på hjemmelspørgsmålet, og det var ligeledes Hanne Larsen, der som den første tog initiativ

til det andet brev til minkavlerne, hvor minkavlerne blev informeret om den manglende hjemmel.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Hanne

Larsen i anledning af brevet af 6. november 2020. Såfremt Kommissionen fortsat finder, at der er

grundlag for kritik af Hanne Larsen, er det min opfattelse, at denne kritik ikke bør være af en sådan

karakter, at der er grundlag for, at det offentlige søger Hanne Larsen draget til ansvar.

Hanne Larsens kontakt med Kopenhagen Fur den 4.-6. november 2020.

Kommissionens udkast til vurdering indeholder en kritik af, at Hanne Larsen i løbet af den 5. og den 6.

november 2020 havde kontakt med bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen og direktør i

Kopenhagen Fur Sander Jakobsen uden at oplyse dem om den manglende hjemmel.

7 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar

Hanne Larsen havde i perioden 4.-6. november 2020 følgende kontakt med Kopenhagen Fur:

•

Sander Jacobsen sendte om aftenen den 4. november 2020 kl. 21.38 en mail til Hanne Larsen,

Henrik Studsgaard og Camilla Brasch Andersen, hvor han bad om svar på nogle konkrete spørgs-

mål (ekstrakten side 2623). Hanne besvarende mailen samme aften kl. 22.38, hvor hun besva-

rede de spørgsmål, som Sander Jacobsen havde stillet (ekstrakten side 2638).

Sander Jacobsen sendte om aftenen den 5. november 2020 kl. 19.55 en mail til Hanne Larsen,

hvor han udtrykte sin frustration om den manglende dialog mellem Kopenhagen Fur og Føde-

varestyrelsen.

Hanne Larsen havde én telefonsamtale med Tage Pedersen. Det var sent om aftenen den 5.

november 2020, efter at Tage Pedersen havde deltaget i Debatten på DR. Den samtale om-

handlede udelukkende fremrykning af fristen for aflivning i de nordjyske kommuner.

•

Kontakten mellem myndighederne og Kopenhagen Fur foregik i dagene 5. og 6. november 2020 på flere

niveauer. Hvor kontakten med Kopenhagen Fur forud for den 3. november 2020 primært havde været

varetaget af veterinærdirektøren, overgik kontakten den 4. november 2020 til at være fordelt ud på

flere myndigheder, herunder en ikke uvæsentlig direkte kontakt mellem departementet i Miljø- og Fø-

devareministeriet og Kopenhagen Fur.

Hanne Larsens kontakt med Kopenhagen Fur begrænsede sig i dagene den 4.-6. november 2020 til de

tre punkter ovenfor.

Ved vurdering af Hanne Larsens ansvar i den forbindelse er det afgørende, at Hanne Larsen først i løbet

af den 6. november 2020 blev klar over, at der ikke var hjemmel til beslutningen om aflivning af mink

i anden lovgivning af lov om hold af dyr. Der henvises til afsnittet om viden om hjemmel ovenfor.

Hanne Larsen havde ikke kontakt med hverken Tage Pedersen eller Sander Jakobsen den 6. november

2020 efter det tidspunkt, hvor det stod klart for hende, at der ikke var hjemmel til at påbyde minkavlere

udenfor zone 1 og 2 at aflive deres mink. Kontakten med Kopenhagen Fur om brevet af 6. november

2020 blev varetaget af en medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Det er derfor min opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Hanne Larsen på grund af

hendes undladelse af at orientere om den manglende hjemmel i dagene den 4.-6. november 2020, fordi

hun ikke selv var klar over, at der manglende hjemmel, da kontakten foregik.

Spørgsmålet må herefter være, om der er grundlag for at udtale kritik af Hanne Larsen, fordi hun ikke

orienterede Kopenhagen Fur om, at der i dagene 4.-5. november 2020 foregik en tværministeriel proces

med henblik på afklaring af hjemmel.

Som beskrevet ovenfor var beslutningskompetencen vedrørende minkindsatsen i dagene 4.-6. novem-

ber 2020 flyttet væk fra Fødevarestyrelsen og veterinærdirektøren, og det afspejlede sig i dialogen

mellem Hanne Larsen og Kopenhagen Fur, som var reduceret til at omhandle videreformidling af be-

slutninger truffet af andre myndigheder (forkortelse af fristen for aflivning af mink i de nordjyske kom-

muner, kommunikeret telefonisk til Tage Pedersen om aftenen den 5. november 2020), og spørgsmål

8 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

af praktisk og teknisk karakter, såsom containerkapacitet til døde mink og optælling af mink til brug for

senere erstatningsudmåling (mailkorrespondancen med Sander Jakobsen).

Veterinærdirektøren er ikke den forvaltningsmæssige leder af Fødevarestyrelsen. Veterinærdirektøren

er i alle anliggende, bortset fra de særlige beføjelser i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020, underlagt

Fødevarestyrelsens direktør. Dette gælder også i spørgsmål om kommunikation til offentligheden, her-

under til minkavlerne.

Det var derfor ikke nærliggende for Hanne Larsen at orientere Kopenhagen Fur om, at der foregik en

tværministeriel proces om afklaring af hjemmelspørgsmålet. Hanne Larsen var ikke selv involveret i

processen omkring afklaring af hjemmel, og hun blev først selv bekendt med, at der var kommet en

afklaring på hjemmelspørgsmålet den 6. november 2020, hvilket var dagen efter, at det mellem Miljø-

og Fødevareministeriet og Justitsministeriet stod klart, at der ikke var hjemmel, og at der derfor skulle

udarbejdes en hastelov.

Sammenfattende er det min opfattelse, at Hanne Larsens ret begrænsede dialog med Sander Jacobsen

og Tage Pedersen i dagene 5. og 6. november 2020 ikke bør give anledning til selvstændig kritik på

grund af manglende orientering om den manglende hjemmel, allerede fordi Hanne Larsen selv hverken

vidste eller burde have vidst, at det var afklaret, at der ikke var hjemmel på det tidspunkt, hvor hun

havde kontakten med Kopenhagen Fur.

Med venlig hilsen

Marc Malmbak Stounberg

advokat (H)

9 (9)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

DAVID NEUTZSKY-WULFF

Advokat (H)

Sendt pr. e-mail:

[email protected]

42 27 85 95

[email protected]

Sekretær

Janni Trinhammer

33 38 70 06

[email protected]

J.nr. 102512-001

D02085291

30. maj 2022

Kommissionens udkast til ansvarsvurdering vedr. Pelle Pape

Den 16. maj 2022 modtog jeg kommissionens udkast til ansvarsvurdering vedrørende min

klient Pelle Pape.

Jeg har noteret mig, at kommissionen ikke har fundet grundlag for, at det offentlige søger

min klient draget til ansvar. Jeg kan i sagens natur tilslutte mig denne vurdering.

Hvad angår min klients håndtering af den e-mail, han lørdag den 7. november 2020 mod-

tog fra kontorchef Casper Lund Borch, bestrides det, at der er grundlag for kritik.

Kommissionen har fundet det beklageligt, at min klient ikke samme dag sikrede sig, at

departementschef Barbara Bertelsen blev orienteret om e-mailen. Kommissionen har i den

forbindelse anset det som overdrevet formalistisk, når min klient som begrundelse for den

manglende orientering har forklaret, at der

”på det tidspunkt endnu ikke var en sag, der

kunne lægges videre i systemet.”

Jeg bemærker i den forbindelse, at min klient under afhøringen afgav en detaljeret for-

klaring om baggrunden for håndteringen af den nævnte e-mail. Bemærkningen om, at

der lørdag den 7. november 2020 ikke var en sag, der kunne lægges videre i systemet,

udgør kun en del heraf.

Store Kongensgade 77

Partnerselskab

1264 København K

Danske Bank: 3001 3154 079 041

Telefon: 33 12 45 40

www.nrlaw.dk

CVR-nr.

35 47 11 97

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1F Pelle Papes høringssvar

Pelle Pape har således bl.a. forklaret, at

”der ville ikke være praksis for at informere dem

[departementschefen og statsministeren]

alene ud fra mailen. Der var mange niveauer

de involverede fagministerier, der skulle godkende sagen, før den ville nå departements-

chefens eller statsministerens bord.

[…]

Det var ressortministrene, der havde ansvaret

for eget ministerium, og han gik ikke i gang med noget, før det var clearet på højere ni-

veau end kontorchefniveau i de relevante ministerier. Hvis det hastede meget, skulle det

meldes ind på rette niveau af ressortministeriet.”

Pelle Pape har endvidere forklaret, at det ville være ”sædvanlig

praksis, at man på mini-

mum afdelingschefsniveau meldte ind og gjorde det tydeligt, at der var et problem med

hjemlen. Man ville nok starte med et telefonopkald og herefter lave en sag på det.”

Pelle Pape har derudover redegjort detaljeret for de overvejelser, han gjorde sig om pro-

cessen, da han midt i weekenden modtog den nævnte e-mail:

”De skulle have en sag, herunder et clearet notat fra fagministeriet, som skulle sendes til

Folketinget, fagministeren skulle tale med ordførerne på området for at undersøge, om

der ville være et politisk flertal for hastebehandlingen, og tilbagemeldingen fra ordfø-

rerne skulle nævnes for Folketinget. Statsministeriet skulle samtidig organisatorisk være

klar til at håndtere lovforslaget. Da han skimmede mailen fra Casper Lund Borch, så det

ud til, at processerne var i gang, og der var derfor ikke grund til, at han tænkte mere

herover. Han havde ansvaret for, at der i forbindelse med et hastelovforslag var blevet

vejledt om processen, hvilket han konstaterede, at Casper Lund Borch havde gjort.”

Når min klient valgte ikke at orientere Barbara Bertelsen beroede det således på,

1) at sagen af ressortministeriet ikke var blevet meldt ind som en problematisk sag,

2) at sagen allerede var i proces, og at ressortministeriet var i gang med at fore-

tage de relevante sagsskridt, og

3) at departementschefen som led i denne proces – under alle omstændigheder –

ville blive orienteret om sagen i løbet af søndagen.

Departementschefen, der er Pelle Papes nærmeste overordnede, gav under sin afhøring

heller ikke udtryk for, at min klient burde have handlet anderledes i situationen.

Det bemærkes supplerende, at Pelle Pape, da han søndag den 8. november 2020 kl.

18.27 modtog sagen til godkendelse, uden ophold sørgede for, at denne blev forelagt

Dok 102512-001/ D02085291

2 af 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

departementschefen, således at brevet om hastelovforslag efter statsministerens god-

kendelse kunne sendes til Folketingets formand samme aften.

Der ses herefter ikke at være grundlag for kritik af min klient.

Med venlig hilsen

David Neutzsky-Wulff

Dok 102512-001/ D02085291

3 af 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1G Dorthe Eberhardt Søndergaards høringssvar

Minkkommissionen

(sendt pr. e-mail til [email protected])

Frederiksborggade 15, 3. sal

1360 København K

Tlf. +45 22 42 07 02

[email protected]

30. maj 2022

J.nr. 8000224/DAM

Dorthe Eberhardt Søndergaard – Udtalelse til Minkkommissionen

Hermed fremsendes på vegne min klient Dorthe Eberhardt Søndergaard en skriftlig udtalelse, der for

overskuelighedens skyld følger kronologien i kommissionens udkast til vurdering.

Indledningsvis bemærkes, at det bestrides, at Dorthe Eberhardt Søndergaard på mødet den 28. september

2020 udtalte sig om Miljø- og Fødevareministeriets hjemmel til aflivning af mink.

Til gengæld kan det på baggrund af dokumenterne og de afgivne forklaringer konstateres, at Dorthe

Eberhardt Søndergaard deltog åbent i drøftelsen vedrørende hjemmelsspørgsmålet på afdelingschefmødet

den 4. november 2020.

Herefter bemærkes som følger:

Side 1, 2. afsnit:

Der henvises til forklaringsdokumentet side 273-274 i forhold til rækkefølgen af det

passerede den 24. og 25. september 2020 og kollegaernes drøftelser, som alene udtrykte en undren i

forhold til Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning, der tilsyneladende ikke kunne forebygge ret meget.

Som forklaret af Dorthe Eberhardt Søndergaard (forklaringsdokumentet side 274), var hun heller ikke af

den opfattelse, at Niels Torpegaard Christensen foretog en grundig gennemgang af lov om hold af dyr, men

at han blot efter en gennemgang af loven umiddelbart mente, at der var en bred hjemmel til at aflive mink

indenfor smittezonen.

Side 1, 3. afsnit:

Det er korrekt, at Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog på mødet den 28. september

2020, men hun udtalte sig ikke om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet kunne have hjemmel i deres

lovgivning til aflivning af raske mink indenfor en sikkerhedszone, hvilket hun da heller ikke har forklaret for

kommissionen.

Gengivelsen af Per Okkels forklaring (forklaringsdokumentet side 727) i vurderingen er ikke præcis, idet han

forklarede, at ”han mente, at det var Dorthe Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var hjemmel til

aflivning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op.”

Det kan således ikke på baggrund af Per Okkels forklaring konstateres, at Dorthe Eberhardt Søndergaard på

mødet den 28. september 2020 udtalte sig om Miljø- og Fødevareministeriets hjemmel og dermed heller

Damkjær Lauritzen Advokatfirma I/S – cvr. nr. 41071354 – www.damkjaerlauritzen.dk

Side 1 af 2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ikke konkluderes i vurderingen på side 3 sidste afsnit, at Dorthe Eberhardt Søndergaard den 28. september

2020 udfordrede Miljø- og Fødevareministeriet i forhold til hjemmel.

Side 1, 4. afsnit:

For så vidt angår angivelsen i coveret af, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske

afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle

minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet” henvises til korrespondancen i tillægsekstrakt

1, side 490-491, hvoraf fremgår, at det var Miljø og Fødevareministeriet, der ønskede Sundhedsministeriet

indsat. I den forbindelse blev det gentaget af kontorchef Katrine Kaldahl, at der ikke var hjemmel i

epidemiloven. Som forklaret af Dorthe Eberhardt Søndergaard (forklaringsdokumentet side 292) burde en

teknisk afklaring således være sket på Miljø- og Fødevareministeriets initiativ.

Side 2, 5. afsnit ff.:

Som det fremgår af gengivelsen fra afdelingschefmødet den 4. november 2020, var

Dorthe Eberhardt Søndergaard den eneste, som udfordrede afdelingschef Teis Binderup i forhold til

hjemmelsspørgsmålet.

Henset til, at Dorthe Eberhardt Søndergaard hverken havde eller burde have en dyberegående indsigt i

fortolkningen af § 30 i lov om hold af dyr, gik hun således ikke videre end at rejse spørgsmålet om, hvorvidt

Miljø- og Fødevareministeriet havde foretaget koblingen mellem den nyeste risikovurdering og § 30 i lov

om hold af dyr (forklaringsdokumentet side 277).

Det er vanskeligt at få øje på, hvordan Dorthe Eberhardt Søndergaard kunne have deltaget mere åbent i

drøftelsen på mødet, som konkluderet i kommissionens vurdering på side 3, sidste afsnit.

Side 3, 3. afsnit:

Blot for en ordens skyld bemærkes, at det bør præciseres på linje 9, at den efterfølgende

dialog var mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet.

Side 3, 4. afsnit:

Afslutningsvis bemærkes vedrørende fremsendelsen af udkast til sundhedsministerens tale

den 7. november 2020, at Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog udkastet syv minutter inden talens

afvikling, og at hun under alle omstændigheder alene skulle forholde sig til den del, som vedrørte

sundhedsministeren, hvilket hverken omfattede hjemmelsproblematikken eller tempo-bonus.

Med venlig hilsen

Lene Damkjær Christensen

- Partner, advokat (H)

Side 2 af 2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

Minkkommissionen

Sendt pr. e-mail.

J.nr 80009

30. maj 2022

Vedrørende Johan Kristian Legarth

Som bisidder for Johan Kristian Legarth har jeg d. 16. maj 2022 modtaget kommissionens udkast til kapitel 8.1-8.7

med en række vurderinger af mere generel karakter. Derudover har jeg modtaget en ansvarsvurdering, som

særskilt angår min klient.

1.1.

Rammen for kommissionens vurderinger og for mit høringssvar

I afsnit 8.1 anføres, at kommissionen foretager sine vurdering på grundlag af et retsgrundlag, der sammenfattes i

kapitel 7. Jeg har ikke modtaget kapitel 7 og har derfor vanskeligt ved at forholde mig mere indgående til den jura,

som kommissionen anvender til fastlæggelse af de normer, som min klient vurderes ud fra. Kommissionens

vurderinger synes at hvile på en forståelse af tværgående pligter i et departementalt og hierarkisk system, som jeg

er fundamentalt uenig i, og som jeg gerne havde set udfoldet i høringsfasen.

1.2.

Den centrale bevisvurdering for Johan Kristian Legarth

Kommissionen anfører, at man i overensstemmelse med min klients forklaring lægger til grund, at han ikke forud

for pressemødet den 4. november 2020 var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, og at

der manglede hjemmel til tempobonus. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne bevisvurdering, idet jeg bemærker, at

den relevante – og fagspecifikke - lovgivning ikke ligger på Justitsministeriets område. Endvidere lægger

kommissionen ikke til grund, at det var min klient, der på KU-mødet d. 3. november 2020 lagde op til en aflivning af

alle mink, jf. herved det tema, der opstod undervejs i afhøringsforløbet i anledning af sundhedsministerens private

noter. Også dette kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

I et senere afsnit anfører kommissionen, at man ikke kan afvise min klients opfattelse af en telefonsamtale den 5.

november 2020 med en afdelingschef, jf. i øvrigt nedenfor under pkt. 2.2.4. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne

bevisvurdering.

Hvis jeg herefter skal sammenfatte og tydeliggøre kommissionens bevisvurdering for så vidt angår min klient, kan

det lægges til grund, at Johan Kristian Legarth ikke på KU-mødet lagde op til en aflivning af alle mink, og at han

ikke havde nogen viden om hjemmelsproblemer, før der i det ressortansvarlige departement var igangsat relevante

skridt til at sikre lovmæssig forvaltning.

1.3.

Udgangspunktet og mit centrale synspunkt.

Kommissionen anfører i punkt 8.3.4 om pressemødet, at det retlige udgangspunkt er, at ansvaret ligger hos

ressortministeriet. Det er efter min opfattelse ikke blot et udgangspunkt, men et helt bærende princip for en

velfungerende centraladministration, hvor der i det daglige samarbejdes på tværs med henblik på den bedst mulige

opgaveløsning.

Efter min opfattelse må det kræve særdeles klare holdepunkter at fravige dette princip. I lyset af kommissionens

bevisvurdering, jf. ovenfor, må det således kræve noget helt ekstraordinært for, at min klient under de givne

omstændigheder objektivt og subjektivt kan anses for at have begået en tjenesteforseelse, endsige en forseelse

af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar for det, der blev

tilkendegivet på pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende praktisering. Disse helt ekstraordinære

omstændigheder foreligger ikke.

2.1.

Mine bemærkninger

Generelt om situationen

Embedsværket set over en bred kam befandt sig i en ekstraordinær situation uden fortilfælde. Folkesundhed, global

virusbekæmpelse og tunge danske erhvervsinteresser var på spil under et voldsomt tidspres.

Det generelle indtryk efter afhøring af et meget stort antal embedsmænd er, at der er blevet arbejdet flittigt,

omhyggeligt og med stor ansvarsfølelse. Det er ikke det samme som, at der ikke begås fejl, og at pligter ikke skal

efterleves, men efter min opfattelse bør konteksten for opgaveløsningen indgå med betydelig vægt, når pligternes

nærmere indhold fastlægges længe efter begivenhedernes gang, hvor tusindvis af skriftspor endevendes og

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

vurderes i ro og mag og uden tidspres. Hast kan således være velbegrundet og fornuftig, også selv om det medfører

en vis forøget risiko for fejl. Forløbet primo november 2020 var ikke ”business as usual”, ej heller i en lidt presset

form, som kan forventes med mellemrum. Det var en ganske ekstraordinær situation, som min klient og andre

befandt sig i, og som utvivlsomt krævede handling i et betydeligt tempo.

Kommissionen bemærker, at der var det meste af ”en arbejdsdag” fra et KU-møde, der sluttede sent om aftenen

den 3. november 2020 til et pressemøde den følgende eftermiddag d. 4. november 2020, og jeg savner en tydelig

erkendelse af – og respekt for - de mange andre opgaver på eget ressortområde, der skulle løses i den opståede

situation, hvor det ikke stod klart, at der kunne være et hjemmelsproblem, jf. herved bl.a. nedenfor under pkt. 2.2.3.

I den forbindelse bemærkes, at det på grund af den omfattende smittespredning i efteråret 2020 havde været

nødvendigt at aflive mink på raske farme i en sikkerhedszone. Aflivning af mink på ikke-smittede farme som led i

forebyggelse var således hverken ukendt eller ulovligt som et værktøj til at løse sundhedskrisen. Virkeligheden var

i løbet af efteråret 2020 imidlertid, at den hidtidige sikkerhedszone, som på dette tidspunkt omfattede en meget stor

del af landets mink, ifølge sundhedsmyndighederne var utilstrækkelig i forhold til folkesundheden. Denne

grundlæggende erkendelse fortaber sig efter min opfattelse i tilbageblikket. Smitte spredte sig i et ukontrolleret

tempo, og jeg finder det helt naturligt, at man tager afsæt i, at den meget betydelige lovlige aflivning af mink på

ikke-smittede farme, også lovligt måtte kunne ske i en udvidet skala, når de sundhedsmæssige forhold, der havde

begrundet aflivning i sikkerhedszonerne, nu ifølge sundhedsmyndighederne gjorde sig gældende i hele landet, og

når formålet med aflivning af de raske dyr var uforandret.

Bl.a. i afsnit 8.3. giver kommissionen i øvrigt udtryk for, at Justitsministeriet d. 5. november 2020 havde ”tiltrådt”, at

der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink. Uanset at min klient ikke havde viden om processen med

hjemmelsafklaring på dette tidspunkt, skal jeg for god ordens skyld bemærke, at der i ministeriel sprogbrug,

sædvanligvis er forskel på ”ikke at tilsidesætte” og på ”at tiltræde”.

Kommissionen har som præmis, at den beslutning, der blev truffet på KU-mødet d. 3. november 2020, for nogle faldt

uden for det forventelige. Det hedder i det modtagne udkast bl.a.:

”Kommissionen lægger videre til grund, at Johan Legarth læste den indstilling, der var indeholdt i udkastet til coveret. Der var

her lagt op til, at der skulle iværksættes en incitamentsordning i form af tempobonus, idet en nødplan gennem Den nationale

operative stab kunne iværksættes, hvis incitamentsordningen efter et antal dage viste sig ikke at være tilstrækkelig. Der blev

også angivet et valg mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller tillade en begrænset mængde avlsdyr uden for

smittezonerne indtil udrulning af vaccine (dvalemodellen).”

Kommissionen anfører i fortsættelse heraf

”Der var ikke nævnt noget om aflivning af alle mink, uanset at der i Rigspolitiet var igangsat et arbejde med en plan herfor

(…)”

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

Der er efter min opfattelse tale om en fejllæsning af situationen. Først og fremmest ville et af de mulige scenarier,

der var beskrevet i coveret,

forudsætte

aflivning af alle mink. Det er således svært at forestille sig et valg om ”helt

at afvikle minkproduktion”, uden at det indebar en aflivning, sådan som min klient har forklaret. Det fremstår som

en kunstig modsætning at fremhæve Rigspolitiets arbejde i den kontekst, idet den planlægning, der fandt sted, var

et nødvendigt implementeringselement i tilknytning til en eventuel beslutning om ”afvikling” af minkproduktion.

Realiteten er, at beslutningen på KU-mødet blev

begrænset

til at angå stillingtagen til det helt uopsættelige,

hvorefter de vidererækkende konsekvenser måtte håndteres senere. Der er tale om ”det mindre i det mere”.

Kommissionen vurderer, at min klient har været bekendt med, at det relevante ressortministerium med

kommissionens ord skulle være ”trådt i baggrunden” og ”koblet af”, for så vidt angik behandlingen af mink. Det

svarer hverken til min klients opfattelse af situationen eller til det, der faktisk var tilfældet, jf. i øvrigt nedenfor.

2.2.

Min klients individuelle forhold.

2.2.1. Perioden inden 2. november 2020

Kommissionen gengiver dele af indholdet af et cover fra et CU-møde den 1. oktober 2020. Kommissionen gengiver,

at min klient ikke læste dette cover, men gengiver ikke (i afsnittet, der vedrører min klient), at coveret kom fra et

andet ministerium, og at det blev udsendt ganske kort før det pågældende møde.

Justitsministeriets interne vurdering, som min klient læste, er ikke gengivet i sin helhed. Den var, at det ikke

forventedes, at ministeren eller departementschefen skulle tage ordet, jf. Ekstrakt s. 1057. Det var tydeligt markeret

ved et visuelt ”rød, gul, grøn”-system, hvor man i det interne materiale hurtigt kan orientere sig om, hvilket niveau

man skal forberede sig på. Navnlig under de tidsmæssige forhold, der gjorde sig gældende også op til CU-mødet,

finder jeg det naturligt, at min klient som departementschef prioriterede ressourcerne og alene fordybede sig i

spørgsmål, hvor han kunne forventes at spille en aktiv rolle. Det afspejler netop, at man har ansvar for emner inden

for eget ressort.

Kommissionen anfører om den interne kommenterede dagsorden:

”(…) Af Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug for samme møde stod, at ”Justitsministeriet ikke har

været involveret i udarbejdelsen af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornødne

lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle

minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Kommissionen lægger til grund, at Johan Legarth i hvert fald må

have gjort sig bekendt med denne tekst

[min fremhævning],

idet kommissionen forstår Johan Legarths forklaring sådan, at

han ikke i november 2020 kunne huske coveret fra CU-sagen en måned før.”

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

Det er sædvanligt, at Justitsministeriet tilkendegiver, at man bistår med teknisk afklaring af lovgrundlaget. Heri

ligger ikke noget kendskab til, hvilke problemer der konkret måtte være.

Jeg læser kommissionens udkast således, at man lægger til grund, at min klient ikke har læst andet end

Justitsministeriets interne materiale. Jeg er enig i denne bevisvurdering, idet jeg i øvrigt retrospektivt bemærker,

at det forudsætningsvist fremgår af det materiale, som Miljø- og Fødevareministeriet havde udarbejdet, at aflivning

af alle mink også i Miljø- og Fødevareministeriets optik kunne være en mulighed. Det er vanskeligt at se, hvorfor

denne mulighed ikke længere skulle være erkendt, da man når frem til KU-mødet, den 3. november 2020.

Da min klient på dette tidspunkt i forløbet ikke havde nogen anledning til at blive bekendt med hjemmelsspørgsmål

i forhold til aflivning af mink, kan indholdet af coveret til CU-mødet ikke indgå som moment i en kritik af ham

personligt. I modsat fald er forventningen til, hvad en departementschef personligt skal kunne nå at overskue i

forhold til andre ressortområders bidrag ikke realistiske, jf. herved mine afsluttende bemærkninger.

2.2.2. Den 2.- 3. november 2020

Kommissionen anfører, at min klient ikke ”tog skridt” til, at departementschefen (i Miljø- og Fødevareministeriet)

og Miljø- og Fødevareministeriet blev bekendt med de af Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020

igangsatte initiativer i forhold til mink. Videre hedder det, at min klient har været bekendt med, at Miljø- og

Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i forberedelsen af KU-mødet for så vidt angik behandlingen af

mink, mens Justitsministeriet og Statsministeriet havde mere centrale roller, og at han var bekendt med, at

ressortministeriet i konsekvens af beslutning truffet af Statsministeriets departementschef i nogen grad var trådt

i baggrunden og koblet af.

Det svarer efter min opfattelse hverken til min klients opfattelse af situationen eller til det, der faktisk var tilfældet.

Som jeg forstår det, er kommissionens opfattelse på dette punkt særligt baseret på to forhold. Dels at min klient

ikke i forløbet personligt tog skridt til at kontakte Miljø- og Fødevareministeriet, dels at han havde mere

kommunikation med Statsministeriet og Sundhedsministeriet end med Miljø- og Fødevareministeriet.

I et ministerielt system med tusindvis af ansatte kan det ikke med mening kræves, at en departementschef

personligt skal tage skridt til udveksling af oplysninger mellem myndighederne, før han kan tillade sig at antage, at

relevant kommunikation finder sted. Myndighederne består af dygtige medarbejdere på alle niveauer, som

varetager deres opgaver, uden at departementschefer inddrages. I den forbindelse bemærkes særligt, at arbejdet

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

med den såkaldte delplan foregik i Rigspolitiet, som løbende både før og efter den 3. november 2020 havde et tæt

samarbejde med Fødevarestyrelsen i forhold til arbejdet med aflivning af mink, ligesom de medarbejdere i

Justitsministeriet, der i øvrigt varetog dialogen med Fødevareministeriet, havde et mindst lige så indgående

kendskab til arbejdet i Rigspolitiet, som min klient. Det er således meget vanskeligt at se, hvorfor min klient skulle

finde det nødvendigt, at han personligt – og i strid med de sædvanlige arbejdsgange – skulle orientere Miljø- og

Fødevareministeriet.

Under hele corona-pandemien har der været en særligt tæt løbende kontakt på alle niveauer (herunder også på

departementschefniveau) mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet i tværgående sager. Dette har i intet

tilfælde været ensbetydende med, at de to ministerier har overtaget ressortansvar fra den lange række af andre

ministerier, der har været berørt af pandemien. Når min klient ikke eller kun i meget begrænset omfang havde

kontakt til sine departementschefkolleger i eksempelvis Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og

Transportministeriet var det heller ikke udtryk for, at disse ministerier var trådt i baggrunden eller koblet af i forhold

til de dele af KU-sagen, herunder Nordjyllandspakken, som vedrørte dem.

For så vidt angår kontakten med Statsministeriet skal det for god ordens skyld bemærkes, at den i alt væsentligt

fandt sted på Statsministeriets foranledning, og at min klient på daværende tidspunkt ikke havde kendskab til, hvor

meget kontakt af tilsvarende art Statsministeriet havde med Miljø- og Fødevareministeriet.

Yderligere bemærkes, at intet af det, der blev fremført af Miljø- og Fødevareministeriet på de i alt tre

departementschefsmøder den 2. og 3. november og på KU-mødet den 3. november 2020, gav min klient anledning

til at antage, at Miljø- og Fødevareministeriet anså sig selv for værende trådt i baggrunden. Han havde således

ingen grund til at tro, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke til fulde havde opmærksomhed på de opgaver, der i

forlængelse af de nævnte møder lå på dets område.

Samlet set er det således under de givne omstændigheder meget vanskeligt at se, hvorfor det forhold, at

regeringen på et møde, hvor ressortmyndigheden deltog, traf en beslutning, der efter det nu oplyste afveg fra det,

som ressortmyndigheden på forhånd havde forventet, skulle aktualisere en handlepligt for min klient, når han ikke

havde nogen anledning til at tvivle på, at ressortmyndigheden havde forstået konklusionen.

2.2.2.1 Nogle særskilte bemærkninger om Rigspolitiets delplan og min klients sms d. 3. november 2020 kl. 8.36.

Rigspolitiets delplan udgør ikke en selvstændig ”model”, som adskiller sig fra de modeller, Miljø- og

Fødevareministeriet har arbejdet med. Der er således tale om en operativ planlægning for det tilfælde, at

regeringen måtte træffe en beslutning, som indebar, at alle mink skulle aflives. Dette kunne eksempelvis være som

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

led i en beslutning om at afvikle minkerhvervet i Danmark. Når Rigspolitiets delplan alene forholder sig til elementet

om aflivning, må det antages at være udtryk for, at det i forhold til den politimæssige planlægning alene var dette

element, der var relevant, mens det var underordnet, om en eventuel aflivning var nødvendiggjort af en beslutning

om afvikling af erhvervet, som led i et tidsbegrænset forbud, eller som led i noget helt tredje, jf. det ovenfor anførte

i pkt. 2.1.

Kommissionen har udvist interesse for en sms, som min klient den 3. november 2020 kl 8.36 sendte til

departementschefen i Sundhedsministeriet, Rigspolitichefen og en afdelingschef i Justitsministeriet. Den blev

sendt adskillige timer, før det blev besluttet, at Justitsministeriet skulle koordinere KU-sagen og er således alene

udtryk for min klients umiddelbare overvejelser i forhold til særligt de problemstillinger som kunne have direkte

eller afledte konsekvenser for Justitsministeriet. Beskeden blev sendt til de aktører, som på Justitsministeriets

område forestod den væsentlige kontakt til fødevaremyndighederne (Rigspolitiet for så vidt angår kontakten til

Fødevarestyrelsen, og Beredskabsafdelingen for så vidt angår kontakten i Miljø- og Fødevareministeriets

departement) med henblik på at sikre, at disse var inde loopet for så vidt angik min klients refleksioner og

overvejelser. I lyset af den ovenfor nævnte løbende kontakt mellem Justitsministeriet og Sundhedsministeriet kan

der ikke sluttes modsætningsvist fra afsendelsen til departementschefen i Sundhedsministeriet, til at andre skulle

være ”koblet af ” eller ”trådt i baggrunden”.

Beskeden kan ikke tillægges andet meningsindhold eller karakter, end den efter sit eget indhold lægger op til. Den

anfører en tematisk overskrift (aflivning af mink), som beskriver det arbejde, der på dette tidspunkt havde været i

gang med deltagelse af bl.a. Rigspolitiet, Fødevarestyrelsen og forsvaret i adskillige uger. Herefter anføres, at der

(af relevans for indsatsen om aflivning af mink), at der ville skulle tages stilling til, om der skulle indføres et forbud

mod minkavl. Det er – som min klient har forklaret – bl.a. en opfølgning på departementschefmødet aftenen før (d.

2. november 2020), og det svarer efter min opfattelse fuldstændig til den overvejelse, der i Miljø- og

Fødevareministeriet på samme tidspunkt foregik om en model om afvikling af minkerhvervet. Det var i øvrigt

allerede aftenen inden erkendt i Rigspolitiet, at aflivning kunne komme på tale, jf. sms af 2. november 2020, kl. 22.04,

jf. tillægsekstrakt 4, s. 897f, og en skitse herfor var uafhængigt af min klients sms den 3. november 2020 kl. 8.36

allerede i støbeskeen, jf. intern sms-udveksling i Rigspolitiet den 3. november 2020 kl. 8.46. Det er for mig at se

oplagt, at der ikke med sms´en udstedes en instruks, eller noget der blot kan sammenlignes hermed.

2.2.3 Den 4. november 2020

I tiden mellem KU-mødet d. 3. november 2020 om aftenen og pressemødet den 4. november 2020 lagde ingen op til,

at min klient skulle tage del i forberedelsen af pressemødet. Han tog således heller ikke del i planlægningen eller

tilrettelæggelsen af pressemødet, ligesom han ikke fik materialet til gennemsyn. Det kan i øvrigt oplyses, at han

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

først selv så pressemødet adskillige dage senere, idet han på grund af arbejdet med Nordjyllandspakken ikke

havde tid til at se TV den 4. november 2020 om eftermiddagen.

Den periode, som kommissionen i pkt. 8.3.3. beskriver som ”det meste af en arbejdsdag”, brugte min klient på et

stramt fokus på den lange række af hastende og ganske komplekse og i mange tilfælde indgribende tiltag, der var

under overvejelse i forbindelse med Nordjyllandspakken, og som i betydelig grad vedrørte Justitsministeriets

ressort. Disse spørgsmål omfattede blandt andet akut og massiv flytning af testkapacitet til Nordjylland, spørgsmål

om ændret grænsekontrol, forsamlingsforbud og nogle helt usædvanlige problemstillinger i forhold til at reducere

fysisk aktivitet på tværs af kommunegrænser, hvilket blandt andet ville forstyrre skolegang og familieliv, herunder

i form af, at skilsmissebørn og forældre i realiteten kunne blive begrænset i muligheden for at se hinanden. Jeg

savner en forståelse af dybden af disse spørgsmål og dermed også en forståelse for den prioritering, der fandt

sted.

2.2.4. Den 5. november 2020

Min klient har forklaret om den opringning, han d. 5. november modtog fra en afdelingschef i justitsministeriet. Det

er tydeligt, at de to personer i hvert fald på et punkt erindrer opkaldet forskelligt. Bl.a. med henvisning til den

kontekst, hvori samtalen fandt sted og baggrunden for opringningen, som der ses at være enighed om, mener jeg,

at det helt ubetænkeligt kan lægges til grund, at min klient ikke opfattede noget om det i denne sammenhæng

relevante hjemmelsproblem. Jeg er derfor enig i kommissionens vurdering af, at det ikke kan afvises, at min klient

opfattede en del af samtalen anderledes end afdelingschefen.

Afsluttende bemærkninger

Det er efter min opfattelse meget vanskeligt at se, at det skulle være mere hensigtsmæssigt, og at det skulle

reducere risikoen for fejl, hvis Justitsministeriets departementschef i en situation som den foreliggende med

betydeligt tidspres og stor kompleksitet i opgaverne skulle bruge sin tid på at fordybe sig i andre ministeriers

opgaver og lovgivning og foranstalte personlig kommunikation, selv om der på tværs af departementer og

myndigheder allerede var et intenst samarbejde.

Det er naturligt – og i overensstemmelse med de pligter og det ansvar, der påhviler ham - at have fokus på de

opgaver, der lå på eget ressort. Nordjyllandspakkens indhold og betydning for borgerne i Nordjylland taler sit

tydelige sprog. Havde han gjort det modsatte og havde det resulteret i væsentlige fejl, kunne det efter min

opfattelse med betydeligt større ret give anledning til kritik af min klient som departementschef.

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1H Johan Legarths høringssvar

ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN

Min klient og andre arbejder i et departementalt, funktionsopdelt og hierarkisk system, hvor tillid til kompetence

på alle planer er en naturlig og nødvendig del af arbejdsformen. Myndighederne består af dygtige medarbejdere

på alle niveauer, som varetager deres opgaver, uden at departementschefer inddrages i specifik sagsbehandling.

I et ministerielt system med tusindvis af ansatte kan det derfor ikke med mening kræves, at en departementschef

personligt skal tage skridt til udveksling af oplysninger mellem myndighederne, før han kan tillade sig at antage, at

relevant kommunikation finder sted. Det har således absolut undtagelsens karakter, at detaljer udveksles på

departementschefsniveau.

Dette klare udgangspunkt kan muligvis fraviges, hvis en departementschef ligger inde med særlig information, som

han må antage, at andre relevante personer (herunder særligt de personer i systemet, som i øvrigt forestår den

løbende dialog med de berørte myndigheder) ikke ligger inde med. I den konkrete situation mener jeg ikke, at dette

med rimelighed kan siges at være tilfældet.

Tilsvarende vil en manglende forståelse af en sags hastende karakter og undladelse af at handle i

overensstemmelse hermed efter omstændighederne også kunne give anledning til kritik, hvis dette medfører

negative konsekvenser for eksempelvis folkesundheden.

Den normering af min klients pligter, som kommissionens udkast lægger op til, savner efter min opfattelse et sikkert

grundlag, jf. herved det forsigtighedsprincip, som gælder for en kommissions vurderinger. Synet på navnlig 1)

ressortansvar, 2) personlig detailinvolvering for en departementschef og 3) hastighed som groft sagt en ”ikke-

faktor” i den givne situation, afspejler ikke, hvordan arbejdet i et departement og mellem departementer fungerer

i praksis og efter min opfattelse heller ikke, hvordan det bør fungere. Kommissionens vurdering af, hvad der udgør

en tjenesteforseelse, leder ikke til nogle hensigtsmæssige rammevilkår, når et departement eller samarbejdende

departementer og andre myndigheder i fællesskab skal løse samfundsmæssigt tunge opgaver med kvalitet og få

fejl. Det gælder ikke mindst i en akut krisesituation, som den der forelå i november 2020.

--oo00oo--

Jeg afventer herefter at modtage Kommissionens endelige og samlede beretning.

København d. 30. maj 2022

Asger Bagge-Jørgensen

ZIEGLERS GAARD

│

NYBROGADE 12

│

1203 KØBENHAVN K

│

[email protected]

│

T (+45) 69 15 67 15

│

M (+45) 61 67 25 00

│

CVR 34 24 94 58

│

www.abjlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Prioritet:

Jacob Aaes

Postkasse til minkkommissionen

Høringssvar Anne-Mette Lyhne Jensen

30. maj 2022 14:21:57

Anne-Mette Lyhne Jensen høringssvar 30052022.pdf

Høj

Til Kommissionen.

Jeg vedhæfter høringssvar, som jeg har valgt at indarbejde i Kommissionens udkast til vurdering

med vores bemærkninger i

rødt.

Med venlig hilsen

Jacob Aaes

Advokat (L), Partner

M: (+45) 4050 2390 | LinkedIn | Aumento.dk

Aumento Advokatfirma | Ny Østergade 3 | DK-1101 København K

Læs hvordan Aumento behandler personoplysninger

her

Aumento Advokatfirma er et advokatfællesskab mellem selvstændige advokatfirmaer

Nærværende e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og

derefter slette emailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

Justitsministeriet, afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen

Anne-Mette Lyhne Jensen tiltrådte den 1. september 2020 som fungerende afdelingschef i den

nyoprettede Beredskabsafdeling i Justitsministeriet, og hun beklædte således denne stilling i

november 2020. Hendes forudgående karriere havde hovedsageligt været i Justitsministeriet.

Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, hvor det i forhold til mink blev

besluttet at aflive smittede mink såvel som mink på farme inden for en radius på 7,8 km

(sikkerhedszoner). I sammenhæng med mødet modtog Anne-Mette Lyhne Jensen coveret til

dagsordenspunktet om mink, hvoraf det fremgik bl.a., at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig

yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt.

kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes”,

og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området”,

ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne

lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et

geografisk område eller i hele landet”. I Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug

for samme møde stod der, at ”Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen af sagen,

men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag – som

der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle

minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom

forklaret, at hun var ubekendt med, at Justitsministeriet var skrevet ind i sagens procedureafsnit

omhandlende forberedelse af lovgrundlag, og at hun ikke havde beskæftiget sig med sager om mink

forud for den 1. oktober 2020. Kommissionen forstår Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring sådan, at

det også ligger i forklaringen, at hun ikke i november 2020 kunne huske coveret fra CU-sagen en

måned før.

Den 22. oktober 2020 skrev Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til afdelingschef Tejs Binderup i Miljø-

og Fødevareministeriet, hvori hun skrev, at hun skulle sikre sig, at Tejs Binderup havde hørt melding

fra ”højeste sted om, at minkene skal aflives nu”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom forklaret, at

hun mente departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, og at ”Hun havde fået oplysningen

under et CU-møde, hvor der var en drøftelse i margin til mødet”. Hun har videre forklaret, at

”Formålet med hendes sms til Tejs Binderup var, at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå

hurtigere med aflivningen”, og at ”Hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om udvidelse af zoner,

men alene som et ønske om øgning af hastigheden indenfor zoner”. Kommissionen lægger herefter

til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen i oktober måned 2020 blev involveret i forhold til mink.

Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen, hvor

drøftelsen ifølge hendes egen forklaring angik ”et mareridtsscenarie”, idet Sundhedsministeriets

departementschef skulle følge op den følgende morgen. Denne morgen modtog hun kl. 09.35 i kopi

en mail fra Tejs Binderup, hvoraf det fremgik, at der ville skulle etableres en retlig hjemmel, uanset

om man bevægede sig ad et spor, der opererede med en dvale-model, eller et spor, der helt lukkede

minkbranchen. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun ikke læste mailen samme dag. Uanset

at Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mange mails i denne periode, er det efter kommissionens

opfattelse beklageligt, at hun ikke orienterede sig i denne, som havde overskriften ”Mink og

kompensation”, og som knyttede an til departementschefmødet aftenen før, som Anne-Mette Lyhne

Jensen havde overværet, og som ifølge hende selv havde angået ”et mareridtsscenarie”.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at hun som den sidste c.c. modtager af mailen i rækken med

rette har lagt til grund, at mailen fra kollegaen i ressortministeriet ikke udløste en umiddelbar

orienterings- eller handlepligt for hende. Antallet af c.c. mails eksploderede under pandemien, og hun

modtog i allerede, som følge af Justitsministeriets involvering i at koordinere ”Nordjyllandspakken”,

et utal af direkte mails denne dag, som i forvejen var særdeles udfordrende at håndtere rettidigt. Det

bemærkes, at Justitsministeriet hverken før eller i denne forbindelse var involveret i fastlæggelse eller

koordination af kompensationsordninger, hverken til minkavlere eller andre erhvervsdrivende, idet

tre andre ministerier havde ansvaret for denne del. Hertil kommer, at kompensation på det pågældende

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

tidspunkt ikke kunne betragtes som vigtigere end andre emner relateret til ”mareridtsscenariet”, som

hun beskæftigede mig med denne dag. Hun betragtede de skrappe og hidtil uhørte restriktioner rettet

mod øvrige borgere, som Justitsministeriet var involveret i at koordinere som meget alvorlige og

rettede selvsagt sin fulde opmærksomhed herimod.

Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i begge departementschefmøder den 3. november 2020, og i det andet

møde med start kl. 14.45 fik Justitsministeriet til opgave at samle en sag til KU-mødet samme aften.

Anne-Mette Lyhne Jensen her herom forklaret, at ”det lyder rigtigt, at Barbara Bertelsen sagde,

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

at resten af mødekredsen ikke havde forstået hvor stor en potentiel katastrofe man stod overfor”, og

at ”Hastighed var rigtigt vigtigt”. Hun modtog en sms fra departementsråd i Statsministeriet, Pelle

Pape, kl. 15.13 om sagen, som skulle på KU-mødet. Heraf fremgik, at ”Der skal være en sag med klar

fælles indstilling fra myndighederne (ssi, fødevarer, politi og evt øvrige)”, og som punkter blev bl.a.

angivet ”tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet)” og ”tiltag

ift smittespredning blandt mennesker”. Hun udsendte derefter selv en mail kl. 15.53 med titlen ”KU

sag til i aften”, og hvor der blandt punkter var angivet ”Aflivning af mink” og ”Inddæmning af smitte

blandt mennesker (i Nordjylland)”. Det var således koordinationskontoret i hendes afdeling, der

skulle stå for indsamlingen af bidrag. Mailen blev sendt til de afdelingschefer, der deltog i

departementschefmødet kl. 14.45, men ikke til Tejs Binderup, hvilket var en ekspeditionsfejl, som

blev redresseret samme dag kl. 16.40. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at fokus i

Justitsministeriet den 3. november 2020 var på tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed

(Nordjyllandspakken), hvilket svarer til, hvad blandt andre departementschef i Justitsministeriet

Johan Legarth har forklaret.

Da kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen kl. 17.43 udsendte første udkast til cover til

KU-mødet, var Tejs Binderup blandt modtagerne sammen med blandt andre også Anne-Mette Lyhne

Jensen, og Anne-Mette Lyhne Jensen kunne konstatere, at Lisbeth Gro Nielsen ved mail kl. 19.10

opfordrede Tejs Binderup til at ”skrive det nødvendige ind i coveret og sørge for, at bilaget er klar”.

Ifølge sin egen forklaring læste Anne-Mette Lyhne Jensen selv coveret igennem og drøftede det med

Lisbeth Gro Nielsen og Johan Legarth, ligesom der blev foretaget rettelser efter ønske fra

departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at der

blev foretaget sene rettelser i coveret, som ikke blev forelagt Miljø- og Fødevareministeriet. Lisbeth

Gro Nielsen rundsendte revideret cover med mail kl. 21.21, som i Miljø- og Fødevareministeriet blev

sendt til kontorchef Paolo Drostby, men ikke til afdelingschef Tejs Binderup, idet Tejs Binderup i

stedet modtog revideret cover med t/c-markeringer kl. 21.39 og det endelige cover som PDF-fil kl.

21.52. Anne Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun under selve KU-mødet var i dialog med Tejs

Binderup, som udtrykte utilfredshed med flere ting i coveret. Hverken Anne-Mette Lyhne Jensen eller

Tejs Binderup deltog i KU-mødet.

Samlet lægger kommissionen til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen var bekendt med, at Miljø- og

Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i forberedelsen af KU-mødet for så vidt angik

behandlingen af mink, mens Justitsministeriet og også Statsministeriet havde mere centrale roller.

Anne-Mette Lyhne Jensen tager på det skarpeste afstand fra denne konklusion. Hendes personlige

adfærd i forhold til udarbejdelsen af coveret afspejler det faktum, at mink-delen af KU-sagen var

Miljø- og Fødevareministeriets tekst. Rent principielt er Anne-Mette Lyhne Jensen ligeledes af den

opfattelse, at et ressortministerium, uanset at regeringen af praktiske grunde forelægges én samlet sag

i stedet for flere adskilte sager, ikke kan “træde i baggrunden” i forbindelse med behandling af

centrale spørgsmål på det pågældende ministeriums ressort.

Der henvises særligt til Anne-Mette Lyhne Jensens SMS til Lisbeth Gro (tillæg 3, side 663), hvori

hun refererer, at Teis Binderup havde oplyst, at det daværende Miljø- og Fødevareministerium, trods

indholdet af bestillingen fra Statsministeriet, ikke ønskede at medtage noget i KU-sagen om lukning

af erhvervet, og hun dertil havde svaret, at de [Miljø- og Fødevareministeriet] måtte skrive det, som

de ville have det. I forhold til dette centrale punkt, fik Miljø- og Fødevareministeriet det med andre

ord, som de ønskede det, og dermed var de ikke ”trådt i baggrunden” i forhold til mink. De sproglige

ændringer, som blev indsat efter drøftelserne mellem Johan Legarth og Barbara Bertelsen, ændrer

ikke væsentligt på rollefordelingen.

Tejs Binderups reaktion på de foretagne tekstændringer understøtter heller ikke synspunktet om, at

Miljø- og Fødevareministeriet var ”trådt i baggrunden”.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

I overensstemmelse med Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring lægger kommissionen til grund, at

Anne-Mette Lyhne Jensen ikke læste bilag 2 og 2a til KU-sagen, som blev nævnt i Lisbeth Gro

Nielsens mail af kl. 21.21, og som blev rundsendt med mail kl. 21.24 fra Statsministeriet.

Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mundtlig orientering fra Johan Legarth om KU-mødet den 3.

november 2020 om aftenen efter mødets afslutning, og hun skrev i en intern mail i Justitsministeriet

den 4. november 2020 kl. 00.21, at ”Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet”.

Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i afdelingschefmødet den 4. november 2020 kl. 10.30. Tejs

Binderup bragte spørgsmålet om manglende hjemmel til aflivning af mink uden for

sikkerhedszonerne op på mødet. Ifølge Anne-Mette Lyhne Jensens bisidder havde Anne-Mette Lyhne

Jensen ikke forud ført drøftelser om hjemmel til aflivning af mink, hverken med Tejs Binderup eller

andre. Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at hun på grund af et telefonopkald

ikke selv på afdelingschefmødet hørte Tejs Binderups oplysninger og hans efterfølgende diskussion

med afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, men en af Anne-Mette

Lyhne Jensens medarbejdere sad også med, og Anne-Mette Lyhne Jensen tog efter mødet initiativ til

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

drøftelse med Dorthe Eberhardt Søndergaard og senere også med Tejs Binderup.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker med henvisning til hendes forklaringer for kommissionen, at

såvel indkaldelse til mødet og drøftelse af spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink i

epidemiloven sker på foranledning og initiativ af Tejs Binderup.

Fra Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.23 en kort mail, hvor det

fremgik, at en jurist i Sundhedsministeriet havde set på hjemmel til aflivning af mink. Anne-Mette

Lyhne Jensen har forklaret, at hun efter aftale med Dorthe Eberhardt Søndergaard ringede til Tejs

Binderup for at sikre sig, at der var taget højde for den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut,

og at Tejs Binderup svarede, at han ville drøfte dette med Fødevarestyrelsen. Det førte til, at Anne-

Mette Lyhne Jensen skrev en mail kl. 12.08 til bl.a. Dorthe Eberhard Søndergaard og Tejs Binderup

om, at ”Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende: - MVFM har hjemmel til aflivning

f alle mink i § 30 i lov om hold af dyr (MFVM afklarer endeligt), - der er ikke tale om ekspropriation

(JM afklarer endeligt)”. Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at ”Det var en

procesmail som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle opgaver, og det var ikke en

konkluderende e-mail”, og at ”De personer, som modtog e-mailen, var nogle af hendes allernærmeste

samarbejdspartnere, og det var derfor ikke en formel mail fra Justitsministeriet”. Anne-Mette Lyhne

Jensen har også forklaret, at ”Da hun havde sendt e-mailen ringede hun til Tejs Binderup og gjorde

ham opmærksom på e-mailen og på, at Justitsministeriet ikke havde foretaget nogen vurdering

endsige kigget i forarbejderne til bestemmelsen”.

Kommissionen lægger til grund, at den ”arbejdstese”, som Anne-Mette Lyhne Jensen opstillede fire

timer før pressemødet den 4. november 2020, og som gik imod tilkendegivelsen fra ressortministeriet,

ikke byggede på en egentlig faglig vurdering eller et fagligt skøn fra Anne-Mette Lyhne Jensens side.

I den forbindelse bemærkes, at indholdet af mailen fra Dorthe Eberhardt Søndergaard angående § 30

i lov om hold af dyr ikke fremstår som eller udgør et grundlag for at rejse tvivl om tilkendegivelsen

fra ressortministeriet. I øvrigt stammede mailen tilbage fra september 2020, hvor diskussionen var,

om der overhovedet kunne aflives mink, herunder i sikkerhedszoner. Dette kunne Anne-Mette Lyhne

Jensen ikke se, men det fremgik på den anden side heller ikke af mailen, at den skulle have angået

hjemmel til aflivning af alle mink. Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen i stedet for at

opstille en ”arbejdstese” om hjemmel uden et egentligt fagligt grundlag burde have sikret, at den tvivl,

som der i hvert fald var rejst af ressortministeriet om hjemmel til aflivning af mink uden for

sikkerhedszonerne, var blevet kommunikeret til Justitsministeriets departementschef med henblik på

inddragelse af Statsministeriets departementschef, også henset til at beslutningen truffet på KU-mødet

aftenen forinden var meget vidtgående og intensiv. Dette er efter kommissionens opfattelse kritisabelt.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at kommissionens kritik baserer sig på en grundpræmis om, at

Anne-Mette Lyhne Jensen skulle være bekendt med at hjemmel til aflivning af alle mink IKKE blev

omtalt på KU mødet, hvori Johan Legarth deltog. Hertil kommer, at Anne-Mette Lyhne Jensen i sin

procesmail om ”arbejdstesen” udtrykkeligt anførte, at ressortministeriet skulle foretage den endelige

afklaring af hjemmelsspørgsmålet og således både kunne og skulle gå ud fra, at orientering i en bredere

kreds foregik derfra.

Det understreges endvidere, at det IKKE var ikke mailen fra Dorthe Eberhardt Søndergaard, men alene

Anne-Mette Lyhne Jensens samtale med hende, der var det centrale i videregivelsen – altså om

Fødevarestyrelsen havde taget højde for den nye risikovurdering i hjemmelsvurderingen. Mailen fra

september fra Sundhedsministeriet blev alene videresendt til Tejs Binderup for at pege på den

lovbestemmelse, som Dorthe Eberhardt Søndergaard havde henvist til under samtalen.

I den forbindelse bemærker kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen med mail af 4. november

2020 kl. 15.32 fra Tejs Binderup fik oplyst, at ”FVST vil gerne have en kontakt til jer”, og at ”De

mener ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet”, og at denne mail var en konkret anledning til at

tage kontakt til Justitsministeriets departementschef, straks Anne-Mette Lyhne Jensen havde læst

mailen, også selvom det først måtte være sket efter pressemødet.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker at hun ikke - og efter mailens indhold at dømme, heller ikke

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Miljø- og Fødevareministeriet - havde anledning til eller rent faktisk koblede den videre afklaring af

hjemmel til pressemødet. Hun var på daværende tidspunkt ikke optaget af pressemødet, der skulle

omhandle aflivning af mink, men arbejdede med og fokuserede på hastende humane tiltag.

Mailen fra Tejs Binderup indeholder heller ikke den aftalte endelige vurdering/afklaring fra Miljø-

og Fødevareministeriet, men opfordrer alene til en videre dialog med Fødevarestyrelsen. Denne

dialog påbegyndes efter det oplyste først efter pressemødet.

Kommissionen bemærker også, at der senere fulgte en dialog mellem Justitsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet, som den 5. november 2020 involverede Anne-Mette Lyhne Jensen selv, og at

hun den 5. november 2020 kl. 12.55 sendte en sms til tre af sine kolleger i Justitsministeriet, hvori

hun skrev: ”Har talt med Tejs. Oplyst at vi ikke kan/vil underkende vurderingen. Tilkendegivet at

hastelov ligner deres ressort – og at vi ikke har holdning til hvilken lov den passer i / selvstændig lov.

Han havde ikke tænkt at det ikke var deres ressort og ville lige vende internt. Dorthe S. i SUM

orienteret”. Anne-Mette Lyhne Jensen havde således på dette tidspunkt selv erklæret sig enig i, at der

ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Dette var endnu en konkret

anledning til at tage kontakt til Justitsministeriets departementschef.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at hun ikke ”erklærede sig enig” – men derimod tilkendegav, at

Justitsministeriet ikke havde grundlag for at tilsidesætte ressortministeriets vurdering. Hun talte med

Tejs Binderup og orienterede umiddelbart herefter Sundhedsministeriet og relevante kontorchefer i

Justitsministeriet herom.

Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen givet en detaljeret forklaring om, at hun den 5.

november 2020 orienterede Johan Legarth om behovet for et hastelovforslag, idet et spørgsmål var,

om det skulle udarbejdes i Miljø- og Fødevareministeriet eller i Justitsministeriet. Anne-Mette Lyhne

Jensen har forklaret, at hun i den forbindelse telefonisk meddelte Johan Legarth, at ”Miljø- og

Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel til det med aflivning af mink, og at

man i Justitsministeriet havde kigget på det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte denne

vurdering, hvorfor der var behov for et hastelovforslag”, og at Johan Legarth ikke spurgte ”yderligere

ind til hjemmelsspørgsmålet”, idet ”Johan Legarths kommentar til, at der ikke var hjemmel til at aflive

samtlige mink, var noget i retning af et ”nå””. Anne-Mette Lyhne Jensen har under en senere afhøring

forklaret, at ”hun ikke var i tvivl om, at hun den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om

hjemmelsspørgsmålet som forklaret”. Johan Legarth har forklaret, at han husker samtalen, men at han

”opfattede samtalen således, at den alene angik hastelovforslaget omhandlende det midlertidige

forbud – og ekspropriationsretlige overvejelser i den forbindelse”. Henset til den åbenbare betydning

af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det gennemførte pressemøde, hvor statsministeren

og blandt andre rigspolitichefen havde meldt regeringens beslutning og eksekveringen heraf ud,

finder kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde en pligt til at orientere sin departementschef

om konklusionen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, og at

det efter en samlet vurdering også er mest sandsynligt, at hun faktisk gjorde dette den 5. november

2020.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at kommissionen tilsyneladende lægger til grund, at hun

så/hørte Statsministerens udtalelser på pressemødet den 4. november kl. 16. Anne-Mette Lyhne Jensen

har overfor Kommissionen alene forklaret, at hun ikke så eller hørte Mogens Jensen udtale sig på

pressemødet, og det kan her tilføjes, at hun heller ikke erindrer, at hun den 4. november hørte eller så

Statsministerens tale, idet hun var travlt optaget af arbejdet med humane tiltag i Nordjylland. Det kan

undre, at kommissionen ikke spurgte nærmere ind til, hvorvidt Anne-Mette Lyhne Jensen overhovedet

så pressemødet eller talepapiret til Statsministerens tale, når hun nu ansvarsbedømmes ”henset til den

åbenbare betydning af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det gennemførte pressemøde”

Ligeledes gentages det, at Anne-Mette Lyhne Jensen, der alene var c.c. på mail vedr. ”faktatjek”, ikke

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

erindrer at have læst Statsministerens tale forud for pressemødet.

Af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 8.3.1, indbefattede pressemødet den 4. november 2020

udmeldinger, som var groft vildledende, ligesom der var udmeldinger over for myndigheder,

heriblandt Rigspolitiet, som udgjorde en ulovlig instruks. Der er således efter kommissionens

opfattelse tale om objektive brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet.

Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november 2020 efter hendes deltagelse i

afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor spørgsmålet om manglende hjemmel til aflivning af mink uden

for sikkerhedszonerne var blevet bragt op af Tejs Binderup, kunne og burde have kommunikeret til

Justitsministeriets departementschef med henblik på inddragelse af Statsministeriets

departementschef, at der i hvert fald var rejst tvivl om hjemlen til at aflive mink uden for

sikkerhedszonerne. Ligeledes kunne og burde Anne-Mette Lyhne Jensen efter at have læst Tejs

Binderups mail kl. 15.32 have gjort det samme, og det havde været hensigtsmæssigt, om hun havde

gjort det inden pressemødet kl. 16.00. Efter at Anne-Mette Lyhne Jensen selv den 5. november 2020

over frokost havde accepteret, at der ikke var hjemmel, lægger kommissionen som nævnt til grund,

at hun faktisk orienterede Johan Legarth, men efter Anne-Mette Lyhne Jensens egen forklaring,

reagerede departementschefen med ”noget i retning af et ”nå” og han spurgte ikke yderligere ind

hertil”, og der er ikke i hendes forklaring nogen indikation af, at departementschefen angav, at han

ville gøre noget aktivt trods udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen

finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen kunne og burde have presset mere på over for sin

departementschef, henset til at minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt ved

pressemødet den 4. november 2020.

Der henvises til ovenstående bemærkninger vedr. pressemødet, idet det nu igen lægges til grund, at

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.32 vidste, hvad Statsministeren ville sige kl. 16.

Anne-Mette Lyhne Jensen var bekendt med, at statsministeren skulle indlede et pressemøde, hvor

også Miljø- og Fødevareministeren var til stede, og at sidstnævnte skulle skal tale om aflivninger.

Det forekommer derfor både bagvendt, fortænkt og ude af trit med den praktiske virkelighed, at

information eller forespørgsler fra Miljø- og Fødevareministeriet via Anne-Mette Lyhne Jensen og

dennes departementschef skal videregives til Statsministeren, der på daværende tidspunkt – efter

sædvanlig praksis - må antages at have kontakt med Miljø- og fødevareministeren i forbindelse

forberedelsen af, herunder på et formøde til, pressemødet kl. 16.00, hvor begge ministre deltager.

Anne-Mette Lyhne Jensen sidder selv i et møde til kl. ca. 15.30 og har utvivlsomt været travlt

beskæftiget med meget hastende spørgsmål om de indgribende tiltag i Nordjylland. Anne-Mette

Lyhne Jensen tager derfor på det kraftigste afstand fra en konklusion om at manglende orientering af

Johan Legarth om hjemmelsproblematikken indenfor denne tidsramme og under disse

omstændigheder skulle indebære sådanne uagtsomme handlinger, at det kan udgøre en

tjenesteforseelse.

Det samme gælder synspunktet om, at hun skulle have ”presset mere på overfor Johan Legarth”.

Anne-Mette Lyhne Jensen fører efter sin egen forklaring en fornuftig samtale med ham om

Justitsministeriets bistand til Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke giver grundlag for at nå til den

konklusion, at Johan Legarth skulle ”presses”.

Kommissionen finder samlet set, at Anne-Mette Lyhne Jensen har begået tjenesteforseelser af en

sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af

medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.

november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.

Dette bestrides på det kraftigste. De forhold ovenfor, som Kommissionen peger på, udgør hverken

samlet eller hver for sig tjenesteforseelser og slet ikke af den krævede grovhed jfr. ovenstående

bemærkninger.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Anne-Mette Lyhne Jensen har ikke medvirket til beslutningen om at aflive eller danske mink, ligesom

hun heller ikke deltog i pressemødet den 4. november eller i forberedelserne af de deltagendes

udtalelser på dette pressemøde.

Hun er derfor hverken direkte eller indirekte medansvarlig for det påståede brud på sandhedspligten

og legalitetsprincippet.

Det bemærkes, at handlinger eller undladelser, der primært hviler på skønsmæssige vurderinger,

herunder afvejninger og hensigtsmæssighedsbetragtninger, ikke i almindelighed anses at kunne

betragtes som tjenesteforseelser, uanset om det efterfølgende måtte konstateres, at der har været

udøvet et fejlskøn.

Dette gælder utvivlsomt for vurderingen af, hvorvidt Anne-Mette Lyhne Jensen burde have orienteret

sin departementschef tidligere end sket. Anne-Mette Lyhne Jensen har på intet tidspunkt forud for

orienteringen af Johan Legarth den 5. november om eftermiddagen skønnet, at det var pligtmæssigt,

endsige relevant, at orientere ham. Mink var ikke Justitsministeriets ressortområde og det var stedse

hendes opfattelse, at det var Miljø- og Fødevareministeriets opgave at orientere de aktører i andre

ministerier, de måtte mene burde orienteres herom. Dette skøn kan kommissionen anse for fejlagtigt,

men det kan ikke statuere en tjenesteforseelse.

For så vidt angår kriteriet om grovhed beror på dette på et helhedsorienteret skøn, der omfatter både

den subjektive og den objektive side af pligtforsømmelsen. Vurderingen foretages efter en nuanceret

helhedsbedømmelse på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder. Herunder inddrages

momenter som f.eks. de organisatoriske betingelser, embedsmanden konkret virkede under, samt

karakteren af de hensyn, der fik embedsmanden til at foretage en ansvarspådragende handling eller

undladelse. I vurderingen indgår også proportionalitetsprincipper, en vis tilbageholdenhed i prøvelsen

og almindelige strafudmålingshensyn (i)

(i) Jf. Talevski, Jens Peter Christensen og Dethlefsen: Undersøgelseskommissioner (2002), side 262-263 og Jørgen

Mathiassen: Forvaltningspersonellet (2000), side 205-207.

Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, kan inddrages forhold som bl.a. den

travlhed og det arbejdspres, som embedsmanden har været udsat for (ii)

(ii) Jens Peter Christensen: Offentligt ansattes chefers ansvar (1998), side 38, samt Talevski, Jens Peter Christensen og

Dethlefsen: Undersøgelseskommissioner (2002), side 266 med omtale af sagen vedrørende ”kreativ bogføring” i

Skatteministeriet.

Anne-Mette Lyhne Jensen forklarede for kommissionen bl.a. at:

Det var først om morgenen den 4. november 2020 omkring kl. 11, at det gik op for hende, at der manglede

hjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark. Justitsministeriet blev ikke involveret i en afklaring heraf forud

for den 4. november 2020. Justitsministeriet havde et stort fokus på nedlukningen af Nordjylland efter

regeringens pressemøde den 4. november 2020. Nedlukningen af Nordjylland var den hårdeste nedlukning til

dato, og det var en kompliceret regional nedlukning. Nedlukningen af Nordjylland ramte samtlige ministerier,

og hun var i dialog med alle ministerier i løbet af den 3. og 4. november 2020. Det fyldte rigtigt meget. Det

var en meget intens proces. Coronaembedsmænd arbejdede i et modus, hvor de skulle reagere meget hurtigt

både i forhold til situationer med smittespredning og i forhold til forberedelse af materiale til regeringen. Der

blev skrevet adskillige bekendtgørelser på en halv dag, og der var processer, som normalt tager uger eller

måneder, der blev håndteret på et døgn. Arbejdspresset i efteråret 2020 var meget intenst, og det var nogle

meget krævende processer, hvilket gjorde sig gældendende på tværs af ministerierne. I perioden fra medio

september 2020 og langt ind i foråret 2021 registrerede hun gennemsnitligt 75-80 timer om ugen. Der var helt

sikkert nogen, der arbejdede mere end hende. I ugen den 2. november 2020 til den 8. november 2020

registrerede hun 90 timer. Den 4. november 2020 registrerede hun 18 timer, og dagen bestod ud over det

tidligere nævnte blandt andet af håndteringen af, at justitsministeren var konstateret smittet med corona,

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar

koordination af test af regeringen, sikring af værnemidler til Marienborg og forberedelse af endnu en KU-sag

vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Den 4. november 2020 var endnu mere intens end den 3. november

2020, og der blev arbejdet så hårdt i både Justitsministeriet og de andre relevante ministerier, herunder også

i Miljø- og Fødevareministeriet.

Hendes forklaring om arbejdspres understøttes af stort set samtlige forklaringer afgivet af

embedsmænd for kommissionen.

I nærværende sammenhæng kan det tilføjes, at Anne-Mette Lyhne Jensen ifølge sin telefonlog foretog

ca. 70 udgående opkald den 4. november og ca. 60 udgående opkald den 5. november, heraf ca. 10

forgæves pr. Dag. Anne-Mette Lyhne Jensen modtog efter egen erindring endnu flere indgående

opkald, hvor tilkommer modtagelse af hundredevis af mails og sms’er samt afholdelse af en række

møder af hastende karakter, idet alle øvrige møder blev aflyst.

Kommissionen ses ikke at inddrage arbejdspresset i ansvarsvurderingen, hvilket under de foreliggende

omstændigheder må karakteriseres som en fejl.

Kommissionens konklusion og ansvarsvurdering vedr. Anne-Mette Lyhne Jensen fremstår derfor

samlet set som en uhørt streng og meget vidtgående i forhold til gældende praksis.

Der anmodes derfor om en revurdering af den retlige vurdering af hende.

Det påpeges desuden, at en så vidtgående vurdering kan få betydning for embedsmænd villighed til

såvel at yde bistand til andre ressortministerier som til at yde en ekstraordinær indsats i kriseperioder.

Kommissionen lægger til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen ikke var inddraget omkring tilblivelsen af

Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020, som derfor ikke giver anledning til særskilte

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

overvejelser i forhold til Anne-Mette Lyhne Jensen, idet kommissionen dog bemærker, at actioncard

var eksempel på en direkte følge af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020, og den

manglende berigtigelse heraf, som Anne-Mette Lyhne Jensen medvirkede til.

Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at den uheldige del af actioncardet nærmere fremstår som et

forsøg på at kommunikere, at der arbejdes på hastelovgivning, men uden den fornødne klarhed.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar

E-mail

Minkkommissionen

[email protected]

København 30. maj 2022

Lise Lauridsen

Partner

T +45 72 27 36 35

[email protected]

Sagsnr. 062676-0029 llau/llau/tios

Dok.nr. 29736383.1

Høringssvar – Thorkild Fogde

Det fremgår af det modtagne udkast til vurdering af Thorkild Fogdes rolle, at Minkkommissionen ikke finder

anledning til at kritisere Thorkild Fogde i forbindelse med pressemødet onsdag den 4. november 2020 og

heller ikke i anledning af det af politiet benyttede actioncard.

Det fremgår tillige, at der ikke af politiet blev gennemtvunget aflivninger af mink uden for zone 1 og zone 2,

hvor der var hjemmel til sådanne tvangsaflivninger.

Endelig fremgår det, at kommissionen ikke finder grundlag for at kritisere Thorkild Fogde for handlinger fo-

retaget af ham i forbindelse med det forløb, som kommissionen har gennemgået.

Samtidig kan det dog konstateres, at kommissionen mener at have identificeret to situationer under det me-

get komprimerede forløb, hvor Thorkild Fogde efter kommissionens opfattelse undlod at foretage sig noget,

som kommissionen vurderer, at han havde tjenstlig pligt til at foretage.

Jeg er ikke enig i denne vurdering, jf. nedenfor.

Det er i det fremsendte udkast anført, at kommissionen finder, at Thorkild Fogde skulle have reageret, da

han blev opmærksom på den manglende hjemmel, idet det videre er anført, at han i første række skulle

have rejst spørgsmålet over for departementschefen i Justitsministeriet for at få afklaret betydningen heraf i

forhold til den opgave, som Rigspolitiet i regi af NOST bistod med.

Det er uklart, hvornår kommissionen lægger til grund, at Thorkild Fogde blev opmærksom på hjemmels-

spørgsmålet. Som Thorkild Fogde selv forklarede for kommissionen (forklaringsdokumentet s. 1520), var

det hans opfattelse torsdag den 5. november 2020 tidligt om morgenen, at der ikke var hjemmel til tvangs-

mæssig aflivning i zone 3, men at dette ville blive etableret ved en ændring i bekendtgørelsen om COVID-

19 hos pelsdyr. Dette var da også en del af baggrunden for formuleringerne i den e-mail, han rundsendte

den 5. november 2020 kl. 07.05 (actioncardekstrakten s. 135), hvoraf det fremgår, at der foretages myndig-

hedsaflivning i zone 1 og 2, mens der i zone 3 alene er tale om en ”utvetydig opfordring” til minkavlerne til at

påbegynde normal aflivning og pelsning

Det er i det modtagne udkast til vurdering anført, at den nævnte bekendtgørelse nr. 1455 om COVID-19 hos pelsdyr blev ændret hver dag i de

pågældende dage i november 2020. Dette er ikke korrekt. Det er alene bilaget til bekendtgørelsen, der er blevet opdateret. Den relevante

bestemmelse, § 15, der fastlagde 7,8 km-grænsen, blev ikke ændret, hvilket ville kræve foretagelse af nye sundheds- og veterinærfaglige

vurderinger.

København

Danmark ∙

Aarhus

Danmark ∙

Shanghai

Kina ∙

New York

USA

T +45 72 27 00 00 ∙ E [email protected] ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ www.bechbruun.com

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

2/4

Dok.nr. 29736383.1

Kommissionen synes at lægge vægt på, at veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen på et virtu-

elt styrelseschefsmøde den 5. november 2020 kl. 8.00 oplyste, at der skulle arbejdes på en hjemmel til, at

alle dyr kunne aflives, og at dette arbejde var i gang i samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Justitsministeriet (ekstrakten, s. 3912). Det er vanskeligt at se, hvorfor dette skulle give Thorkild Fogde an-

ledning (endsige tjenstlig pligt) til at række ud til departementschefen i Justitsministeriet, idet Justitsministe-

riet efter det oplyste jo netop var en del af drøftelserne, og idet politiets opgaver i denne fase vedrørte op-

skalering af myndighedsaflivningerne inden for smittezonerne, hvilket der utvivlsomt var hjemmel til. Det be-

mærkes for fuldstændighedens skyld, at Hanne Larsen ikke talte om behov for ny lovgivning på området.

Thorkild Fogde kunne omvendt med rette gå ud fra, at Justitsministeriet som led i den løbende dialog ville

række ud til enten ham eller NOST, når drøftelserne var tilendebragt. Rigspolitiet som myndighed kan heller

ikke kritiseres, således som der er lagt op til i det fremsendte udkast til afsnit 8.3.4, s. 27, idet Rigspolitiet

ikke kan antages at have pligt til at orientere Justitsministeriet om, at Rigspolitiet har fået oplyst, at Justits-

ministeriet selv er i dialog med et andet ministerium om hjemmelsspørgsmålet. En sådan viden må i sagens

natur antages at være Justitsministeriet bekendt.

Det må derfor afvises, at veterinærdirektør Hanne Larsens oplysninger har medført en tjenstlig handlepligt

for Thorkild Fogde som beskrevet.

Kommissionen synes herudover at lægge vægt på en e-mail fra Lykke Sørensen til Thorkild Fogde den 5.

november 2020 kl. 10.42 (actioncardekstrakten, s. 151), hvori Lykke Sørensen anfører følgende: ”Herud-

over er der et hjemmelsspørgsmål, jf. vores samtale, som JM kigger på”.

Der er imidlertid ikke i korrespon-

dancen eller de afgivne forklaringer grundlag for at afgøre, hvilket hjemmelsspørgsmål der henvises til (af-

livning i zone 3 eller aflivning med gift), og igen er det vanskeligt at se, hvorfor den skulle give Thorkild

Fogde pligt til at rette henvendelse til Justitsministeriet, som jo selv stod for overvejelserne, og som Lykke

Sørensen og NOST var i løbende dialog med.

Den anden situation vedrører Thorkild Fogdes deltagelse i et pressemøde lørdag den 7. november 2020 kl.

16.00.

Efter anmodning fra Rigspolitiets kommunikationsenhed deltog Thorkild Fogde med kort varsel og uden fæl-

les forberedelse i pressemødet, som blev afholdt af Sundhedsministeriet med i alt 5 deltagere.

Det er ikke korrekt, når det i det fremsendte udkast til vurdering er anført, at pressemødet angik ”eksekve-

ring af regeringens beslutning om at aflive alle mink”.

Det, der var emnet for pressemødet, var situationen i

Nordjylland, hvor der var iværksat en lang række aktiviteter og restriktioner for at inddæmme spredningen

af de særlige coronavarianter fra mink. Jeg henviser i den forbindelse til transskriberingen af pressemødet,

tillægsekstrakt 11, s. 39. Heraf fremgår, at sundhedsministeren indledte med ordene: ”Velkommen

til pres-

semøde. Briefing i dag om situationen i Nordjylland”.

Herudover henvises til tillægsekstrakt 11, s. 126, hvor

den e-mail, som Thorkild Fogde modtog fra kommunikationsenheden i Rigspolitiet forud for pressemødet,

er optrykt. Det fremgår heraf, at det, der skulle tales om, var Nordjylland, herunder var det, som Thorkild

Fogde skulle adressere, angivet som ”fokus

på igangværende restriktioner i NJ

[Nordjylland]”.

Det er således i den kontekst, at Thorkild Fogdes deltagelse og udmeldinger på pressemødet må forstås.

Thorkild Fogde tilkendegav ikke på pressemødet, at der var pligt til at foretage aflivning af mink i zone 3.

Størstedelen af sin korte taletid anvendte han til at tale om adfærdsreguleringer i Nordjylland. Herudover

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar

3/4

Dok.nr. 29736383.1

takkede han for samarbejdet med minkavlerne og tilkendegav, at hastigheden i aflivningerne var ved at

blive skruet op. Dette vedrørte navnlig Nordjylland, men også de øvrige myndighedsaflivninger i zone 1 og

2 uden for Nordjylland.

Det fremgår da heller ikke af kommissionens udkast til vurdering, at det er det konkrete indhold af Thorkild

Fogdes indlæg på pressemødet, der giver kommissionen anledning til kritik. Derimod konstaterer kommissi-

onen, at Thorkild Fogde ved sine udsagn efter kommissionens opfattelse bakkede op om de tidligere ud-

meldinger fra pressemødet den 4. november 2020, selvom han ikke udtalte sig herom.

Jeg antager derfor, at det skal ses i sammenhæng med den kritik af Rigspolitiet som myndighed, der udta-

les i udkast til afsnit 8.6 i.f. Det er her anført, at Rigspolitiet i forbindelse med pressemødet havde selvstæn-

dig anledning til at rejse spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, i første række over for Justitsmi-

nisteriet, med henblik på at bringe minkavlere og offentligheden ud af den vildfarelse, som kommissionen

har vurderet, forelå efter pressemødet den 4. november 2020. Det er i den forbindelse af kommissionen

vurderet, at Rigspolitiet skulle have sikret sig dette forud for pressemødet den 7. november 2020 eller i

hvert fald umiddelbart efter.

Pressemødet omhandlede, som anført ovenfor, ubestrideligt Nordjylland og ikke aflivning af mink i hele lan-

det. Rigspolitiet og Thorkild Fogde havde derfor allerede af denne grund ikke anledning til at rejse spørgs-

målet om hjemmel til aflivning af mink uden for Nordjylland (og dermed i zone 3) over for Justitsministeriet

forud for pressemødet, idet det ikke var et emne, der efter de oplysninger, der forelå for Rigspolitiet, skulle

drøftes på pressemødet. Rigspolitiet og Thorkild Fogde havde heller ikke umiddelbart efter pressemødets

afslutning lørdag sent på eftermiddagen grund til at rejse hjemmelsspørgsmålet over for Justitsministeriet,

idet Rigspolitiet jo på dette tidspunkt vidste, at Justitsministeriet var tæt involveret heri, jf. ovenfor og i øvrigt

det af bl.a. Lykke Sørensen og Thorkild Fogde for kommissionen forklarede. En henvendelse fra Thorkild

Fogde ville ikke kunne bibringe Justitsministeriet en viden, som ministeriet ikke allerede havde.

Hertil kommer, at Thorkild Fogde som forklaret ikke havde anledning til at tro, at han besad en viden om

hjemmelsspørgsmål, som de øvrige deltagere på pressemødet, ministerierne og minkavlerne - som fødeva-

remyndighederne var i tæt dialog med - ikke også besad. Jeg henviser til forklaringsdokumentet s. 1527.

De deltagende ministre på pressemødet havde – i modsætning til Thorkild Fogde – fået talepapirer udarbej-

det, som Thorkild Fogde med rette måtte gå ud fra, var korrekte med en retvisende gengivelse af den viden

og dialog, der på dette tidspunkt var ministerierne imellem, med Folketingets partier og mellem Fødevare-

styrelsen og minkavlerne.

Da kommissionen ikke har afhørt de embedsmænd mv., der var til stede ved pressemødet den 7. novem-

ber 2020, om, hvad det gav dem anledning til, eller fx medarbejdere fra Justitsministeriet om, hvorvidt de så

pressemødet, og hvad det i givet fald gav dem anledning til, er det efter min opfattelse meget vidtgående, at

kommissionen lægger op til en tjenstlig kritik af Thorkild Fogde på grundlag heraf.

Der er efter min vurdering intet i det, Thorkild Fogde anførte på pressemødet den 7. november 2020, der

var i strid med sandhedspligten eller legalitetsprincippet, eller som kan fortolkes som en opbakning til an-

dres udsagn om det retlige grundlag for aflivning af mink i zone 3, og der var ikke en pligt for ham til at

række ud til Justitsministeriet (eller andre) i forbindelse med det på pressemødet passerede.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

4/4

Dok.nr. 29736383.1

Samtidig bemærkes, at det

ikke

er korrekt, når det anføres, at Thorkild Fogde lørdag den 7. november 2020

vidste, at der manglede hjemmel ”til

den myndighedsindsats, som var blevet iværksat”.

Thorkild Fogde var

derimod betrygget i, at politiindsatsen blev tilrettelagt inden for rammerne af gældende ret, og han havde

ikke på dette tidspunkt viden om politiets actioncard eller Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne, jf. også

kommissionens konklusioner om disse spørgsmål.

Minkkommissionen skal på grundlag af sin bevisvurdering vurdere, om de tre overordnede, kumulative be-

tingelser, der skal være opfyldt for, at der foreligger en tjenesteforseelse i tjenestemandslovens forstand, er

opfyldt. Vurderingen skal bl.a. foretages under inddragelse af den arbejdsmæssige situation, som tjeneste-

manden befandt sig i, herunder i forhold til arbejdspres mv. i en akut situation som den foreliggende. Bevis-

vurderingen skal, jf. forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, fo-

retages med den forsigtighed, som følger af, at beviserne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces

under en almindelig retssag. Det må i skærpet grad gælde for Minkkommissionen, som har skullet arbejde

med stor hastighed, og hvor kritikken af Rigspolitiet og min klient for pressemødet den 7. november 2020 er

rejst meget sent i forløbet med blandt andet den konsekvens, at relevante personer i Justitsministeriet mv.

ikke har kunnet afhøres herom.

Jeg finder på den baggrund ikke, at Minkkommissionen efter en bevisvurdering foretaget med den krævede

forsigtighed kan konkludere, at Thorkild Fogde har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der

er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar herfor.

Jeg henstiller derfor til, at kommissionen genovervejer sin konklusion, bl.a. under inddragelse af bemærk-

ningerne ovenfor, herunder det dér beskrevne faktum.

Med venlig hilsen

Lise Lauridsen

(Dette brev er sendt elektronisk og er derfor ikke forsynet med underskrift

)

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar

Granskningskommissionen om sagen

om aflivning af mink

30. maj 2022

J.nr. 54371

Uffe Stormly - høringssvar

Som bisidder for Uffe Stormly skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Minkkommissionens

udkast til vurdering af Uffe Stormlys rolle og ansvar i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af

det actioncard, Rigspolitiet anvendte som grundlag for de telefoniske henvendelser til minkfarmerne i

”zone 3” den 6. november 2020.

Af udkastet til vurdering af Uffe Stormly fremgår følgende bemærkninger.

”Kommissionen finder, at Uffe Stormly, der i sin funktion som stabschef for Den nationale

operative stab, var overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten af alle operative indsatser,

og som iværksatte udarbejdelsen af actioncardet og endvidere godkendte det, er ansvarlig

for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med

minkavlerne.

Kommissionen finder på den baggrund, at Uffe Stormly har begået en tjenesteforseelse af

en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til an-

svar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i

forbindelse med politiets anvendelse af actioncardet af 6. november 2020.”

Denne vurdering har afsæt i beretningens kapitel 8, der indeholder Minkkommissionens (generelle)

vurderinger, hvor det i afsnit 8.5.1 blandt andet hedder:

”Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet således

ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset der var tale om farme

Adv. Arvid Andersen

[email protected]

Dir.tlf. +45 33 97 97 03

Advokatfirmaet SJ Law

Frederiksgade 21, 4. sal

DK-1265 København K

+45 33 97 97 00

www.sjlaw.dk

CVR-nr. 25 93 54 03

Sekr. Henriette Svankjær

[email protected]

Dir.tlf. +45 33 97 97 06

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i tilfælde af, at minkavlere ikke umiddel-

bart indgik aftale om optælling. Henset til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev

indledt med bemærkning om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet be-

slutning om at alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald

ikke med actioncard blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling handlede

frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke indtrykket hos minkav-

lerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.”

Indledningsvis bemærkes, at den anførte vurdering af Uffe Stormly ikke kan tiltrædes.

For det første indeholder acitoncardet ikke en eneste ukorrekt oplysning. Det har heller ikke været

intensionen. Det har heller ikke været tilsigtet at videregive oplysninger, som kunne være vildledende

eller ufuldstændige. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor kommissionen finder, at Uffe Stormly har

handlet i strid med sandhedspligten.

For det andet foregiver actioncardet heller ikke at være baseret på en hjemmel, som ikke forefindes.

Actioncardet angiver ikke – hverken udtrykkeligt eller indirekte – at minkfarmerne i zone 3 har pligt til at

aflive deres mink. I actioncardet henvises alene til den korrekte omstændighed, at regeringen havde

truffet beslutning om, at alle mink skulle aflives. Actioncardet indeholder endvidere ikke en instruks til

politieleverne om, at de i forbindelse med deres mundtlige orientering af minkfarmerne kunne udstede

et påbud om aflivning eller optælling af deres minkbesætning. Actioncardet angiver heller ikke, at der

forefindes en hjemmel for at kunne give minkejerne ordre om optælling eller aflivning.

Hensigten med den telefoniske kontakt til minkavlerne var udelukkende at yde borgerservice (på vegne

af Fødevarestyrelsen) og give hurtig og korrekt information om optælling af minkbesætningerne og

muligheden for at opnå tempobonus.

Sandhedspligten

Af det inden for den offentlige forvaltning almindeligt gældende princip om sandhedspligt følger, at of-

fentligt ansatte ikke bevidst eller uagtsomt må (videre-)give oplysninger, der er urigtige. Endvidere må

offentligt ansatte heller ikke ved fortielser eller ved vildledende oplysninger medvirke til, at andre hand-

ler i strid med sandhedspligten.

Minkkommissionen anfører, at Uffe Stormly har medvirket til ”brud på sandhedspligten”. Det bestrides.

Side 2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar

Uffe Stormly er enig i, at udgangspunktet for vurderingen af, hvorvidt actioncardet indeholder informa-

tion, der er i strid med sandhedspligten, må tages i ordlyden af actioncardet.

Det kan imidlertid desværre konstateres, at Minkkommissionen desuagtet ubegrundet og uberettiget

indfortolker information eller en intension, som ikke fremgår af actioncardet. Actioncardet indeholder

således ingen information om, at henvendelsen angik et påbud om, at minkfarmerne skulle aflive deres

mink. Det fremgår derimod udtrykkeligt, at henvendelsen vedrørte behovet for optælling af mink, og at

dette i sidste ende havde betydning for den enkelte minkavlers mulighed for at opnå tempobonus. Det

fremgår også udtrykkeligt af actioncardet, at minkavlerens medvirken til optællingen var frivillig.

I actioncardet hedder det følgende om minkavlerens medvirken til optællingen:

”Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din besæt-

ning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at medvirke?”

Minkkommissionen henviser i sin kritik til, at det i actioncardet indledningsvis anføres, at ”

regeringen af

hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives

”. Denne information er

imidlertid objektivt set fuldstændig korrekt og helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, idet

regeringen de facto havde truffet denne beslutning. Uffe Stormly tillader sig at gå ud fra, at kommissio-

nen er enig heri, og at denne oplysning derfor heller ikke kan være i strid med sandhedspligten.

I afsnit 8.5.1 gengiver Minkkommissionen endvidere en række uddrag af actionscardet. Herunder cite-

res følgende uddrag af actioncardet:

”Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal tælles op

for at kunne udmåle betaling til ejeren”

”Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til besætnin-

gen for at tælle op”.

Det fremgår ikke nærmere, hvilken relevans gengivelsen af disse – i øvrigt korrekte udsagn – har i

forhold til Kommissionens vurdering af Uffe Stormlys overholdelse af sandhedspligten (endsige legali-

tetsprincippet).

Side 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Kommissionen anser det udtrykkeligt for at være i strid med sandhedspligten, at man i actionscardet

undlod (man så bort fra) at informere minkavlerne om, at de ikke havde pligt til at aflive deres mink.

Hvorvidt der bestod en sådan (aktiv) informationspligt må for det første forudsætte, at denne information

var relevant i sammenhængen og for det andet, at den tillige var nødvendig (obligatorisk) i forbindelse

med henvendelsen om optælling af besætningen. Det bestrides, at denne oplysning var relevant og

nødvendig i forbindelse med en henvendelse til minkavlerne om optælling af deres besætning. Det

bemærkes i den forbindelse, at det den 6. november 2020 var Rigspolitiets, herunder Uffe Stormlys,

absolutte forventning, at hjemmelsspørgsmålet (i forhold til aflivningen af alle mink) ville blive afklaret

meget hurtigt. Dette var forventningen, uanset om der kunne findes en hjemmel i en allerede eksiste-

rende lov inden for den relevante myndigheds sektorområde, eller der skulle tilvejebringes ny relevant

lovhjemmel.

Ingen myndigheder – hvilket er dokumenteret gennem såvel forklaringerne som fremlagte dokumenter

– havde på noget tidspunkt foretaget aflivning af mink uden for zone 1 og 2. Rigspolitiet har ageret i

fuld overensstemmelse hermed.

Det er korrekt, at blandt andre Uffe Stormly deltog i et møde den 5. november 2020, hvor Hanne Larsen

fra Fødevarestyrelsen oplyste, at der i samarbejde mellem Fødevareministeriet og Justitsministeriet

blev arbejdet på at etablere den nødvendige hjemmel til aflivning af alle mink. Såvel Uffe Stormly per-

sonligt, som Rigspolitiet generelt, har respekteret dette, hvilket netop også fremgår af den orientering,

som den 7. november 2020 blev udsendt til samtlige de regionale stabe.

Rigspolitiet formidlede således den 7. november 2020 (jf. actioncard ekstrakten side 448) udtrykkelig

information til de regionale stabe om, at der ikke var lovhjemmel til, at myndighederne kunne tiltvinge

sig adgang til besætninger i zone 3. I denne mail modtog de regionale følgende orientering om hjem-

melsspørgsmålet:

”For så vidt angår ikke smittede besætninger (zone 3) så er der i dag ikke lovhjemmel til

adgang på ejendommen. Det oplyses, at der på tværs af flere ministerier arbejdes på et

lovforslag, hvorefter der kan gives denne hjemmel til adgang. Det ser ud til, at denne be-

handling kan være op til 7 dage før end der er et lovhjemmel til adgang på en zone 3

ejendom.”

Uffe Stormly har således ikke haft noget ønske om at give minkavlerne urigtige, fordrejede eller vildle-

dende oplysninger om deres retsstilling.

Side 4

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar

Det fremgår ikke af actioncardet, at der i tilfælde af minkavlernes manglende (frivillige) medvirken til

optælling fandtes en eksisterende hjemmel til at gennemføre et myndighedsindgreb – herunder med

involvering af politiet – i form af tvangsmæssig optælling eller aflivning af mink i zone 3. Hvis minkejeren

nægtede at medvirke frivilligt til en optælling, kunne det oplyses, at vedkommende

kunne forvente

myndighederne ville foretage tømningen af besætningen.

Da denne information i værste fald kunne anses for uklar, blev der hurtigt efterfølgende truffet beslut-

ning om at foretage en ny opringning til de minkavlere, der i forbindelse med de telefoniske henvendel-

ser havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at indgå en aftale om optælling af deres minkbesætning.

Rigspolitiet beklagede over for disse minkavlere forløbet og sikrede sig tillige at de modtog en opføl-

gende skriftlig orientering fra Fødevarestyrelsen med en orientering om gældende ret.

Der er derfor ikke belæg for udsagnet om, at Uffe Stormly som følge af, at Rigspolitiet med indholdet af

actioncardet så bort fra, at der manglede hjemmel til aflivning af mink i zone 3 har handlet i strid med

sandhedspligten.

Legalitetsprincippet

Af legalitetsprincippet følger, at forvaltningen ved deres indgreb over for borgerne, herunder i deres

orientering til borgerne om deres rettigheder og pligter, skal agere inden for rammerne af lovgivningen

(gældende ret). Der skal således være fornøden (lov)hjemmel for indholdet af actioncardet.

Minkkommissionen anfører i sin vurdering af Uffe Stormly, at han har handlet i strid med legalitetsprin-

cippet i forbindelse med sin godkendelse af actioncardet. Det bestrides, idet actioncardet i sin helhed

har et lovligt indhold.

Minkkommissionen har ikke i sin vurdering af Uffe Stormlys rolle og ansvar nærmere redegjort for be-

tydningen af sondringen mellem tilsidesættelse af på den ene side sandhedspligten og på den anden

side krænkelse af legalitetsprincippet, herunder grundlaget for i den konkrete situation at fremstille det

som to separate forseelser i forhold til Uffe Stormly.

Det bestrides som nævnt, at actioncardet indeholder information, som er i strid med legalitetsprincippet.

Actioncardet indeholdt en intern vejledning til politieleverne om grundlaget for den mundtlige orientering

til minkavlerne i zone 3 om deres frivillige medvirken til optælling af besætningerne og muligheden for

at opnå tempobonus.

Side 5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Formålet med actioncardet var at give en vejledning til de politielever, som skulle foretage opringningen

til minkfarmerne. Actioncardet udgjorde en del af den samlede interne briefing, som blev givet til politi-

eleverne, idet der tillige blev givet en mundtlig information om såvel formålet med opringningerne som

om, hvorledes samtalen med minkavlerne bedst kunne gennemføres. Det bemærkes for god ordens

skyld, at denne supplerende mundtlige orientering af politieleverne ikke har været omfattet af Minkkom-

missionens undersøgelse.

Henvendelsen til minkfarmerne angik ikke myndighedernes ordre eller påbud om aflivning af mink og

havde heller ikke dette formål. Hensigten var heller ikke at give minkfarmerne forkert eller vildledende

information om hjemlen for pligter eller rettigheder i relation til spørgsmålet om aflivning af ikke-smittede

mink. Hensigten var tværtimod at give korrekt og fyldestgørende information til minkavlerne dels om

optællingsprocessen, dels om betydningen heraf for retten til tempobonus.

Actioncardet indeholder derfor ikke nogen oplysninger eller instruktioner, som er i strid med legalitets-

princippet. Actioncardet indeholder udelukkende korrekt og saglig information, som objektivt set er i fuld

overensstemmelse med de faktiske og retlige forhold.

Minkkommissionen anfører i afsnit 8.5.1, at Rigspolitiets telefoniske kontakt til minkavlerne har forstær-

ket indtrykket hos minkavlerne af at et alternativ til indgåelse af en frivillig aftale var et myndighedsind-

greb. Dette bestrides. Det bestrides ligeledes, henset til, at actioncardet har et fuldt lovligt indhold, og

at det konkrete indhold af politielevernes samtaler med minkavlerne ikke har været genstand for bevis-

førelse for Minkkommissionen, at dette forhold har betydning for vurderingen af, hvorvidt Uffe Stormly

måtte have begået en tjenstlig forseelse.

Da der kunne rejses tvivl om indholdet af den orientering, som politieleverne gav til de enkelte minkav-

lere, der i forbindelse med de telefoniske henvendelser havde meddelt, at de ikke ønskede at indgå

aftaler med myndighederne om optælling, valgte man, som ovenfor nævnt, at rette specifik henvendelse

til disse minkavlere. Dette skete ud fra et ordentligheds- og forsigtighedsprincip med det formål at klar-

gøre og beklage situationen over for de berørte minkavlere. Den valgte fremgangsmåde lå inden for et

fuldt forsvarligt, sagligt og proportionalt skøn. Dette understreger imidlertid, at det ikke på nogen måde

har været Rigspolitiets, endsige Uffe Stormlys, intension at vildlede minkavlerne om deres rettigheder

og pligter.

Side 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar

***

Afslutningsvis bemærkes, at Uffe Stormly og jeg har haft lejlighed til at gennemlæse de bemærkninger,

som Birgitte Buch sammen med sin bisidder, advokat Anders Nemeth har fremsendt til Minkkommissi-

onen, og at disse bemærkninger kan tiltrædes, idet de fuldt ud harmonerer med Uffe Stormlys opfattelse

af sagen.

Med venlig hilsen

Arvid Andersen

Side 7

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Gentofte den 26. maj 2022

Bemærkninger til Minkkommissionens udkast til kritik af sektionsleder Birgitte Buch,

Rigspolitiet

Indledning

Jeg har den 16. maj 2022 modtaget Minkommissionens (herefter kommissionens) udkast til kritik af

min rolle i forbindelse med godkendelse af et actioncard til brug for opringning til minkejere uden

for sikkerhedszonerne (herefter zone 3) den 6. og 7. november 2020.

Kommissionen har i dette udkast udtalt:

”Kommissionen finder, at legalitetskontrollen i den konkrete situation må anses for at være

delegeret til Birgitte Buch, der som nævnt godkendte actioncardet. Kommissionen finder herefter, at

Birgitte Buch er ansvarlig for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den

telefoniske kontakt med minkavlerne.

Kommissionen finder på den baggrund, at Birgitte Buch har begået en tjenesteforseelse af en sådan

grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af hendes

medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse

af actioncardet af 6. november 2020.”

Der er her tale om en meget alvorlig kritik, der efter min vurdering ikke er proportional med min

rolle i sagen og heller ikke berettiget. Endvidere finder jeg ikke, at min legalitetssikring af

actioncardets ordlyd ud fra en samlet vurdering af de omstændigheder, der forelå på det pågældende

tidspunkt, kan vurderes som værende et brud på hverken sandhedspligt eller legalitetsprincip – og at

kommissionen vurdering heraf går langt videre end det forsigtighedsprincip, som en kommission

bør arbejde under. Jeg har derfor følt mig nødsaget til med denne skrivelse at imødegå

kommissionens kritik.

Faktuelt skal det understreges, at Rigspolitiets actioncard af 6. november alene omhandlede

opringning til minkejere i zone 3 med henblik på at få minkejernes accept til at lade deres mink

optælle,

hvilket var en afgørende forudsætning for at kunne få andel i den bonusordning, der var

udmeldt. Rigspolitiets udførelse af denne opgave skete efter anmodning fra Fødevarestyrelsen, der

ikke selv havde ressourcer til at nå at ringe rundt til samtlige minkejere i zone 3 inden for den meget

snævre tidsramme, der var lagt.

Hvad angår tilregnelse fremgår det af kommissionens udkast til beretning, side 23, ”at

enkeltpersoner alene kan ifalde ansvar, også i anledning af grov vildledning og klart ulovlig

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar

instruktion og dermed i form af brud på princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet)

og sandhedspligten, såfremt der for den enkelte foreligger fornøden tilregnelse, hvilket for

embedsmænd er fortsæt eller uagtsomhed og for ministre forsæt eller grov uagtsomhed. Der er

således to sider af ansvar for en enkeltperson, nemlig en objektiv side bestående i en

tjenesteforseelse (pligtstridig adfærd), hvilket konkret ville bestå i grov vildledning og klart ulovlig

instruktion, og en subjektiv side bestående i fornøden tilregnelse. Der gælder endvidere som

betingelse for ansvar for embedsmænd, at forholdet udgør en tjenesteforseelse af en vis grovhed.”

Samlet er det min opfattelse, at der med afsæt i en korrekt forståelse af det centrale faktum, ikke er

belæg ofr at udtale kritik.

Vurderingen af mulige tjenesteforseelser begået af tjenestemænd ses endvidere behandlet i

Instrukskommissionens beretning. Det fremgår således af beretningens side 3563, punkt 11.7.2, 3.

afsnit, at ”Det

disciplinære ansvar for tjenestemænd har både en objektiv og subjektiv side. Der skal

objektivt foreligge en tjenesteforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes

tjenestemanden som forsætligt eller uagtsomt. Herudover stilles der i praksis krav om, at

tjenesteforseelsen er af en vis grovhed.”

Dette er uddybet i Instrukskommissionens beretning på side 3565, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at

”Ved bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse (i form af forsæt eller

uagtsomhed), anlægges en individuel vurdering af, om den pågældende embedsmand – med den

viden og kvalifikationer, hun eller han havde – burde have handlet anderledes. Denne bedømmelse

løber til dels sammen med en vurdering af det objektive gerningsindhold, således at der foretages

en helhedsorienteret vurdering af grovheden såvel af den subjektive som den objektive side af de

begåede handlinger eller undladelser på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder.”

Endvidere fremgår det af Instrukskommissionens beretning på side 3567, 2. afsnit, at

”Også

omstændighederne omkring de handlinger eller undladelser, som udgør en fejl, har betydning for,

om fejlen har karakter af en tjenesteforseelse. I tillæg til en vurdering af karakteren af de

tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare forståelse heraf kan der

inddrages en række omstændigheder, som i nogen grad kan påvirke vurderingen af fejlens grovhed.

I den forbindelse er der navnlig grund til at nævne det forhold, at en embedsmand har handlet

under tidspres. Især hvis tidspresset er skabt af omstændigheder udefra, kan dette påvirke

vurderingen således, at en fejl ikke betragtes som en tjenesteforseelse. Er det uklart, f.eks. på grund

af manglende retningslinjer, hvilken rolle en embedsmand skal varetage i en given arbejdssituation,

har dette ligeledes betydning for vurderingen. Det gælder især, hvis den pågældende arbejdsopgave

ligger uden for vedkommendes normale opgaver. Hvis der er tale om tilsidesættelse eller

fejlfortolkning af regler, og embedsmanden ikke vidste dette, kan det påvirke vurderingen, at der er

tale om et område med betydelig retlig usikkerhed. I vurderingen kan ligeledes indgå de

organisatoriske betingelser, hvorunder embedsmanden virkede, den politiske interesse, der måtte

knytte sig til den pågældende sag eller det pågældende sagsaspekt, samt karakteren af de hensyn,

der motiverede embedsmandens handlinger eller undladelser.”

Bemærkninger til kritikken af Birgitte Buch

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Min vurdering af kommissionens alvorlige kritik af min person som værende disproportional og

uberettiget kan underbygges af følgende overordnede indsigelser:

1. Manglende kontekst i forhold til den meget alvorlige og tidspressede situation, som var

gældende i tidsrummet fra SSI risikovurdering den 3. november 2020 til udarbejdelsen af

actioncardet den 6. november 2020

2. Manglende indgriben i forhold til den manglende hjemmel fra myndigheder og personer

højere oppe i embedsværket

3. Konkret vurdering af ordlyden af og formålet med Rigspolitiets actioncard

Ad 1. Manglende kontekst i forhold til den meget alvorlige og tidspressede situation, som var

gældende i tidsrummet fra SSI’ risikovurdering den 3. november 2020 til udarbejdelsen af

actioncardet den 6. november 2020

Kommissionen har i sit udkast til beretning generelt henvist til den meget pressede og forcerede

proces, der pågik, efter at Statens Serum Institut (SSI) i sin risikovurdering af 3. november 2020

konkluderede, at en fortsat minkavl under den igangværende COVID-19 epidemi ville indebære en

stor risiko for folkesundheden, både ved risikoen for større sygdomsbyrde blandt mennesker og ved

at et stort virusreservoir i mink ville øge risikoen for, at der kunne opstå nye virusmutationer, som

vacciner ikke gav optimal beskyttelse imod.

Denne risikovurdering fik helt afgørende betydning for det efterfølgende forløb og det tidspres, der

blev udmeldt til hele embedsværket fra allerhøjeste niveau. Dette tidspres er i kommissionens

udkast til beretning i kapitel 8 behandlet indgående i forhold til selve regeringsbeslutningen den 3.

november 2020, men det ses ikke noget sted at indgå i vurderingen af min rolle.

Det er imidlertid væsentligt og i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som

kommissionen skal iagttage, at hele den relevante kontekst og det tidspres, der blev udløst af

risikovurderingen fra SSI, tillige indgår i vurderingen af min rolle, således som det er udtrykt i

citaterne ovenfor i Instrukskommissionens beretning.

Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at jeg fredag den 6. november 2020 om morgenen

blev instrueret om at tage i Fødevarestyrelsen med henblik på at få overleveret opgave med at ringe

til minkejere i zone 3, og at der allerede var indkaldt to klasser fra Politiskolen, der sad parate til at

udføre opringningerne, da jeg kom tilbage til Rigspolitiet. Der lå således et stort pres på mig i

forhold til at få udarbejdet og godkendt actioncardet.

Disse omstændigheder er hverken omtalt eller ses at være taget i betragtning i kommissionens kritik

af mig.

Ad 2. Manglende indgriben i forhold til den manglende hjemmel fra myndigheder og personer

højere oppe i embedsværket

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar

Kommissionen konkluderer i sit udkast til beretning, at der er tale om ”en klar ulovlig instruks” –

såvel i forhold til beslutning om aflivning af mink som i forhold til udbetaling af tempobonus.

Det tillægges i forbindelse med vurderingen af mig betydelig vægt, at jeg var til stede og var

referent på et møde med styrelseschefer den 5. november 2020 kl. 8.00, hvor veterinærdirektør

Hanne Larsen i slutningen af mødet udtalte,

”at der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr

(inklusiv avlsdyr) aflives”.

I forhold til vurderingen af Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020 og min rolle i den

forbindelse bør det imidlertid indgå med betydelig vægt, at der ikke var nogen i Justitsministeriet,

de sektoransvarlige i Fødevarestyrelsen eller i Rigspolitiet, der reagerede på de foreliggende

advarsler i forhold til hjemmel – hverken hvad angik aflivning af mink eller udbetaling af

tempobonusordning.

Det er således vurderingen, at der i det korte forløb fra mødet den 5. november 2022 til actioncardet

blev udsendt den 6. november 2022 var rig lejlighed til ”at slå bak” og afvente yderligere afklaring i

forhold til hjemmelspørgsmålet. Dette er tilfældet i forhold til Justitsministeriet, der efter at

ministeriet havde erklæret sig enig i, at der ikke forelå den fornødne hjemmel til aflive alle mink,

kunne have instrueret Rigspolitiet om, at politiet ikke skulle gå videre i forhold til aflivning af mink

i zone 3.

Det gælder endvidere i forhold til de styrelseschefer mv., der var til stede på mødet den 5. november

2020, hvor bemærkningen fra Hanne Larsen ikke blev drøftet yderligere og således ikke på mødet

blev tillagt selvstændig betydning i forhold til opgavens udførelse. Tværtimod var det den helt

overordnede konklusion fra mødet, at der var et betydeligt tidspres i forhold til, at alle mink skulle

være aflivet den 16. november 2020, og at Danmark stod over for et helt nyt og potentielt meget

alvorligt trusselsbillede, der nødvendiggjorde en helt ekstraordinær koordineret myndighedsindsats

på meget kort tid.

Det gælder yderligere i forhold til Fødevarestyrelsen, til trods for at der netop i Fødevarestyrelsen

var viden om, at der hverken var hjemmel til aflivning af mink i zone 3 eller udbetaling af

tempobonus. Desuagtet fortsatte Fødevarestyrelsen sin rundringning til minkejere i zone 3 og

opfordrede dem til at deltage i en optælling af deres mink, der berettigede dem til en tempobonus,

hvis alle mink var optalt og aflivet inden den 16. november 2020, ligesom Fødevarestyrelsen som

den sektoransvarlige myndighed på trods af hjemmelsproblematikken anmodede Rigspolitiet om

hjælp til at ringe til minkejere i zone 3 med henblik på at få deres samtykke til medvirken til

optælling af deres mink.

Endelig gælder det i forhold til Rigspolitiets ledelse, der på trods af Hanne Larsens udmelding på

mødet den 5. november 2020 kl. 8.00 instruerede mig om at tage til møde i Fødevarestyrelsen og

forberede Rigspolitiets bistand til Fødevarestyrelsen i forhold til opringning til minkejere.

Ad 3. Konkret vurdering af ordlyden af og formålet med Rigspolitiets actioncard

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Rigspolitiets actioncard den 6. november 2022 blev udarbejdet på baggrund af instruksen om, at

Rigspolitiet skulle bistå Fødevarestyrelsen med at ringe rundt til minkejere i zone 3 og opfordre

dem til at deltage i optælling af deres mink med henblik på, at de kunne opnå den udlovede

tempobonus, idet optællingen af mink var en nødvendig forudsætning for at få andel i bonussen –

uden optælling, ingen tempobonus.

Rigspolitiet og jeg er ikke blevet kritiseret for at deltage i selve opringningen, idet det ikke er lagt til

grund, at Rigspolitiet var vidende om, at der ikke var hjemmel til at udbetale tempobonus.

Kritikken af Rigspolitiet og mig er således udelukkende begrundet i ordlyden af actioncardet. Det er

i den forbindelse særligt afgørende i kommissionens kritik, at opringninger til minkejerne ifølge

actioncardet skulle indledes med ordlyden, at ”regeringen

af hensyn til folkesundheden har truffet

beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives”.

Kommissionen konkluderer i sin kritik, ”at

det i

hvert fald ikke med actioncard blev sikret, at borgerne i forhold til aftaler om optælling handlede

frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke indtrykket hos minkavlerne af,

at myndighederne ville gribe ind. Som nævnt i afsnit 8.5.1 finder kommissionen det særdeles

kritisabelt, og i strid med sandhedspligten og legalitetsprincippet, at Rigspolitiet alligevel anvendte

et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at avlere med farme uden for

sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink.”

Jeg skal på det kraftigste imødegå denne kritik ved at fastslå, at det er et uomtvisteligt faktum, at

regeringen ved statsministeren på pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 meldte ud, ”at alle

mink i Danmark skal aflives”. At der ikke var den fornødne hjemmel på det daværende tidspunkt

ændrer ikke ved, at dette var statsministerens udmelding, og i øvrigt blev hjemmelen efterfølgende

tilvejebragt – ikke ved en hastelov, men ved lov nr. 2185 af 29. december 2020, der trådte i kraft

samme dag. Statsministeren har selv udtalt, at havde hun vidst, at hjemmelen ikke var til stede,

havde udmeldingen været den samme, men at hun så samtidig ville have opfordret Folketingets

partier til at bakke op om at tilvejebringe hjemlen. Den mangelende hjemmel havde imidlertid ikke

ændret på beslutningen og statsministerens udmelding (bl.a. udkast til kapitel 8, side 5 nederst).

Det skal endvidere anfægtes, at Rigspolitiets actioncard

har forstærket

indtrykket hos minkavlerne

af, at myndighederne ville gribe ind. Et actioncard fra Rigspolitiet, hvor der alene blev videregivet

et citat fra statsministerens meget klare og utvetydige udtalelse på et pressemøde, kan ikke

forstærke den udmelding, som statsministeren kom med – den talte for sig selv. Det er intet belæg

for, at kommissionens standpunkt har støtte i forklaringerne om, hvorledes actioncardet rent faktisk

blev opfattet af minkejerne.

Dette manglende belæg underbygges særligt af de forklaringer, som direktør i Kopenhagen Fur

Sander Jacobsen og bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen har afgivet over for

kommissionen. Sander Jacobsen har med henvisning i udkastet til kapitel 8, side 11, forklaret, at

”han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som en ordre om, at alle mink skulle aflives.

Både han og minkavlerne opfattede ordene fra Mette Frederiksen som en ordre”.

Bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, har forklaret, at ”De kunne nægte at aflive

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar

deres mink, men i så fald ville de blive aflivet alligevel”, og ”Han talte med Kopenhagen Fur,

herunder med Sander Jacobsen, om pressemødet, og ingen af dem var i tvivl om, at regeringen

under pressemødet udstedte en ordre om aflivning.”

Dette underbygges yderligere af, at det fremgår af Danmarks Radio’s livedækning af afhøringerne i

kommissionen, at Tage Pedersen den 7. november 2020 (altså dagen efter udfærdigelsen af

Rigspolitiets actioncard) havde en telefonsamtale med statsministeren, hvor han håbede på en

mulighed for, at minkejerne kunne beholde deres avlsdyr, men at statsministeren afviste dette og

oplyste, at beslutningen, om at alle mink skulle aflives, stod ved magt. Dette faktum indgår

imidlertid ikke i kommissionens udkast til beretningens kapitel 8.

Det er således – efter min vurdering – en helt klar fejlvurdering, at Rigspolitiets actioncard og

ordlyden heraf skulle have haft en forstærkende virkning i forhold til statsministerens udmelding.

Statsministerens udmelding talte for sig selv, og alle forklaringer herom over for kommissionen har

bekræftet, at Rigspolitiets formulering af actioncardet ikke har haft selvstændig eller forstærkende

betydning for minkejerne – det havde alene statsministerens udtalelse den 4. november 2020 og den

efterfølgende telefonsamtale den 7. november 2020.

Kommissionen har da også selv henvist til på side 30 i udkastet til beretningens kapitel 8, ”at

Rigspolitiets brug af actioncardet var en følge af den klart ulovlige instruks, som blev givet på

pressemødet den 4. juni 2020, hvilket som nævnt efter kommissionens opfattelse giver anledning til

kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet og Justitsministeriet”.

Herudover ses det heller ikke at indgå i kommissionens vurdering af min rolle, at Rigspolitiet

gennem hele forløbet har understreget, at formuleringen af den sidste sætning i actioncardet – ”Hvis

nej …” – alene har haft til formål at sikre, at de minkejere, der ikke umiddelbart ønskede at deltage

i optællingen, traf deres beslutning herom på et oplyst grundlag, og at en sådan beslutning ville

betyde, at de ikke ville kunne få andel i den udlovede tempobonus. Det har således aldrig været

hensigten med denne sætning at forsøge at true minkejerne, og ingen af forklaringerne for

kommissionen har imødegået dette.

Endelig ses det ikke tillagt nogen betydning for kommissionens vurdering, at Rigspolitiet, da det

blev åbenbart, at der ikke var den fornødne politiske opbakning til en hastelovgivning, straks rettede

telefonisk henvendelse til de minkejere, der kunne have fået oplæst den afsluttende sætning (højst 8

ud af ca. 250 opkald) og oplyste dem om, at myndighedernes indgriben over for minkejere i zone 3

ville forudsætte en lovhjemmel. At Rigspolitiet ikke ringede til samtlige minkejere, der var ringet

op af politiet, skal ses i sammenhæng med, at Fødevarestyrelsen samtidig gik ud og korrigerede

deres skrivelse af 6. november 2020 til samtlige minkejere.

Afrunding

Under henvisning til ovenstående finder jeg grundlag for at anmode kommissionen om at revidere

sin meget kraftige kritik af min person.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Jeg har aldrig haft til hensigt at tilsidesætte min sandhedspligt eller legalitetsprincippet, og det er

min vurdering, at ovenstående klart underbygger dette.

Jeg har ageret under et meget stærkt tidspres i en situation, der nærmede sig en nødretslignende

tilstand, hvor der – på baggrund af risikovurderingen fra SSI – var frygt for, at en muteret virus

blandt mink kunne få indflydelse på udviklingen af vacciner og hermed en katastrofal påvirkning af

udbredelsen af covid-19 – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Dette tidspres blev yderligere

aktualiseret af behovet for hurtigt at kunne komme i gang med opringningerne til minkejerne i zone

3, hvilket var et ønske fra såvel Fødevarestyrelsen som fra minkejerne selv.

Det er denne kontekst, som har relevans for bedømmelsen af de dispositioner, der blev truffet den 6.

november 2020 i forhold til actioncardet – det var en helt ekstraordinær situation, og indsatsen for

at beskytte folkesundheden mod nye virusmutationer skulle gå meget stærkt. Dette blev gang på

gang understreget af statsministerens utvetydige udmeldinger.

Endelig bør det tillægges betydelig vægt, at der objektivt ikke ses at være tale om et brud på

sandhedspligten set i sammenhæng med de forhold, der gjorde sig gældende, da actioncardet blev

udfærdiget, ligesom der i forhold til min subjektive tilregnelse – med den viden, som jeg havde på

det pågældende tidspunkt – ikke siges at være tale om den fornødne tilregnelse.

Jeg har over for kommissionen udtrykt, at jeg i bagklogskabens klare lys ville have ønske, at vi

havde indføjet en bisætning i den afsluttende sætning, således at denne havde fået ordlyden: ”Det er

jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke

får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne,

når hjemmelen

foreligger,

så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette

får dig til at ændre beslutningen?” (min fremhævning med rødt).

Det er imidlertid min bestemte opfattelse, at actioncardets formulering i sig selv ikke kan bære den

meget alvorlige kritik, der er fremsat over for mig – særligt set i lyset af Rigspolitiets gentagne

understregning af, hvad der var formålet med denne sætning, og at denne sætning højst blev

meddelt til otte ud af 250 minkejere, som blev ringet op af politiet, samt at Rigspolitiet straks

reagerede over for disse otte minkejere, da det stod klart den 10. november 2020, at der ikke var

opbakning til en hastelovgivning.

Der er efter min klare vurdering tale om – som det også fremgår af konklusionen i den udarbejdede

advokatundersøgelse, side 343 – at der med ordlyden af actioncardet var tale om en meget

beklagelig og forfejlet, men dog velment kommunikation, og at dette på ingen måde kan bære den

meget alvorlige kritik, der er fremsat af mig som den juridiske godkender af actioncardet. Det er

min opfattelse, at kommissionens kritik intet steds afspejler den kendsgerning, at ingen mink er

blevet uden aflivet uden hjemmel på grundlag af actioncardets udformning. Den kendsgerning må i

sidste ende også få indflydelse på den kritik, som kommissionen kommer frem til.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar

Fra:

Anders K Németh [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. maj 2022 12:59

Til:

MINKCert <[email protected]>

Emne:

Re: Høringssvar, juridisk sektionsleder Birgitte Buch

Til Minkkommissionen

I forlængelse af min e-mail dateret 27. maj 2022 kan oplyses, at Birgitte Buch og undertegnede i det

hele kan tilslutte os det af advokat Arvid Andersen på vegne af Uffe Stormly fremførte.

Med venlig hilsen

Anders K Németh

Advokat (H)

Nørregade 13, baghuset, 2. sal

1165 København K

M (+45) 20 23 31 70

www.aknlaw.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Til Minkkommissionen

ADVOKAT (L), PARTNER

[email protected]

STORE STRANDSTRÆDE 21

1255 KØBENHAVN K

T: +45 3312 4611

WWW.STAGETORN.DK

30. MAJ 2022

PETER KRAGH

HØRINGSSVAR – Peter Stensgaard Mørch

Som bisidder for Peter Stensgaard Mørch fremsætter jeg hermed mine bemærkninger

til Minkkommissionens vurdering, som jeg modtog den 16. maj 2022.

Minkkommissionen anfører i sin vurdering følgende:

”Efter kommissionens vurdering må Peter Stensgaard Mørch fra den 3. november 2020

om morgenen have været bekendt med, at der ikke var finansiel hjemmel til

tempobonus, og kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Peter Stensgaard Mørch

ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, når andre ikke gjorde det,

naturligt på KU-mødet den 3. november 2020, men ellers i tiden frem til pressemødet

den 4. november 2020 eller i hvert fald umiddelbart herefter, hvor arbejdet med

tempobonus fortsatte i Finansministeriet. Det skete ikke. Tværtimod godkendte Peter

Stensgaard Mørch den 5. november 2020 en udvidelse af ordningen med tempobonus.

På den baggrund finder kommissionen, at Peter Stensgaard Mørch har begået en

tjenesteforseelse af sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger ham

draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og

legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den

efterfølgende opretholdelse heraf.”

Minkkommissionens vurdering er blandt andet baseret på en fejlagtig opfattelse af

ansvarsfordelingen mellem Finansministeriet og ressortministerierne i forbindelse

med tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel.

Endvidere er det af Minkkommissionen anførte om, at minkavlerne bl.a. på baggrund

af mødet i K-udvalget den 3. november 2020 ”uden

forbehold”

kunne stilles en

tempobonus i udsigt ikke korrekt.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Hertil kommer, at det hverken er godtgjort, at Peter Stensgaard Mørch har haft viden

om den præcise karakter af udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020 eller

kommunikationen mellem bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og minkavlerne, eller at

han umiddelbart forinden eller umiddelbart herefter var bekendt med eller burde have

været gjort bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet enten ikke var i gang med

at tilvejebringe eller havde tilvejebragt den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til

tempobonus, hvis en sådan skulle tilvejebringes, hvilket den interne SMS-

korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020, som Peter Stensgaard

Mørch er en del af, klart viser.

Det gøres på den baggrund gældende, at Peter Stensgaard Mørch

ikke

har begået en

tjenesteforseelse.

Det gøres endvidere gældende, at såfremt Minkkommissionen fastholder det i

vurderingen anførte om, at Peter Stensgaard Mørch har begået en tjenesteforseelse,

er den ikke af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger ham

draget til ansvar.

Endelig gøres det gældende, at Minkkommissionen har tilsidesat væsentlige og helt

grundlæggende retssikkerhedsgarantier for Peter Stensgaard Mørch, blandt andet som

følge af, at Minkkommissionen ikke har stillet ham spørgsmål til bilag, der ses at være

blevet lagt betydelig vægt på ved Minkkommissionens vurdering.

Uanset at der ikke gælder de samme krav om en kontradiktorisk proces ved en

kommissionsundersøgelse som under fx en domstolsprøvelse, er det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at afhøringen af Peter Stensgaard Mørch for så

vidt angår spørgsmålet om tempobonus har været

særdeles

begrænset. Han kunne ved

en mere dybdegående afhøring herom have korrigeret en række misforståelser i

Minkkommissionens fremstilling, og han er efterladt med den opfattelse, at han ikke

har kunnet komme til orde i relation til den kritik, som Minkkommissionen har rejst af

ham i udkastet.

Høringssvaret vil primært fokusere på, hvorfor Peter Stensgaard Mørch hverken har

medvirket til et brud på legalitetsprincippet eller sandhedspligten eller har haft den

fornødne tilregnelse for at ifalde ansvar, men først vil jeg knytte nogle bemærkninger

til Minkkommissionens vurdering for så vidt angår den objektive del af bruddet på

sandhedspligten og legalitetsprincippet.

Brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet?

Minkkommissionen anfører, at Peter Stensgaard Mørch har

medvirket

til brud på

sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.

november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Det gøres gældende, at der ikke været et brud på sandhedspligten og

legalitetsprincippet i form af grov vildledning og klart ulovlig instruktion.

Notatet af 2. november 2020

Ideen til indførsel af en tempobonus opstod i Miljø- og Fødevareministeriet. Bl.a. har

Henrik Studsgaard forklaret, at

”det var Tejs Binderup, som fik den gode idé til at indføre

en tempobonus med det formål af øge tempoet med aflivningerne.”,

jf. side 1575 i

forklaringsdokumentet.

Indstillingen i notatet af 2. november 2020 om

”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig

aflivning af mink”

var, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afsøge muligheden for en

tempobonus på mødet med branchen den 3. november 2020. Dette indebar, at man

fra Finansministeriets side tilkendegav, at Finansministeriet kunne stå inde for, at der

ville kunne afsættes penge til en sådan tempo-bonus, såfremt der var eller ville blive

tilvejebragt hjemmel til det.

For så vidt angår notatet bemærkes det, at titlen er (min fremhævelse) ”Mulig tempo-

bonus for hurtig aflivning af mink”, og at formuleringen i notatet i øvrigt er

forsigtighedspræget.

Det fremgår således (mine understregninger), at

”Det kan endvidere overvejes at

indføre en ”tempo-bonus” mhp. at skabe incitament til, at minkavlerne selv øger

hastigheden for aflivning af mink.”,

og at

”Det er den helt foreløbige vurdering, at det

vil være hensigtsmæssigt at indføre en ”tempo-bonus” mhp. at give minkavlere

incitament til selv at øge hastigheden for aflivning af mink.”

Mødet i K-udvalget den 3. november 2020

Peter Stensgaard Mørch har oplyst mig om, at der ikke på mødet i K-udvalget den 3.

november 2020 blev drøftet den konkrete eksekvering af tempobonus, idet der alene

var tale om et regeringsmandat til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne arbejde

videre med tempobonus, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med det i indstillingen

anførte i notatet af 2. november 2020, som indgik som bilag i KU-sagen. Det blev

ikke

besluttet under dette møde, at minkavlerne

uden forbehold

(fx uanset om der var

bevillingsmæssig hjemmel eller ej) skulle stilles en tempobonus i udsigt, og der er ikke

holdepunkter for at antage dette. Det er derfor ikke korrekt, når Minkkommissionen

fremstiller det på den vis i afsnit 8.3 på side 26, 2. afsnit.

Pressemødet den 4. november 2020

Minkkommissionen anfører, at tempobonus var et væsentligt element i udmeldingerne

på pressemødet den 4. november 2022.

100

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Hertil bemærker jeg, at det, der

udtrykkeligt

ses at være nævnt herom, er følgende,

som blev sagt af daværende Miljø- og Fødevareminister Mogens Jensen

(hovedekstrakten, side 2535):

”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men hastigheden den

skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen lige nu på

højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret

nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.”

Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink

hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og

udenfor zonerne.”

Denne del af talen kan imidlertid ikke stå alene, og skal også ses i lyset af det af

Statsminister Mette Frederiksen udtalte, som svar på et spørgsmål fra en journalist

(hovedekstrakten, side 2547):

”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog

og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber

vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden

herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”

Det anførte om, at regeringen håber på politisk opbakning indebærer, at det på

pressemødet udmeldte skal tages netop med dette

forbehold,

og det må stå

minkavlerne, som er erhvervsdrivende, klart, at der efterfølgende vil være en politisk

proces, hvor der kan være behov for at få tilvejebragt såvel materiel som

bevillingsmæssig hjemmel i det omfang det måtte være nødvendigt.

Det på pressemødet oplyste er således

ikke

en udmelding uden forbehold om, at

minkavlerne vil få tempobonus. Hvorvidt kommunikationen til minkavlerne i de breve,

som de efterfølgende modtager fra Fødevarestyrelsen, måtte have været uden

forbehold, behandles ikke nærmere i dette høringssvar.

Jeg finder også anledning til at fremhæve, at sundhedsminister Magnus Heunicke

under pressemødet udtaler følgende (hovedekstrakten, side 2551):

”Og i dag har vi så haft møde både med alle Folketingets sundhedsordførere, med

ordførerne omkring Fødevareministeriet og også med, med partilederne, hvor vi har,

har drøftet den her situation og fremlagt regeringens, regeringens beslutninger i

forhold til og indsatsen her.”

101

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Tillægsbevilling

En tillægsbevilling har til formål at afhjælpe en manglende bevillingsmæssig hjemmel.

Tempobonus blev først udbetalt i 2021, og der var forinden blevet gennemført en

statsstøttenotificeringsproces.

Det følger af forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2020, side 632 (punkt

24.32), at Fødevarestyrelsen havde en tillægsbevilling på 647.700.000 kr. Det følger

endvidere af side 637 i lovforslaget, at

”Der er på ministeriets område på § 24. Miljø-

og Fødevareministeriet indarbejdet merudgifter på i alt 646,1 mio. kr. som følge af

COVID-19, jf. aktstykker.”

Hjemmel til udbetaling af tempobonus er fastsat i § 3 i lov nr. 2185 af 29. december

2020 (L 77) om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Aktstykke 168 om

bl.a. udbetaling af tempobonus blev vedtaget af Folketingets finansudvalg den 25.

februar 2021.

Det fremgår af aktstykket, at

”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder

om Finansudvalgets tilslutning til, at anvendelsesområdet for § 24.32.14. Erstatning ved

nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses‐ foranstaltninger mm. udvides,

så der kan afholdes udgifter i medfør af lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning

af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Der vil til brug for opgørelse af udgifter til

erstatninger mv. i forhold til mink blive oprettet en ny underkonto på § 24.32.14.”

Det skal fremhæves her, at det er ressortministeriet, altså Miljø- og

Fødevareministeriet, som anmodede om Finansudvalgets tilslutning.

Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som

følge af COVID-19 trådte i kraft den 8. februar 2021, hvorefter udbetalingen af bl.a.

tempobonus påbegyndtes.

Tillægsbevillingen er under alle omstændigheder den efterfølgende budgetmæssige

hjemmel, og hvis udgifter kan afholdes på forventet tillægsbevilling, så kan afholdelsen

af disse udgifter efter min opfattelse ikke medføre et ansvar for vedkommende

ressortminister, og følgelig ej heller for Finansministeren eller embedsmænd i

Finansministeriet.

Poul Andersen anfører herom i Dansk Statsforvaltningsret, 1964, bl.a. følgende på side 383 til 386.:

”Afholdelse af ubevilgede Udgifter finder ikke i større Omfang Sted blot i Tillid til en gunstig Indstilling

hos Folketingets Flertal, men paa Grundlag af en positiv politisk Tilkendegivelse. Ministrene anmoder

Folketingets Finansudvalg om Tilslutning til at afholde Udgiften, og naar Tilslutningen gives, hvilket i

Regelen sker, anser Ministeren sig sikret mod et senere Ansvar”,

102

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

og at

”Betydningen af, at Folketingets Finansudvalg tiltræder en ubevilget Statsudgift, er i første Række

af politisk Karakter. Ministeren kan regne med, at Folketinget ikke vil gøre noget Ansvar gældende i

Anledning af Udgiften, og at denne vil blive godkendt paa den Følgende Tillægsbevillingslov. Dette i

Forbindelse med Fremgangsmaaden har udviklet sig til en fast Sædvane, medfører imidlertid, som det

senere vil ses, at Godkendelsen i flere Henseender ogsaa faar statsretlig Betydning.”

Endelig anfører Poul Andersen, at

”Den omhandlede Praksis har medført, at der nu afholdes Udgifter

uden budgetmæssig Hjemmel i langt større Omfang end tidligere. De drejer sig ingenlunde blot om

paatrængende uforudsete Udgifter. Snart sagt enhver Udgift, som en Minister med Finansministeriets

Tilslutning anser for ønskelig, kan efter denne Praksis afholdes uden forudgaaende Bevilling.”

I Grundloven med kommentarer, Jens Peter Christensen m.fl., side 157, anføres det

bl.a., at grundlovens § 46, stk. 2 om, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den

af Folketinget vedtagne finanslov, tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov, er

blevet

”fraveget ved en retssædvane, hvorefter udgifter, der ikke er bevilget på

finansloven, kan afholdes med Finansudvalgets tilslutning.”

Det følger endvidere af side 319, at praksis med at Finansudvalget på Folketingets

vegne kan give tillægsbevillinger er en forfatningsretlig sædvane, og at

”Betydningen af

denne retssædvane er, at en minister, der har opnået Finansudvalgets samtykke til en

bestemt udgift, har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til at afholde denne

udgift. Dette fremgår af Budgetvejledningen for 2014, s. 87, hvor det fastslås, at ”Er

Finansudvalgets tilslutning til en foreslået disposition opnået, er vedkommende

minister stillet, som var bevilling givet”. Der kan derfor ikke gøres retligt ansvar

gældende over for ministeren, selv om det senere – f.eks. efter et folketingsvalg – viser

sig, at der ikke er flertal i Folketinget.”

Det samme må følgelig gælde for Finansministeren og embedsmænd i

Finansministeriet.

Casper Mondrup har forklaret, at

”Det er ikke atypisk, at man først tilvejebringer den

bevillingsmæssige hjemmel på bagkant af en politisk beslutning.”,

jf. side 216 i

forklaringsdokumentet.

Den politiske aftale om tempobonus blev indgået den 16. november 2020.

Sammenfatning vedrørende brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet

Udmeldingen på pressemødet for så vidt angår tempobonus må anses for at være

præsentationen af et regeringsinitiativ i den tidlige fase, hvor det må have været klart,

at der skulle tilvejebringes den fornødne politiske opbakning, hvilket statsminister

Mette Frederiksen da også nævnte under pressemødet, jf. det ovenfor anførte, hvorfor

der på pressemødet ikke er givet et tilsagn om tempobonus i strid med

legalitetsprincippet eller sandhedspligten (altså uden forbehold).

103

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Hvis Minkkommissionen ikke måtte være enig heri og/eller i øvrigt måtte finde, at der

på anden vis er givet et tilsagn om tempobonus uden forbehold, gøres det gældende,

Miljø- og Fødevareministeriet kunne have haft en klar formodning om, at der var et

politisk flertal for udbetaling af tempobonus til minkavlerne den 4. november 2021,

der først skete udbetaling til minkavlerne, da den materielle og bevillingsmæssige

hjemmel var vedtaget endeligt,

det udmeldte på pressemødet den 4. november

2020, for så vidt angår tempobonus, blev overholdt, og

der således hverken er sket

et brud på legalitetsprincippet eller sandhedspligten.

Det bemærkes i den forbindelse, at det bevillingsretlige område i høj grad er præget af

sædvaner, som ikke er konkret afgrænset, jf. Peter Germer, Statsforfatningsret, 5.

udgave, side 182-183.

Konkret i forhold til Peter Stensgaard Mørch, herunder den subjektive betingelse for

at ifalde ansvar

Mest væsentligt for så vidt angår ansvarsvurderingen af Peter Stensgaard Mørch er

imidlertid, at selv hvis Minkkommissionen måtte fastholde, at der er sket et brud på

legalitetsprincippet og sandhedspligten, så har Peter Stensgaard Mørch hverken

medvirket hertil eller handlet uagtsomt eller forsætligt.

Hvilket ministerie skal tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel?

Som anført ovenfor kommer forslaget om tempobonus fra Miljø- og

Fødevareministeriet, og notatet af 2. november 2020 indstiller, at

”Miljø- og

Fødevareministeriet afsøger mulighederne for tempobonus på mødet med

minkbranchen den 3. november 2020.”.

Notatet kan derfor ikke læses på den vis, at der måtte være truffet beslutning herom,

men giver mulighed for, at

ressortministeriet,

som er Miljø- og Fødevareministeriet,

skal afsøge de nærmere muligheder, og notatet kan derfor sidestilles med det, som

finansminister Nicolai Wammen har beskrevet som den første lås, der skal åbnes.

I forlængelse heraf bemærker jeg, at Kent Harnisch har forklaret blandt andet

vedrørende notat af 2. november 2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning

af mink”, at

”hvis Miljø- og Fødevareministeren vurderede, at det var en god idé at

drøfte tempobonus med branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti til

rådighed hertil. Den bevillingsmæssige hjemmel skulle så komme efterfølgende i et

aktstykke fra Fødevareministeriet. Det var således en forhåndstilkendegivelse om, at

Finansministeriet ville hjælpe med at fremskaffe pengene til tempobonus. De

beskæftigede sig ikke med, hvorvidt der var lovhjemmel, eller om der var tale om ulovlig

statsstøtte, da det skulle håndteres af ressortministeriet.”,

jf. side 1068-1069 i

forklaringsdokumentet.

104

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Endvidere har Kent Harnisch forklaret om SMS-korrespondancen mellem ham selv,

Annemarie Lauritsen, Martin Ulrik Jensen og Peter Stensgaard Mørch, at

”Korrespondancen handlede om de udgiftspolitiske aspekter af en tempobonus, og at

der på det tidspunkt ikke var tale om en egentlig bevillingsansøgning fra

Fødevareministeriet. Finansministeriet ville gerne bidrage med at finansiere udgifterne

forbundet hermed.”,

jf. side 1074, 1. afsnit i forklaringsdokumentet.

Asbjørn Brink har forklaret om notatet vedrørende tempobonus, at

”notatet skulle

tjene som beslutningsgrundlag for en godkendelse af, at Finansministeriet ville afsætte

midlerne til tempobonusmodellen. Disse midler ville først kunne udbetales, når der

forelå den bevillingsmæssige hjemmel i form af eksempelvis et aktstykke.”,

jf.

forklaringsdokumentet, side 1245, midten.

Martin Ulrik Jensen har forklaret om Notat af 2. november 2020 om mulig tempobonus,

”det er ressortministeriets opgave at vurdere og afgøre, om de har bevillingsmæssig

hjemmel. Han ved ikke, hvor langt Miljø- og Fødevareministeriet var med den opgave

på det pågældende tidspunkt. Det var muligvis okay at bruge omkring 100 millioner kr.

på det, men dette var i sidste ende op til finansministeren. Finansministeren forholder

sig ikke til den bevillingsmæssige hjemmel. Det, som finansministeren godkendte, var

det politiske initiativ, om det var okay, at regeringen ville søge at afsætte penge hertil.

Det var prioriteringen af, om regeringen ville bruge penge på det. Det er en stor kasse,

pengene kommer fra; ministerierne har ikke pengene selv. Normalt vil der være en ØU-

proces eller som her en skriftlig forelæggelse. Ministerierne har masser af hjemler til at

udbetale penge, men det betyder ikke, at de kan udbetale alle de penge, de har lyst til.

Ved finansministerens godkendelse af at man begynder at tale om tempobonus, ligger

der ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale en tempobonus.”,

jf. side

593 i forklaringsdokumentet,

og at ”I

godkendelsen ligger, at en minister vil ikke gå ud og love noget til en branche,

og ministeren får med en godkendelse at vide, at der er opbakning fra finansministeren

til at bruge de penge. Afhængig af, om der er bevillingsmæssige hjemler på finansloven

eller ej, vil der skulle udarbejdes et aktstykke. Det er ressortministeriet, der har

overblikket over dette.”,

jf. forklaringsdokumentet, side 596, midt.

Annemarie Lauritzen har forklaret, at

”de arbejdede i begyndelsen af november 2020

med, om de kunne finde de 100-300 mio. kr., der var efterspurgt, og det kunne de godt.

Det var ressortministeriets opgave at finde ud af, hvad der skulle til i forhold til hjemmel

mv. I første omgang ville de afprøve det på branchen. Derefter skulle det typisk igennem

en politisk behandling, og det ville derefter blive udmøntet i et aktstykke. Det var

umiddelbart ressortministeriet, som skulle forestå dette, og Finansministeriet kunne

vejlede ved behov.”,

jf. side 567, 3. afsnit i forklaringsdokumentet.

Peter Stensgaard Mørch er ikke af Minkkommissionen blevet spurgt nærmere ind til

processen for så vidt angår tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel. Han har oplyst

105

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

til mig, at det er ressortministerens ansvar at sikre sig, at der er bevillingsmæssig

hjemmel og om fornødent tilvejebringe ny bevillingsmæssig hjemmel, såfremt

ressortministeriet fx ønsker at gennemføre et nyt initiativ, der ikke er taget højde for i

den gældende finanslov. Endvidere har Peter Stensgaard Mørch oplyst til mig, at

arbejdsgangen i Finansministeriet ved større regeringsinitiativer typisk starter med

drøftelser i et regeringsudvalg, hvor bl.a. initiativets indhold og udgiftsmæssige

konsekvenser drøftes. Såfremt initiativet opnår støtte i regeringsudvalget, er det

herefter ressortministeren, som skal forhøre sig om politisk opbakning hos Folketingets

partier. Ressortministeriet skal undersøge, om der er eksisterende hjemmel, herunder

bevillingsmæssig hjemmel, til gennemførsel af initiativet, og såfremt det ikke er

tilfældet, skal ressortministeriet udarbejde et lovforslag eller et aktstykke.

Det er således ikke usædvanligt, at der ved lancering af regeringsinitiativer er en

forskydning af tidsmæssig karakter mellem den udgiftspolitiske stillingtagen i et

regeringsudvalg og den efterfølgende behandling i Finansministeriet, som jo skal

afvente, at ressortministeriet fx fremsender et aktstykke, hvis dette er nødvendigt

(altså i tilfælde af, at der ikke allerede foreligger bevillingsmæssig hjemmel, hvilket

ligeledes er ressortministeriets opgave at undersøge).

Den dialog, der

eventuelt

måtte være i denne proces mellem Finansministeriet og

ressortministeriet, foregår som altovervejende hovedregel på kontorniveau eventuelt

med godkendelse på afdelingschefniveau, og behandles ikke på departementschef-

eller ministerniveau, hvilket er en mangeårig praksis. Finansministeriets rolle i den

forbindelse er navnlig at påse, at fx et eventuelt aktstykke ligger inden for

regeringsmandatet og dermed den overordnede udgiftspolitik samt evt. teknisk

bistand.

At ansvaret for udarbejdelsen af de nødvendige forslag, der sikrer bevillingsmæssig

hjemmel, ligger hos ressortministeriet fremgår også af Jens Peter Christensen,

Ministeransvar, side 374-375, i afsnittet ”Ministerens pligt til at overholde de

bevillingsretlige regler”, hvor det utvivlsomt må lægges til grund, at den minister, der

omtales, alene er

ressortministeren,

og Finansministeriet nævnes ikke i denne

sammenhæng.

Det følger bl.a. af punkt 6 i Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v. afgivet af

Finansudvalget den 7. april 2011, at det kun er

”vedkommende minister”

(altså

ressortministeren) og Finansudvalgets formand, som kan træffe visse aftaler i relation

til oversendelse af færdigbearbejdede aktstykker til Finansudvalget, og at afgjorte

aktstykker skal sendes til

”den pågældende minister.”

Dette viser tillige, at

arbejdsopgaven og dermed ansvaret er hos ressortministeren.

Det fremgår herudover af punkt 3.4. i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 (side

83) om fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgning, at (min

fremhævelse):

106

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

”Hvor en disposition efter reglerne i punkt 3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets

tilslutning kræver forudgående tilslutning fra Finansudvalget, forelægges den påtænkte

disposition for Finansudvalget ved et aktstykke fra

vedkommende minister.”

På baggrund af de ovenfor citerede forklaringer for Minkkommissionen og de øvrige

henvisninger kan det lægges til grund, at det således er ressortministeriet, der skal

vurdere behovet for at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel, og om fornødent tage

initiativ til at tilvejebringe en sådan hjemmel, herunder vurdere, om der var behov for

udarbejdelse af et aktstykke for at tilvejebringe denne hjemmel.

Konkret i forhold til arbejdet med tempobonus indebærer det, at arbejdet i

Finansministeriet omkring tempobonus har været med den udgiftspolitiske del,

herunder med at finde de økonomiske midler, der var efterspurgt til dette. Det var

Miljø- og Fødevareministeriets opgave at vurdere, om der var en eksisterende

bevillingsmæssig hjemmel og såfremt det ikke var tilfældet, var det Miljø- og

Fødevareministeriets opgave at tilvejebringe en sådan.

Det bemærkes, at bevillingsmæssig hjemmel vil kunne opnås sammen med den

materielle hjemmel, såfremt Folketinget er oplyst herom i forbindelse med

lovforslagets behandling.

Minkkommissionen anfører i vurderingen, at det lægges til grund, at det i hvert fald

ikke fremgik af Finansministeriets notat, at hjemmel til tempobonus var tilvejebragt,

men at det tværtimod for Peter Stensgaard Mørch må have været klart, at der endnu

ikke den 3. november 2020 forelå finansiel hjemmel til afholdelse af tempobonus og

konkluderer (formentlig på den baggrund), at han den 3. november 2020 (om

morgenen) må have været bekendt med, at der ikke var hjemmel til tempobonus.

Det bestrides, at det må have Peter Stensgaard Mørch klart, at der den 3. november

2020 ikke var bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus.

Notatet forholder sig ikke til spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel. Det

indeholder udelukkende en indstilling om, at Miljø- og Fødevareministeriet skal afsøge

mulighederne for tempobonus. Det ville være usædvanligt, hvis en så

forsigtighedspræget indstilling med forbehold ville skulle forholde sig til

hjemmelsspørgsmålet. Hertil kommer, at det ved læsning af notatet hverken kan

konkluderes, at der ikke allerede var hjemmel til tempobonus, eller at Miljø- og

Fødevareministeriet ville gå videre med eksekveringen af tempobonus uden at sikre

sig, at der var bevillingsmæssig hjemmel til dette. Det var Miljø- og

Fødevareministeriets opgave at sikre, at der var en sådan bevillingsmæssig hjemmel,

hvis dialogen med minkavlerne gav anledning hertil.

107

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Beslutninger på møder i K-udvalget

For så vidt angår karakteren af de beslutninger, der træffes på møder i

regeringsudvalgene, herunder møderne i K-udvalget, bemærker jeg, at

regeringsudvalgene er politiske, hvorfor udvalgene i retlig forstand ikke har

kompetence til at træffe beslutninger angående et område, der hører under en

ministers ressortansvar.

Det følger af brev af 6. oktober 2021 til Minkkommissionen fra Juridisk afdeling i

Statsministeriet (tillægsekstrakt 6, side 151), at

”hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller

afviser) en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister,

der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig

herfor. Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig

for eget ressortområde.”

Justitsministeriet anfører i notat af 24. november 2020, tillægsekstrakt 6, side 156 ff.,

”Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en fagminister ikke

er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ på en anden ministers område, der

behandles i f.eks. et ministermøde eller et møde i et regeringsudvalg, hvor førstnævnte

minister også deltager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig

anledning til det. Den pågældende minister må således være berettiget til at gå ud fra,

at dette spørgsmål i fornødent omfang er undersøgt af det pågældende

ressortministerium, herunder navnlig embedsværket på det ansvarlige

ministerområde.”

Også i forlængelse heraf kan det lægges til grund, at det – også efter mødet i K-udvalget

– er Miljø- og Fødevareministeriets opgave, som ansvarligt ressortministerium, at sikre

sig, at der er både materiel og bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus, og det følger

i øvrigt klart af indstillingen i notatet af 2. november 2020, at det er Miljø- og

Fødevareministeriet, som skal

afsøge mulighederne

for tempobonus på et møde med

minkavlerne den 3. november 2020,

der var intet i processen, som på daværende

tidspunkt gav anledning til at tro, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde styr på,

om der var eller skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel.

De omstændigheder, at

(1)

ressortministeriet – altså i dette tilfælde Miljø- og

Fødevareministeriet - selv har ansvaret for fx udarbejdelse af aktstykke efter den

politiske beslutning i K-udvalget, hvis dette er nødvendigt, og, hvis aktuelt,

(2)

at den

del af den efterfølgende proces i Finansministeriet, der vedrører det videre arbejde

med fx et af ressortministeriet udarbejdet aktstykke

ikke

skal godkendes af Peter

Stensgaard Mørch, indebærer, at der ikke på noget tidspunkt har været en situation,

hvor Peter Stensgaard Mørch kan bebrejdes for ikke at handle.

Det bemærkes i den forbindelse, at dette er en mangeårig og sædvanlig arbejdsgang i

Finansministeriet, som ikke er indført af Peter Stensgaard Mørch.

108

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Efter mødet i K-udvalget den 3. november 2020 er Peter Stensgaard Mørch derfor med

rette gået ud fra, at den videre behandling af spørgsmålet om tempobonus, herunder

hvorvidt der er eller skal tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel, er foregået i regi

Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket er i overensstemmelse med det af

Justitsministeriet anførte i notatet af 24. november 2020 og den sædvanlige

ansvarsfordeling mellem ministerierne.

Finansministeriets rolle i pressemødet den 4. november 2020 og kommunikationen

med minkavlerne

Hverken Finansministeren eller repræsentanter fra Finansministeriet var til stede

under pressemødet den 4. november 2020.

Det er upræcist, når Minkkommissionen anfører, at Statsministerens udkast til talen

den 4. november 2020 sendes til faktatjek i bl.a. Finansministeriet. Udkastet sendes til

medarbejdere fra de ministerier, der deltager i pressemødet som primære modtagere.

Herudover modtager bl.a. Annemarie Lauritsen og Lars Østergaard fra

Finansministeriet udkastet Cc, jf. hovedekstrakten side 2321.

Følgende anføres da også af Statsministeriet selv (hovedekstrakt, side 4778), hvor

Finansministeriet ikke nævnes:

”Den 4. november 2020 udarbejdes statsministerens indledning til pressemødet

parallelt med, at der i de relevante ministerier arbejdes på faktaark mv. som opfølgning

på mødet i Regeringens Koordinationsudvalg den 3. november 2020. Klokken 13.34

oversendes indledningen til faktatjek ved Justitsministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet. Spørgsmålet om

lovhjemmel omtales ikke i indledningen eller i bemærkninger fra de pågældende

ministerier.”

Hertil kommer, hvilket Minkkommissionen, som jeg læser det, også selv lægger til

grund, at Finansministeriet ikke i øvrigt involveres i de andre ministeriers bidrag til

pressemødet.

Peter Stensgaard Mørch har således ikke haft mulighed for at påvirke indholdet af

pressemødet, herunder hvorledes tempobonus italesættes.

Peter Stensgaard Mørch så ikke pressemødet.

I øvrigt bemærkes det, at tempobonus

ikke

nævnes i Statsministerens tale på

pressemødet.

109

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Det er således ikke godtgjort, at Peter Stensgaard Mørch var bekendt med den

nøjagtige måde, som den politiske beslutning vedrørende tempobonus blev

kommunikeret ud på under pressemødet, herunder om der var indlagt forbehold, fx

om hjemmel.

Som følge heraf har Peter Stensgaard Mørch ikke haft den for at ifalde ansvar fornødne

tilregnelse for så vidt angår begivenhederne den 4. november 2020.

Kommunikationen med minkavlerne, herunder brevene til minkavlerne, er ikke

foregået i regi af Finansministeriet, hvorfor det ej heller er godtgjort, hvorfor Peter

Stensgaard Mørch i relation hertil skulle have handlet uagtsomt.

Som nævnt var det Miljø- og Fødevareministeriet, som havde ansvaret for at

tilvejebringe hjemmel, herunder bevillingsmæssig hjemmel, og det var ligeledes Miljø-

og Fødevareministeriet som – sammen med andre myndigheder end Finansministeriet

– varetog kommunikationen med minkavlerne. Det vil derfor være udtryk for en

nyskabelse, såfremt embedsmænd i Finansministeriet øjeblikkeligt skal føre en form

for tilsyn med, hvorvidt de andre ministerier får tilvejebragt den fornødne

bevillingsmæssige hjemmel til udmøntning af et politisk initiativ, hvis dette er

nødvendigt, og andre ministeriers kommunikation herom. Et sådant øjeblikkeligt tilsyn

har Finansministeriet ikke ført tidligere, og der er ikke ressourcer til dette.

Finansministeriet har ikke en tilsynspligt i forhold til andre ministerier. Den

tilgrundliggende forudsætning for samarbejdet mellem Finansministeriet og andre

ministerier er, at ressortministeriet selv sikrer, at de har styr på deres del af opgaven,

hvilket for Peter Stensgaard Mørch erfaringsmæssigt også var tilfældet.

E-mail af 5. november 2020 fra Peter Stensgaard Mørch til Henrik Studsgaard

Minkkommissionen anfører i vurderingen følgende for så vidt angår e-mailen den 5.

november 2020 fra Peter Stensgaard Mørch til Henrik Studsgaard:

”I en mail sendt den 5. november 2020 kl. 23.09 til Henrik Studsgaard skrev Peter

Stensgaard Mørch, at ”Henset til tempoets betydning for dels smitteudbredelsen, dels

det potentielle tidspunkt for at kunne påbegynde afvikling af de forstærkede

restriktioner, er det ok at indgå den foreslåede aftale om forhøjet tempobonus i de syv

kommuner”. Det fremgik af Henrik Studsgaards forudgående mail, at baggrunden var

et ønske om at afslutte aflivninger af mink i syv nordjyske kommuner inden udgangen

af den 9. november 2020, idet Henrik Studsgaard skrev, at ”Den eneste mulighed vi ser

herfor er, at få minkavlerne og deres medarbejdere til at hjælpe os med denne

operation og derved skrue deres tempo betragtelig i vejret i forhold til den tempobonus

vi netop har indført”. Kommissionen lægger til grund, at Peter Stensgaard Mørch på det

tidspunkt må have været bekendt med, at der fortsat ikke forelå et aktstykke, endsige

en godkendelse heraf, og at der således fortsat ikke var finansiel hjemmel.”

110

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Peter Stensgaard Mørchs forklaring for Minkkommissionen er gengivet i

forklaringsdokumentet fra side 951 til 972. Han blev under afhøringen i

Mikkommissionen den 25. november 2021

ikke

spurgt ind til ovennævnte mail af 5.

november 2020. Jeg finder det stærkt beklageligt og retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at Minkkommissionen tilsyneladende tillægger et bilag væsentlig

betydning ved ansvarsvurderingen, men hverken spørger ham ind til dette bilag under

afhøringen eller vælger at genindkalde ham med henblik på at spørge ham hertil.

Det ses ikke af Minkkommissionen at være beskrevet nærmere, hvorfor

Minkkommissionen som anført i det ovenfor citerede afsnit lægger til grund, at Peter

Stensgaard Mørch den 5. november 2020 må have været bekendt med, at der fortsat

ikke forelå et aktstykke, en godkendelse heraf, og at der således fortsat ikke var

finansiel hjemmel. Peter Stensgaard Mørch er ikke blevet spurgt om dette af

Minkkommissionen. Han bestrider, at han burde have haft denne viden, og at han

faktisk havde denne viden den 5. november 2020. Det bemærkes i relation hertil, at

det er Miljø- og Fødevareministeriet, der skal foretage vurderingen af, om der er behov

for et aktstykke for at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel eller om der allerede

foreligger en eksisterende hjemmel.

Den pågældende e-mail fra Peter Stensgaard Mørch skal udelukkende ses som en

tilkendegivelse fra Finansministeriet om, at Finansministeriet finder, at det ligger inden

for den overordnede ramme for regeringens udgiftspolitik, og at der således er

regeringsmandat til at afsætte penge til denne

forhøjede

tempobonus. Det er ikke en

endelig bevilling, men en tilkendegivelse om, at det ligger inden for regeringsmandatet.

Den skal således sidestilles med det, som Nicolai Wammen beskriver som ”den første

lås”: Finansministeriet skal godkende, at det ligger inden for den overordnede ramme,

og Miljø- og Fødevareministeriet skal umiddelbart herefter selv arbejde videre med

bl.a. at sikre, at der er en bevillingsmæssig hjemmel. Bemærkningen om den hastende

karakter har intet med det bevillingsmæssige at gøre, men skal ses i sammenhæng

med, at Peter Stensgaard Mørch giver Finansministeriets tilslutning uden

regeringsproces i form af et udvalgsmøde eller lignende.

Peter Stensgaard Mørch har under COVID19-pandemien og i øvrigt taget stilling til

adskillige af hastende regeringsmandater til udgifter og ikke tidligere oplevet, at der

ikke var styr på en korrekt opfølgning ift. det bevillingsmæssige.

Intern SMS-korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020

Minkkommissionen ses endvidere at have lagt vægt på den interne SMS-

korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020:

”Da en forlængelse af ordningen med tempobonus senere blev drøftet internt i

Finansministeriet pr. sms, skrev Peter Stensgaard Mørch den 10. november 2020 ”Ok

111

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

hvis der er helt styr på hjemlerne til disse bonusser for aflivninger?”, og den 11.

november 2020 skrev han, at ”Nu ser jeg at der er professor rejses præcist det

spørgsmål om hjemlen for tempobonus til aflivning af de raske mink? Vi skal have helt

klart svar på det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse”. Hans

medarbejdere henviste til det forestående lovforslag, der hjemlede tempobonus. Brug

af det generelle aktstykke 123 (2019-20) blev samtidig afvist internt i Finansministeriet,

og da Justitsministeriet i et senere notat af 14. november 2020 pegede på samme

aktstykke, blev det også hurtigt afvist i Finansministeriet, hvilket Justitsministeriet tog

til efterretning.”

Heller ikke denne korrespondance blev han foreholdt under afhøringen den 25.

november 2021.

Korrespondancen viser med al tydelighed, at det her – i forlængelse af at problemerne

med den materielle hjemmel til aflivning af mink er dukket op – går op for Peter

Stensgaard Mørch, at Miljø- og Fødevareministeriet muligvis ikke har styr på

hjemmelen til tempobonus, hvorefter han anfører, at

”Vi skal have helt klart svar på

det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse.”

og således oplyst foranlediger

han, at dette undersøges nærmere. Korrespondancen underbygger således, at Peter

Stensgaard Mørch ikke tidligere er blevet gjort opmærksom på, at der kunne være

problemer med at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus.

Der foreligger således ikke oplysninger i sagen om, at Peter Stensgaard Mørch inden da

skulle være blevet gjort bekendt med, at der kunne være problemer i relation til Miljø-

og Fødevareministeriets tilvejebringelse af den bevillingsmæssige hjemmel. Han

overser eller negligerer således

ikke

indvendinger eller advarsler fra nogen i

Finansministeriet eller andetsteds om, at der er problemer med tempobonus i ugen fra

denne besluttes som regeringsmandat den 3. november 2020 på mødet i K-udvalget,

og indtil der opstår generel debat om den manglende hjemmel. Han havde ikke inden

da hørt, at der manglede hjemmel til tempobonusordningen, jf. også hans egen

forklaring herom, som fremgår af forklaringsdokumentet, side 971.

Sammenfatning vedrørende medvirken og tilregnelse

Instrukskommissionen anfører i sin beretning, Bind 6, side 89, at:

”Ved bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse (i form af

forsæt eller uagtsomhed), anlægges en individuel vurdering af, om den pågældende

embedsmand – med den viden og kvalifikationer, hun eller han havde – burde have

handlet anderledes. Denne bedømmelse løber til dels sammen med en vurdering af det

objektive gerningsindhold, således at der foretages en helhedsorienteret vurdering af

grovheden såvel af den subjektive som den objektive side af de begåede handlinger eller

undladelser på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder.”

112

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Sammenfattende gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, hvorledes Peter

Stensgaard Mørch skulle have medvirket til en eventuel overtrædelse af

sandhedspligten og legalitetsprincippet, og at han ikke har haft den for at ifalde ansvar

fornødne tilregnelse.

Minkkommissionens vurderinger tager ikke behørigt hensyn til det

forsigtighedsprincip, der også gælder for granskningskommissioner, jf.

bemærkningerne til L 172, hvilket tillige skal ses i lyset af, at Minkkommissionen, jf. det

anførte i afsnittet om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder nedenfor, har

undladt at stille Peter Stensgaard Mørch spørgsmål, som er væsentlige for vurderingen

af ham, og i en sådan situation bør der trædes mere varsomt, end det er tilfældet.

Vurderingen af grovhed

Som det er Minkkommissionen bekendt, har Danmark og resten af verden fra primo

2020 og frem til den periode, som er omfattet af kommissoriet for denne kommission,

befundet sig i en højest usædvanlig situation som følge af COVID19-pandemien. Det

var ikke en situation, som nogen havde prøvet før, og embedsmænd skulle bistå

politikerne med eksekvering af vanskelige beslutninger under et hidtil uset tids- og

arbejdspres.

Disse omstændigheder skal også indgå ved grovhedsvurderingen, jf. bl.a.

Instrukskommissionen, bind 6, side 3567, hvor følgende fremgår:

”Også omstændighederne omkring de handlinger eller undladelser, som udgør en fejl,

har betydning for, om fejlen har karakter af en tjenesteforseelse. I tillæg til en vurdering

af karakteren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre

klare forståelse heraf kan der inddrages en række omstændigheder, som i nogen grad

kan påvirke vurderingen af fejlens grovhed. I den forbindelse er der navnlig grund til at

nævne det forhold, at en embedsmand har handlet under tidspres. Især hvis tidspresset

er skabt af omstændigheder udefra, kan dette påvirke vurderingen således, at en fejl

ikke betragtes som en tjenesteforseelse.”

Jeg gør gældende, at dette skal tillægges væsentlig betydning, og det fremgår ikke klart

af Minkkommissionens vurdering for så vidt angår Peter Stensgaard Mørch, at dette er

sket. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret ifølge Minkkommissionen har

karakter af et medvirkensansvar, hvilket tillige skal tillægges vægt.

Primo november 2020 var en meget travl periode for Peter Stensgaard Mørch, som

udover det arbejde, som COVID19-pandemien medførte, tillige arbejdede med

finansloven og et stort økonomisk udspil.

113

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Herudover bør der ved grovhedsvurderingen endvidere lægges vægt på følgende

oplysninger, som i vidt omfang også fremgår af afsnittene ovenfor, hvorfor de i dette

afsnit fremstilles i punktform:

I K-udvalget blev den efterfølgende kommunikation om tempobonus ikke

drøftet, men der blev alene givet mandat til at arbejde videre med det.

Finansministeriet deltog ikke i pressemødet den 4. november 2020

Finansministeriet indgik ikke i øvrigt i dialogen med minkavlerne

Der udbetaltes ikke tempobonus til minkavlerne, førend den bevillingsmæssige

hjemmel var på plads

Peter Stensgaard Mørch reagerede straks, da han den 10. november 2020 blev

gjort bekendt med, at der kunne være et hjemmelsmæssigt problem

Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder

Retten til kontradiktion er en grundlæggende ret, der blandt andet har til formål at

sikre, at en person, der er genstand for en juridisk undersøgelse, får mulighed for at

kommentere på bilag og forklaringer, der vedrører vedkommende. Vedkommende får

derved mulighed for at afhjælpe eventuelle misforståelser og forklare, hvorledes

vedkommende ser på en given sag.

Uanset at retten til kontradiktion i et vist omfang tilgodeses ved muligheden for at

kommentere på Minkkommissionens udkast til vurderinger i denne høringsfase, og at

retten muligvis er noget indskrænket under en kommissionsundersøgelse i forhold til

fx en retssag, finder jeg det særdeles beklageligt, at Minkkommissionen ikke afhørte

Peter Stensgaard Mørch grundigere, og ej heller indkaldte ham til genafhøring på et

senere tidspunkt, hvor det må have stået Minkkommissionen mere klart, hvorledes

Minkkommissionens vurderinger kunne falde ud. På den vis havde han haft mulighed

for at påvirke Minkkommissionens opfattelse,

inden

udkastet til vurderingerne forelå.

Det bemærkes i den forbindelse, at han ikke blev spurgt ind til mange af de

sidetalshenvisninger, som jeg havde modtaget fra Minkkommissionen.

Tempobonus var ikke et centralt tema for Minkkommissionen under afhøringen af

Peter Stensgaard Mørch den 25. november 2021. Således var der kun ganske få

spørgsmål hertil. Svarene på disse spørgsmål er primært gengivet i to afsnit á 3 linjer

på side 971 i forklaringsdokumentet.

114

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar

Det er derfor højst overraskende og retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at

Minkkommissionen – uanset omfanget af kommissoriet – i sin vurdering af Peter

Stensgaard Mørch finder anledning til at udtale kritik

uden

at have søgt emnet uddybet

nærmere under afhøringen og tilmed lægger vægt på (1) notatet om tempobonus fra

den 2. november 2020, (2) e-mail korrespondancen med Henrik Studsgaard den 5.

november 2020 samt (3) den interne SMS-korrespondance i Finansministeriet den 10.

november uden at have stillet Peter Stensgaard Mørch spørgsmål til disse bilag.

Hertil kommer, at Peter Stensgaard Mørch ikke er blevet spurgt nærmere ind til, om

han fx ser aktstykker, når disse modtages fra ressortministerierne og i øvrigt den

nærmere ansvarsfordeling og arbejdsgang internt i Finansministeriet for så vidt angår

blandt andet behandlingen af aktstykker, der modtages fra ressortministerierne.

Såfremt Minkkommissionen fastholder, at Peter Stensgaard Mørch har begået en

tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger

ham draget til ansvar, og Minkkommissionen er af den opfattelse, at det i dette

høringssvar anførte, for så vidt angår ansvaret for bevillingsmæssig hjemmel og

arbejdsgangene i Finansministeriet m.m., er forkert, ønsker Peter Stensgaard Mørch

mulighed for at kommentere på Minkkommissionens opfattelse under en fornyet

høring.

København, den 30. maj 2022

Advokat Peter Kragh

115

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

116

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar

117

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

118

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar

119

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

120

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar

121

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

122

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar

123

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

LARS KJELDSEN

Advokat (H)

Pr. e-mail:

[email protected]

30. maj 2022

J.nr. 102517-001

Indledning

Jeg har den 16. maj 2022 modtaget udkast til bemærkninger vedrørende statsmi-

nisteren (herefter ”Bemærkningerne”) samt Kapitel 8 Kommissionens vurderinger

(herefter ”Vurderingerne”) til udtalelse.

Det bemærkes indledningsvis, at Justitsministeriet allerede den 18. november

2020 vurderede, jf. ekstraktens side 4981,

”at myndighedernes ageren i det sam-

lede forløb må anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige

normer, der har til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende

garantier mod uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningsplig-

ten. Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må be-

tragtes som kritisabelt og beklageligt.”

Tilsvarende har statsministeren allerede den 10. november 2020 og efterfølgende

ved flere lejligheder beklaget forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel. Kom-

missionens bemærkninger ligger i forlængelse heraf.

Store Kongensgade 77

Partnerselskab

1264 København K

Danske Bank: 3001 3154 079 041

Telefon: 33 12 45 40

www.nrlaw.dk

CVR-nr.

35 47 11 97

124

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

Mit høringssvar omfatter følgende temaer:

Kommissionens bevisvurdering vedrørende statsministeren

Kommissionens bevisvurdering i øvrigt

Mine supplerende kommentarer til bevisvurderingen

Statsministerens viden den 3. november 2020 om

ministeriernes planlægning i forhold til aflivning af mink

Statsministerens viden om K-udvalgsmødets tilrettelæggelse

Behovet for at træffe en hurtig beslutning

Kommissionens bemærkninger om en læsepause

Beslutningen var ikke forberedt af eller forudset af embedsværket

Udskydelse af beslutningen til næste morgen/returnering af sagen

til MFVM

Statsministerens spørgsmål under K-udvalgsmødet den

3. november 2020

Kommissionens bevisvurdering vedrørende statsministeren

•

Kommissionen har i Bemærkningerne bl.a. anført følgende:

Pkt.

5-8

9-12

Pkt. 13-16

Pkt. 17-21

Pkt. 22-24

Pkt. 25-38

Pkt. 39-48

Pkt. 49-53

Pkt. 54-75

Pkt. 76-84

At statsministeren ikke havde viden om eller hensigt til den vildledning, som

kommissionen har fundet, at der fandt sted på pressemødet den 4. november

2020. (Bemærkningerne s. 5, 2.-3 afsnit).

•

At statsministeren først blev gjort bekendt med den manglende hjemmel søndag

den 8. november 2020, hvor offentligheden og Folketinget allerede var gjort be-

kendt hermed. (Bemærkningerne s. 5 n.).

•

At oplysningerne i statsministerens svar til Folketinget, om hvornår hun blev be-

kendt med, at der manglende hjemmel, var rigtige og i overensstemmelse med

sandhedspligten. (Bemærkningerne s. 5 n., s. 6 ø.).

Kommissionen er ikke nået frem til, at statsministeren i forbindelse med sin hånd-

tering af sagen skulle have varetaget usaglige eller uvedkommende hensyn.

Kommissionen har tværtimod lagt statsministerens forklaring til grund, om at hun

Dok 102517-001/ D02086935

2 af 26

125

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

flere gange under K-udvalgsmødet den 3. november 2020 spurgte, om det var

nødvendigt at slå alle mink ihjel. Det kan herefter lægges til grund, at indsatsen

ikke har været båret af andre hensyn end et ønske om at beskytte det danske

samfund, herunder folkesundheden og dansk eksport.

Kommissionen har ikke fundet anledning til særskilt at kritisere statsministeren

(eller Statsministeriet) for Fødevarestyrelsens breve til minkavlerne (Vurderingen,

s. 27-29), Rigspolitiets actioncards (Vurderingerne s. 29-31) eller pressemødet

den 7. november 2020 (Vurderingerne, s. 31).

Kommissionen anfører i Vurderingerne s. 24:

”Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til

udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4.

november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt

muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion.

Det havde i den forbindelse været naturligt at tage kontakt til Statsministeriet,

som forestod planlægning af pressemødet”

Jeg er enig i kommissionens vurdering af denne del af forløbet. Dette forhold ud-

gør efter min opfattelse hovedårsagen til det beklagelige forløb, der siden udspille-

de sig. Jeg henviser til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 66-75.

Kommissionens bevisvurdering i øvrigt

Vedrørende hændelsesforløbet mere generelt – og af betydning for vurderingen af

Statsministeriet – har kommissionen bl.a. lagt følgende til grund:

10.

•

Perioden op til den 3. november 2020

At covid-19 i november 2020 havde været en sundhedskrise øverst på den poli-

tisk dagsorden igennem mere end et halvt år, og sundhedskrisen havde ført til

voldsomme belastninger af embedsapparatet (Vurderingerne s. 14 ø.).

•

At der i efteråret 2020 udviklede sig en smittevariant blandt mink, som også

mennesker blev smittet med, og at der løbende skete flere mutationer i minkva-

rianten (Vurderingerne s. 14, 2. afsnit).

Dok 102517-001/ D02086935

3 af 26

126

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

•

At håndtering af smitten blandt mink ressortmæssigt lå hos Miljø- og Fødevare-

ministeriet, i praksis hos Fødevarestyrelsen, mens ansvaret for den humane

sundhed lå hos sundhedsmyndighederne (Vurderingerne s. 14, 3. afsnit).

•

At sundhedsmyndighederne tidligt i forløbet var bekymrede for den humane

sundhed, dels da der skete spredning af virus fra minkfarmene til mennesker, og

dels da der var en bekymring i forhold til virusmutationer (Vurderingerne s. 14, 2.

afsnit).

•

At Statens Serum Institut i juni 2020 skrev, at det var meget bekymrende med

et reservoir for virus i mink, og at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i

september 2020 omtalte, at mutationer i den unikke minkvariant kunne få be-

tydning for kommende vacciner (Vurderingerne s. 14, 2. afsnit).

•

At Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde den 2. no-

vember 2020 oplyste, at Statens Serum Institut havde påvist en mutation, clu-

ster 5, i minkvarianten, som foreløbige laboratorieundersøgelser tydede på, hav-

de nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer, hvilket risikerede at

påvirke effekten af fremtidige vacciner (Vurderingerne s. 15, 2. afsnit), og at

Statens Serum Institut den 3. november 2020 i en skriftlig risikovurdering kon-

kluderede, at ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi in-

debærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for muligheden for at

forebygge COVID-19 med vacciner.” (Vurderingerne s. 15 n.).

11.

•

K-udvalgsmødet den 3. november 2020

At der som følge af Kåre Mølbaks udtalelser og den efterfølgende skriftlige risiko-

vurdering af 3. november 2020 var pres på regeringen for at handle og melde ud

til offentligheden, også henset til internationale rapporteringsforpligtelser (Vurde-

ringerne s. 19 n.).

•

At statsministeren har forklaret, at hun i forlængelse af mødet i økonomiudvalget

den 30. september 2020 fik en mundtlig tilbagemelding fra Barbara Bertelsen,

som fortalte, at der havde været en længere diskussion om og øget opmærk-

somhed vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministeren ønskede

at få redegjort for forskellige udfaldsrum og scenarier i forhold til minksmitte.

•

At statsministeren under KU-mødet ved mødestart gjorde opmærksom på, at

materialet var udsendt sent, og at hun havde en forventning om, at ministrene

Dok 102517-001/ D02086935

4 af 26

127

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

gennemgik de elementer, som K-udvalget skulle være opmærksomme på (Vur-

deringerne s. 17).

•

At statsministeren på K-udvalgsmødet den 3. november 2020 flere gange spurg-

te, om det var nødvendigt at slå alle mink ned (Bemærkningerne s. 3, 2. afsnit).

•

At deltagerne ved KU-mødet ikke var i tvivl om, at

”En total nedslagtning, inkl. af

alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”,

svarende til den bemærkning

Miljø- og Fødevareministeriet havde indsat i coveret udsendt den 3. november

2020 kl. 20.16 og som blev taget ud på Barbara Bertelsens foranledning (Vurde-

ringerne s. 20 m.).

•

At det havde været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet på selve

KU-mødet den 3. november 2020 havde delt sin vurdering af spørgsmålene om

hjemmel, ligesom Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til pressemødet den

4. november 2020 burde have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel, i

hvilken forbindelse det havde været naturligt at tage kontakt til bl.a. Statsmini-

steriet, som forestod planlægning af pressemødet (Vurderingerne s. 23 n., 24 ø.).

•

At regeringsudvalg, såsom K-udvalget, ikke er et kontrolorgan, men et uregule-

ret politisk organ, der muliggør fri politisk drøftelse inden for en regering, således

at regeringen kan nå frem til en fælles holdning til aktuelle politiske spørgsmål

(Vurderingerne s. 19, 3. afsnit).

12.

•

Pressemødet den 4. november 2020

At udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var baseret på en for-

udsætning om, at der var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel

til at udbetale tempobonus (Vurderingerne s. 11 n.).

•

At udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 bedømt isoleret ikke i

forhold til minkavlerne havde form af et påbud (Vurderingerne s. 12 n.).

Mine supplerende kommentarer til bevisvurderingen

13.

Det bør inddrages i overvejelserne, at virkningen af de besluttede tiltag var, at der

skete aflivning af 200.000 mink i zone 3 (der, hvor der ikke var hjemmel), mens

de resterende 15,6 mio. mink enten blev sendt til pelsning eller aflivet med sikker

Dok 102517-001/ D02086935

5 af 26

128

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

hjemmel. Ingen af de aflivede mink i zone 3 blev aflivet af myndighederne. Det

bør endvidere inddrages, at der har været bred politisk opbakning til, at de berørte

minkavlere skulle honoreres økonomisk for deres bidrag til bekæmpelsen af sund-

hedskrisen.

14.

Der var i november 2020 ikke nogen virksomme vacciner til forebyggelse af smit-

teudbredelse, ligesom der var en begrænset international koordinering i indsatsen

mod smitte med corona, idet der alle steder blev reageret nationalt med bl.a. ned-

lukning samt hindringer i udvekslingen af varer og tjenesteydelser. Der var kort

sagt stor usikkerhed om den situation, som både Danmark, men også det interna-

tionale samfund befandt sig i, og der var udsigt til stor påvirkning af både liv og

økonomi, såfremt smitteudbredelsen ikke kom under kontrol.

15.

Det bemærkes, at begrebet ”groft vildledende” ikke er en kendt retlig standard. Til

illustration har jeg foretaget en søgning på henholdsvis ”vildledende” og ”groft

vildledende” i Jens Peter Christensen: Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022.

Begrebet ”vildledende” optræder her 88 gange, hvorimod begrebet ”groft vildle-

dende” slet ikke optræder. Der synes her at være en risiko for, at kommissionen

herved frigør sig fra den statsretlige teori.

16.

Kommissionen har i Bemærkningerne peget på nogle forhold vedrørende statsmi-

nisterens håndtering af sagen. Disse behandles nedenfor under pkt. 17-84.

Statsministerens viden den 3. november 2020 om ministeriernes planlægning i

forhold til aflivning af mink

17.

Kommissionen nævner, at K-udvalgsmødet den 3. november 2020 blev forberedt i

en forceret proces, og at statsministeren må have været bekendt hermed (Be-

mærkningerne, s. 2 n.). Om baggrunden for tidspresset henvises til pkt. 27-40.

Dette spørgsmål behandles nedenfor.

18.

I kommissionens bemærkninger vedrørende statsministeren fremhæver kommissi-

onen (Bemærkningerne s. 1, 4. afsnit), at statsministeren efter økonomiudvalgs-

mødet den 30. september 2020 af Barbara Bertelsen blev orienteret om, at fi-

nansministeren havde bestilt en redegørelse for forskellige udfaldsrum og scenari-

er i forhold til minksmitte.

Dok 102517-001/ D02086935

6 af 26

129

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

19.

Det nærmere indhold af finansministerens bestilling er der redegjort for i Nicolai

Wammens forklaring (Protokollen s. 835/836) og i Barbara Bertelsens forklaring

(Protokollen s. 1615). Beslutningen er omtalt i Statsministeriets håndakt af 30.

september 2020 til brug Ø-udvalg (Ekstrakt s. 862), hvoraf følgende fremgår:

”Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes en afliv-

ning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at minksmitte kan

betyde at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det er således et stort ansvar,

som Danmark påtager sig som den førende minknation. Aflivning af alle mink vil

være et tiltag som kræver en mere detaljeret belysning af konsekvenserne.”

20.

Vedrørende beslutningen i Ø-udvalget om bestilling af ”værktøjskassen” finder jeg

anledning til at fremhæve Nicolai Wammens forklaring (Protokollen s. 850), hvor

følgende fremgår:

”Det var vigtigt at have en værktøjskasse, hvor man var forberedt, og det kunne

blive relevant at inddrage forsvaret. På ØU-mødet blev der ikke talt om at slå alle

mink ned. Man skulle se på, hvilke værktøjer man havde. Der lå ikke i det, at man

ville bruge det, men det var udtryk for rettidig omhu. Man lagde sig ikke fast på,

hvilke scenarier, der var tale om. De relevante ministerier skulle gå i gang med

arbejdet. Den 3. november 2020 gik han ud fra, at man var langt med arbejdet

med værktøjskassen, eftersom der var gået en måned. Han spurgte ikke på KU-

mødet, hvordan det gik med scenarierne.”

21.

Når statsministeren en måned forinden har fået at vide, at ministerierne er ved at

forberede en række scenarier på forskellige udfald i relation til håndteringen af

smitten blandt mink og spredningen heraf, så har statsministeren en berettiget

forventning om, at denne planlægning er tilendebragt eller i det mindste vidt frem-

skreden. Som det fremgår af sagens materiale, har ingen forklaret, at man gjorde

opmærksom på, at den værktøjskasse, der var bestilt ca. en måned før, ikke var

blevet udarbejdet endsige påbegyndt udarbejdet.

Statsministeren havde den 3. november 2020 en berettiget forventning om, at der

forelå planlægning for alle relevante scenarier i forhold til minksmitten – herunder

en aflivning af alle mink.

Dok 102517-001/ D02086935

7 af 26

130

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

Statsministerens viden om K-udvalgsmødets tilrettelæggelse

22.

Statsministeren har forklaret, at hun ikke var involveret i eller blev orienteret om

tilrettelæggelsen af K-udvalgsmødet den 3. november 2020, ud over at hun efter

Barbara Bertelsens indstilling besluttede, at mødet skulle afholdes. Hun har såle-

des ikke noget kendskab til de processer, der førte frem til, at materialet blev ud-

arbejdet, herunder hvilke tidsfrister der er arbejdet inden for. Der er ikke nogen,

der har forklaret anderledes end det, som statsministeren har forklaret om dette

spørgsmål. Statsministeren er naturligvis opmærksom på, at mødematerialet

fremkom meget sent, og at mødet måtte udsættes.

23.

Som jeg har redegjort for ovenfor under pkt. 17-21, vidste statsministeren, at der

en måned i forvejen var bestilt den store ”værktøjskasse”, der skulle omfatte for-

skellige scenarier, herunder aflivning af samtlige mink. Det forekommer derfor hel-

ler ikke urealistisk, at ministerierne med udgangspunkt i det allerede planlagte

skulle have været i stand til på forholdsvis kort tid at kunne tilvejebringe et grund-

lag for en forsvarlig drøftelse på K-udvalgsmødet den 3. november 2020.

24.

Anderledes ville det naturligvis stille sig, hvis man ikke havde foretaget den aftalte

planlægning, og skulle udarbejde indstillingen fra bunden og dermed planlægge

omfattende tiltag på den tid, der var til rådighed. Men for den, der havde et ind-

tryk af, at alle forventelige scenarier har været planlagt i god tid, er det ikke uri-

meligt at forvente, at de ansvarlige ministerier ville være i stand til at tilvejebringe

et forsvarligt beslutningsgrundlag i løbet af relativt kort tid. Det fremhæves i den-

ne forbindelse, at ingen har forklaret, at man i forløbet gjorde opmærksom på, at

man fandt, at processen var forceret.

Jeg finder anledning til at fremhæve, at Nicolai Wammen (Protokollen s. 848) på

min forespørgsel oplyste, at han ikke havde erindring om, at der var nogen, der

gav udtryk for, at processen var forceret. Jeg henviser endvidere til Pelle Papes

forklaring (Protokollen s. 1432, 2. afsnit), hvor han forklarer:

”Der

var ingen, der under departementschefsmødet gav udtryk for, at fagministe-

rierne ikke kunne nå at være klar med materialet, som de skulle levere til KU-

sagen, og han hørte heller ikke herom senere på dagen.”

Jeg henviser derudover til daværende Miljø- og Fødeminister Mogens Jensens for-

klaring (Protokollen s. 397 n.):

Dok 102517-001/ D02086935

8 af 26

131

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

”Han havde ingen grund til at tro, at mødet ikke var ordentligt forberedt.”

Behovet for at træffe en hurtig beslutning

25.

Kommissionen fremhæver i Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19, sidste afsnit, 1. punk-

tum:

”At der som følge af Kåre Mølbaks udtalelser på mødet med Kopenhagen Fur den 2.

november 2020 om, at Danmark i værste fald kunne blive et nyt Wuhan, og den

efterfølgende skriftlige risikovurdering af 3. november 2020 var pres på regeringen

for at handle og melde ud til offentligheden, også henset til internationale rappor-

teringsforpligtelser.”

26.

Alle afhørte, der deltog i K-udvalgsmødet den 3. november 2020, forklarede om

nødvendigheden af at træffe meget hurtige beslutninger. Hastigheden var pri-

mært motiveret af hensynet til Danmarks forhold til udlandet, herunder forpligtel-

serne i forhold til WHO og ECDC, samt ikke mindst hensynet til at beskytte Dan-

marks eksport. Jeg henviser således til følgende udsagn:

27.

Michael Dithmer (Protokollen s. 300/301):

”Det centrale spørgsmål på KU-mødet var, hvilken model man skulle vælge, og

drøftelserne på KU-mødet var mere overordnede. Herefter var det de enkelte mi-

nisterier, som skulle løse de forskellige udeståender. Ved alle kriser er der en risi-

ko for, at noget ikke går helt rigtigt til. Der var er stort pres på at få truffet en be-

slutning. Kåre Mølbaks udtalelse om, at Nordjylland kunne blive et nyt Wuhan sat-

te brand i meget, og der var en reel bekymring om, hvordan udlandet ville tage

imod dette, især i forhold til de fødevareproducerende dele af landbruget.”

28.

Johan Legarth (Protokollen s. 612):

”Erhvervsministeriets

bekymring var, at der var en risiko for, at minkavlerne – ef-

ter Kåre Mølbaks oplysninger om mandagen den 2. november 2020 – selv gik i

pressen med oplysning om fund af minkvarianten. Hvis Danmark ikke havde et

betryggende svar, ville nogen kunne lægge jernring rundt om Danmark. Der var

eksempler på, at nogen lande havde reageret på andre landes håndtering af coro-

na, når der var utryghed om et lands håndtering; United Kingdom og de asiatiske

lande havde vist taget drastiske skridt i forbehold til eksport fra visse andre lande.

Dok 102517-001/ D02086935

9 af 26

132

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

Den reelle bekymring i den henseende angik risikoen for eksport.”

29.

Per Okkels (Protokollen s. 736):

”Der

var stor bekymring i Udenrigsministeriet om konsekvenserne for dansk ek-

sport. De var bange for, at når det nye fund slap ud, så ville dette påvirke Dan-

marks internationale forhold. Det var derfor nødvendigt at have en klar handle-

plan.”

30.

Magnus Heunicke (Protokollen s. 802):

”Nicolai

Wammen rejste spørgsmålet om avlsdyr, men havde fokus på BNP og de

konsekvenser, det kunne have for Danmarks eksport, hvis Danmark blev det nye

Wuhan.”

31.

Simon Kollerup (Protokollen s. 873):

”Det

var nødvendigt at handle for at beskytte landbruget og Danmarks omdømme,

og det ikke at handle var også en handling. Som erhvervsminister havde han en

kæmpe

bekymring

for dansk eksport, herunder særligt dansk fødevareeksport,

som er kendt verden over for sin høje fødevaresikkerhed. Det var ikke alene et

spørgsmål om minkerhvervets økonomi, det blev også et spørgsmål om dansk ek-

sports indtjening til Danmark.”

32.

Peter Mørch (Protokollen s. 971):

”Alle

var klar over, at det ville være en stor nyhed i hele verden, og at der var en

risiko for, at andre lande ville lukke grænserne for danskere og for dansk eksport,

hvis smitten ikke blev inddæmmet.”

33.

Lars Gert Lose (Protokollen s. 1054):

”Når

Jeppe Kofod refererede til ambassadørerne, var det deres ambassader rundt

omkring i Europa, Nordamerika, Kina og Rusland, hvor Danmark havde store ek-

sportinteresser på spil, og hvor der var ekstremt stor opmærksomhed.”

34.

Barbara Bertelsen (Protokollen s. 1126):

”Der

var fire årsager til beslutningen: 1) Den alvorlige risikovurdering, 2) Der var

Dok 102517-001/ D02086935

10 af 26

133

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

en indberetningspligt om mutation, og den tikkede, 3) I det øjeblik verdenssam-

fundet hørte om minkmutationen, så var der betydelig risiko for hele fødevareek-

sporten. 4) Man var nødt til at kommunikere til Folketinget og offentligheden.”

35.

og videre s. 1129:

”Rent

faktisk var det sådan onsdag den 4. november 2020, at Kina – uafhængigt

af den nye risikovurdering – havde lukket ned for import fra Danish Crown på 40-

50 % af den samlede eksport til Kina på grund af den almindelige smitteudvikling

i Danmark.”

36.

Martin Justesen (Protokollen s. 1338):

”Pressemødet

skulle afholdes hurtigt, idet man var bekymret for fødevareekspor-

ten, og derudover skulle sundhedsmyndighederne overholde en frist for indberet-

ning til ECDC. Indberetningen til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det in-

ternationale samfund kunne se, at Danmark tog ansvaret på sig. Kåre Mølbak

havde derudover givet mink-branchen besked om fundet af den muteret coronavi-

rus, og der var derfor risiko for, at dette kunne komme frem i pressen.”

37.

Jeg finder anledning til at fremhæve statsministerens forklaring om, hvorfor mødet

blev gennemført (Protokollen s. 1019, 3. afsnit, 4. linje):

”Videre

var der en potentiel risiko for, at omverdenen og det globale samfund

mente, at Danmark ikke håndterede situationen korrekt. Apropos så ser man no-

get tilsvarende lige nu [den 9. december 2021], hvor hele verden holder vejret

som følge af en ny mutation i Sydafrika, som g.d. gjorde det nødvendigt at indfø-

re nye restriktioner i Danmark. Det var således helt afgørende, at man reagerede

hurtigt primo november 2020. Hastighed var et afgørende parameter. Det var og-

så derfor, at hun tillod, at KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødema-

terialets udsendelse.”

38.

Heroverfor står kommissionens bemærkninger i Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19,

sidste afsnit:

”Samtidig gælder imidlertid, at den internationale indberetning først skete den 4.

november 2020 kl. 13.09, ligesom regeringens beslutning først blev meldt ud på

pressemødet samme dag kl. 16.00. Der viste sig således at være tid til at læse

materialet og efter behov udsætte sagen, eksempelvis til den 4. november 2020

Dok 102517-001/ D02086935

11 af 26

134

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

om morgenen, eller behandle sagen ad flere omgange

(min understregning),

så-

dan som det faktisk skete med tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nord-

jylland. Der havde i den forbindelse også været tid til at sende sagen for så vidt an-

gik aflivning af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortmini-

sterium i forhold til mink

(min understregning),

med henblik på tilvejebringelse af

et endeligt beslutningsgrundlag nu, da regeringen havde valgt en tredje model, der

hverken var et permanent forbud eller dvale.”

Mine kommentarer til det af kommissionen anførte findes nedenfor.

Kommissionens bemærkninger om en læsepause

39.

Kommissionen nævner, at statsministeren kunne have foreslået en kort læsepause

inden behandling af sagen på K-udvalgsmødet (Bemærkningerne s. 3 ø.).

Dette spørgsmål behandles nedenfor.

40.

I den forbindelse fremhæver jeg indledningsvis, at vidnerne gennemgående har

forklaret, at ministre som regel alene læser coveret til en sag. Det er forventnin-

gen, at coveret indeholder alle de centrale informationer. Således f.eks. Mogens

Jensen (Protokollen s. 399):

”… medmindre han fik andet at vide, var der selvfølgelig hjemmel til at gennemfø-

re beslutningen. Det er ikke almindelig praksis, at ministeren skal gennemgå bila-

gene og finde ud af dette; det ville skulle stå i coveret.”

og statsministerens forklaring (Protokollen s. 1020, 4. afsnit, 5. linje):

”Helt

generelt, så var hendes forventning, at de væsentlige forhold var behandlet i

coveret til KU-mødet”

41.

Udspørgerens forudsætninger vedrørende læsepausen er illustreret i spørgsmålet

til statsministeren (Protokollen s. 1020, sidste afsnit, 1. linje), hvoraf fremgår:

”På

ny forespurgt, hvorvidt det ville have været muligt med en læsepause på ca. 5

minutter …”

Dok 102517-001/ D02086935

12 af 26

135

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

42.

Den under afhøringen opstillede forudsætning om en læsepause på ca. 5 minutter

er i denne kontekst relevant henset til, at der bagved spørgsmålet ligger en forud-

sætning om, at hvis man havde læst materialet på 33 sider (Ekstrakt s. 2032-2065)

eller identificeret de nye bilag 2 og 2A og læst dem, så ville man have fået en ind-

sigt, der gjorde, at man måtte indse, at der kunne være en hjemmelsudfordring i

forbindelse med en beslutning om at slå alle mink ihjel. Denne antagelse er uddy-

bet i Vurderingerne pkt. 8.3 (s. 20, 5. afsnit, femtesidste linje), hvor følgende er

anført:

”Inspiration

til hjemmelsovervejelser var indeholdt i bilag 2 og 2A for så vidt angår

både nedlukning og dvalemodel, som næppe i reel intensitet var mere byrdefuld

end den faktiske beslutning. Tilsvarende lagde bilag 3 op til at der ikke var finan-

siel hjemmel, eller i hvert fald ikke sikkerhed herfor, for så vidt angår tempobo-

nus.”

43.

Det er uklart, hvem der kunne eller burde være blevet ”inspireret” af en læsning af

bilag 2 og 2A. Statsministeren må kunne forvente, at den relevante del af em-

bedsværket (ressortministeriet) har afklaret eventuelle hjemmelsspørgsmål i rela-

tion til trufne beslutninger, uanset om disse ikke umiddelbart er forberedt på be-

slutningens rækkevidde. Dette er også på linje med det af kommissionen anførte i

Vurderingerne s. 23 n./24 ø.:

”Uanset Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for

kommissionen fra bl.a. Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Hanne Larsen ikke

havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet en

meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl. avlsdyr,

havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet på selve KU-

mødet havde delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel, både til aflivning af

mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen før. Efter kommissionens

opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af be-

slutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020

have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel”

Der henvises til Justitsministeriets notat af 24. november 2020 (Tillægsekstrakt 6

s. 157 ff.) og Kodex VII, hvor følgende anføres i forbindelse med legalitetskontrol:

”Embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner, der træffes i ministeriet, er i

overensstemmelse med den relevante lovgivning på området, herunder har den

fornødne hjemmel og overholder de gældende forvaltningsretlige regler.”

Dok 102517-001/ D02086935

13 af 26

136

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

44.

Det forekommer ikke åbenbart, at en læsepause ville ”inspirere” til hjemmelsover-

vejelser. Det kan nævnes, at en læsepause lige så vel kunne have draget læserens

blik hen på det i coveret (Ekstrakt s. 2033) anførte:

”Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,

lægges der

for det andet

op til, at der kan iværksættes en nødplan for aflivning

(min

understregning)

udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes at ville forud-

sætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyre-

området. Der henvises til bilag 4.”

i kombination med det i bilag 4 til coveret - NOST-planen - anførte (Ekstrakt s.

2053):

”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hur-

tigst muligt

(min understregning).

Dette for at minimere risikoen for, at en kom-

mende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til, at kunne reducere

smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning på det danske sund-

hedssystem.”

hvorved læseren klart får det indtryk, at spørgsmålet om aflivning af alle mink for-

udgående havde været overvejet og behandlet i embedsværket - hvad det også

havde, jf. bl.a. pkt. 52, 53, og 66.

45.

Ved vurderingen af statsministeren adfærd i forbindelse med dette spørgsmål bør

det også indgå, at ingen bad om en læsepause, udsættelse eller andet i forhold til

den foreståede behandling, således Per Okkels (Protokollen s. 740), Magnus Heu-

nicke (Protokollen s. 797) og Søren Andersen (Protokollen s. 921).

46.

Beslutningen om ikke at afholde en læsepause skal endvidere vurderes i lyset af

det, som skete ved mødets start, hvor statsministeren (Protokollen s. 1020, 4. af-

snit, sidste pkt.) indskærpede:

”Hun

gentog, at hun ved mødestart indskærpede, at det ikke kunne lægges til

grund, at alle mødedeltagerne havde læst materialet, hvorfor der påhvilede mini-

strene et særligt ansvar for at redegøre for indholdet af materialet. Det betyder, at

den enkelte minister havde ansvaret for at ”bringe det op på bordet”, som rege-

ringen skulle være bekendt med.”

Dok 102517-001/ D02086935

14 af 26

137

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

47.

Alle var vidende om, at alle relevante ressortministre var til stede tillige med deres

departementschefer. Statsministeren havde således en berettiget forventning om,

at alt relevant blev bragt op på bordet. Det bemærkes i den forbindelse, at stats-

ministeren særligt måtte kunne forvente, at tilstedeværende ministre eller depar-

tementschefer, der var af den opfattelse, at der muligvis ikke var hjemmel til at

slå mink ned uden for zonerne, ville have gjort opmærksom på, at der kunne være

et hjemmelsproblem i forbindelse med beslutningen om aflivning af alle mink. Det-

te standpunkt flugter med kommissionens, jf. det under pkt. 43 fremdragne.

48.

De embedsfolk, som ifølge egen forklaring var klar over, at der var et hjemmels-

problem i forbindelse med aflivning af samtlige mink, fandt ikke anledning til, at

gøre opmærksom på dette problem, samtidig med at de udarbejdede bilagene til

mødet og deltog i K-udvalgsmødet, jf. også det under pkt. 66-74 anførte.

Beslutningen var ikke forberedt af eller forudset af embedsværket

49.

I Bemærkningerne vedrørende statsministeren (s. 3, 5. afsnit) er der citeret fra en

passus fra afhøringen af statsministeren:

”Forespurgt, om det ikke forekommer ret åbenbart, at når man træffer en beslut-

ning, som vil koste milliarder af kroner, som ikke er forberedt i mødematerialet,

skal man kontrollere, om der er den fornødne hjemmel.”

Herefter anfører kommissionen:

”Mette Frederiksen har i øvrigt anført, at ”en regering skal ”up front” have at vide,

om der er hjemmel til at træffe en beslutning”. Dette kan dog efter Kommissio-

nens opfattelse næppe kræves i forhold til en beslutning, som ikke var forudset og

i hvert fald ikke behandlet i materialet udarbejdet til brug for mødet.”

(min under-

stregning).

Dette spørgsmål behandles nedenfor.

50.

Spørgsmålet blev stillet med en uklar præmis, for hvem er ”man”? Hvem er det,

der skal kontrollere, om der er den fornødne hjemmel? Er det statsministeren, res-

sortministeren, de øvrige ministre, embedsfolk i Statsministeriet eller embedsfolk i

ressortministeriet? Jeg henviser til mine kommentarer under pkt. 43.

Dok 102517-001/ D02086935

15 af 26

138

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

51.

Jeg er ikke enig i den opstillede præmis det citerede, som det er påvist ovenfor

under pkt. 44, idet spørgsmålet om nedslagning af alle mink er behandlet i materi-

alet.

52.

Kommissionen anfører videre i sin vurdering ”i

forhold til en beslutning, som ikke

var forudset …”

En beslutning om nedslagning af alle mink, var efter min opfattelse forudset af

embedsværket, idet den også er omtalt i coveret, jf. pkt. 44 og 53 nedenfor samt

Line Nørbæks mail 3. november 2020 kl.16.40 til ledende embedsmænd i Er-

hvervsministeriet med kopi til Tejs Binderup, hvor følgende er anført med ”fed”

(Ekstrakt s. 1754).

”- SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i Danmark, er der ekstrem

fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før der er immunitet i

Danmark.”

(min understregning)

Jeg henviser også til den mail, som Tejs Binderup sendte den 3. november 2020 kl.

18.59 til Anne-Mette Lyhne Jensen, Lisbeth Gro Nielsen, Annemarie Lauritsen, Line

Nørbæk, Torben Skovgaard Andersen, Sidsel Due Nordengaard, Erik Brøgger Ras-

mussen, Anne Nørgaard Simonsen, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Paolo Drostby,

Lars Høgsbro Østergaard, Rikke Skaarup Schjødt, Lene Brøndum Jensen, Katrine

Kaldahl og Cecilie Birch med kommentarer til coveret (Ekstrakt s. 1835):

”Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i Danmark

skal slås ned... Hvorvidt avlsdyr uden for zonerne også skal slås ned mangler der

vel en beslutning omkring”

Denne mail viser tydeligt, at embedsværket den 3. november 2020 kl. 18.59 hav-

de forudset, at en beslutning om nedslagning af alle mink i Danmark var nærlig-

gende. Hele mailen er citeret i pkt. 66.

53.

I versionen af KU-coveret udsendt den 3. november 2020 kl. 19.34 (Ekstrakt s.

1865) med Tejs Binderups bemærkninger fremgår følgende (Ekstrakt s. 1870):

”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen.”

Tejs Binderup har om intentionen bag den indsatte bemærkning forklaret følgende

(Protokollen s. 676):

Dok 102517-001/ D02086935

16 af 26

139

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

"Et af de mere vedvarende rygter var, at statsministeren absolut ikke ønskede at

lukke minkerhvervet. Derfor syntes han, at det var vigtigt at få skrevet ind i cove-

ret, at det ville være fatalt for branchen, hvis der skete aflivning af alle mink, incl.

alle avlsdyr. Han synes, at det var relevant for en regering af få denne oplysning,

særligt fordi det forlød, at statsministeren ikke ønskede at lukke branchen. Det

kunne jo ikke udelukkes, at andre regeringsmedlemmer kunne have en anden op-

fattelse end statsministeren.”

(min understregning).

Udskydelse af beslutningen til næste morgen/returnering af sagen til MFVM

54.

Kommissionen anfører i Bemærkningerne s. 3:

”Mette Frederiksen foreslog ikke på KU-mødet at sende sagen tilbage til ressortmi-

nisteriet med henblik på en endelig indstilling, uanset at der viste sig at være tid

hertil”

Dette spørgsmål behandles nedenfor.

55.

Den antagelse, som kommissionen her introducerer, bygger på en observation i

Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19, sidste afsnit:

”Samtidig gælder imidlertid, at den internationale indberetning først skete den 4.

november 2020 kl. 13.09, ligesom regeringens beslutning først blev meldt ud på

pressemødet samme dag kl. 16.00. Der viste sig således at være tid til at læse

materialet og efter behov udsætte sagen, eksempelvis til den 4. november 2020

om morgenen,…

...Der

havde i den forbindelse også været tid til at sende sagen for så vidt angik af-

livning af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministerium

(min understregning)

i forhold til mink, med henblik på tilvejebringelse af et ende-

ligt beslutningsgrundlag nu, da regeringen havde valgt en tredje model, der hver-

ken var et permanent forbud eller dvale.”

56.

At det på K-udvalgsmødet skulle være klart - endsige klart for statsministeren -, at

der var tid til at sende sagen tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik

på en endelig indstilling, bygger på en antagelse der ikke er rodfæstet i bevisresul-

tatet. Ingen har forklaret, at det havde været muligt, inden for den tidsramme

man arbejdede inden for. Der foreligger kun sporadiske bevisdata, der helt util-

strækkeligt belyser omfanget af de forberedelseshandlinger, der var nødvendige at

Dok 102517-001/ D02086935

17 af 26

140

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

gennemføre forinden indrapporteringen til WHO/EDCD og afholdelsen af presse-

mødet.

57.

Som jeg har påpeget ovenfor under pkt. 25-37 var der et betydeligt tidspres for,

at regeringen skulle melde ud, hvorledes situationen ville blive håndteret. Jeg hen-

viser også til Magnus Heunickes forklaring (Protokollen s. 802):

”Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man kunne vente en uge med at indbe-

rette og handle i forhold til en beslutning vedrørende mink. Dette afviste Kåre Møl-

bak og slog fast, at der skulle handles nu.”

58.

Hvilke forberedelseshandlinger der skulle iværksættes, efter at regeringen havde

truffet en politisk beslutning og frem til offentligheden skulle orienteres, herunder

indsendelse af indberetningerne til WHO og ECDC, ses ikke belyst gennem den

stedfundne bevisførelse. Vi har dog fået lidt oplyst om spørgsmålet, se Per Okkels

forklaring (Protokollen s. 736) og Martin Justesen (Protokollen s. 1338):

”Indberetningen til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det internationale

samfund kunne se, at Danmark tog ansvaret på sig.”

59.

Hvor lang tid udarbejdelsen af handleplaner, og alt det øvrige materiale der er

nødvendigt for at kommunikere beslutningen til omverdenen, tager, foreligger der

ingen oplysninger om.

60.

Indberetningsfristen til WHO, jf. SSI’s redegørelse til kommissionen (Tillægs-

ekstrakt 11, s. 45) er 24 timer fra tidspunktet hvor “a

public health emergency of

international concern” er erkendt:

”Det fremgår af IHR, artikel 6, at […] each State Party shall notify WHO, by the

most efficient means of communication available, by way of the National IHR Focal

Point, and within 24 hours

(min understregning)

of assessment of public health in-

formation, of all events which may constitute a public health emergency of inter-

national concern within its territory in accordance with the decision instrument, as

well as any health measure implemented in response to those events”

Denne erkendelse er sket senest kl. 9.02 den 3. november 2020, hvor Kåre Mølbak

fremsender

"Kort notits til brug for orientering af ordførerne om ny minkvari-

ant/mutation" (Ekstrakt

s. 1554). Der henvises også til den mailkorrespondance,

der findes på Ekstrakten s. 1516-1518. Indberetning skulle derfor ske den 4. no-

Dok 102517-001/ D02086935

18 af 26

141

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

vember om morgenen.

Statsministeren havde ingen indflydelse på hvornår indberetningerne blev sendt til

WHO og ECDC, men det må – situationens alvor taget i betragtning – antages, at

de bliver sendt så snart det kunne lade sig gøre.

61.

Herudover skulle der ske orientering af partilederne, og alle andre interessenter.

Henrik Studsgaard har forklaret om hvilke forberedende handlinger, der skulle for-

tages efter regeringen, traf beslutningen og inden den blev meldt ud (Protokollen

s. 1560):

"Første skridt var at tage kontakt med partilederne om en så stor beslutning for at

sikre sig, at der var det fornødne flertal. Næste skridt var at tale med minkavlerne.

Statsministeren talte selv med formanden for Landbrug og Fødevarer Martin Mer-

rild den 4. november 2020. Mogens Jensen og han talte med Tage Pedersen, og

der var en vigtig opgave i at formidle beslutningen. Det blev gjort klart for Tage

Pedersen, at de økonomiske og kompensationsmæssige konsekvenser ikke var på

plads. Mogens Jensen sagde blandt andet, at ”den store økonomi fra 2021 og

frem” ikke var på plads, og at den skulle håndteres. I kølvandet på denne kommu-

nikation var der kontakt til de politiske ordførere, borgmestre og i sidste ende var

der også kommunikationen til befolkningen, hvilket skete på pressemødet."

Kontakten med partilederne var i den forbindelse central. Hvis der ikke var opbak-

ning fra partierne, herunder støttepartierne, kunne regeringen blive tvunget til at

revidere planerne.

Der henvises yderligere til Ask Lyno-Hansens forklaring (Protokollen s.

1220/1221):

Udover forberedelsen af pressemødet var de også meget optagede af orienterin-

gen af ordførerne og partilederne. Der skulle arrangeres møder, forberedes tale-

pinde med videre, og de havde meget kort tid til at arrangere det hele. Han over-

værede mødet med ordførerne. Der blev ikke rejst spørgsmål over for Mogens Jen-

sen om hjemmel. Han deltog ligeledes i partiledermødet, hvor hjemmelsspørgsmå-

let heller ikke blev rejst.

Alle disse kontakter kræver en betydelig forberedelse. Tidsforbruget og de tids-

mæssige rammer regeringen arbejdede inden for i den forbindelse ses ikke blot-

lagt ved bevisførelsen. Man må antage, at pressemødet den 4. november 2020

Dok 102517-001/ D02086935

19 af 26

142

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

blev indkaldt så snart det kunne lade sig gøre.

62.

Kommissionen synes at forudsætte, at hvis sagen var blevet udskudt til næste

morgen, ville ”nogen” være blevet klar over, at der var et hjemmelsproblem, og

bragt det frem. Kommissionen har ikke udpeget, hvem der skulle være nået til

denne erkendelse. En statsminister må klart kunne forudsætte, at hjemmelspro-

blemer bliver bragt op af embedsværket og at statsministeren, ikke uden en helt

åbenlys anledning, behøver at spørge hertil.

63.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at antage, at ”nogen” ville være

blevet klogere i løbet af natten mellem den 3. og 4. november 2020, eller hvis sa-

gen var blevet sendt tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet ca. kl. 22.00 den 3.

november 2020 med henblik på forelæggelse den næste morgen.

64.

En sådan antagelse bygger ikke på det bevisresultat, som kommissionens under-

søgelser har tilvejebragt. Der er intet grundlag for at antage, at de relevante em-

bedsfolk i Miljø- og Fødevareministeriet, i forbindelse med forløbet omkring K-

udvalgsmødet, gjorde andre myndigheder opmærksom på problemet om hjemmel,

før sidst på formiddagen den 4. november 2020. Miljø- og Fødevareministeriet

gjorde ikke Statsministeriet opmærksom på hjemmelsproblemet før den 7. no-

vember 2020.

65.

Miljø- og Fødevareministeriet havde den 3. november 2020 en række anledninger

til at bringe hjemmelsspørgsmålet op:

66.

I forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets involvering i sagen forkla-

rede Tejs Binderup vedrørende en mail, han fremsendte til Justitsministeriet

den 3. november 2020 kl. 18.59 med kommentarer til coveret (Ekstrakt s.

1835) følgende (Protokollen s. 682/682):

””Fra:

Tejs Binderup

Sendt: 3. november 2020 18:59

Til: Lisbeth Gro Nielsen; Annemarie Lauritsen; Line Nørbæk …; Torben

Skovgaard Andersen (EMDEP); Sidsel Due Nordengaard ; Erik Brøgger Ras-

mussen ; Anne Nørgaard Simonsen ; [Dorthe Eberhardt Søndergaard];

Paolo Drostby ; Lars Høgsbro Østergaard ; Rikke Skaarup Schjødt, Lene

Brøndum Jensen ; Katrine Kaldahl

Cc: Anne-Mette Lyhne Jensen; Cecilie Birch

Dok 102517-001/ D02086935

20 af 26

143

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Emne: SV: KU sag til i aften

Hermed bemærkninger herfra til tempobonus og KU-cover

Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i

Danmark skal slås ned. Indtil videre er der truffet beslutning om, at alle

smittede farme, samt farme i en zone på 7,8 km skal slås ned, ligesom ikke-

smittede farme uden for zonerne skal pelse ned. Hvorvidt avlsdyr uden for

zonerne også skal slås ned mangler der vel en beslutning omkring

(min un-

derstregning).

Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag, samt kompensationsbilag fra

EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021 i denne om-

gang?”

…

”Supplerende adspurgt af advokat Lars Kjeldsen, som er bisidder for Mette

Frederiksen, hvorfor han ikke nævnte noget om hjemmel i forhold til Anne-

Mette Lyhne Jensen i forbindelse med, at coverudkastet blev forelagt for Mil-

jø- og Fødevareministeriet, har han forklaret, at det er det, der sker, når det

besluttes, at der skal udarbejdes en sag på få timer, som gør, at det hele

skal gå med lynets hast.

…

Supplerende adspurgt af advokat Lars Kjeldsen, som er bisidder for Mette

Frederiksen, om hvorvidt der den 3. november 2020 i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet var en afklaring af, at der ikke var hjemmel i fødevarelovgivningen

til at foretage nedslagning udenfor zonerne, forklarede han, at det hele tiden

havde været Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens opfattel-

se, at hjemmelen ikke kunne udstrækkes til at slå alle mink ned

(min under-

stregning).”

Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, svarer på Tejs Binderups mail kl.

19.10 (Ekstrakt s. 1865):

"Det

er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare det

umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.

Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret ..."

(min

understregning).

Teksten i mailen af 3. november 2020 kl. 18.59 viser, at Tejs Binderup på

Dok 102517-001/ D02086935

21 af 26

144

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

det tidspunkt var klar over, at der arbejdes med muligheden for, at alle

mink skulle slås ned. Der foreligger ikke oplysninger om, at denne mulighed

efterfølgende blev udelukket. På trods af opfordringen til at skrive det

”nød-

vendige ind i coveret”,

blev hjemmelsspørgsmålet ikke omtalt.

67.

Det fremhæves af kommissionen, Vurderingerne s. 20 m.:

”I Justitsministeriets udkast til cover havde Miljø- og Fødevareministeriet

indsat, at ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal

for branchen”, og uanset at denne bemærkning blev taget ud på Barbara

Bertelsens foranledning, har deltagere i mødet forklaret, at de ikke var i tvivl

herom.”

Denne bemærkning var indsat af Tejs Binderup, hvorfor det må lægges til

grund, at han også i denne relation var opmærksom på, at en beslutning om

nedslagning af alle mink i Danmark var en nærliggende mulighed. Der hen-

vises endvidere til hans forklaring (Protokollen s. 676, 2. afsnit) som gengi-

vet ovenfor under pkt. 54.

68.

Henrik Studsgaards første forklaring vedrørende hans manglende tilkendegi-

velse af hjemmelsproblemet under K-udvalgsmødet (Protokollen s. 354):

”Forespurgt, om han så ikke anså det for sin opgave at oplyse regeringen

om, at der endnu ikke var hjemmel til den beslutning, som regeringen var i

færd med at træffe, svarede han, at det kun var den overordnede beslut-

ning, som var ”top of mind” hos ham. Udførelsen af beslutningen ville inde-

holde mange udfordringer i form at hjemmel, logistik, bortskaffelse, hvor

man skulle se på hjemmelsspørgsmål mv. Hjemmel til en tempobonus blev

ikke rejst på mødet.”

69.

Tejs Binderups forklaring vedrørende hans kontakt til Henrik Studsgaard

under mødet (Protokollen s. 687, 2. afsnit):

”Under

KU-mødet sendte han en SMS til Henrik Studsgaard om, at

coveret indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.

…

Han var i løbende dialog med Henrik Studsgaard - også under mødet, som

det fremgår af SMS-korrespondancen mellem ham og Henrik Studsgaard,

(Tillægsekstrakt 2, s. 805-806):”

Dok 102517-001/ D02086935

22 af 26

145

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

70.

Det fremgår af Ekstrakten s. 2081, at Tejs Binderup den 3. november 2020

kl. 21.46 fremsendte sine bemærkninger til coveret til Anne-Mette Lyhne

Jensen. Særligt henledes opmærksomheden på Tejs Binderups bemærknin-

ger til coveret (Ekstrakten s. 2086), hvor der lægges op til at iværksætte en

nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST’en, hvor det fremgår, at

samtlige mink skal aflives. Tejs Binderup har ingen kommentarer til dette

afsnit i coveret ud over ”Men

kan de være i gang inden for 5 dage”.

71.

Miljø- og Fødevareministeriet afholdte umiddelbart efter KU-mødet et de-

briefingmøde med deltagelse af bl.a. Mogens Jensen, Henrik Studsgaard,

Tejs Binderup, Paolo Drostby og Søren Andersen. Ingen af de her nævnte

deltagere fra mødet har forklaret, at spørgsmålet om hjemmel til at slå alle

mink ned blev drøftet på dette møde. Referatet fra mødet viser, at mange

andre problemstillinger blev drøftet ”Noter fra KU-tilbagemelding” (Ekstrak-

ten s. 2139).

72.

Den første gang, hjemmelsspørgsmålet bringes op, er på afdelingschefmø-

det der starter den 4. november kl. 10.30. Ifølge det af Morten Holland Hei-

de, Justitsministeriet, udarbejdede notat dateret den 11. november 2020

(Ekstrakten s. 2651) sker det midt i mødet:

”Tejs Binderup rejste på mødet et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for af-

livning af mink, idet man hidtil kun havde aflivet mink i smittede farme og i

risikozonerne omkring smittede farme”

Tejs Binderup har hertil forklaret (Protokollen s. 691):

”Han synes, at hjemmel fylder mere i referatet, end det gjorde på mødet.

Han sagde blot, at der ikke var hjemmel til nedslagning af alle mink.”

73.

Den 4. november kl. 13.43 sendes statsministerens tale til brug for presse-

mødet til bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet, til faktatjek. Tejs Binderup for-

klarer herom (Protokollen s. 714):

"har

han forklaret, at han læste talen. Foreholdt, at det fremgik af udkastet

til statsministerens tale, at alle mink skulle slås ned, og forespurgt om det

gav ham anledning til som et led i faktatjekket at gøre opmærksom på, at

der manglede lovhjemmel, forklarede han, at han ikke troede, at pressemø-

det kunne blive opfattet som et påbud. Han opfattede talen og pressemødet

Dok 102517-001/ D02086935

23 af 26

146

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

som en fortælling til danskerne om en politisk beslutning. Når beslutningen

skulle eksekveres, skulle der etableres det nødvendige lovgrundlag."

Vedrørende Mogens Jensens pressemateriale til brug for pressemødet kl.

16.00, forklarer Tejs Binderup (Protokollen s. 715):

"Forevist pressenotat (tillægsekstrakt 1, s. 598f) har han forklaret, at han

givetvis har godkendt pressenotat, men om han fik forelagt den konkrete

version ved han ikke. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke var omtale af

hjemmel og § 30 i lov om hold af dyr, men hans bedste bud er, at det skyld-

tes hastværket."

74.

Der var således mindst 8 situationer mellem kl. 18 den 3. november 2020 og kl.

16.00 den 4. november, hvor ledende embedsfolk i Miljø- og Fødevareministeriets

havde en anledning til at bringe problemet op overfor Statsministeriet eller egen

minister jf. også kommissionens bemærkninger gengivet ovenfor under pkt. 8.

Dette skete som bekendt ikke.

75.

På den baggrund fremstår en antagelse om, at Miljø- og Fødevareministeriet, hvis

de havde fået sagen retur henover natten mellem den 3. og 4. november 2020 ud-

trykkeligt ville have gjort opmærksom på hjemmelsproblemet, som fjernt fra be-

visresultatet.

Statsministerens spørgsmål under K-udvalgsmødet den 3. november 2020

76.

Kommissionen nævner, at statsministeren på K-udvalgsmødet spurgte, om det var

nødvendigt at slå alle mink ihjel, men undlod at spørge, om man måtte eller kunne

slå mink ihjel (Bemærkningerne s. 3, 2. afsnit):

”Kommissionen

lægger herefter til grund, at statsministeren på KU-mødet spurgte,

om mink skulle slås ned, men ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighe-

derne.”

77.

Navnlig i en situation, hvor statsministeren specifikt spørger indtil nødvendigheden

af et tiltag, der anbefales af et fagministerium, må statsministeren kunne gå ud fra,

at den anbefalede løsning ikke er ulovlig.

78.

Det følger af Kodex VII, at embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner der

Dok 102517-001/ D02086935

24 af 26

147

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

træffes i ministeriet, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning på om-

rådet, herunder har den fornødne hjemmel og overholder de gældende forvalt-

ningsretlige regler. En statsminister må som altovervejende hovedregel kunne ind-

rette sig i tillid til, at embedsmændene, herunder embedsmændene i andre mini-

sterier, lever op til denne forpligtelse.

79.

Som det også fremgår af Justitsministeriets supplerende notits af 24. november

2020 (Ekstrakten s. 5276 ø.), er grundloven baseret på ministerialsystemet, der

bl.a. indebærer, at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.

80.

Det forhold, at en beslutning træffes i fællesskab på et K-udvalgsmøde ændrer

ikke på, at ansvaret for beslutningens udførelse – rent retligt – ligger hos de rele-

vante fagministerier. Der henvises i den forbindelse til, at K-udvalget er et politisk

udvalg, der ikke kan træffe retlige beslutninger på et område, der henhører under

en ministers ressortansvar, jf. Justitsministeriets supplerende notits af 24. novem-

ber 2020 (Ekstrakten s. 5278):

”Regeringsudvalgene

er politiske i den forstand, at de ikke rent retligt er tillagt

kompetence til at træffe beslutninger på et område, der henhører under en mini-

sters ressortansvar. Hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller afviser) en indstilling i

en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister, der efterfølgende

formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig herfor. Det følger

af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig for eget res-

sortområde …”

81.

Der henvises endvidere til Vurderingerne, s. 19, 3. afsnit:

Kommissionen lægger til grund, at regeringens koordinationsudvalg er et politisk

organ, hvis etablering og virksomhed er ureguleret. Regeringsudvalg er et ikke

kontrolorgan, men muliggør fri politisk drøftelse inden for en regering. I koordina-

tionsudvalget kan regeringen således nå ”frem til en fælles holdning til aktuelle po-

litiske spørgsmål” (Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2006, s. 124- 125).

Der er ingen holdepunkter i retspraksis eller den statsretlige litteratur for, at

statsministeren skulle have en sådan spørgepligt i den foreliggende situation, hvor

statsministeren hverken var vidende om hjemmelsproblematikken eller havde be-

stemt grund til at mistænke, at der var en hjemmelsproblematik.

82.

Statsministeren har en tilsynspligt, hvilket bl.a. kom til udtryk i rigsretssagen i

Dok 102517-001/ D02086935

25 af 26

148

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar

1909-10 mod bl.a. fhv. statsminister I.C. Christensen, men ifølge den statsretlige

teori aktualiseres denne pligt kun i meget særlige tilfælde.

83.

Der kan i den forbindelse henvises til Instrukskommissionens beretning, s. 622:

”Reaktionspligten skal – konkluderer Hans Gammeltoft-Hansen – ses i forhold til

bl.a., at statsministerens tilsynspligt er ulovbestemt, hvorfor det må antages, at

der skal foreligge indikationer af en ikke ubetydelig styrke for, at statsministerens

undladelse af at reagere vil kunne være ansvarspådragende.

Det må på denne baggrund antages, at statsministerens tilsynspligt i almindelig-

hed alene udløses, hvis der foreligger en særligt begrundet formodning om rets-

stridig adfærd af en vis væsentlighed hos en minister.”

84.

Der er ingen holdepunkter for, at statsministeren på K-udvalgsmødet den 3. no-

vember 2020 havde nogen pligt til at spørge, om myndighederne kunne eller måt-

te slå alle mink ned.

Med venlig hilsen

Lars Kjeldsen

Dok 102517-001/ D02086935

26 af 26

149

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

Advokatfirma

Rigensgade 11

1316 København K

CVR 41063416

Tlf. 48 41 48 41

www.oclaw.dk

[email protected]

30. maj 2022

J.nr. 10235

Høringssvar for Magnus Heunicke

Kommissionen har ved e-mail af 16. maj 2022 anmodet om sundhedsmini-

ster Magnus Heunickes eventuelle bemærkninger til fremsendte uddrag af

udkast til beretning.

Sundhedsministeriet

Sundhedsminister Magnus Heunicke er enig med kommissionen i, at der

ikke er grundlag for at udtale kritik af Sundhedsministeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke udtalte intet forkert på pressemø-

derne den 4., 5. eller 7. november 2020, hvor han - som anført af kommis-

sionen om pressemødet den 4. november 2020 - navnlig havde ”fokus

på

eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i

forhold til den humane sundhed”

(udkast til vurderinger, s. 25). Der var in-

gen spørgsmål om hjemmel inden for hans ressortområde, og han havde in-

gen oplysning om noget hjemmelsproblem før den 8. november 2020.

Kommissionen anfører imidlertid, at det havde været ”hensigtsmæssigt,

Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller

i hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål

om hjemmel til aflivning af mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftel-

sen den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående

og intensive karakter”

(s. 25).

150

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

Sundhedsminister Magnus Heunicke har vanskeligt at forstå, hvordan

Sundhedsministeriet skulle have ”deltaget

mere åbent i drøftelsen den 4.

november 2020.”

En afdelingschef i Sundhedsministeriet deltog rent fak-

tisk åbent i drøftelsen på afdelingschefmødet den 4. november 2020 ved at

spørge sin kollega i Miljø- og Fødevareministeriet, om Fødevarestyrelsen

havde vurderet spørgsmålet om hjemmel i lyset af den nye risikovurdering.

Baggrunden for det spørgsmål var som bekendt, at Fødevarestyrelsen i sep-

tember vendte på en tallerken i hjemmelsspørgsmålet, da der kom en ny

risikovurdering.

Da afdelingschefen blev orienteret om, at Miljø- og Fødevareministeriet ef-

ter dialog med Fødevarestyrelsen fastholdt vurderingen af, at der ikke var

fornøden hjemmel, fandt hun ingen anledning til at orientere sin departe-

mentschef eller minister. Da afdelingschefen dagen efter blev orienteret om,

at spørgsmålet var endeligt afklaret i dialog med Justitsministeriet, hvoref-

ter arbejdet med en hastelov blev sat i værk, gik afdelingschefen helt natur-

ligt ud fra, at det blev håndteret i det ansvarlige ressortministerie. Afdelings-

chefen og andre medarbejdere orienterede heller ikke ministeren, da de i

dagene derefter bistod Miljø- og Fødevareministeriet med nogle elementer

af hasteloven.

Sundhedsminister Magnus Heunicke støtter fuldstændig medarbejdernes

vurdering af, at de hverken skulle orienteret ham eller departementschefen

om f.eks. drøftelse af hjemmelsspørgsmål eller ydelse af bistand til udarbej-

delsen af et lovforslag på en anden ministers ressortområde. Det kan ikke

kritiseres, at medarbejderne samarbejder på tværs af ministerierne uden at

orientere den politiske eller administrative ledelse om det. Tværtimod er det

nødvendigt, at embedsværket kan arbejde - også på tværs - uden at ministe-

riets administrative eller politiske ledelsen skal orienteres eller inddrages.

Tværministerielt samarbejde

Sundhedsminister Magnus Heunicke er enig med kommissionen i, at det

var en alvorlig og beklagelig fejl, at regeringens kommunikation på

151

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

pressemøderne forudsatte, at der var hjemmel til aflivning og tempobonus,

men intet medlem af regeringen havde nogen viden om, at der ikke var

hjemmel til aflivning og tempobonus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke bemærker, at kommissionens udkast

til vurderinger giver anledning til betydelig bekymring for det fremtidige

samarbejde i et moderne regeringsapparat, idet kommissionen placerer an-

svaret for fejl i ét ressortministerium i andre ressortministerier blandt andet

med den begrundelse, at medarbejderne samarbejdede – eller som kommis-

sionen formulerer det: tog aktiv del eller interesse i arbejdet på tværs af mi-

nisterierne.

Det et grundprincip i samarbejdet mellem ministre og embedsmænd, at

hver minister er ansvarlig for embedsførelsen inden for eget ressort. Det føl-

ger af grundlovens § 14, 2. pkt., at kongen bestemmer ”forretningernes

for-

deling”

mellem ministrene, ligesom det følger af ministeransvarlighedslo-

vens § 1 og § 5, at en minister har ansvaret for pligtforsømmelser ved sin

embedsførelse.

Den vigtige sondring mellem ressortministeriernes ansvar hviler på meget

stærke grunde. En regering kan ikke i praksis arbejde ud fra den forudsæt-

ning, at ministrene og ministerierne skal kontrollere og føre tilsyn med hin-

andens arbejde og stille helt banale spørgsmål f.eks. om, hvorvidt andre mi-

nisterier har styr på deres lovhjemmel. Det gælder ikke mindst for ministre-

nes vedkommende, at de må kunne stole på, at de får de nødvendige oplys-

ninger fra dem, der har det faglige ansvar for de forskellige sager.

Det er lige så banalt som det er vigtigt, at hvert ministerium løfter sit eget

ansvar, og at hver minister står med eget ansvar, hvis det går galt. Det bør

kommissionen ikke rokke ved uden særdeles tungtvejende juridiske og

praktiske grunde, da det kan få alvorlige konsekvenser ikke mindst for em-

bedsværkets samarbejde på tværs af ministerierne.

152

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

Sundhedsminister Magnus Heunicke finder det derfor meget problematisk

for samarbejdet mellem ministre og ministerier, at kommissionen lægger

op til at kritisere flere forskellige ministerier – og dermed også embeds-

mænd i flere forskellige ministerier – for ikke at have draget omsorg for at

bringe spørgsmålet om hjemmel frem i lyset.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er opmærksom på, at kommissionen

finder (s. 12), at ”det

var klart, at der manglede hjemmel til at aflive alle

mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart, at der

manglede hjemmel til tempobonus,”

men hvem var det klart for i begyndel-

sen af november 2020?

Det fremstår som en uheldig efterrationalisering, når kommissionen nu fin-

der, at der klart manglende hjemmel. Der var tale om helt særegne hjem-

melsspørgsmål, som kun specialisterne i de ansvarlige ressortministerier

kunne forventes have nogen rimelig indsigt i. Alle andre måtte - i virkelighe-

dens verden - forlade sig på, at dem, der kendte til området, forholdt sig til

hjemmelsspørgsmål og gav lyd fra sig, hvis der var problemer.

Kommissionen anfører (s. 19), at der på KU-mødet den 3. november 2020

havde været ”tid

til at læse materialet og efter behov udsætte sagen,”

lige-

som der også havde ”været

tid til at sende sagen for så vidt angik aflivning

af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministe-

rium i forhold til mink.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke minder om, at beslutningerne på KU-

mødet ikke blev eksekveret umiddelbart efter mødet. Tværtimod besluttede

statsministeren, at beslutningen om aflivning af alle mink først skulle kom-

munikeres på et pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00. Statsministe-

ren mente ifølge Magnus Heunickes noter fra KU-mødet, at ministrene - i

lyset af de forskellige udeståender - ikke var klar ”til

formiddag”

(tillægs-

ekstrakt 9, s. 147 og 256). Der var således en hel arbejdsdag til at arbejde

videre med de forskellige spørgsmål, som beslutningen rejste.

153

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Efter Magnus Heunickes opfattelse bekræfter det faktiske forløb, at det ikke

var nødvendigt at udsætte beslutningen yderligere. Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets nøglemedarbejdere var således efter deres egne forklaringer fuldt

ud bekendte med, at der ikke var hjemmel til at aflive alle danske minkbe-

sætninger, men den viden delte de ikke med regeringen. Kommissionen an-

fører (s. 25), at faktatjekket af statsministerens udkast til talepapir var sket

på et lavere niveau i Miljø- og Fødevareministeriet, men det kan ikke være

Statsministeriets opgave at kontrollere, på hvilket niveau en sag er behand-

let i et ressortministerie.

Kommissionen anfører (s. 20), at risikoen for fejl ”med

fordel kunne have

været inddraget i forbindelse med forberedelsen af pressemødet den 4. no-

vember 2020.”

Kommissionen anfører videre (s. 22), at der i tiden mellem

KU-mødet den 3. november 2020 og pressemødet den 4. november 2020

kl. 16.00 var ”anledning

til at overveje hjemmelsgrundlaget,”

hvorefter

kommissionen anfører: ”Det

skete ikke, eller det skete i hvert fald ikke i til-

strækkelig grad.”

Magnus Heunicke bemærker hertil, at selv om nøgleembedsmænd i Miljø-

og Fødevareministeriet tilsyneladende ikke kom i tanke om hjemmels-

spørgsmålet umiddelbart efter KU-mødet om aftenen den 3. november

2020, så blev spørgsmålet rent faktisk rejst på afdelingschefniveau allerede

den næste formiddag den 4. november 2020.

Det er således ikke korrekt, at spørgsmålet ikke blev overvejet inden presse-

mødet den 4. november 2020 kl. 16.00. Miljø- og Fødevareministeriet

havde endda - efter drøftelser med Fødevarestyrelsen - afklaret sit syn på

sagen inden pressemødet den 4. november 2020. Spørgsmålet var således

både blevet overvejet og - med forbehold for en drøftelse med Justitsmini-

steriet - afklaret i tiden mellem KU-mødet den 3. november 2020 og pres-

semødet den 4. november 2020 kl. 16.00.

Kommissionen anfører (s. 23f.), at det havde det været ”hensigtsmæssigt,”

såfremt Miljø- og Fødevareministeriet ”på

selve KU-mødet”

eller ”i

tiden

154

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på

pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmå-

lene om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete

vildledning eller ulovlig instruktion.”

Det var efter kommissionens opfat-

telse ”særdeles

kritisabelt”,

at det ikke skete.

Det er sundhedsminister Magnus Heunicke helt enig i. Sagens centrale fejl

er således ikke, at beslutningerne blev truffet som sket den 3. november

2020, at kommunikationen af beslutningen om aflivning af alle mink blev

fastsat til den 4. november 2020 kl. 16.00, eller at hjemmelsspørgsmålet

ikke blev overvejet inden pressemødet den 4. november 2020.

Sagens centrale fejl er, at Miljø- og Fødevareministeriets nøglemedarbej-

dere i løbet af den 4. november 2020 undlod at dele deres viden, hvilket –

som kommissionen anfører – burde være sket på departementschefs- eller

ministerniveau, ligesom departementschefen tilsyneladende heller ikke

delte sin viden, da han tidligt på aftenen den 4. november 2020 blev orien-

teret om hjemmelsdrøftelsen.

Spørgsmålet om lovhjemlen til at aflive alle danske minkbesætninger kunne

uden videre forviklinger have været håndteret fuldt ud tilfredsstillende, hvis

Miljø- og Fødevareministeriet dog blot inden pressemødet den 4. november

2020 kl. 16.00 havde draget omsorg for at orientere regeringens medlem-

mer om, at lovhjemlen var uafklaret. Så kunne regeringen – som i andre

tilfælde både før og efter – have oplyst, at indgrebet krævede en lovændring.

Hvis Miljø- og Fødevareministeriet havde løftet dette ansvar, ville der ikke

have været nogen sag. Ansvaret for en så banal fejl kan ikke placeres hos

dem, der stolede på, at Miljø- og Fødevareministeriet som ansvarligt res-

sortministerie havde fornøden hjemmel.

Fejl kan og vil blive begået, men den praktiske virkelighed er, at samarbejde

på tværs i et moderne regeringsapparat kræver tillid - ikke kontrol. Hvis mi-

nistre og ministerier fremover skal undgå den nærmest kollektive

155

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

ansvarsfordeling, som kommissionens udkast til vurderinger lægger op til,

vil det være nødvendigt enten helt rutinemæssigt at stille spørgsmålstegn

ved andres bidrag til samarbejdet (”Er

I sikre på, at I har hjemmel til

X?”/”Husk nu, at I skal have hjemmel til X!”)

eller helt generelt at opruste

på den tværgående kontrol med eller indsigt i andre ministeriers arbejde og

lovgivning. Det første ville indebære et mistillidsskabende samarbejdsmiljø,

og det andet ville indebære en stærkt uhensigtsmæssig ændring af den

måde, danske ministre og ministerier samarbejder på.

Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer derfor kommissionen til at

fastholde det meget tungtvejende udgangspunkt om et klart ressortansvar,

da en konkret og banal fejl ikke bør føre kommissionen til at rokke ved en

fasttømret og velbegrundet tradition.

Udkast til beretning om Magnus Heunicke

Kommissionens udkast til vurderinger er meget klart i forhold til sundheds-

minister Magnus Heunickes rolle, men kommissionens udkast giver ikke

desto mindre anledning til en del kommentarer.

Kommissionen har tilsigtet at give en kortfattet beskrivelse af sundhedsmi-

nister Magnus Heunickes rolle i sagen, men Magnus Heunicke anmoder al-

ligevel kommissionen om at foretage en række rettelser, da det er væsent-

ligt, at kommissionens afsnit - uden at være udtømmende - er både korrekt

og retvisende.

3.1

Første afsnit (indledning)

Kommissionen anfører, at Magnus Heunicke var sundhedsminister i no-

vember 2020. Det er ikke korrekt, idet Magnus Heunicke var sundheds- og

ældreminister fra den 27. juni 2019 til den 21. januar 2021. Han var derfor

sundheds- og ældreminister og ikke kun sundhedsminister i november

2020.

156

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

3.2

Tredje afsnit (CU-cover af 17.9.2020)

Kommissionen anfører:

”Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han ikke bemærkede,

at der kunne være behov for ændring af lovgivningen, og at det

ikke var hans ressortområde.”

Dette er ikke retvisende, idet Magnus Heunicke yderligere har forklaret (for-

klaringsdokumentet s. 772):

”Når der er noget lovgivning på Sundhedsministeriets område, er

han meget opmærksom på det, og navnlig skulle de ikke ændre epi-

demiloven, med mindre det er meget nødvendigt, idet den typisk

har stor offentlig og politisk bevågenhed. Ingen af de nævnte ind-

satser skulle hjemles i epidemiloven, som er hans ressortområde.”

Magnus Heunicke foreslår derfor det anførte i pkt. 2 ændret til:

”Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han ikke bemærkede,

at der kunne være behov for ændring af lovgivningen. Han var

meget opmærksom på behov for lovændringer inden for

Sundhedsministeriets område, men aflivning af mink var ikke

hans ressortområde” (tilføjelse understreget).

3.3

Fjerde afsnit (DC-møde 28.9.2020)

Kommissionen anfører:

”Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af mink. Magnus

Heunicke har forklaret, at han fra Per Okkels fik en tilbagemelding

fra departementschefmødet, hvor Per Okkels fortalte, at man nu

endelig tog smitten på minkfarme langt mere alvorligt ved at for-

lade den hidtidige strategi og gå meget mere aggressivt til værks.”

157

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Det er ikke retvisende at anføre, at der blev ”drøftet

hjemmel til aflivning af

mink.”

Per Okkels har således forklaret (forklaringsdokumentet, s. 727):

”På mødet drøftede hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning i

zone 1 og zone 2. Miljø- og Fødevareministeriet gik ind til mødet

med en skepsis om, hvorvidt de overhovedet havde hjemmel til det,

og kom ud af mødet med en erkendelse af, at det havde de nok på

baggrund af den nye risikovurdering. Han mener, at det var Dor-

the Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var hjemmel til af-

livning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op.”

Det citerede afsnit bør derfor korrigeres:

”Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af mink i zone 1 og

zone 2” (tilføjelse understreget).

3.4

Fjerde afsnit (ØU-møde 30.9.2020)

Kommissionen anfører:

”På ØU-mødet blev der, som han husker det, ikke truffet andre be-

slutninger, end at de nu skulle foran og gøre alt, og at sagen skulle

på CU-mødet.”

Magnus Heunicke mener, at det bør tilføjes, at han også forklarede (forkla-

ringsdokumentet s. 779): ”De

ønskede at undgå at skulle aflive alle mink og

anså dette som et worst case scenarie.”

3.5

Femte afsnit (CU-møde 1.10.2020)

Kommissionen anfører:

158

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

”Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen til CU-

mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han ikke godkendte

coveret. Der var i coveret en indstilling om…”

Det er misvisende, når kommissionen på den måde springer fra ministerens

godkendelsen af CU-sagen til coveret. Magnus Heunicke har således yderli-

gere forklaret, at han godkendte et internt cover, hvis løsning/indstilling

ikke omtalte spørgsmålet om lovhjemmel. Magnus Heunickes forklaring er

gengivet således (forklaringsdokumentet, s. 784):

”Det han godkendte, var Sundhedsministeriets egne interne cover.

Han godkendte således ikke coveret ”Håndtering af coronasmitte

i mink” af 1. oktober 2020 (ekstrakten s. 1016). Han godkendte sa-

gen mundtligt ved, at en medarbejder kom ind på hans kontor og

gennemgik sagen. Han gennemgik således Sundhedsministeriets

interne cover med sin medarbejder. Han havde meget travlt og

skulle blandt andet til ældretopmøde på Vestegnen.”

Hans forklaring er endvidere gengivet som følger (forklaringsdokumentet,

s. 1202):

”Han læste det interne cover, som fremdrog alt det, som var

relevant for Sundhedsministeriet. Han så ikke den pågældende

sætning om, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afkla-

ring af det fornødne lovgrundlag”. Den stod ikke i hans interne co-

ver og kom heller ikke frem på CU-mødet den 1. oktober 2020. På

formødet med blandt andet Per Okkels den 1. oktober 2020 var de

optaget af, om beslutningen af aflivning i zoner var tilstrækkelig.”

Det interne cover indeholdt bl.a. følgende (se tillægsekstrakt 9, s. 15, der er

gengivet i forklaringsdokumentet, s. 785):

”Løsning

Det indstilles i sagen, at:

159

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

- Der på baggrund af de foreliggende risikovurderinger iværksæt-

tes en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret CO-

VID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og

(3) geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en

smittet eller smittemistænkt besætning.

- COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen

vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-

digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle

give behov for iværksættelse af yderligere tiltag.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke finder det på den baggrund misvi-

sende, når kommissionen - uden at omtale det interne cover, hvor der intet

stod om hjemmel - springer direkte til, hvad der stod i CU-coveret, som

Magnus Heunicke hverken læste eller fik forelagt som led i forberedelsen af

ét af syv punkter på CU-mødets dagsorden nogle timer senere.

Det anførte i pkt. 10 bør derfor udbygges f.eks. som følger:

”Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen til CU-

mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han ikke godkendte

coveret. Han godkendte sagen på grundlag af et internt cover,

hvor det var indstillet, at regeringen ville blive forelagt et nyt be-

slutningsoplæg, såfremt de faglige myndigheder vurderede, at

smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov for iværksæt-

telse af yderligere tiltag. Der stod ikke noget om hjemmel i det in-

terne cover. Han havde meget travlt og fik ikke forelagt og læste

heller ikke CU-coveret, hvor der var en indstilling om…” (tilføjelse

understreget).

Magnus Heunicke bemærker i tilknytning til spørgsmålet om CU-coveret, at

kommissionen anlægger en vidtgående fortolkning af coveret (udkast til

vurderinger, s. 15), idet kommissionen finder, at ”det

fremgik af coveret til

CU-mødet, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, eller i hvert

160

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

fald at der udestod en afklaring af lovgrundlag.”

Eftersom det alene frem-

gik af coveret, at man skulle forberede ”den

tekniske afklaring af det for-

nødne lovgrundlag,”

kan kommissionen ikke i strid med ordlyden af cove-

ret antage, at det var anført, at der ”ikke

var hjemmel.”

Kommissionen har

andre steder henholdt sig til ordlyden af dokumenter, hvilket af hensyn til

konsekvensen i vurderingerne med fordel kunne gentages på dette punkt (se

udkast til vurderinger, s. 27 om brev af 6. november 2020 og s. 30 om ac-

tioncard af 6. november 2020).

3.6

Femte afsnit (CU-møde 1.10.2020)

Kommissionen anfører:

”Om CU-mødet den 1. oktober 2020 har Magnus Heunicke forkla-

ret, at Mogens Jensen forelagde mink-sagen, og at Magnus Heu-

nicke spurgte Kåre Mølbak, hvorvidt strategien var tilstrækkelig,

og dette mente Kåre Mølbak.”

Magnus Heunicke mener, at den første sætning i hans yderligere forklaring

bør tilføjes for at give et retvisende billede af ministeriets fokus på tidspunk-

tet (forklaringsdokumentet s. 780), jf. også det ovenfor omtalte om det in-

terne cover forud for CU-mødet:

”De skulle derudover følge udviklingen nøje og være klar til yder-

ligere tiltag, hvis det skulle være nødvendigt. Deri lå selvfølgelig,

at de skulle være sikre på, at de havde alle de nødvendige oplys-

ninger for at have det bedst mulige grundlag for at træffe de be-

slutninger, der skulle træffes” (tilføjelse understreget).

3.7

Sjette afsnit (forberedelse til KU-møde 3.11.2020)

Kommissionen

anfører:

161

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

”Den 3. november 2020 læste han risikovurderingen fra Statens

Serum Institut, ligesom han havde telefonisk kontakt til Kåre Møl-

bak den 3. november 2020 om aftenen, da han ønskede at forstå

risikovurderingen korrekt. Magnus Heunicke deltog i KU-mødet

om aftenen, men han har forklaret, at han ikke nåede ikke at

bladre i bilagene.”

Magnus Heunicke finder denne gengivelse af hans omfattende og grundige

forberedelse af deltagelsen i KU-mødet mødet temmelig misvisende.

Magnus Heunicke har blandt forklaret, at han deltog i et internt møde om

mink kl. 16.45 (forklaringsdokumentet, s. 791, jf. s. 794):

”Der var et møde decideret om mink om eftermiddagen. Han, Per

Okkels og vist også Dorte Eberhardt Søndergaard deltog i det in-

terne møde.”

Kommissionen har endvidere i udkast til vurderinger omtalt formødet in-

den KU-mødet (s. 18 f.):

”Det er videre oplyst, at sundhedsministeren, som sad fysisk sam-

men med sin departementschef og afdelingschef op til KU-mødet,

modtog en mundtlig briefing forud for mødet.”

Det fremgår af sagen, at Sundhedsministeriets interne håndakt forud for

KU-mødet den 3. november 2020 ikke omtalte noget hjemmelsspørgsmål

(tillægsekstrakt 9, s. 128f.). Håndakten var ledsaget af nogle bilag, herunder

en liste over kommuner med minksmitte (tillægsekstrakt 9, s. 146f.) og bilag

1 til Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020 (tillægs-

ekstrakt 9, s. 146f.), da dette bilag ikke ville blive udsendt til KU-mødet,

hvorfor det var naturligt for embedsværket at orientere ministeren om bila-

get, der stammede fra en myndighed under hans ressortområde.

162

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

Endvidere havde Magnus Heunicke i løbet af dagen to telefonsamtaler med

miljø- og fødevareminister Mogens Jensen. Den første samtale fandt sted

om formiddagen kl. ca. 9.45 efter coronastatusmødet kl. 9.00-9.45 og inden

det virtuelle ministermøde kl. 10.00-11.00 (tillægsekstrakt 9, s. 199 og 215,

jf. udskrift af Magnus Heunickes kalender). Den anden samtale fandt sted

om eftermiddagen kl. 17.30 (tillægsekstrakt 9, s. 140 og s. 219). Under den

første samtale gav Mogens Jensen udtryk for, at minkene skulle aflives (for-

klaringsdokumentet s. 792 med gengivelse af de håndskrevne noter fra tele-

fonsamtalen), og under den anden samtale var der fokus på praktiske for-

hold.

Sundhedsminister Magnus Heunicke bemærker på dette sted, at det er me-

get muligt, at medarbejderne i Miljø- og Fødevareministeriet ”forventede

beslutning om tempobonus i forhold til de allerede definerede zoner, men

ingen tiltag i forhold til mink uden for sikkerhedszonerne”

(s. 16). Det frem-

går imidlertid af oplysningerne om telefonsamtalen om formiddagen den 3.

november 2020 mellem Magnus Heunicke og Mogens Jensen, at miljø og

fødevareministeren var helt på det rene med, at en aflivning af alle mink var

et realistisk udkomme, ligesom Magnus Heunicke under samtalen om efter-

middagen har noteret: ”Hvad

anbefaler sundhedsmyndighederne? Avls-

materiale, ikke-smittede uden for zonerne!”

Det kan ikke komme andre for

skade, hvis miljø- og fødevareministeren ikke har formidlet sin viden og vur-

dering til f.eks. sin departementschef.

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener desuden, at gengivelsen af

hans telefonsamtale med Kåre Mølbak er helt utilstrækkelig, idet han har

afgivet forklaring som følger (forklaringsdokumentet, s. 791):

”Han ville forstå alle elementerne af risikovurderingen, herunder

hvad det betød, at den nye mutation ikke ville være fuldkommen

virksom overfor antistoffer, og det generelle med minkreservoiret.

Han skulle være i stand til at forklare det for regeringen og andre.

Kåre Mølbak svarede, at mink var uforenelige med den igangvæ-

rende pandemi, og først når befolkningen var gennemvaccinerede,

163

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

kunne man begynde at have mink igen i Danmark, men ikke før,

og at der ikke var andet at gøre. Kåre Mølbak forklarede, at det

var foreløbige data, og at de ikke vidste alt, men at de var nødt til

at reagere. Kåre Mølbak oplyste, at de havde meldepligt overfor

internationale instanser, herunder WHO. Kåre Mølbak sagde, at

mutationen ikke havde en perfekt respons, hvilket betød, at vacci-

nerne ikke nødvendigvis ville være ubrugelige, men de havde nu

bevis for, at det, de havde anset for en potentiel risiko, nu var en

reel risiko. Kåre Mølbak sagde også, at det var cluster 5, og de

havde kun sekventeret 20 procent af de positive prøver, og at der

kunne komme cluster 6, 7 og 8. Derudover sagde Kåre Mølbak, at

hvis man mistede nogle procent af effekten af en vaccine, kunne det

have store konsekvenser både nationalt og globalt. Det kom ikke

som et lyn fra en klar himmel, men var noget, der gennem lang tid

var beskrevet som worst case og en potentiel risiko.”

Videre er gengivet følgende (forklaringsdokumentet, s. 1190):

”Kåre Mølbak sagde, at risikovurderingen var en klar

skærpelse af tidligere risikovurderinger, og at man under pande-

mien ikke kunne have minkhold i Danmark på det daværende ni-

veau. Kåre Mølbak fortalte også om nye mutationer og om mulig

påvirkning af de kommende vacciner.”

Endelig er dette gengivet (forklaringsdokumentet, s. 1201):

”Han mener, at Kåre Mølbak på telefonmødet sagde, at der var

svært at se anden udvej end at slå alle mink ned. Det var hans op-

fattelse, at dette også omfattede avlsdyrene. Kåre Mølbak gentog

dette på mødet med partilederne og på pressemødet.”

At det ikke er retvisende at henvise til en ”telefonisk

kontakt”

fremgår også

af de fire siders tætskrevne notater, som Magnus Heunicke tog under sam-

talen (tillægsekstrakt 9, s. 145f.).

164

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

Magnus Heunicke foreslår derfor, at det anførte i pkt. 19 formuleres f.eks.

som følger:

”Den 3. november 2020 deltog Magnus Heunicke om eftermidda-

gen i et internt møde med bl.a. Per Okkels om risikovurderingen

fra Statens Serum Institut. Han drøftede også sagen telefonisk

med Mogens Jensen både om formiddagen og om eftermiddagen.

Han tog endvidere initiativ til en telefonsamtale med Kåre Mølbak

den 3. november 2020 om aftenen, da han ville forstå alle elemen-

terne af risikovurderingen. Han skulle være i stand til at forklare

det for regeringen og andre. Kåre Mølbak svarede, at mink var

uforenelige med den igangværende pandemi, og først når befolk-

ningen var gennemvaccinerede, kunne man begynde at have mink

igen i Danmark. Der var ikke andet at gøre. Det kom ikke som et

lyn fra en klar himmel, men det var en klar skærpelse af tidligere

risikovurderinger og noget, der gennem lang tid var beskrevet

som worst case og en potentiel risiko. Magnus Heunicke deltog i

KU-mødet om aftenen. Han modtog inden mødet en mundtlig brie-

fing på et møde med sin departementschef og en afdelingschef,

hvor de fokuserede på Sundhedsministeriets bidrag til KU-mødet,

og han har forklaret, at han ikke i øvrigt nåede at bladre i bilagene,

som han modtog kort inden mødets start” (tilføjelser understre-

get).

3.8

Syvende afsnit (KU-møde 3.11.2020)

Kommissionen anfører bl.a.:

”På KU-mødet forelagde Magnus Heunicke risikovurderingen fra

Statens Serum Institut, og på forespørgsel oplyste han, at avlsdy-

rene ikke kunne bevares. Dette havde han tidligere drøftet med

Kåre Mølbak, der havde sagt, at det ikke var muligt, da der var

over 3 millioner avlsdyr. Han blev spurgt 3-4 gange.”

165

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Magnus Heunicke finder, at ikke er en dækkende gengivelse af hans forkla-

ring på dette punkt (forklaringsdokumentet, s. 802, jf. også s. 1191):

”Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødven-

digt at aflive samtlige mink. Det var ham, der svarede alle gange

undtagen en gang, hvor Per Okkels svarede. Da Mette Frederiksen

spurgte ham, hvorfor det skulle gå så hurtigt, svarede han det

samme, som Kåre Mølbak havde sagt. Dels at der var en interna-

tional meldepligt, dels at situationen var så akut med en voldsom

smittestigning. Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man

kunne vente en uge med at indberette og handle i forhold til en be-

slutning vedrørende mink. Dette afviste Kåre Mølbak og slog fast,

at der skulle handles nu. De vidste godt, at det ville tage lang tid at

slå alle mink ned, og at der skulle laves en plan for det.”

Videre er hans forklaring gengivet som følger (forklaringsdokumentet, s.

1191):

”Mette Frederiksen [spurgte] på KU-mødet den 3. november 2020

flere gange Sundhedsministeriet, om det var nødvendigt at aflive

samtlige mink, om det gik for hurtigt, og hvad myndighederne

sagde. Han svarede selv på de to første spørgsmål, og Per Okkels

svarede på det sidste spørgsmål, at han havde haft møde med ind-

satsgruppen, hvor blandt andre Statens Serum Institut var med-

lem, og at de var enige. Han og Per Okkels videreformidlede på

KU-mødet Statens Serum Instituts holdning. Der er ikke mulighed

for, at der var nuanceforskelle mellem det, som Kåre

Mølbak sagde, og det som han og Per Okkels opfattede og videre-

bragte på KU-mødet den 3. november 2020. Statens Serum Insti-

tuts risikovurdering slog klart fast, at der ikke var anden mulighed

end, at alle mink måtte slås ned.”

Endelig er hans forklaring gengivet således (forklaringsdokumentet, s.

1200):

166

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

”… det var i den indledende kommentar på KU-mødet, at han sva-

rede på det konkrete spørgsmål fra statsministeren. Han var op-

taget af at formidle det, som stod i risikovurderingen. Han skulle

fortælle om det, og sagde det mange gange. Han kom i hvert fald

selv flere gange med konklusionen om, at alle mink skulle slås ned.

Han kan ikke huske, om han kom med konklusionen på sit første

indlæg, men det er meget muligt, idet han i sit første indlæg skulle

svare på det konkrete spørgsmål fra statsministeren. Det var hans

hovedopgave på mødet at sikre, at regeringen blev klar over, at

hvordan risikovurderingen skulle tolkes, og hvor alvorlig den var.”

Magnus Heunicke foreslår derfor, at sætningen ”Han

blev spurgt 3-4

gange”

ændres f.eks. til det følgende:

”Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødven-

digt at aflive samtlige mink, hvilket han bekræftede, ligesom han

svarede, at det skulle gå så hurtigt, dels fordi der var en internati-

onal meldepligt, dels fordi situationen var så akut med en voldsom

smittestigning. Det var hans hovedopgave på mødet at sikre, at re-

geringen blev klar over, hvordan risikovurderingen skulle tolkes,

og hvor alvorlig den var. Statens Serum Instituts risikovurdering

slog klart fast, at der ikke var anden mulighed end, at alle mink

måtte slås ned” (tilføjelse understreget, skrivefejl i citatet i pkt. 34

er rettet).

3.9

Ottende afsnit (KU-møde 3.11.2020)

Kommissionen anfører:

”På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet, at alle

mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes

ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af statsministeren.

Tempobonus blev også besluttet.”

167

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Magnus Heunicke bemærker, at den såkaldte Nordjyllandspakke er uomtalt

i dette afsnit, hvorimod der i både niende og tiende afsnit henvises til tiltag

i Nordjylland.

Magnus Heunicke bemærker endvidere, at kommissionen i sit udkast til

vurderinger anfører (s. 19, 2. nye afsnit):

”Tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nordjylland blev ud-

skudt til et nyt KU-møde, og de blev først meldt ud på et presse-

møde den 5. november 2020.”

Det er imidlertid ikke helt præcist (se også forklaringsdokumentet bl.a. s.

1190 om færdiggørelsen af Nordjyllandspakken). Det fremgår klart både af

de afgivne forklaringer og af de forskellige e-mails, der blev sendt umiddel-

bart efter KU-mødet, at der blev vedtaget tiltag i forhold til Nordjylland (se

f.eks. hovedekstrakten s. 2212ff.). Det forhold, at det af praktiske årsager

blev besluttet at kommunikere beslutningerne om aflivning af mink og om

nedlukning af Nordjylland til offentligheden ad to omgange, og at der i øv-

rigt var lejlighed til at drøfte og præcisere Nordjyllandspakken på et efter-

følgende KU-møde, var ikke udtryk for, at der ikke blev truffet beslutning

vedrørende Nordjylland. Beslutning om tiltag i Nordjylland blev truffet den

3. november 2020 og omtalt på pressemødet den 4. november 2020 (ho-

vedekstrakten, s. 2529f.), ligesom borgmestrene blev orienteret (se hoved-

ekstrakten, s. 2123).

Magnus Heunicke foreslår derfor, at den sidste sætning citeret i pkt. 36 ud-

vides f.eks. til:

”Tempobonus og tiltag i Nordjylland i forhold til den humane

sundhed blev også blev besluttet”

(tilføjelse understreget).

3.10

Niende afsnit (Pressemødet 4.11.2020)

Kommissionen anfører:

168

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar

”Kommissionen finder dog, at dette ikke gælder, hvad Magnus

Heunicke sagde på pressemødet, idet han havde fokus på

Sundhedsministeriets ressort i form af selve risikovurderingen

samt tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed, hvor-

imod beslutningen om aflivning af alle mink og eksekveringen

heraf blev forestået af andre. Det samme gælder de efterfølgende

pressemeddelelser, som fremkom samme aften, og hvor Magnus

Heunicke er citeret for en udtalelse om folkesundheden.”

Magnus Heunicke bemærker, at formuleringen ”beslutningen

… blev fore-

stået af andre”

er upræcis, da han deltog i beslutningen på KU-mødet (se

også kommissionens udkast til vurderinger, s. 25, midt). Der kunne med

fordel sondres mellem beslutning, kommunikationen og eksekvering.

3.11

Tiende afsnit (Pressemøderne 5.11.2020 og 7.11.2020)

Kommissionen anfører, at den ”ud

fra forklaringer, herunder fra Magnus

Heunicke”

lægger til grund, at Magnus Heunicke ikke den 5. og 7. november

2020 havde oplysning om arbejdet med hastelovforslaget, ”idet

han først

hørte om ”problemer med lovhjemmel” den 8. november 2020”

(forkla-

ringsdokumentet s. 1197f., jf. s. 1194).

Magnus Heunicke bemærker, at der heller ikke er noget skriftligt grundlag

for at antage, at han skulle have modtaget oplysning om hastelovforslaget

eller andet om lovhjemmel før den 8. november 2020, hvorfor kommissio-

nen bør henvise til, at dens konklusion er truffet ”ud

fra sagens dokumenter

og forklaringer, herunder fra Magnus Heunicke…”

(tilføjelse understre-

get).

Med venlig hilsen

169

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Jonas Christoffersen

170

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Minkkommissionen

Rigsdagsgården 9, 2. sal

1218 København K

Sagsnr.: 102289

Sagsansvarlig: Heidi Højmark Helveg

Hellerup, den 30. maj 2022

HØRINGSSVAR – FINANSMINISTER NICOLAI WAMMEN

INDLEDNING

Minkkommissionen har ved høringsbrev af 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering med henblik

på at give finansminister Nicolai Wammen mulighed for at komme med en skriftlig udtalelse i an-

ledning heraf.

Finansminister Nicolai Wammen var

ikke

klar over eller bekendt med, at der ikke forelå finansiel

hjemmel til tempobonus, da han om formiddagen den 3. november 2022 godkendte et notat herom.

Baggrunden for notatet var, at Miljø- og Fødevareministeriet samme dag skulle afholde møde med

minkerhvervet og præsentere ideer til, hvordan tempo for aflivning af mink kunne øges. Én af

ideerne var en tempobonus til minkavlerne. Finansministeren Nicolai Wammens godkendelse af

notatet var udtryk for en godkendelse af, at regeringen ville prioritere den merud gift, en tempobo-

nus ville medføre, hvis Miljø- og Fødevareministeriet efter mødet med minkerhvervet fortsat vurde-

rede, at tempobonus kunne øge hastigheden for aflivningerne. Senere på dagen blev det besluttet,

at der skulle være KU-møde samme aften, og notatet om tempobonus blev revideret af Miljø- og

Fødevareministeriet og indgik som et af Miljø- og Fødevareministeriets forslag til, hvordan afliv-

ningshastigheden kunne øges. Dette blev godkendt, og finansminister Nicolai Wammen blev ikke

herefter involveret i, hvordan tempobonus skulle udformes konkret og kommunikeres til minkav-

lerne efterfølgende, herunder om minkerhvervet overhovedet fandt at tempobonus var et relevant

tiltag, hvilket var en forudsætning.

En finansminister er som udgangspunkt ikke involveret i, hvordan andre ressortministerier tilveje-

bringer finansiel hjemmel til tiltag inden for deres ressort, og finansminister Nicolai Wammen var

således ikke involveret i Miljø- og Fødevareministeriets tilvejebringelse af finansiel hjemmel til hver-

ken zoneinddeling eller tempobonus, eller andre nye tiltag inden for Miljø- og Fødevareministeriets

område i forbindelse med Covid-19. At tempobonus var et nyt tiltag inden for Miljø- og Fødevare-

ministeriets ressort, gav således ikke finansminister Nicolai Wammen anledning til overvejelser om,

hvordan finansiel hjemmel kan tilvejebringes. Den finansielle hjemmel kan foreligge i forvejen, som

det var tilfældet da zoneinddelingen blev vedtaget en måned forud for KU -mødet, eller den kan

171

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

kræve tiltrædelse af et aktstykke i Finansudvalget, som det var tilfældet med tempobonus. Det

afgørende er, at den finansielle hjemmel er til stede, inden der afholdes udgifter.

På de følgende sider uddyber jeg, hvorfor der ikke er grundlag for at vurdere, at finansminister

Nicolai Wammen var bekendt med eller at det stod klart for ham, at der den 3. november 2020 ikke

var finansiel hjemmel til tempobonus (se afsnit 2, 3, 4 og 5). I afsnit 6 har jeg indsat tekstnære

bemærkninger til den fremsendte høring.

Den fremsendte vurdering har nødvendiggjort en længere redegørelse for forhold af bevillingsretlig

karakter, herunder bevillingsretlige sædvaner og bevillingsmyndighedernes praksis.

HØRINGEN

Kommissionen vurderer,

”at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var groft vild-

ledende, bl.a. fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille borgere en betaling i udsigt, når der

ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt (og der heller ikke foreligger statsst øtteretlig afkla-

ring).”

På pressemødet blev der om tempobonus sagt følgende:

Fødevareminister Mogens Jensen:

”Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres

mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor

og udenfor zonerne.”

Det er således denne udtalelse, der af kommissionen i forhold til tempobonus anses som groft

vildledende.

Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i pressemødet og var ikke en del af forberedelserne

hertil, og han var ikke bekendt med, om der havde været drøftelser med minkerhvervet om mulig-

heden for tempobonus. Han overværede ikke pressemødet og godkendte først knap 8 timer

efter

pressemødets begyndelse et faktaark, der meget kort omtalte tempobonus

Kommissionen lægger i forhold til finansminister Nicolai Wammen til grund:

1. at finansminister Nicolai Wammen var bekendt med, at idéen om tempobonus var ny ,

2. at finansminister Nicolai Wammen var bekendt med og at det stod ham klart, at der ikke

var finansiel hjemmel til tempobonus og dermed heller ikke adgang til at udbetale tempo-

bonus, da han den 3. november 2020, godkendte notat af 2. november 2020 om ”Mulig

”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og

3. at finansminister Nicolai Wammen ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op

hverken på KU-mødet 3. november 2020, i tiden frem til pressemødet 4. november 2020

eller umiddelbart herefter.

Finansminister Nicolai Wammen var ikke bekendt med, og det stod ham derfor heller ikke klart, at

der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020, og det er ikke retligt relevant,

om finansiel hjemmel til tempobonus forelå på dette tidspunkt.

Om betydningen heraf henvises til Peter Germer, Statsforfatningsret, 2012, s. 182-183.

Se tillægsekstrakt 4, s. 306.

172

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

KOMMISSORIET

Kommissionen skal ifølge kommissoriet (udover undersøgelser og redegørelser i forhold til myndig-

heder og tilstedeværelsen af nødvendige hjemler):

”

undersøge og redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på hvilken

måde ministre, herunder statsministeren, blev gjort bekendt med oplysninger, der

kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede tiltag.

Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de pågældende ministre reagerede på så-

danne oplysninger

.” [min understregning]

Det skal således undersøges og redegøres for, hvornår og på hvilken måde finansminister Nicolai

Wammen måtte være blevet gjort bekendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis

ikke var finansiel hjemmel til tempobonus. I bekræftende fald kan det belyses, hvordan finansmi-

nister Nicolai Wammen reagerede herpå.

Som redegjort for nedenfor, bestrides det, at oplysningen om, at tempobonus var et nyt tiltag, er

en oplysning der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjemmel hertil.

4.1

KOMMISSIONENS VURDERINGER

Indledning

Den bevisvurdering, som kommissionen har foretaget, er i helt overvejende grad udtryk for under-

liggende retlige vurderinger og/eller forkerte faktuelle forudsætninger.

Kommissionen har således lagt følgende til grund:

a. Der forelå ikke finansiel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020.

b. Det er retligt relevant i forhold til finansminister Nicolai Wammen, hvorvidt finansiel hjem-

mel til tempobonus forelå den 3. november 2020.

De underliggende præmisser for disse antagelser bruges til at foretage en vurdering af, hvad der

måtte have stået finansminister Nicolai Wammen klart den 3. november 2020.

Det fremstilles af kommissionen som en bevisvurdering, når kommissionen når frem til, at det må

have været klart for finansminister Nicolai Wammen, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobo-

nus og dermed heller ikke adgang til at udbetale tempobonus . Vurderingen er baseret på, at tem-

pobonus var et nyt tiltag. Der opstilles en forudsætning om, at det må have stået klart for finans-

minister Nicolai Wammen, at den fornødne finansielle hjemmel ikke forelå, i kraft af, at der var tale

om et nyt tiltag.

Denne vurdering forudsætter en retlig vurdering og gennemgang af

den finansielle hjemmel,

hvornår denne i henhold til Grundlovens § 46, stk. 2 skal foreligge ,

betydningen af, at der var tale om et nyt tiltag, og

en nærmere beskrivelse af den til enhver tid siddende finansministers rolle i forbindelse

med Finansministeriets godkendelse af aktstykker.

Jeg gennemgår nedenfor disse 4 punkter.

173

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Inden jeg gennemgår disse punkter, finder jeg dog anledning til at bemærke, at ministerialsystemet

indebærer, at hver enkel minister er ansvarlig for sit eget ressortområde. Kommissionens vurdering

om den påståede viden hos finansminister Nicolai Wammen er udtryk for et ikke hidtil set brud med

ministerialprincippet, idet en finansminister ifølge kommissionen forudsættes at have en viden eller

undersøgelsespligt i forhold til et ressortministeries hjemler, som har større rækkevidde end den

tilsynspligt, som påhviler en statsminister. Jeg henviser til Justitsministeriets notits herom, som

uddyber den snævre undtagelse til ministerialsystemet, som en statsministers tilsynspligt er udtryk

for

Jeg gør gældende, at den tilgrundliggende vurdering ikke er i overensstemmelse med gældende

ret, jf. nærmere herom nedenfor. Samtidig bemærker jeg, at det forekommer betænkeligt at kom-

missionen foretager en sådan vurdering i forhold til finansminister Nicolai Wammen, jf. kommisso-

riet samt lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4, 2. punktum

og mine kommentarer i det afsluttende afsnit.

4.1.1

Den finansielle hjemmel til tempobonus

Udgangspunktet i dansk ret er, at en udgift inden den afholdes i et ressortministerium, skal have

hjemmel i finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov. Finansudvalgets kompetence

til at tilvejebringe grundlag for finansiel hjemmel ved at tiltræde aktstykker udgør en undtagelse

hertil, som er etableret ved en forfatningsretlig sædvane.

Det følger af ministerialsystemet, at ressortministeriet undersøger, vurderer og tilvejebringer ma-

teriel såvel som finansiel hjemmel. Finansministeren har ingen rolle i forhold til et ressortministeries

tilvejebringelse af hjemmel, materiel som finansiel.

Det fremgår af den politiske aftale af 16. november 2020, at aftalepartierne var enige om at stemme

for finansieringen af aftalen

. Der har i øvrigt fremdeles været politisk flertal for i videst muligt

omfang at give minkavlerne erstatning såvel som tempobonus.

Den materielle hjemmel til tempobonus blev forudsat ved Lov 2020-12-29 nr. 2185 om aflivning af

og midlertidigt forbud mod hold af mink (i det følgende benævnt ”L77"), som indeholdt en bemyn-

digelsesbestemmelse til fødevareministeren.

Der var forud for vedtagelse af loven overvejelser om, hvorvidt finansiel hjemmel forelå i akt stykke

123/2000

, hvilket Justitsministeriet vurderede, at der var

, og Finansministeriet afviste

. Jeg be-

mærker herved, at aktstykke 123/2000 var

inden for

Finansministeriets ressortområde.

Ved et efterfølgende aktstykke blev der tilvejebragt finansiel hjemmel til tempobonus, jf. aktstykke

nr. 168, som fremsat 22. februar 2021 og tiltrådt af Finansudvalget den 25. februar 2021

Aktstykket er fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge aktstykket var udbetaling af tempo-

bonus forud for indgivelse heraf anmeldt til EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne, og

Supplerende notits om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende manglende hjemmel

til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet, hovedekstrakten s. 5276ff.

Jf. tillægsekstrakt 12, s. 222.

Se tillægsekstrakt 5, s. 1.

Se eksempelvis hovedekstrakten s. 4286, pkt. 2 og 4288-4289.

Se eksempelvis tillægsekstrakt 3, s. 117-118 og s. 165 og tillægsekstrakt 4, s. 742.

Se tillægsekstrakt 12, s. 241.

174

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

EU-Kommissionen havde meddelt at have noteret sig Danmarks anmeldelse af støtteordningen,

hvorefter udbetalingerne kunne påbegyndes, når aktstykket var godkendt.

Finansministeriets tilslutning til aktstykket foreligger. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig

praksis i Finansministeriet tilvejebragt ved godkendelse i det relevante budgetkontor og en kom-

mitteret.

Andre ministeriers aktstykker forelægges som udgangspunkt ikke for finansministeren, og dette er

heller ikke sket i dette tilfælde, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 4.1.4. Finansminister Nicolai

Wammen har dermed ikke haft nogen viden om, hvorvidt et aktstykke havde været forelagt Finans-

udvalget inden pressemødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter, eventuelt via en

hastebehandling.

4.1.2

Hvornår skal den finansielle hjemmel foreligge?

Grundlovens § 46, stk. 2 lyder som følger:

”

Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov

eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov

.”

Ifølge grundlovsbestemmelsens ordlyd skal finansiel hjemmel foreligge ved afholdelse af en udgift.

Det fremgår af kommissionens udkast til afsnit 8.3.1

, at kommissionen vurderer, at der ikke var

hjemmel til at

udbetale

tempobonus til nogen minkavler den 4. november 2020. Denne vurdering

ses at være indeholdt i kapitel 6.2, som jeg ikke har fået adgang til at gennemgå.

Jeg lægger til grund, at der er tale om en henvisning til den finansielle hjemmel. Kommissionen

udtrykker flere steder i det fremsendte udkast, at der ikke forelå finansiel hjemmel til tempobonus

i perioden omkring KU-mødet den 3. november 2020.

Kommissionen synes herved at lægge til grund, at det har retlig relevans, hvorvidt der forelå finan-

siel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020, uagtet at udbetaling af tempobonus først

påbegyndtes i 2021, efter at Finansudvalget havde tiltrådt aktstykke 168/2021.

Ifølge kommissionen blev der fra myndigheder på pressemødet uden forbehold stillet borgere en

betaling i udsigt, og kommissionen vurderer

, at dette ikke må ske uden materiel og finansiel

hjemmel og uden statsstøtteretlig afklaring.

På pressemødet udtalte fødevareminister Mogens Jensen følgende:

”

Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres

mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor

og udenfor zonerne

.”

Tempobonus blev ikke nævnt udover dette.

Statsministeren udtrykte på pressemødet følgende forbehold

”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog

og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber

Se afsnit 8.3.1, s. 12, 2. afsnit i høringsdokumentet.

Jf. afsnit 8.3.1, s. 12, 8. afsnit.

Se hovedekstrakten s. 2534.

175

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden

herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”

Ressortministeren udtrykte således den politiske beslutning, mens statsministeren tog forbehold for

den politiske opbakning.

Jeg bestrider, at

finansiel

hjemmel skal foreligge, for at en udmelding med det nævnte indhold og

det udtrykte forbehold kan ske.

Finansminister Nicolai Wammens godkendelse af notatet om tempobonus og den efterfølgende be-

slutning herom på KU-mødet var en forudsætning for, at ressortministeren kunne indlede drøftelser

om tempobonus med minkavlerne, men ikke udtryk for viden om eller en stillingtagen til eller an-

ledning til stillingtagen til, hvorvidt øvrige forudsætninger var opfyldte.

Uden at forholde mig til den materielle hjemmel, bemærker jeg i forhold til den finansielle hjemmel,

at bevillingsperioden er finansåret, og at bevillinger inden for finansåret i almindelighed ikke kan

overføres til det følgende finansår

Da tempobonus skulle anmeldes til EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne, jf. Erhvervs-

ministeriets vurdering heraf, må det antages, at fremsættelse af aktstykke afventede EU -Kommis-

sionens meddelelse om, at anmeldelsen var noteret, hvilket skete primo februar 2021

. Dette har

så vidt ses ikke været genstand for afhøringer i kommissionen.

Spørgsmålet om, hvordan og hvornår den finansielle hjemmel til tempobonus blev tilvejebragt af

ressortministeriet har i øvrigt ikke været genstand for nærmere afklaring i kommissionen. Spørgs-

målet blev rejst i interne mails hos fødevaremyndighederne i tæt forbindelse med pressemødet 4.

november 2020

, men aktstykke 168/2021 ses ikke at være omtalt i ekstrakterne.

Aktstykke 168/2021 er først tilvejebragt for kommissionen med tillægsekstrakt 12

, der blev ud-

sendt den 11. maj 2022. Aktstykket har så vidt ses ikke været genstand for afhøringer, og dermed

er det samme tilfældet om ressortministeriets overvejelser i den forbindelse.

Der har i kommissionen været afgivet forklaringer, hvor der blev givet udtryk for, at den finansie lle

hjemmel blev etableret ved L77

. Jeg bemærker hertil, at tempobonus i L77 endte med at være

reguleret via en bemyndigelsesbestemmelse, der trådte i kraft 20. januar 2021 efter fødevaremini-

sterens udnyttelse af bemyndigelse hertil

Se eksempelvis Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udgave, s. 70, hvoraf fremgår:

”

Bevillingsperioden er finansåret. En bevilling er en bemyndigelse til at afholde en udgift eller oppebære en

Se hertil finansministerens svar af 9. december 2020 på spørgsmål fra Finansudvalget, tillægsekstrakt 3, s.

563.

Se tillægsekstrakt 3, s. 131 nederst, hvor en embedsmand den 4. november 2020 udtrykker, at der er behov

for finansiel hjemmel til tempobonus, tillægsekstrakt 3, s. 46, hvor en embedsmand den 5. november 2020

vil sikre sig, at der er finansiel hjemmel.

indtægt i finansåret.

Heraf følger for det første, at i det omfang bevillinger ikke er udnyttet inden for finansåret, kan de ikke i

almindelighed overføres til det følgende finansår

.”

Se tillægsekstrakt 12, s. 241.

Se hertil forklaringsdokumentet s. 378, 1. afsnit, 674, 4. afsnit, s. 1561, 1. afsnit, s. 1575 og 1577 (idet jeg

bemærker, at henvisningerne må vedrøre finansiel hjemmel, da der henvises til akt 123/2020 og Justitsmini-

steriets og Finansministeriets vurdering heraf).

Jf. bekendtgørelse 2021-01-15 nr. 44 om ikrafttræden af § 3 og § 8 i lov om aflivning af og midlertidigt

forbud mod hold af mink. Materiel hjemmel til tempobonus fremgår af Bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar

2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID -19.

176

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Hvis der havde været indgivet et aktstykke i forbindelse med udmelding om tempobonus primo

november 2020, ville den finansielle hjemmel givetvis være bortfaldet inden EU -notifikationsproce-

duren var afsluttet, eftersom bevillingsperioden er finansåret. Det kan tillige overve jes, om tiltræ-

delse af et sådant aktstykke ville være i strid med EU-lovgivning om statsstøtte.

Se hertil finansministerens svar af 9. december 2020 på spørgsmål fra Finansudvalget

. Finansud-

valget spurgte finansministeren, og han kunne bekræfte, at Finansministeriet vidste, at der ikke var

hjemmel til udbetaling af tempobonus, da der ikke var sendt aktstykke til Finansudvalget herom.

Fungerende finansminister Morten Bødskov svarede som følger:

”Aktstykker er en blandt flere veje til at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til at

føre en politisk beslutning ud i virkeligheden. Finansministeriet varetager kontrolfunk-

tionen vedrørende aktstykker.

Den 16. november 2020 blev der indgået en politisk aftale om et lovgrundlag for tem-

pobonus samt aflivning og midlertidig forbud mod hold af mink. Med loven bemyndiges

fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om tempobonus. Forinden da, skal

disse regler statsstøttenotificeres i EU-Kommissionen, jf. også den politiske aftale. Først

når denne proces er tilendebragt, skal der tages stilling til tilvejebringelsen af den

bevillingsmæssige hjemmel, som eksempelvis kan ske ved fremsendelse af aktstykke

til Folketingets Finansudvalget.

Jeg kan bekræfte, at der ikke er fremsendt aktstykke til Finansudvalget om en tempo-

bonus. Hvilket som beskrevet ovenfor følger vanlig praksis, da aktstykket først frem-

sendes efter at en politisk beslutning er truffet.”

At en bevilling er en bemyndigelse til at afholde en udgift i finansåret, fremgår af det nedenfor

omtalte aktstykke 131/2020 (vedrørende udgifter til zoneaflivninger excl. erstatning og tem pobonus

til minkavlerne), som er fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet den 11. december 2020 og tiltrådt

af Finansudvalget 17. december 2020, 14 dage før finansårets afslutning. Heraf fremgår under pkt.

a.:

”Beløbet vedrører kun de merudgifter, som der forventes at være i 2020.”

Og tilsvarende under pkt. c:

”Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da udgifterne afholdes i 2020.”

Aktstykket vedrører efter sin ordlyd ”

de faktiske afholdte merudgifter i regi af Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri til indsatsen vedr. bekæmpelse af COVID-19 i mink samt merudgifter i

regi af Forsvarsministeriet samt politiet og den lokale anklagemyndighed i 2020.”

Det fremgår af aktstykket, at ”

udgiftsskønnet er forbundet med væsentlige usikkerheder

.”

Eksempelvis står der: ”

Hertil kommer, at ikke alle fakturaer fra eksterne leverandører er modtaget.

”

Der er således i aktstykket indeholdt udgifter til betaling af fakturaer fra eksterne leverandører,

som man har bestilt opgaver hos, men endnu ikke modtaget fakturaer for.

Dette er således udtryk for, at aktstykket er en forudsætning for at

betale

de pågældende fakturaer,

men ikke at bestille og få udført et stykke arbejde.

Aktstykket er som krævet godkendt af Finansministeriet

Se tillægsekstrakt 3, s. 563.

Se tillægsekstrakt 3, s. 564, hvoraf fremgår korrespondance herom i Finansministeriet

177

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

For så vidt angår spørgsmålet om tidsforskydning i forhold til finansiel hjemmel, henviser jeg i øvrigt

til Budgetvejledningen 2016, hvoraf fremgår følgende øverst s. 82:

”

Når der opstår en situation (f.eks. forsinkelse eller væsentlige ændringer), som efter

reglerne i kapitel 2 forudsætter Finansudvalgets tilslutning til det videre forløb, eller er

indgået en kontrakt, som er betinget af Finansudvalgets tilslutning, skal forelæggelse

ske snarest og inden 3 måneder efter, at ministeriet er blevet bekendt med, at situati-

onen opstod, henholdsvis kontrakten blev indgået

.”

Der er således i en række situationer forudsat en tidsforskydning i forhold til finansiel hjemmel, fx

ved kontraktindgåelse (se fx fra aktstykke 131/2020 ovenfor) eller væsentlige ændringer.

Tilstedeværelsen af finansiel hjemmel kunne have været retligt relevant for den pågældende res-

sortminister, såfremt der havde været

udbetalt

tempobonus forud for tilvejebringelse af finansiel

hjemmel til tempobonus. Der findes righoldig statsretlig litteratur herom

Dette er imidlertid ikke sket.

Jeg henviser her til, at det samlede statsregnskab for 2020 den 5. maj 2022 blev godkendt af

Folketinget efter indstilling fra statsrevisorerne, idet regnskabet ifølge Rigsrevisionens beretning ”

alle væsentlige henseender [er] rigtigt, og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevil-

lingerne

.”

Statsrevisorernes indstilling til godkendelse er en bekræftelse på, at de som krævet i Grundlovens

§ 47, stk. 2, har gennemgået det af Rigsrevisionen reviderede statsregnskab og påset, at ”samtlige

statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i fi nansloven eller

anden bevillingslov.”

Hverken Rigsrevisionen, statsrevisorerne eller Folketinget har således været af den opfattelse, at

der i 2020 er afholdt udgifter til tempobonus uden finansiel hjemmel, jf. Grundlovens § 46, stk. 2.

Herved må det lægges til grund, at der ikke i 2020 er udbetalt tempobonus uden finansiel hjemmel

hertil.

Når kommissionen således lægger vægt på, at der ifølge kommissionen ikke var finansiel hjemmel

til tempobonus den 3. og 4. november 2020, er dette uden retlig relevans f or den ansvarlige res-

sortminister, og i særdeleshed for en finansminister. Afgørende er i stedet, om der forelå finansiel

hjemmel, da tempobonus blev udbetalt til minkavlerne.

Spørgsmålet om finansiel hjemmel kunne herudover have været retligt relevant for ressortministe-

ren, hvis Finansudvalget ikke efterfølgende havde tiltrådt det aktstykke, der tilvejebragte grundla-

get for finansiel hjemmel til tempobonus

. Aktstykket er således ressortministerens beskyttelse

mod såvel politisk som retligt ansvar i tilfælde af, at et eventuelt senere parlamentarisk flertal for

Se eksempelvis Jens Peter Christensens grundige gennemgang af de tre første rigsretssager i anden halvdel

af 1800-tallet, som alle i deres kerne var bevillingsretlige, idet de vedrørte spørgsmålet om en fagminister kan

være berettiget til at disponere bevillingsmæssigt på forventet efterbevilling (Ministre og embedsmænd, Plig-

ter og Ansvar, 2022, s. 83ff).

Jf. s. 5 i endelig betænkning fra statsrevisorerne februar 2020

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2020 (ft.dk).

Jf. herved aktstykke 168/2001, der fremgår af tillægsekstrakt 12, s. 241.

178

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

en tillægsbevillingslov ikke kan opnås

. Var aktstykket således ikke blevet tiltrådt, ville der for

ressortministeren være risiko for et politisk ansvar.

Når der er tale om at give et tilsagn om afholdelse af en udgift, vil tilstedeværelsen af finansiel

hjemmel således først være retligt relevant, hvis der ikke efterfølgende (inden udbetaling) opnås

finansiel hjemmel.

Jeg bemærker herved, at aktstykke 168/2021 blev tiltrådt af et enigt Finansudvalg med undtagelse

af Enhedslisten. Enhedslistens medlem stemte imod forslaget, da partiet ikke kunne støtte forskud

på erstatning til minkavlere i zone 3, men man støttede i øvrigt udbetaling af tempobonus .

Også Venstre og Konservative stemte for forslaget, men tilkendegav dog følgende:

”Venstres og Det Konservatives Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at støt-

ten til dette aktstykke ikke ændrer ved, at der ikke var hjemmel til hverken aflivningen

af mink eller løftet om tempobonus da hjemlen først blev tilvejebragt med vedtagelsen

af L 77.”

Dette fremgår af det tiltrådte aktstykke

Det bemærkes, at aktstykket ville have opnået tilslutning uden Venstre, Konservative og Enhedsli-

sten, idet disse 3 partier tilsammen har 7 ud af 17 medlemmer af Finansudvalget (Venstre med 5

og de to øvrige partier med hver 1 medlem).

Uanset de nævnte bemærkninger, var der således flertal for aktstykket, og enighed i udvalget om

at meddele finansiel hjemmel til tempobonus.

Der forelå således finansiel hjemmel på det retligt relevante tidspunkt, nemlig da tempobonus blev

udbetalt til minkavlerne. Der har dermed ikke manglet finansiel hjemmel på noget retligt relevant

tidspunkt, hvorfor der ikke i forhold til finansminister Nicolai Wammen kan lægges vægt på hans –

påståede – kendskab til finansiel hjemmel den 3. november 2020.

Jeg bemærker afslutningsvist, at jeg ikke med ovenstående har forholdt mig til, hvornår materiel

hjemmel til tempobonus skal foreligge, jf. legalitetsprincippet

4.1.3

Betydningen af, at der var tale om et nyt tiltag

Som anført ovenfor i afsnit 4.1.1, skal en udgift for at kunne afholdes have hjemmel i finanslov,

midlertidig bevillingslov, tillægsbevillingslov eller via aktstykke tiltrådt af Finansudvalget.

Der kan ikke sættes lighedstegn mellem nye tiltag og behov for et aktstykke ti ltrådt af Finansud-

valget (eller andre tiltag, der kræver parlamentarisk flertal). At tempobonus var et nyt tiltag, er

dermed ikke ensbetydende med, at finansiel hjemmel skulle tilvejebringes via aktstykke i Finans-

udvalget eller på anden vis. Jeg henviser til Budgetvejledning 2016, hvor der på side 80-81 oplistes

en lang række tilfælde, hvor der ”

i bevillingsreglerne [er] hjemmel til at foretage nye eller ændrede

Se hertil eksempelvis Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1964, s. 384 om betydningen af Finansud-

valgets godkendelse af aktstykker: ”Forklaringen paa denne Praksis ligger i, at Regeringen (Ministrene) gen-

nem politisk Tilslutning fra Rigsdagens Side har kunnet sikre sig mod at blive draget til Ansvar, politisk eller

retligt, for Udgifternes Afholdelse.”, samt Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, s. 832-833.

Se tillægsekstrakt 12 s. 245.

Da der er tale om en incitamentsordning, vil der bl.a. skulle sondres mellem faktisk forvaltningsvirksomhed

(ved frivillige serviceydelser) og udstedelse af retsakter, der skaber rettigheder og forpligtelser for borgerne.

179

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

oplistede eksempler er lovbundne udgifter.

dispositioner i løbet af et finansår i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven

”. Et af de

At der ikke kan sættes et sådant lighedstegn tydeliggøres ved gennemgang af statens regnskab for

2020, hvortil den angiveligt manglende finansielle hjemmel hører.

Rigsrevisionen havde for statsregnskabet for 2020 ikke anmærkninger til Miljø- og Fødevaremini-

steriets regnskab

Det fremgår i øvrigt, at

”

Folketinget har bevilget ca. 94 mia. kr. i ekstraordinære udgifter til statens håndtering

af den globale COVID-19-pandemi i 2020. Bevillingerne er givet via aktstykker i løbet

af finansåret

.”

samt at:

”

Finansministeriet har oplyst, at oversigten ikke omfatter en ekstraordinær udgift på

knap 2 mia. kr., som Fødevarestyrelsen har afholdt på konto § 24.32.14. Erstatninger

ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger m.m. Ud-

giften vedrører forpligtelser til erstatninger for dyr og driftstabserstatning til minkejere

i besætninger smittet med COVID-19 og udgifter vedrørende påbuddet om at aflive

besætninger inden for 7,8 km af en smittet besætning. Udgiften på knap 2 mia. kr.

fremgår ikke af tillægsbevillingsloven, eftersom udgiften er afholdt på en lovbunden

bevilling

.”

Nogle nye tiltag havde således bevillingsmæssig hjemmel på lovbundne bevillinger, mens andre

ikke havde.

Fødevarestyrelsen har således i 2020 har afholdt udgifterne på 2 mia. kr. til udbetaling af erstatning

til minkavlere for aflivninger, på en lovbunden bevilling, som dermed ikke har finansiel hjemmel via

et aktstykke tiltrådt af Finansudvalget. Som det fremgår på s. 23 i regnskabet, er beløbet anvendt

til udbetaling af erstatning til minkavlere for aflivninger, både før og efter zoneinddelingen

På side 35 fremgår, at der af det samlede beløb på ca. 94 mia. kr., der er givet finansiel hjemmel

til via aktstykker, er bevilget kr. 646,1 mio. til Miljø- og Fødevareministeriet.

Det vil sige, at der i 2020 via aktstykker er bevilget 646,1 mio. kr. i ekstraordinære udgifter til

statens håndtering af Covid-19-pandemien i 2020 til hele Miljø- og Fødevareministeriets område.

Herudover har alene Fødevarestyrelsen afholdt knap 2 mia. kr. på en lovbunden bevilling. Dette

beløb har finansminister Nicolai Wammen på vegne af regeringen og i nødvendigt omfang med

involvering af ØU, ved sin godkendelse tilkendegivet regeringens politiske prioritering af, uden i

øvrigt at være involveret i, hvori den finansielle hjemmel bestod, helt i overensstemmelse med

ministerialsystemet og mangeårig praksis i Finansministeriet.

Dette beløb omfattede det nye tiltag, som zoneinddelingen bestod i, og som Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet fandt såvel materiel som finansiel hjemmel til i den dagældende lov om hold af dyr samt

dertilhørende lovbunden bevilling, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.

Jf.

Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020 (rigsrevisionen.dk)

s. 3.

Ibid s.34.

Se nærmere herom i Fødevarestyrelsens regnskab for 2020, s. 23 (

Ã–rsrapport 2020 FÃ¸devarestyrel-

sen{F2#128823#5#109014#5}.pdf (foedevarestyrelsen.dk).

180

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Dette understreger med stor tydelighed, at der ikke er grundlag for et ræsonnement om, at et nyt

tiltag medfører et behov for tilvejebringelse af en finansiel hjemmel via aktstykke eller på anden

vis. Dermed er der heller ikke grundlag for en vurdering, der lægger til grund, at finansminister

Nicolai Wammen på baggrund af, at tempobonus var et nyt tiltag, skulle være bekendt med, endsige

at dette skulle indikere, at finansiel hjemmel hertil ikke forelå.

Kommissionen synes yderligere at lægge vægt på det af en række embedsmænd – korrekt – for-

klarede om betydningen af en finansministers tilkendegivelse af regeringens budgetmæssige prio-

ritering, og at en sådan tilkendegivelse ikke indebærer en finansiel hjemmel

En af disse afhøringer nævner således som eksempel, at en finansiel hjemmel kan tilvejebringes

ved et aktstykke, der skal godkendes i Finansudvalget, og kommissionen synes at forudsætte, at

dette er den eneste – eller sædvanlige – finansielle hjemmel, når der er tale om nye tiltag.

Det er imidlertid, som statens regnskab for 2020 med stor tydelighed illustrerer, ikke usædvanligt,

at finansiel hjemmel allerede foreligger, når finansministeren tilkendegiver en budgetmæssig prio-

ritering til uforudsete udgifter i et fagministerium.

Jeg henviser til forklaringen fra en afdelingschef i Finansministeriet, hvoraf fremgår følgende:

”Afhængig af, om der er bevillingsmæssige hjemler på finansloven eller ej, vil der skulle

udarbejdes et aktstykke”

En bevillingsmæssig hjemmel på finansloven findes ved kombination af et bev illingstal i en tabel og

en forklarende anmærkningstekst på den relevante finanslovskonto. Således fremgår på finansloven

for 2020 under § 24, der vedrører Miljø- og Fødevareministeriet, et bevillingstal 24.32.14, Erstat-

ninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger mm. (Lovbun-

den), med følgende tekstanmærkning:

I forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og visse zoonoser

samt ved aflivning i forbindelse med kontrol med anvendelse af medicin til husdyr ydes

der erstatning ved aflivning af dyr og destruktion af foder mv. og godtgørelse for ud-

gifter til indsendelse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver og erstatning til hel

eller delvis dækning af driftstab.

”

Dette er relevant for den beslutning, der blev truffet på CU-mødet den 1. oktober 2020, om at

iværksætte den zoneinddeling, der indebar aflivning af raske mink i zoner. Dette var et helt nyt

tiltag i bekæmpelsen af Covid-19 i mink, som endte med at hjemle aflivning af ca. 10 mio. mink ud

af den samlede bestand på ca. 14 mio. mink i 2020

. Finansminister Nicolai Wammen godkendte

samme dag den økonomiske prioritering forbundet med zoneaflivningerne på ca. 500 mio. kr., som

var estimatet på dette tidspunkt

Det var i øvrigt finansminister Nicolai Wammen, der på ØU-mødet 30. september 2020 bad om, at

man allerede dagen efter på CU-mødet 1. oktober 2020 tog stilling til de nye tiltag, i stedet for som

ellers planlagt

at vente med at tage emnet op til CU-mødet ugen efter

. I samme forbindelse bad

Jf.

henvisning hertil s. 2, 3. afsnit i høringsdokumentet.

s. 596 i forklaringsdokumentet.

Finanslov for finansåret 2020, Tekst og tekstanmærkninger, § 24, s. 106,

PUBL (fm.dk)

tillægsekstrakt 6, s. 690

tillægsekstrakt 3, s. 1048.

ekstrakten s. 847.

hertil forklaringsdokumentet s. 790.

181

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

han om, ”

at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne

komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle mink ned.

”

Det viser en proaktiv finansminister, der udviste rettidig omhu og fik ØU og de relevante fagmini-

stres tilsagn om at ville forberede den nødvendige værktøjskasse , så man var forberedt på alle

scenarier. Finansminister Nicolai Wammen modtog ikke på noget tidspunkt oplysninger om, at de

nødvendige forberedelser ikke var foretaget.

I medfør af den nævnte § 24.32.14 på finansloven for 2020 med tilhørende tekstanmærkning, var

der bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til bl.a. erstatning til minkavlerne, og derfor ikke

behov for udarbejdelse af et aktstykke, da finansminister Nicolai Wammen godkendte, at regeringen

ville disponere 500 mio. kr. til det tiltag, der indebar aflivning af raske mink i zoner.

Finansminister Nicolai Wammens godkendelse indebar en tilkendegivelse af, at regeringen i den

overordnede statslige økonomi ville prioritere at afsætte kr. 500 mio. til bekæmpelse af Covid -19

med det nævnte tiltag.

Kommunikationen med departementschef Peter Steensgaard Mørch i den forbindelse illustrerer fi-

nansministerens involvering i budgetmæssig henseende. Således godkendte finansminister Nicolai

Wammen den pågældende økonomiske prioritering, og orienterede regeringens ØU herom

, idet

de af regeringens ministre, der er medlemmer af ØU, på den måde blev involveret i den økonomiske

disposition forbundet hermed.

Den eventuelt fornødne tilvejebringelse af en finansiel hjemmel, var han i overensstemmelse med

Finansministeriets helt sædvanlige praksis ikke involveret i.

Finansminister Nicolai Wammen blev således

ikke

involveret i ressortministeriets overvejelser og

undersøgelser af den finansielle hjemmel, hvor det den 16. september 2020 af ressortministeriet

vurderedes, at der ikke var juridisk og dermed heller ikke finansiel hjemmel til det nye tiltag med

zoneinddeling og aflivning af raske mink

. Han blev ej heller involveret i, at Fødevarestyrelsen den

30. september 2020 vurderede, at der nu var tilvejebragt hjemmel til nedslagning af raske mink i

zoner

Som bemærket ovenfor, blev den finansielle hjemmel til udbetaling af erstatning til minkavlerne

tilvejebragt ved lovmæssig bevilling og dermed

ikke

via et aktstykke til Finansudvalget.

På tilsvarende vis som med den økonomiske ramme til zoneinddelingen, godkendte finansminister

Nicolai Wammen den 3. november 2020 den økonomiske prioritering til tempobonus, da han god-

kendte notatet om tempobonus.

Hvorvidt henholdsvis zoneinddeling og tempobonus var ”nye tiltag”, spiller ikke nogen rolle for

denne godkendelse, der i stedet sikrer regeringens overordnede økonomiske prioritering.

Der er på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at vurdere eller antage, at det faktum , at

tempobonus var et nyt tiltag, over for finansminister Nicolai Wammen kunne indikere, at der mu-

ligvis ikke var hjemmel hertil.

Jf.

hovedekstrakten s. 1097.

i øvrigt forklaringsdokumentet s. 837 om baggrunden for orienteringen af ØU.

hovedekstrakten s. 441-442, s. 676 og s. 687 samt tekstanmærkningen ovenfor.

hovedekstrakten s. 928, 4. og 5. afsnit

182

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Finansminister Nicolai Wammen forklarede i sin afhøring med billedsproget om de to nøgler, der

skal til, når et fagministerium ønsker at afholde udgifter, at finansministerens første nøgle gav grønt

lys fra regeringen til, at et fagministerium kan gå videre med en sag. Fagministeriet skal herefter

dreje nøgle nr. 2, og finde de nødvendige hjemler, hvilket forudsætter Folketingets flertal, enten i

allerede gældende lovgivning/aktstykke eller ved vedtagelse af ny lovgivning/aktstykke. Den ene

nøgle er således på regeringsniveau, mens den anden nøgle er på parlamentarisk niveau. Afhængig

af den konkrete situation kan finansministeren i forbindelse med nøgle nr. 1 involvere øvrige mini-

stre i regeringen, typisk via ØU eller KU.

Denne forklaring og dette billedsprog var ikke svar på et spørgsmål om, hvad finansminister Nicolai

Wammens reaktion måtte være i den pågældende situation, hvor han tilkendegav en budgetmæssig

prioritering af, at man kunne fortsætte arbejdet med at undersøge mulighederne for en tempobo-

nus. Det var en redegørelse for, hvad hans godkendelse indebar og en uddybning af, hvad den

ikke

indebar. Det var ikke et svar på, hvordan han reagerede på, at tempobonus var et nyt tiltag .

Finansminister Nicolai Wammen oplyser, at hans reaktion på, at tempob onus var et nyt tiltag, var,

at han vurderede de økonomiske implikationer heraf og tog stilling til, at det var en hensigtsmæssig

økonomisk disposition, som kunne prioriteres budgetmæssigt. Da han tilkendegav dette om formid-

dagen den 3. november 2020, var tempobonus et tiltag rettet mod zone 1 og 2, og med et omkost-

ningsskøn på 80 mio. kr. Finansminister Nicolai Wammen har ikke i den forbindelse - helt i over-

ensstemmelse med sædvanlig praksis - forholdt sig til og kan ikke formodes at forholde sig til den

finansielle hjemmel.

Senere på dagen blev det besluttet, at der skulle være KU-møde samme aften, og notatet om

tempobonus gennemgik en større revision i Miljø- og Fødevareministeriet

og indgik i sagen på KU-

mødet som et af Miljø- og Fødevareministeriets forslag til, hvordan aflivningshastigheden kunne

øges

. Dette blev godkendt på KU-mødet.

Finansminister Nicolai Wammen har ikke i den forbindelse forholdt sig til og kan ikke formodes at

forholde sig til den finansielle hjemmel, når et ressortministerium foreslår et tiltag uden at gøre

opmærksom på, at tiltaget mangler hjemmel.

Finansminister Nicolai Wammen blev ikke herefter involveret i, hvordan tempobonus skulle udfor-

mes konkret og kommunikeres til minkavlerne efterfølgende, herunder om tiltaget overhovedet var

relevant for minkavlerne, og har derfor heller ikke senere modtaget oplysninger, der kunne indikere,

at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus den 4. november 2020 .

4.1.4

En finansministers rolle i forbindelse med Finansministeriets godkendelse af

aktstykker

Kommissionens vurdering synes at bygge på en underliggende præmis om, at en finansminister

sædvanligvis er involveret i Finansministeriets godkendelse af aktstykker inden fremsendelse til

Finansudvalget samt på en opfattelse af Finansministeriets rolle i henseende til aktstykker, der ikke

afspejler årelang praksis i Finansministeriet.

Se hertil hovedekstrakten s. 1816f.

Se notatet i dets endelige udformning i hovedekstrakten s. 1895f. Se også Miljø- og Fødevareministeriets

bilag 2 til KU-sagen, hvor tempobonus foreslås på s. 2, 2. afsnit, jf. tillægsekstrakt 4, s. 262

183

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

Jeg henviser til Økonomistyrelsens beskrivelse af Finansministeriets behandling af aktstyk ker

samt til Udvidet notat til statsrevisorerne om Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med

bevillingsansøgninger til Finansudvalget fra Rigsrevisor Henrik Otbo

Det følger heraf, at Finansministeriet efter henvendelse fra et fagministeriu m godkender aktstykker

ud fra finans- og udgiftspolitiske synsvinkler, samt en budgetteknisk og bevillingsretlig synsvinkel

for at sikre, at de er i overensstemmelse med gældende regler og i øvrigt formelt og teknisk er i

orden og forståelige.

Det fremgår også, at det er de enkelte ministerier, der står inde for beskrivelsen af sagsforholdene

i aktstykker

. Finansministeriet bistår i øvrigt med at vurdere, om dispositionen skal forelægges

ved aktstykke, eller om dispositionen kan afvente bevilling på finansloven for det efterfølgende år.

Som nævnt ovenfor i afsnit 4.1.1, godkendes aktstykker i henhold til sædvanlig praksis i Finansmi-

nisteriet i det relevante budgetkontor og en kommitteret.

Andre ministeriers aktstykker og tidspunktet for oversendelse heraf til Finansudvalget, forelægges

som udgangspunkt ikke for finansministeren, og dette er heller ikke sket i dette tilfælde i forhold

til tempobonus til mink.

Jeg henviser yderligere til en mail fra en kontorchef i Finansministeriet den 11. december 2020 til

en afdelingschef i Finansministeriet med kopi til en daværende fuldmægtig i Finansministeriet,

hvoraf det i forbindelse med et andet aktstykke fremgår

”

Vi – Casper – har brugt meget tid på aktstykke om mink. Der er ok fra Hanne L

, og

vi er trygge efter nu lang proces. Normalt godkender AC ikke. Vil du i dette tilfælde

lige tales igennem det inden endeligt go

?”

Det omhandlede aktstykke er det flere gange omtalte aktstykke 131/2020 af 11. december 2020,

fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet, der ved tiltrædelse fra Finansudvalget den 17. december

2020 gav finansiel hjemmel til udgifter til aflivning, destruktion og andre udgifter relateret til smit-

tede mink (dog ikke erstatning og tempobonus)

Finansminister Nicolai Wammen har i overensstemmelse med sædvanlig praksis i Finansministeriet

ikke

været involveret i Finansministeriets godkendelse af det aktstykke, der skulle forelægges for

Finansudvalget for at opnå finansiel hjemmel til tempobonus.

Finansministeriets behandling af aktstykker (oes.dk)

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 6: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorern e om

Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med bevillingsansøgninger til Finansudvalget (ft.dk)

Se eksempelvis tillægsekstrakt 3, s. 409 nederst, hvor paragrafredaktøren i Finansministeriet til en embeds-

mand i Miljø- og Fødevareministeriet skriver: ”Det er helt afgørende, at I kan stå på mål for hjemmelsspørgs-

mål, herunder ift. zonerne. Det er jeres ansvar som underskrivende ministerium – og det er ikke nok, at det

er blevet nævnt for FVST og FMN som en service. Vi er også nødt til at have JM og FMN med i loop parallelt

når det er beløb i den her størrelsesorden. Endelig giver tabellen giver fint overblik over det, vi tidligere har

drøftet, men jeg har behov for en klar tilkendegivelse fra jer om, at intet falder mellem stole, hvis vi fremsen-

der aktstykke nu.” Se i øvrigt den samlede e-mailkorrespondance om aktstykket på side 407-411.

Jf. Tillægsekstrakt 3, s. 564, hvoraf også fremgår, at aktstykket havde været drøftet på departementschefs-

niveau i Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet, da de pågældende embedsmænd i Finansministeriet

havde spurgt til hjemler.

”Hanne L” er kommitteret Hanne Lyngesen med ansvar for bl.a. godkendelse af aktstykker.

Jf.

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk131/20201_aktstk_afgjort131.pdf

184

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Der er i øvrigt hverken i Finansminister Nicolai Wammens forklaring, departementschef Peter Ste-

ensgaard Mørchs forklaring, andre vidners forklaringer eller det skriftlige materiale i kommissionen

i øvrigt, noget som helst grundlag for at antage, at finansminister Nicolai Wammen har været

involveret i godkendelse af aktstykke 168/2021, der etablerede finansiel hjemmel til tempobonus

(eller andre aktstykker).

At finansminister Nicolai Wammen ikke forud for eller i forbindelse med godkendelse af notat om

tempobonus havde været involveret i godkendelse af et aktstykke vedrørende tempobonus, er så-

ledes ikke en oplysning, der kunne indikere, at der ikke var finansiel hjemmel hertil, idet aktstykker

sædvanligvis ikke ville involvere finansminister Nicolai Wammen.

4.1.5

Konklusion og opfordring

Jeg skal

anmode

kommissionen om at foretage en fornyet bevisvurdering, hvor der tages højde

for:

(a)

(b)

(c)

at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus, da denne blev udbetalt

at dette er det relevante tidspunkt for vurdering af tilstedeværelse af finansiel hjem-

mel

at det i bevisvurderingen af, hvornår finansminister Nicolai Wammen blev gjort be-

kendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjem-

mel til tempobonus, ikke bør tillægges vægt, at tempobonus var et nyt tiltag

at finansminister Nicolai Wammen ikke er involveret i Finansministeriets godken-

delse af aktstykker, og ikke var involveret i godkendelse af aktstykke 168/2021.

(d)

FINANSMINISTER NICOLAI WAMMENS KENDSKAB TIL DEN FINANSIELLE

HJEMMEL TIL TEMPOBONUS

Jeg har nedenfor indsat tekstudsnit fra forklaringsdokumentet, der indeholder finansminister Nicolai

Wammens forklaringer relateret til hjemmel.

S. 835:

Adspurgt om et bilag til ØU-mødet den 30. september 2020, der nævnte hjemler til

andre tiltag end aflivning af alle mink:

”Han fik en sag, hvor der er nogle overvejelser, og det, som han forholdt sig konkret

til forud for mødet den 30. september 2020, var indstillingspunkterne. Der kan være

alt muligt andet, som foregår mellem ministerierne. Helt grundlæggende er hans fokus,

at bundlinjen skal passe. Han og Finansministeriet koncentrerer sig ikke om hjemmel,

det ligger hos fagministeriet, som også har ansvaret herfor.”

S. 842:

Adspurgt om hans godkendelse af notat om tempobonus:

”Den første lås var låst op, idet han gav grønt lys til, at Miljø - og Fødevareministeriet

kunne afsøge mulighederne med branchen. Herefter, og hvis det skulle sættes i værk,

185

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle arbejde vi-

dere, herunder med hjemmel.”

S. 846:

Adspurgt om drøftelser af hjemmelsspørgsmål på KU-mødet den 3. november 2020:

”Hjemmelsspørgsmålet til aflivning af alle mink blev ikke drøftet på mødet. Hjemmels-

spørgsmålet i forhold til kompensation og erstatning blev ikke berørt, som han husker

det, selvom det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse. Omvendt kan

han ikke anfægte, om det blev nævnt.”

S. 847:

Adspurgt hvornår han første gang fik kendskab til, at der ikke var hjemmel til aflivning

af alle mink:

”Han hørte første gang om hastelovforslaget søndagen den 8. november 2020 om ef-

termiddagen. Dels så han på sin telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort

efter ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret om, at der var et

problem, og at der skulle laves en hastelov. De var begge overraskede over, at der ikke

havde været styr på det, men nu handlede det om at få styr på det. De var overraskede

over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde haft styr på, om der var hjemmel til

den beslutning, som der var blevet truffet. Det er grundviden i et ministerium, at man

skal have hjemmel til de beslutninger, som der træffes, og han kan ikke mindes, at det

er sket før i hans tid som minister. Han kan ikke huske, om han blev ringet op af sin

departementschef før eller efter, at han fik en e-mail om, at der var en hastelov på

vej.”

S. 847:

”Forespurgt, om der skal være en hjemmel, når der træffes en politisk beslutning, har

han forklaret, at når de sad på et KU-møde og besluttede den model, de gjorde, og der

ikke var nogen, som gjorde opmærksom på en hjemmelsproblematik, så må man gå

ud fra, at der var styr på hjemmel. Efterfølgende burde Miljø- og Fødevareministeriet

have rejst flaget, hvis de mente, at der ikke var hjemmel. Man kan godt på et KU-møde

beslutte en politisk retning, og så er det relevante fagministerium, som har ansvaret

for at sikre den politiske opbakning. Det er det enkelte ministeriums ansvar at gøre

dette. Ingen nævnte noget om hjemmel på KU-mødet og ingen henviste til bilag 2 og

bilag 2 a.”

S. 848:

”Forespurgt af kommissionen har han forklaret, at udgangspunktet er, at det konkrete

fagministerium har ansvaret for, at juraen er på plads, og hvis dette fagministerium

har betænkeligheder i forhold hertil, så skal fagministeriet sige til. Han er som

finansminister nødt til at have tillid til, at de fagministerier, hvis sager behandles, har

styr på juraen. Set i lyset af, at de på ØU-mødet den 30. september 2020 bad om, at

der blev lavet en værktøjskasse i forhold til alle scenarier, gik han ud fra, at tin gene

186

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

var tænkt grundigt igennem, og at der var styr på juraen i Miljø- og

Fødevareministeriet.”

”Forespurgt om stemningen på KU-mødet var så alvorlig, at man sad og trykkede sig

og ikke turde komme frem med oplysninger om hjemmelsmæssige bekymringer, har

han forklaret, at han havde en klar forventning om, at man på mødet kom frem med

oplysninger, som var centrale for de beslutninger, der blev truffet. Det er det ansvar

man har, hvad enten man er minister eller embedsmand. De, som sidder i lokalet, har

det ansvar, fordi de har de højeste stillinger i Danmark.”

S. 849:

”På KU-mødet den 3. november 2020 ville det have været på sin plads, at det

fagministerium, som havde viden om hjemmelsproblematikken, var kommet frem med

oplysningen herom. Hvis det var blevet oplyst, at der var problemer med hjemlen,

måtte man sikre sig, at hjemlerne var på plads, før beslutningen blev sat i værk. De

traf en politisk beslutning om at slå alle mink ned. Det var Miljø- og

Fødevareministeriets opgave at sikre sig, at formalia var på plads, ligesom det var Miljø-

og Fødevareministeriet, som skulle implementere beslutningen. Der er ministerialstyre

i Danmark, og det juridiske ansvar påhviler Miljø- og Fødevareministeriet.

S. 850:

”Adspurgt af kommissionen har han forklaret, at hvis der sad nogen på KU-mødet og

havde en viden om hjemmel, så gik han ud fra, at de sagde til. Ansvaret for juraen

ligger hos fagministeriet, og de øvrige må kunne gå ud fra, at det er i orden, hvis der

ikke bliver sagt noget. Man kunne godt have nået at sige til i løbet af den 4. november

2020.”

ooOoo

Der er i det af finansminister Nicolai Wammen forklarede ikke noget grundlag for at lægge til grund,

at han på noget tidspunkt har modtaget oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var

hjemmel til tempobonus.

Tværtimod forklarede han som det fremgår af ovennævnte, at han var overrasket, da han modtog

oplysning om, at der ikke var hjemmel til aflivninger.

Som redegjort for, kan det faktum, at tempobonus var et nyt tiltag, ikke anses som e n oplysning

der kunne indikere manglende hjemmel.

Finansminister Nicolai Wammen var ikke klar over eller bekendt med, at der ikke var finansiel

hjemmel til tempobonus den 3. november 2020.

Finansminister Nicolai Wammens forklaring om betydningen af hans g odkendelse af notatet om

tempobonus, gav ikke en beskrivelse af, hvilke tanker han gjorde sig om hjemmel på det

187

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

pågældende tidspunkt. Den indeholdt derimod en forklaring om ansvarsfordelingen, nemlig at det

er finansministeren, der godkender prioriteringen og fagministeriet, der undersøger

hjemmelsspørgsmål, enten ved at konstatere, at en sådan hjemmel er til stede eller ved at

tilvejebringe en sådan, hvis dette ikke er tilfældet.

Hertil kommer, at selv hvis finansminister Nicolai Wammen havde overvejet eventuelle

hjemmelsspørgsmål, ville han have grund til at antage, at sådanne var håndteret.

Jeg henviser til, at han på et ØU-møde den 30. september 2020 med deltagelse af Miljø- og

Fødevareministeriet, i tillæg til nogle beslutningspunkter af relativ mild karakter, bad om yderligere

tiltag, bl.a. på baggrund af indspark fra mødedeltagerne. Han bad også om, at emnet blev taget op

allerede næste dag på CU med henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål, som endte

ud i zoneinddelingen med aflivning af raske mink i zoner. Yderligere bad finansminister Nicolai

Wammen eksplicit sine kolleger i henholdsvis Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om, ”

der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne komme, lige fra

den lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle mink ned. Det var i særlig grad Miljø -

og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i værk, sådan at

man var klar, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt

.”

Uddybende forklarede han, at ØU sammen med de pågældende ressortministre besluttede, at der

skulle påbegyndes et arbejde, således at det, der var relevant for dem, var klart til den dag, hvor

der måtte være brug for det.

Konklusionerne på mødet tilsluttede alle mødedeltagere sig.

Herved har finansminister Nicolai Wammen haft anledning til at antage, at den efterspurgte

”værktøjskasse” var forberedt

, og han modtog på intet tidspunkt herefter informationer om, at

det modsatte skulle være tilfældet. Også i lyset af dette har der ikke været nogen anledning for

finansminister Nicolai Wammen til at antage, at der forelå hjemmelsproblematikker.

Den viden, som finansminister Nicolai Wammen af kommissionen antages at have om forhold i et

ressortministerium, forudsætter retlige subsumptioner, som ikke bør kræves af andre end de an-

svarlige herfor i de respektive ressortministerier. Det er således kun Finansministeriets embeds-

mænd, der med en høj grad af sikkerhed kan foretage de nødvendige subsumptioner i forhold til

hjemler inden for eget område, ligesom det må forudsættes, at det er ressortministeriers embeds-

mænd, der kan foretage disse subsumptioner inden for hver deres område (med bistand fra em-

bedsmænd i Finansministeriet, ikke finansministeren, i forhold til bevillingstekniske og bevillings-

retlige forhold i nødvendigt omfang), hvilket Justitsministeriets overvejelser om finansiel hjemmel i

aktstykke 123/2000

viser med stor tydelighed.

Jeg skal anmode kommissionen om at lægge vægt på ovenstående i sin bevisvurdering.

Se i det hele forklaringsdokumentet side 835-836 samt s. 839.

Jf. også forklaring herom som gengivet i forklaringsdokumentet s. 848-849.

Se ovenfor ved og med note 5, 6 og 7.

188

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

TEKSTNÆRE BEMÆRKNINGER

Jeg har følgende mere tekstnære bemærkninger til afsnittet med vurderingen af finansminister

Nicolai Wammen:

6.1

Side 1, 2 afsnit

På side 1, 2. afsnit er en gengivelse af finansminister Nicolai Wammens redegørelse for betydningen

af den budgetgaranti, som finansministeren har givet i forhold til tempobonus. Gengivelsen er

ufuldstændig, idet det ikke fremgår, at såvel bevillingsmæssig som materiel hjemmel kan foreligge,

når en budgetmæssig godkendelse gives af finansministeren, hvilket eksempelvis var tilfældet ved

godkendelse af udgifter til aflivning i zoner, jf. ovenfor s. 11-12.

Jeg skal anmode om, at dette tilføjes.

6.2

Side 1, 3. afsnit

På side 1, 3. afsnit fremstår det som om, at ”gule sager” hhv. ”bøvlede sager” er begreber, der

anvendes fast i Finansministeriet, hvilket ikke er tilfældet. Begreberne fremgår således kun i en

enkelt mail relateret til Finansministeriet

. Det fremstår som om, at begrebet af kommissionen

forveksles med ”gule sager”, som anvendes i Statsministeriet

Jeg skal anmode om, at teksten herom udgår.

6.3

Side 1, 4. afsnit

På side 1, 4. afsnit, fremgår følgende:

”Den 26. september 2020 skrev embedsmænd i Finansministeriet på afdelings- og kon-

torchefsniveau vedrørende aflivning af alle mink, at de ”i denne omgang ikke [er] gået

dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten … og lovhjemlen (det kræver lov-

ændring af aflive minkene + forbyde import af nye mink)”.

Den pågældende email

er skrevet og afsendt af én embedsmand, som var souschef.

Det fremgår også, at finansminister Nicolai Wammen ikke deltog i korrespondancen og ej heller

modtog en kopi. Det er i lyset heraf ikke klart, hvilken relevans det har for finansminister Nicolai

Wammen, at en souschef den 26. september 2020 skrev som anført til sin afdelingschef.

Jeg anmoder i lyset heraf om, at teksten udgår.

6.4

Side 1, 5. afsnit

På side 1, 5. afsnit fremgår det, at finansminister Nicolai Wammen den 27. september 2020 fra sin

ministersekretær modtog en mail til brug for et såkaldt ”vendemøde”, og at mailen var vedhæftet

et bilag.

Jf. hovedekstrakten s. 646.

Se fx tillægsekstrakt 4 s. 6 samt forklaringsdokumentet s. 332, 1. afsnit .

Se hovedekstrakten s. 685.

189

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

I samme afsnit henvises til, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at det typisk ikke vil

være sådan, at man foretager en gennemgang af et bilag, hvorved det fremstår som om, at han

forholder sig til det omtalte vendemøde. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der i stedet er tale

om en beskrivelse af, hvordan et ØU-møde typisk foregår. Finansminister Nicolai Wammen forkla-

rede således følgende

”Formålet med et ØU-møde er at give en politisk retning og tage en politisk beslutning,

hvorefter det er de relevante fagministerier, som arbejder videre med sagen. Det vil

ikke typisk være sådan, at man foretager en gennemgang af et bilag.”

Jeg anmoder om, at dette tilrettes.

Når det i øvrigt fremgår, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at Finansministeriet ikke

koncentrerer sig om hjemmel, bemærkes det, at Finansministeriet ikke koncentrerer sig om hjem-

mel uden for eget ressortområde, hvilket bør tilføjes.

6.5

Side 2 øverst

På side 2 øverst fremgår, at den økonomiske ramme forbundet med zonerne var steget fra 9,8 mio.

kr. til ca. 500 mio. kr.

Dette er ikke korrekt.

De tidligere estimerede 9,8 mio. kr. relaterede sig

ikke

til zonerne, men skulle derimod dække

indsatserne for at styrke den smittebeskyttende indsats, opnå hurtigere detektion af smitte i mink-

besætninger og flere tests af personer med relation til minkbesætninger, jf. det oven for omtalte

bilag

, som er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet.

Zoneaflivninger var et helt nyt tiltag, der er beskrevet i cover og bilag til CU-mødet den 1. oktober

2020

. De samlede omkostninger til aflivning, erstatning og rengøring mv. af yderligere 94 besæt-

ninger, kunne ifølge dokumenterne beløbe sig til ca. 524 mio. kr.

Jeg anmoder kommissionen om at ændre teksten, så det ikke fremstår som om, at de 9,8 mio. kr.

havde med zoneaflivningerne at gøre, og så det fremgår, at zoneaflivningerne var et nyt tiltag.

6.6

Side 2, 2. afsnit

Det fremgår på side 2, 2. afsnit, at finansminister Nicolai Wammen om formiddagen den 3. novem-

ber 2020 godkendte et notat om tempobonus af 2. november 2020 udarbejdet af Finansministeriet.

Det er misvisende alene at bemærke, at notatet var udarbejdet af Finansministeriet. Jeg bemærker

herved, at notatet blev udarbejdet af Finansministeriet efter forslag om tempobonus fra Miljø- og

Fødevareministeriet, og for at bistå Miljø- og Fødevareministeriet, da sagen var hastende

Der var således ikke tale om, som skrevet i afsnit 8.3.4, s. 23, sidste afsnit, at Miljø - og Fødevare-

ministeriet blev kørt ud på et sidespor.

forklaringsdokumentet s. 835.

Bilaget fremgår af hovedekstrakten s. 808 i sin endelige form.

Jf. hovedekstrakten s. 984f.

Se s. 987.

Jf. forklaringen fra afdelingschefen i Finansministeriet, som er gengivet i forklaringsdokumentet s. 567.

Jf.

190

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Der henvises til forklaringen fra en afdelingschef i Finansministeriet, der skitserer modellen som

opstillet af Miljø- og Fødevareministeriet, samt oplyser at hun har meddelt Miljø- og Fødevaremini-

steriet, at Finansministeriet ”

tænker med og konsoliderer

”

. Tempobonus blev i Miljø- og Fødeva-

reministeriet indledningsvist omtalt som ”turbo tillæg”

og det fremgår også af en emailkorrespon-

dance mellem embedsmænd i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministe-

riet, at tempobonus håndteres af Miljø- og Fødevareministeriet

. Der henvises også til at en em-

bedsmand fra Miljø- og Fødevareministeriet forklarede, at tempobonus var hans ide

, og til at

departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet forklarede, at ”

Miljø- og Fødevareministeriet

foreslog en tempobonus for at styrke hastigheden med aflivninger og at det var en opgave for Miljø-

og Fødevareministeriet at få øget tempoet med aflivninger, herunder finde ud af, om tempobonus

var en mulighed”

Notatet blev i øvrigt af en embedsmand i Finansministeriet sendt til clearing hos Miljø- og Fødeva-

reministeriet, inden det blev sendt til godkendelse hos finansminister Nicolai Wammen

Ovenstående bemærkninger er også relevante hvor kommissionen i forhold til Finansministeriet

lægger til grund

, at

”Særligt med hensyn til tempobonus havde deltagerne med bilagene rundsendt kl.

20.12 som bilag 3 modtaget notat af 2. november 2020 fra Finansministeriet med over-

skriften ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og hvor indstillingen var,

at Miljø- og Fødevareministeriet afsøgte mulighederne for en tempobonus på et møde

med branchen.”,

”at det i hvert fald ikke fremgik af Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til

tempobonus var tilvejebragt, idet det tværtimod, og i særdeleshed for embedsmænd i

Finansministeriet og også i Miljø- og Fødevareministeriet, må have været klart, at sådan

hjemmel (endnu) ikke forelå.”

Det fremstår i teksten som om, at det var Finansministeriet, der indstillede til, at mulighederne for

tempobonus afsøgtes, uanset at Finansministeriet blot havde bistået med at udarbejde notatet.

Jeg anmoder kommissionen om at ændre teksten, så det fremgår, at notatet er udarbejdet af

Finansministeriet i henhold til aftale med ressortministeriet grundet sagens hastende karakter, og

at tempobonus sorterer under Miljø- og Fødevareministeriet.

Med hensyn til spørgsmålet on, hvorvidt det stod klart for embedsmænd i Finansministeriet eller

Miljø- og Fødevareministeriet, at finansiel hjemmel endnu ikke fore lå, henviser jeg til det ovenfor

anførte om, at det relevante tidspunkt for tilstedeværelse af finansiel hjemmel er udbetalingstids-

punktet.

Jeg bemærker yderligere, at paragrafredaktøren i Finansministeriet for § 24 (som er Miljø- og Fø-

devareministeriets ”indgang” til Finansministeriet) den 11. november 2020 forudsatte, at tempobo-

nus og erstatninger planlagdes via lovbunden bevilling. Han svarede således i en mailkorrespon-

dance omhandlende finansiel hjemmel til tempobonus og erstatning og aktstykke 123/2020, at:

Jf.

hovedekstrakten s. 1522.

hovedekstrakten s. 1520.

tillægsekstrakt 1 s. 493-494.

forklaringsdokumentet s. 670 nederst.

forklaringsdokumentet s. 351.

tillægsekstrakt 2, s. 33.

afsnit 8.3.2, s. 18, 1. afsnit.

191

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

"MFVM gjorde brug af § 24.32.14. ifm. de første aflivninger i juni – det planlægger de

også denne gang. Det er en lovbunden bevilling.”

En anden embedsmand skrev i samme korrespondance:

”Tjek lige op, men det skulle undre mig meget, hvis ikke der er tale om en res.bev.

eller anden bev.”

Se også sms-korrespondance, hvor en afdelingschef fra Finansministeriet den 10. november 2020

oplyser til en kollega, at ”Aktstykket er ikke nødvendigt for at de har hjemmel til udbetalingen.”

Det fremstår således som om, at det i Finansministeriet har været f orudsat, at der var tale om en

lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfældet ved zoneinddelingen.

Se også redegørelsen fra en afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, der den 10. november

2020 svarer på et spørgsmål fra en embedsmand i Finansministeriet om etablering af hjemmel til

udbetaling af tempobonus:

”Oprindeligt havde vi tænkt, at vi kunne lægge tempobonussen på værdien af skin-

dene, hjemlet i den eksisterende lov om hold af dyr. Værdisætningen på skindene

vurderedes således at have tilpas fleksibilitet til at det kunne lade sig gøre, hvis man

strak sig. Når vi nu alligevel skal fremsætte lovforslag har vi vurderet, at det var bedre

at sikre hjemlen til tempobonus bredt, når man alligevel skulle skaffe denne hjemmel

til farme uden for zonerne.”

Det forekommer også på denne baggrund noget vidtrækkende at forudsætte at en finansminister,

der ikke har deltaget i sagsbehandlingen, skal have større og anden viden om den finansielle hjem-

mel end de embedsmænd, der rent faktisk undersøgte og vurderede spørgsmålet.

Der er i lyset af, at ressortministeriet selv vurderede, at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus,

ikke grundlag for at antage, at finansminister Nicolai Wammen skulle have haft viden om eller

kendskab til det modsatte, nemlig at dette ikke var tilfældet.

6.7

Side 2, 3. afsnit

På side 2, 3. afsnit refereres det, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at efter hans

tilkendegivelse af budgetgaranti, var det Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle arbejde videre,

herunder med hjemmel. Det bemærkes, at denne forklaring er givet adspurgt af kommissionen, og

ikke udtryk for, at det var en overvejelse han havde på det tidspunkt, hvor han godkendte notatet

om tempobonus. Det bemærkes i øvrigt, at hjemmelsovervejelser vedrørende tempobonus er fore-

taget i Miljø- og Fødevareministeriet

Jeg anmoder om, at dette afspejles i afsnittet.

Hele mailkorrespondancen fremgår af tillægsekstrakt 3, s. 117f.

Jf. tillægsekstrakt 5, s. 244.

Jf. tillægsekstrakt 5, s. 212.

Se fx forklaringsdokumentet s. 146 og s. 378, 1. afsnit.

192

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

6.8

Side 2, 4. afsnit

Side 2, 4. afsnit: jeg henviser til det ovenfor i afsnit 4 anførte om, at finansminister Nicolai Wammen

ikke var bekendt med, hvorvidt der var finansiel hjemmel til tempobonus.

Jeg anmoder om, at afsnittet slettes eller ændres så det afspejles at finansminister Nicolai Wammen

ikke var bekendt hermed.

6.9

Side 2, 4. afsnit

Det fremgår tillige på side 2, 4. afsnit, at Finansministeriets notat af 2. november 2020 kom til at

indgå i KU-sagen som bilag 3. Notatet gennemgik en omfattende revision i Miljø- og Fødevaremini-

steriet inden det kom til at indgå i KU-sagen

, og blev i øvrigt fremsendt til Justitsministeriet af

Miljø- og Fødevareministeriet til brug for KU-sagen

Jeg anmoder om, at dette afspejles i afsnittet.

6.10

Side 3, 4. afsnit

På side 3, 4. afsnit fremgår, at kommissionen lægger til grund, at det må have stået klart for

finansminister Nicolai Wammen, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus. Jeg henviser til

det ovenfor i afsnit 4 anførte om, at finansminister Nicolai Wammen ikke var bekendt med, hvorvidt

der var finansiel hjemmel til tempobonus.

Jeg anmoder om, at afsnittet slettes eller ændres så dette afspejles i afsnittet.

6.11

Side 3, 5. afsnit

På side 3, 5. afsnit anføres det, at statsministerens tale til pressemødet den 4. november 2020 blev

sendt til faktatjek i Finansministeriet. Det bemærkes yderligere af kommissionen, at faktatjekket

ikke ses at have involveret finansminister Nicolai Wammen.

Derfor anmoder jeg om, at teksten udgår.

Herefter fremgår følgende:

”Derimod har Nicolai Wammen forklaret, at han modtog et faktaark til godkendelse

forud for pressemødet, og at faktaarket angik bl.a. tempobonus og andre kompensati-

onsordninger.”

Det er ikke korrekt, at finansminister Nicolai Wammen modtog et faktaark til godkendelse forud for

pressemødet, idet han modtog det den 4. november kl. 21:52

, dvs. næsten 8 timer efter presse-

mødet begyndte kl. 16. Hans godkendelse heraf senere på aftenen kan således notorisk ikke have

haft nogen indflydelse på formuleringer på pressemødet kl. 16.

Se hovedekstrakten s. 1874 og 1877.

Jf. hovedekstrakten s. 1763. Den endelige version af bilag 3 efter Miljø- og Fødevareministeriets ændringer

fremgår på side 1895-1896 i ekstrakten.

Jf. tillægsekstrakt 4, s. 306.

193

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

I kommissionens gengivelse fremstår det i øvrigt som om, at faktaarket havde fokus på tempobo-

nus. Dette er ikke korrekt. Tempobonus udgjorde en meget lille del af faktaarket på 3 sider, idet

der blot står herom: ”Tempo-bonus (på 20 kr. pr. mink for hurtig aflivning).”

Det er således ikke retvisende at beskrive faktaarket som sket.

Jeg henviser i øvrigt til, at faktaarket er udarbejdet i et andet ressortministerie, og at der i forbin-

delse hermed var overvejelser om hjemler

, hvilket finansminister Nicolai Wammen ikke blev gjort

opmærksom på, og hvilket ej heller fremgik af faktaarket, som han godkendte. I lyset heraf fore-

kommer faktaarket ikke relevant i en høring af finansminister Nicolai Wammen, der blot modtog

det til godkendelse.

Jeg anmoder om, at afsnittet enten udgår eller tilrettes, så det reflekterer, at finansminister Nicolai

Wammen først modtog faktaarket om aftenen den 4. november 2020, at det ikke havde fokus på

tempobonus, at det hidrørte fra et andet ressortministerie og at det ikke havde nogen indflydelse

på pressemødet kl. 16.

Jeg skal samtidig anmode om, at forklaringsdokumentet tilrettes, så det fremgår, at finansminister

Nicolai Wammen først modtog faktaarket kl. 21.52 den 4. november 2020.

6.12

Side 3, 6. afsnit

Følgende fremgår på side 3, 6. afsnit:

og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod

at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var begrundet i påførte om-

kostninger. Tempobonus var et væsentligt element i udmeldingerne

.”

Om tempobonus blev der af ressortministeren – i overensstemmelse med ministerialsystemet – sagt

følgende:

”

Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink

hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og

udenfor zonerne

.”

Hverken Statsministeren eller andre nævnte tempobonus. Tempobonus var således

ikke

et væsent-

ligt element i udmeldingerne. I øvrigt var det allerede forud for den 4. november 2020 iværksat, at

minkavlerne selv kunne foretage aflivninger af både raske og smittede besætninger, hvilket også

blev udtrykt af ressortministeren på pressemødet

Hertil kommer, at det er regeringens beslutning, der blev tilkendegivet af ressortministeren, uden

at der på nogen måde antydes en parlamentarisk forankring i beslutningen, jf. i øvrigt pkt. 13

nedenfor, hvor der udtrykkes et generelt forbehold for parlamentarisk forankring.

I øvrigt har pressemødet ikke nogen betydning for bevisvurderingen af finansminister Nicolai Wam-

men, der hverken deltog i pressemødet eller forberedelsen heraf, og i øvrigt grundet travl kalender

ikke havde mulighed for at se det mens det fandt sted eller efterfølgende .

Jeg skal derfor anmode om, at afsnittet udgår.

”

Det blev på pressemødet meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet,

Jf.

hovedekstrakten s. 2566.

Se hovedekstrakten s. 2534 for ressortministerens udtalelse om tempobonus og minkavlernes egne afliv-

ninger.

194

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

6.13

Side 3, 7. afsnit

7.afsnit på side 3 henviser til en konklusion fra afsnit 8.3.1. Konklusionen ses ikke at have relevans

i forhold til finansminister Nicolai Wammen, der som nævnt ikke deltog i pressemødet eller forbe-

redelsen heraf.

Kommissionen synes at lægge op til, at finansminister Nicolai Wammen havde anledning til at bringe

spørgsmålet om finansiel hjemmel til tempobonus op enten på KU-mødet eller inden pressemødet

den 4. november 2020. Jeg henviser til mine bemærkninger ovenfor i afsnit 4 i forhold til finansmi-

nister Nicolai Wammens viden om den finansielle hjemmel.

Jeg bemærker samtidig, at såvel ressortministeren som dennes departementschef deltog på det

pågældende KU-møde, og at ressortministeren var den eneste, der på pressemødet orienterede om

tempobonus.

Ministerialsystemet tilsiger, at det er ressortministeriets ansvar at sikre ministeriets overholde lse af

legalitetsprincippet og sandhedspligten. En finansministers godkendelse af en budgetmæssig prio-

ritering har ikke nogen indflydelse herpå. Jeg anmoder om, at afsnittet udgår.

Jeg bemærker i øvrigt, at statsministeren på pressemødet den 4. november 2020 udtrykte følgende

forbehold

”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog

og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber

vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden

herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”

Jeg tillader mig at bemærke, at dette forbehold fra Statsministerens side fyldte lige så meget i

pressemødet, som det af ressortministeren udtalte om tempobonus.

6.14

Side 3, sidste afsnit

Kommissionen skriver i sidste afsnit på side 3:

”Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke bragte spørgsmålet om hjem-

mel til tempobonus op hverken på KU-mødet den 3. november 2020, i tiden frem til

pressemødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter, eksempelvis over for

statsministeren, uagtet Nicolai Wammen efter kommissionens opfattelse var bekendt

med, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus, som dermed heller ikke kunne

udbetales uden tilvejebringelse af ny finansiel hjemmel.”

Jeg henviser til det ovenfor i afsnit 4 anførte om finansminister Nicolai Wammens kendskab til den

finansielle hjemmel. Jeg finder i øvrigt anledning til at udtrykke undren over kommissio nens formu-

lering, der efter min vurdering bevæger sig over grænsen mellem faktiske omstændigheder og

retlige vurderinger, jf. lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4.

Jeg skal anmode om, at afsnittet udgår.

Se hovedekstrakten s. 2534.

195

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

6.15

afsnit 8.3.1, side 12, 8. afsnit

Kommissionen skriver i afsnit 8.3.4, side 12, 8. afsnit:

”Videre må myndigheder ikke uden forbehold stille borgere en betaling i udsigt, når der

ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt, og der heller ikke foreligger statsstøtte-

retlig afklaring.”

Med henvisning til det ovenfor anførte, gør jeg gældende, at det er udbetalingstidspunktet, der er

afgørende for, hvornår finansiel hjemmel skal foreligge.

6.16

afsnit 8.3.2, side 20, 5. afsnit:

Kommissionen skriver i afsnit 8.3.2, side 20, 5. afsnit:

”Tilsvarende synes det heller ikke blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel

og finansiel hjemmel til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før.”,

”Tilsvarende lagde bilag 3 op til, at der ikke var finansiel hjemmel, eller i hvert fald ikke

sikkerhed herfor, for så vidt angik tempobonus. Som nævnt blev disse bilag fremsendt til

mødedeltagerne, men ikke læst forinden mødet.”

Det er ikke korrekt, at bilag 3 lagde op til, at der

ikke

var finansiel hjemmel til tempobonus.

Notatet påpeger ikke nogetsteds, at der skulle være en problemstilling om hjemmel til tempobonus.

I øvrigt bemærker jeg, at det fremstår som om, at man i Miljø- og Fødevareministeriet

netop

har

taget udgangspunkt i, at der forelå hjemmel til tempobonus, jf. også ovenfor under pkt. 6.6.

Fødevarestyrelsens juridiske chef svarede således allerede om morgenen den 3. november 2020 kl.

7:52

på et spørgsmål fra Fødevarestyrelsens direktør om, hvorvidt der var hjemmel til tempobonus

og til at udstede bøde, hvis fristerne i tempobonus ikke blev holdt. Den juridiske chef svarede som

følger:

langsommelighed udløser sanktioner efter loven Der er ikke være sammenhæng mel-

lem reglerne og den aflønning vi giverfor at de udfører vores arbejde . Aflivningen

påhviler myndighederne.

Vi kan muligvis godt betale overpris, men det vil jo være aftalen der i givet fald misli-

geholdes og hvad kan vi så gøre , hvis de ikke efterleverne

??”

Det blev således antaget, at det kunne være muligt at betale overpris, men ikke at straffe lang-

sommelighed.

Dette svar blev formidlet videre til en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet kl. 8:23, der alle-

rede kl. 8:12 havde kommenteret på et udkast til notat om tempobonus fremsendt af en

”

Jeg kan ikke se hvor vi skulle finde en hjemmel til at lave en sådan ordning, hvor

Jf. hovedekstrakten s. 1525.

196

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

embedsmand i Finansministeriet

. Kontorchefen orienterede herefter en afdelingschef, en fuld-

mægtig og en teamleder i Miljø- og Fødevareministeriet om vurderingen af hjemmel til tempobo-

nus

Det må herefter formodes, at forståelsen i Miljø- og Fødevareministeriet var, at der var finansiel

hjemmel til tempobonus. Jeg bemærker, at den pågældende juridiske chef i kommissionen forkla-

rede om denne mail, at den omhandlede et andet scenarie end den tempobonus, der blev vedtaget

i december 2020

. Der er dog ikke nogen tvivl om, at mailen omhandlede den tempobonusmodel,

der var indeholdt i notatet som blev godkendt af finansminister Nicolai Wammen, idet hendes svar

er på den emailtråd, der danner grundlaget for det omhandlede notat

Se yderligere forklaringen fra den afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, der fandt på ideen

om tempobonus

”Adspurgt af sin bisidder, advokat Jakob Goldschmidt, og forevist sin mail af 3. novem-

ber 2020 kl. 9.35 (ekstrakten s. 1559) samt forevist uddrag af sin forklaring afgivet for

kommissionen den 6. november 2020 om tempobonus (forklaringsdokumentet s. 670):

”…

Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament til hurtigere aflivning i form af en

tempobonus, hvilket der også var en drøftelse af på departementschefmødet. Allerede

om aftenen mandag den 2. november 2020 var der nogle drøftelser med Finansmini-

steriet herom. Der havde i oktober 2020 været en lang proces, som viste, at det ikke

var muligt for myndighederne at stå for nedslagningen. Avlerne havde fremsat et ønske

om selv at slå minkene ned. Der var i oktober 2020 drøftelse om betaling af minkav-

lerne. Der var problemer med at få personale ud til at foretage optælling. Forsvaret og

politiet ønskede ikke at gå ind på smittede farme. Det talte man også om på mødet i

indsatsgruppen den 28. oktober 2020.

…”,

har han forklaret, at tempobonussen handlede i starten om, at de skulle have øget

tempoet i zone 1 og zone 2. På det tidspunkt var man klart inden for hjemlerne i lov

om hold af dyr, og de erstatningsbestemmelser, der er i loven. Det var lov om hold af

dyr, der muliggjorde, at man kunne aflønne mink-ejerne per mink i stedet for med en

timeløn. Der var endvidere spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel, hvor Finansmi-

nisteriet gav udtryk for, at der var bevillingsmæssig hjemmel i marts -akt-stykket. Hvis

man i efterårsferien kunne diskutere, hvad den rigtige løn var, kunne man ligeledes

diskutere, om lønnen skulle være højere for at øge hastigheden. Tempobonussen skulle

ses som et incitament for minkejerne til at slå deres dyr ned hurtigere. Adspurgt sup-

plerende af kommissionen har han forklaret, at det var enten var § 30 eller § 56 i lov

om hold af dyr, at der var hjemmel til at betale minkejerne for at aflive deres mink.

Spørgsmålet var, hvilken betaling minkejerne skulle have for selv at slå deres dyr ned.

Der var ikke hjemmel til at påbyde minkavlerne at slå deres dyr ned. Minkavlerne kunne

Jf.

hovedekstrakten s. 1545.

hovedekstrakten s. 1525.

forklaringsdokumentet s. 146.

hovedekstrakten s. 1525-1526.

forklaringsdokumentet s. 1648 (nederst) samt s. 1649 øverst.

197

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

vælge, om de selv ville slå deres dyr ned eller vente på, at myndighederne gjorde det.

Det tror han ikke, at der var nogen minkejere var i tvivl om. Adspurgt om § 56 i lov om

hold dyr krævede en særlig bevillingsmæssig hjemmel, har han forklaret, at det gjorde

han sig ikke tanker om. § 56 i lov om hold af dyr er selve erstatningsbestemmelsen,

som derfor naturligvis har bevillingsmæssig hjemmel.”

Det var den pågældende afdelingschef, der havde aftalt med en afdelingschef i Finansministeriet,

at notatet om tempobonus skulle udarbejdes af Finansministeriet. Hans opfattelse var og er således,

at der var materiel og finansiel hjemmel til tempobonus i zone 1 og 2, hvilket understreger, at

notatet om tempobonus i zone 1 og 2 har taget udgangspunkt i dette.

Se i øvrigt også ovenfor under pkt. 6.6.

Efter at have modtaget besked om, at notatet om tempobonus var godkendt af finansminister

Nicolai Wammen

, orienterede en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Sundhedsministeriet

herom med henblik på at tempobonusordningen blev en del af en ordførernotits

. Det blev også

bekræftet, at tempobonus kunne præsenteres for minkbranchen samme dag

, hvilket også var

forudsat i notatet (”jf. konklusionen i notatet:

Indstilling

Det

indstilles

, at Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet afsøger mulighederne for en ”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november

”).

Tempobonus var i øvrigt genstand for behandling i ressortministeriet og ikke i Finansministeri et, og

fremgik allerede af den ØU-sag

, der blev ændret til en KU-sag i løbet af dagen den 3. november

2020.

Der er således ikke grundlag for en antagelse om, at bilag 3 lagde op til, at der ikke var finansiel

hjemmel til tempobonus. Der er snarere grundlag for det modsatte.

Jeg anmoder om, at de to nævnte afsnit ændres, så det ikke fremgår, at bilag 3 lagde op til, at der

ikke var finansiel hjemmel til tempobonus og at det ikke kunne tages for givet, at der ville være

materiel og finansiel hjemmel til tempobonus.

6.17

afsnit 8.3.4, side 26, sidste afsnit

Kommissionen skriver i afsnit 8.3.4, side 26, sidste afsnit:

”Finansministeriets behandling tog udgangspunkt i, at der ikke forelå finansiel hjemmel

for tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før. Ikke desto mindre undlod

Finansministeriet på KU-mødet den 3. november 2020 såvel som efterfølgende i tiden

frem til pressemødet den 4. november 2020 at sætte spørgsmålstegn ved, om minkav-

lerne uden forbehold kunne stilles en tempobonus i udsigt, sådan som det var blevet

besluttet på KU-mødet med deltagelse af Finansministeriet, og som det blev meldt ud

på pressemødet den 4. november 2020.”

Der er ikke noget grundlag for at konkludere, at Finansministeriets behandling tog udgangspunkt i,

at der ikke forelå finansiel hjemmel til tempobonus.

Jf.

hovedekstrakten s. 1589.

hovedekstrakten s. 1592.

hovedekstrakten s. 1620.

hovedekstrakten s. 1591.

hovedekstraken s. 1559.

198

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar

Jeg henviser til, at paragrafredaktøren i Finansministeriet for § 24 som nævnt ovenfor forudsatte,

at tempobonus og erstatninger planlagdes via lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfæl-

det ved zoneinddelingen, og at dette fremdeles var udgangspunktet og omdrejningspunktet i Fi-

nansministeriets.

Det fremstår således som om, at det i Finansministeriet har været forudsat, at der var tale om en

lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfældet ved zoneinddelingen.

Se ligeledes forklaringen fra en afdelingschef, der om hjemmel til aflivning forklarede, at det var

hendes klare billede, at Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med at afdække, hvad de havde

lovhjemmel til i forhold til aflivning, mens hun ikke huskede, at der havde været omtale af, at der

skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen

Det har i lyset heraf sandsynligheden imod sig, at finansminister Nicolai Wammen skulle være

bekendt med, om der forelå finansiel hjemmel til tempobonus.

Jeg henviser til mine i nærværende brev indeholdte bemærkninger om Finansministeriets rolle i

forhold til ressortministeriers tilvejebringelse af finansiel hjemmel samt det retligt relevante tids-

punkt herfor. I lyset heraf kan det ikke lægges til grund, at det var udgangspunkt for Finansmini-

steriets behandling, at der ikke forelå finansiel hjemmel for tempobonus.

Jeg bemærker også, at bilag 3 ikke lagde op til, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus.

AFSLUTNING

Jeg anmoder kommissionen om at foretage en fornyet bevisvurdering, hvor der tages udgangspunkt

i ovenstående, herunder særligt:

(a)

at det i bevisvurderingen af, hvornår finansminister Nicolai Wammen blev gjort be-

kendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjem-

mel til tempobonus, ikke bør tillægges vægt, at tempobonus var et nyt tiltag , idet

det ikke kan lægges til grund, at nye tiltag sædvanligvis vil forudsætte, at der ikke

foreligger finansiel hjemmel

at notatet om tempobonus som finansminister Nicolai Wammen godkendte den 3.

november 2020, ikke indeholdt oplysninger om, at der ikke var finansiel hjemmel til

tempobonus

at notatet om tempobonus dermed ikke lagde op til, at der ikke var finansiel hjem-

mel til tempobonus

at forståelsen i Miljø- og Fødevareministeriet den 3. november 2020 og i de efter-

følgende dage var, at der var finansiel hjemmel til tempobonus

at Finansministeriets embedsmænd den 3. november 2020 og i de efterfølgende

dage, tog udgangspunkt i at der var finansiel hjemmel til tempobonus

at finansminister Nicolai Wammen ikke modtog oplysninger, der kunne indikere, at

der muligvis ikke var finansiel hjemmel til tempobonus

at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus, da tempobonus blev udbetalt

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

Jf. forklaringsdokumentet s. 560.

199

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Høringssvar fra bisiddere

(h)

(i)

at dette er det relevante tidspunkt for vurdering af tilstedeværelse af finansiel hjem-

mel

at finansminister Nicolai Wammen ikke er involveret i Finansministeriets godken-

delse af andre ministeriers aktstykker, og således ikke var involveret i godkendelse

af aktstykke 168/2021 (aktstykket om tempobonus).

Yderligere gør jeg opmærksom på, at kommissionen i sin vurdering af finansministe r Nicolai Wam-

men foretager retlige vurderinger, som jeg gør gældende er i strid med såvel kommissoriet som

samt lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4, 2. punktum. Jeg

anmoder kommissionen om i en fornyet vurdering at tage højde herfor.

Jeg bemærker i øvrigt, at konsekvensen af den retlige vurdering og forudsatte kritik af Finansmini-

steriet vil være, at dette ministerium fremadrettet må indrettes således, at det sættes i stand til at

foretage den retlige subsumption, som i dag foretages i hver af fagministerierne, således at Finans-

ministeriet i tillæg til fagministerierne skal tage stilling til finansielle hjemmelsspørgsmål af ind-

holdsmæssig karakter inden for alle ressortområder, samt overvåger og kontrollerer behovet herfor.

Dette vil være udtryk for et brud med ministerialsystemet.

Jeg er naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være behov for uddybning af nærværende hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Heidi Højmark Helveg

Advokat

Email: [email protected]

Mobil: 30 74 29 00

200

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

BILAG 2

Kommissionens

bemærkninger til de

indkomne høringssvar

1. Generelt

Kommissionen fremkommer indledningsvis med en række mere generelle be-

mærkninger til de skriftlige udtalelser fra bisidderne for involverede ministre

og embedsmænd, som er gengivet og særskilt behandlet nedenfor.

Høringen er retssikkerhedsmæssig central, og kommissionen har nøje gen-

nemgået udtalelserne såvel som de fremsendte udkast til vurderinger.

Det forsigtighedsprincip, som gælder for granskningskommissioner, jf. forar-

bejderne til § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner, og som er nær-

mere beskrevet i kapitel 1 ovenfor (der ikke var med i høringen), har været

styrende for kommissionens arbejde. Kritik fra kommissionens side er således

baseret på helt konkrete omstændigheder. Eksempelvis har kommissionen

ikke tilsidesat forklaringer om, hvad en person har oplyst ikke at have læst,

eller hvad en person har oplyst ikke at kunne huske af oplysninger, som per-

sonen har læst, heller ikke hvor der har været tale om centrale oplysninger

forelagt få uger forinden.

Kommissionen har bl.a. inddraget det tidspres og arbejdspres, som embeds-

mændene var underlagt, både mere generelt i form af covid-19 som sund-

hedskrise og konkret i form af nye oplysninger om minkvarianten den 2.

og 3. november 2020. Disse og andre forhold har været grundlæggende i

udvælgelsen af forhold, som kommissionen har vurderet nærmere, også med

201

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

henblik på eventuel kritik. For god ordens skyld har kommissionen tilføjet

følgende i afsnit 8.3.4:

”En vurdering af en enkeltperson er en individuel helhedsbedømmelse.

Hvorvidt der foreligger fornøden tilregnelse (uagtsomhed), beror for

embedsmænd på en individuel bedømmelse af, om den pågældende

person med den viden og de kvalifikationer, hun eller han havde, burde

have handlet anderledes.

Denne bedømmelse løber til dels sammen

med en vurdering af det objektive gerningsindhold, således at der fore-

tages en helhedsorienteret vurdering af grovheden af såvel den subjek-

tive som den objektive side af de begåede handlinger eller undladelser.

Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der inddrages en lang

række momenter, herunder f.eks. det arbejdspres, embedsmanden var

udsat for, de organisatoriske betingelser samt karakteren af de hensyn,

der motiverede konkrete handlinger eller undladelser.

Landets øverste

embedsmænd må nødvendigvis prioritere deres tid. Kommissionen har

inddraget bl.a. embedsmændenes uddannelsesmæssige baggrund og

stillingsniveau, det tidspres og arbejdspres, som embedsmændene var

underlagt under en sundhedskrise, der havde varet det meste af et år,

såvel som det konkrete pres i sammenhæng af risikovurderingen den

3. november 2020 fra Statens Serum Institut, ligesom kommissionen

i sine vurderinger har overvejet ikke alene, hvad der burde have været

anderledes, men også hvad der overhovedet kunne have været anderle-

des henset til de konkrete omstændigheder. I den sammenhæng bemær-

ker kommissionen, at en krise efter omstændighederne kan begrunde

særlig opmærksomhed, ikke mindst i tilfælde af meget vidtgående og

intensive indgreb, idet nogle handlinger er så fundamentale i et retssam-

fund, ikke mindst i en krisesituation med stort behov for prioritering

af tid, at de må komme før andre handlinger. Dette gælder således efter

kommissionens opfattelse iagttagelsen af hjemmelskrav, som ikke kan

sammenlignes med handlinger af mere praktisk eller teknisk karakter.”

En betydelig del af bisiddernes bemærkninger i forhold til forsigtighedsprin-

cippet angår i øvrigt ikke bevisvurdering af faktuelle forhold, men det rets-

grundlag, som kommissionen har anvendt, og som fremgår af kapitel 7 oven-

Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 171

Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 182

202

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

for (der ikke var med i høringen). Henset til udtalelserne har kommissionen

i afsnit 8.3.4 indsat yderligere fra kapitel 7, så det nu fremgår:

”…

Muligt disciplinæransvar for en beslutning er ikke nødvendigvis be-

grænset til embedsmænd i ressortministeriet, men kan efter omstæn-

dighederne udstrækkes til embedsmænd i andre ministerier som be-

skrevet i kapitel 7 ovenfor.

Ressortansvar indgår i ministerialsystemet som et grundlæggende

princip for kompetencefordeling. Der er klare ansvarsmæssige impli-

kationer. Ressortansvar er imidlertid efter kommissionens opfattelse

ikke en ansvarsfrihedsgrund for ministre fra andre ministerier, ligesom

ressortansvar heller ikke er en ansvarsfrihedsgrund for embedsmænd

fra andre ministerier. Eventuelt ansvar uden for eget ressort beror som

nævnt på en konkret vurdering.

Efter kommissionens opfattelse kan et ansvar for andre end ressortmi-

nisteriet efter omstændighederne komme på tale, hvor andre ministeri-

er træder helt eller delvist i stedet for ressortministeriet i en beslutnings-

proces eller ved udmelding af en beslutning, eller hvor andre har samme

viden som ressortministeriet, ligesom relevante omstændigheder kan

indbefatte, at en beslutning og dens eksekvering er meget vidtgående

og intensiv, og at der kan blive tale om grov vildledning eller klart

ulovlig instruktion.

Sådan konkret begrundet ansvar for andre end ressortministeriet æn-

drer efter kommissionens opfattelse ikke ved den arbejds- og ansvars-

fordeling, som ministerierne i øvrigt under normale forhold praktiserer,

men tjener tværtimod til at værne helt grundlæggende retsprincipper

og beskytte retsstaten.

...”

I lyset af en række udtalelser har kommissionen i forhold til forventninger-

ne til udfaldet af KU-mødet den 3. november 2020 i afsnit 8.3.2 indsat, at

”Bedømt ud fra forklaringerne for kommissionen såvel som øvrigt materiale

lægger kommissionen til grund, at forventningerne til udfaldet af KU-mødet

udviklede sig over tid og i øvrigt var præget af usikkerhed og uklarhed med en

203

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

række varierende udsagn til følge”, ligesom kommissionen har uddybet sine

bemærkninger til coveret udarbejdet til brug for KU-mødet. Kommissionen

har også udbygget sine betragtninger i tilknytning til Statsministeriets brev af

6. oktober 2021 om den generelle ordning ved forberedelse af KU-sager, hvor

Miljø- og Fødevareministeriets rolle i forbindelse med udarbejdelse af coveret

til KU-mødet den 3. november 2020 nu er yderligere beskrevet.

Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,

EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen i anledning af flere

udtalelser, at indberetning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det

om tiltag alene fremgik af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog

aflivning af smittede mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerheds-

zone. Det er tilføjet i afsnit 8.3.2, at indberetningen, som kommissionen efter

anmodning har modtaget fra Statens Serum Institut ved brev af 22. december

2021, ikke ses at indeholde omtale af beslutningen om aflivning af alle mink.

Det er samme sted i afsnit 8.3.2 tilføjet, at der også var pres på regeringen for

at handle og melde ud til offentligheden af hensyn til ”eksportinteresser mv.”

I afsnit 8.3.1 har kommissionen præciseret, at ”I forhold til den grove vild-

ledning af minkavlere og offentlighed er det efter kommissionens opfattelse

uden betydning, i hvilke områder og zoner myndighederne konkret agerede i

tiden efter pressemødet den 4. november 2020, og i hvilke områder og zoner

minkavlerne selv agerede, al den stund minkavlerne netop var blevet groft

vildledt på pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser”.

En række steder, hvor der er henvist til, at kommissionen i afsnit 8.3.1 har

vurderet, at udmeldinger var groft vildledende, er det præciseret, at det gælder

ikke alene pressemødet den 4. november 2020, men også de efterfølgende

pressemeddelelser samme dag, sådan som det hele tiden er fremgået af afsnit

8.3.1.

2. Advokat Pernille Backhausens udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af departementschef Henrik Studsgaard

Udtalelsen er optaget som bilag 1A til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

204

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

3. Advokat Jacob Goldschmidts udtalelse af 30. maj 2022

på vegne af afdelingschef Tejs Binderup

Udtalelsen er optaget som bilag 1B til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

4. Advokat Jacob Goldschmidts udtalelse af 30. maj 2022

på vegne af kontorchef Paolo Drostby

Udtalelsen er optaget som bilag 1C til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

5. Advokat Marc Malmbak Stounbergs udtalelse af

26. maj 2022 på vegne af veterinærdirektør Hanne

Larsen

Udtalelsen er optaget som bilag 1D til beretningen.

I anledning af udtalelsen kan kommissionen bekræfte, at kommissionen ikke i

sine vurderinger har tillagt overvejelser (spekulationer) om eventuel hjemmel

til aflivning af alle mink i anden lovgivning uden for Miljø- og Fødevaremini-

steriets ressort, inkl. Fødevarestyrelsen, betydning, henset til at de fremstår

som uunderbyggede, ligesom hjemlen til aflivning af mink anvendt både i

juni og oktober 2020 var lov om hold af dyr. Efter kommissionens vurdering

kan overvejelser om hjemmel uden for Miljø- og Fødevareministeriets ressort

ikke tillægges vægt i forhold til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020

til alle minkavlere, der var blevet til i et samarbejde med Miljø- og Fødevare-

ministeriet, men ikke andre. Det forhold, at Rigspolitiet indtog en styrende

rolle i forhold til myndighedsindsatsen i regi af Den nationale operative stab

kan ikke føre til en anden vurdering.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-

nen fastholder sin vurdering.

205

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

6. Advokat Jens Rostock-Jensens udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af departementschef Barbara Bertelsen

Udtalelsen er optaget som bilag 1E til beretningen.

Kommissionen kan konstatere, at udtalelsen ikke behandler et meget væsent-

ligt element i kommissionens vurdering af Statsministeriet og Barbara Bertel-

sen som departementschef i Statsministeriet, nemlig at statsminister Mette

Frederiksen indledte og ledede pressemødet den 4. november 2020, hvor

statsministeren selv udmeldte beslutningen om at aflive alle mink, hvilket

var i overensstemmelse med beslutningen på KU-mødet og Barbara Bertelsen

bekendt. Som det fremgår, er det kommissionens vurdering, at pressemødet

indbefattede udmeldinger, der indebar grov vildledning, inklusive statsmini-

sterens udmelding af beslutningen om aflivning af alle mink, ligesom der var

tale om klart ulovlig instruktion. Det er kommissionens opfattelse, at ansvar

i en sådan situation ikke kan afvises med den udlægning af principper om

ressort og sektoransvar, som fremgår af udtalelsen, men må bero på en kon-

kret vurdering.

Herefter kan kommissionen begrænse sig til følgende, idet der i øvrigt hen-

vises til kommissionens vurdering, som fastholdes:

Der er efter kommissionens opfattelse ikke grundlag for at kritisere Barbara

Bertelsen for at have indtaget ”en overordnet og styrende rolle”, hvilket heller

ikke er sket i vurderingen. Kommissionen fastholder, at ”Barbara Bertelsen be-

tonede et meget betydeligt tidspres i en proces, der blev forceret”, idet der heri

ikke ligger en underkendelse af ”et meget betydeligt tidspres”, som tværtimod

er indgået i kommissionens vurdering, men en opfattelse af, at processen ikke

desto mindre, og af grunde angivet i vurderingen, blev ”forceret”.

Som angivet i vurderingen har der været en variation i Barbara Bertelsens for-

klaringer om sine forventninger til KU-mødet forud for mødets start, ligesom

der i øvrigt foreligger et betydeligt materiale om andre personers forventnin-

ger. Kommissionen fastholder, at Barbara Bertelsen, som blev bekendt med, at

der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som

ikke havde været forberedt i coveret til mødet, måtte indse, at beslutningen

meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet. Der er en sammen-

hæng til kommissionens bemærkninger om ”en proces, der blev forceret”.

206

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

Kommissionen har præciseret, at det var ”den 3. november 2020”, at Barbara

Bertelsen ikke havde kontakt til departementschef Henrik Studsgaard, ud over

departementschefmødet kl. 14.45.

Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,

EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen som nævnt, at indbe-

retning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det om tiltag alene fremgik

af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog aflivning af smittede

mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerhedszone.

Relevante konkrete forhold, som er nævnt i vurderingen, var efter kommis-

sionens opfattelse Barbara Bertelsen bekendt, og der er således ikke tale om

”en de facto objektiv ansvarsnorm”.

7. Advokat David Neutzsky-Wulffs udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af departementsråd Pelle Pape

Udtalelsen er optaget som bilag 1F til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

8. Advokat Lene Damkjær Christensens udtalelse af 30.

maj 2022 på vegne af afdelingschef Dorthe Eberhardt

Søndergaard

Udtalelsen er optaget som bilag 1G til beretningen.

I anledning af udtalelsen har kommissionen i sin vurdering af Dorthe Eber-

hardt Søndergaard slettet henvisning til Per Okkels forklaring om drøftelse

af hjemmel på mødet den 28. september 2020, ligesom det er klargjort, at

dialogen om hjemmel, som sluttede den 5. november 2020 ved frokosttid,

stod mellem Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre

kommissionens vurdering.

207

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

9. Advokat Asger Bagge-Jørgensens udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af departementschef Johan Legarth

Udtalelsen er optaget som bilag 1H til beretningen.

Kommissionen har i sin vurdering præciseret, at kommissionen har lagt til

grund, at Johan Legarth til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 alene hav-

de læst Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden, hvoraf fremgik

bl.a., at ”Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det

fornødne lovgrundlag … såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om

aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”.

Kommissionen har også lagt til grund, at Johan Legarth ikke kunne huske

denne oplysning den 3. november 2020, hvor han deltog i KU-mødet såvel

som i forberedelsen heraf.

Med hensyn til coveret til brug for KU-mødet den 3. november 2020, som

Justitsministeriet var pennefører på, var der heri angivet et valg mellem helt

at afvikle minkproduktionen eller anvende en dvalemodel. Dette valg kunne

indgå i en vurdering af forventninger til det konkrete KU-møde, hvis det læg-

ges til grund, at alle aktører forventede, at valget ville blive besluttet på det

konkrete KU-møde, hvilket kommissionen imidlertid ikke har lagt til grund.

Kommissionen har i afsnit 8.2, 8.3.4, 8.4.1 og 8.6 præciseret, at Justitsministe-

riet den 5. november 2020 – for så vidt i overensstemmelse med den nævnte,

interne kommenterede dagsorden fra måneden før – havde ”vurderet og fun-

det ikke at kunne tilsidesætte” Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at

der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink. I udkastet til vurdering var an-

ført, at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde ”tiltrådt” vurderingen.

I anledning af udtalelsen skal kommissionen understrege, at kommissionens

vurdering af Johan Legarths samtale den 5. november 2020 med Anne-Mette

Lyhne Jensen ikke er begrænset til en bemærkning om, hvordan Johan Le-

garth kan have opfattet samtalen. Således skriver kommissionen, også henset

til det forsigtighedsprincip, som kommissionens vurderinger er underlagt:

”Kommissionen kan ikke afvise, at Johan Legarth har opfattet telefonsamta-

len anderledes, men allerede på grundlag af de oplysninger, som han havde

forstået, og henset til omstændighederne og forløbet forinden …, burde Johan

Legarth efter kommissionens opfattelse også i denne anledning selv have

208

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

rejst spørgsmålet om hjemmel med henblik på at sikre, at der var fornøden

lovhjemmel”.

Johan Legarth kunne have rejst spørgsmålet på flere måder, både i anledning af

samtalen med Anne-Mette Lyhne Jensen og den forudgående proces omkring

KU-mødet, og kommissionen har ikke udtalt sig nærmere herom, eksempelvis

om Johan Legarth – som det anføres i udtalelsen – ”personligt” skulle have

kontaktet eller orienteret Miljø- og Fødevareministeriet. Efter kommissionens

opfattelse var det centrale at rejse spørgsmålet, idet der efter kommissionens

opfattelse ikke ville være tale om ”detailinvolvering”. Johan Legarth var således

fra KU-mødet bekendt med, at der ville blive afholdt et pressemøde den 4.

november 2020 med deltagelse af statsministeren, og at det på pressemødet

ville blive meldt ud, at alle mink skulle aflives, hvilket Johan Legarth selv har

betegnet som ”en kæmpe beslutning” underlagt ”et skærpet hjemmelskrav”.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-

nen fastholder sin vurdering.

10. Advokat Jacob Aaesʼ udtalelse af 30. maj 2022 på veg-

ne af afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen

Udtalelsen er optaget som bilag 1I til beretningen.

I anledningen af bemærkninger i udtalelsen om Miljø- og Fødevareministeri-

ets rolle i forberedelsen af KU-mødet bemærkes, at kommissionen har anlagt

en samlet vurdering, som ikke er begrænset til de bemærkninger til udkastet

til coveret, som faktisk blev modtaget fra Miljø- og Fødevareministeriet, og

som i øvrigt er nævnt i vurderingen. Som det fremgår af vurderingen, var

Anne-Mette Lyhne Jensen bekendt med, at der ville blive afholdt et presse-

møde den 4. november 2020 med deltagelse af statsministeren, og at det på

pressemødet ville blive meldt ud, at alle mink skulle aflives. Det var også,

hvad der faktisk skete.

Kommissionen har inddraget Anne-Mette Lyhne Jensens fulde forklaring,

herunder om hendes arbejdspres i de relevante dage og hendes fokus på til-

tag i Nordjylland. Imidlertid var Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november

2020 om formiddagen i kontakt med kollegaer i både Sundhedsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, ligesom

209

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Anne-Mette Lyhne Jensen fire timer før pressemødet den 4. november 2020

formulerede en ”arbejdstese” om hjemmel til aflivning af alle mink, som ikke

byggede på en egentlig faglig vurdering eller et fagligt skøn.

Kommissionen har i sin vurdering præciseret, at Anne-Mette Lyhne Jensen

”ikke fandt at have grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering af, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikker-

hedszonerne”. I udkastet stod, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde ”erklæret

sig enig”.

Under de angivne omstændigheder fastholder kommissionen, at Anne-Mette

Lyhne Jensen kunne og burde have presset mere på over for sin departements-

chef, henset til at minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt

på pressemødet den 4. november 2020.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-

nen fastholder sin vurdering.

11. Advokat Lise Lauridsens udtalelse af 30. maj 2022 på

vegne af rigspolitichef Thorkild Fogde

Udtalelsen er optaget som bilag 1J til beretningen.

Med hensyn til oplysningen om manglende hjemmel, som Thorkild Fogde

modtog på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl.

08.00, fremgår det, som nævnt i vurderingen, af Rigspolitiets eget referat, at

Hanne Larsen sagde, at ”Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og

der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives”. Der

var ikke i dette referat nogen omtale af Justitsministeriet, men det er der i

et internt referat af samme møde udarbejdet i Fødevarestyrelsen såvel som i

Lykke Sørensens mail sendt kl. 10.42, der er omtalt i vurderingen. Henset til

betydningen af manglende hjemmel for udmeldingerne på pressemødet den 4.

november 2020, hvor Thorkild Fogde selv havde deltaget, sammenholdt med

den opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative stab var blevet

bedt om at bistå med, er det kommissionens opfattelse, at Thorkild Fogde ikke

kunne forlade sig på en bemærkning om Justitsministeriets involvering, men

at Thorkild Fogde i stedet selv burde have rejst spørgsmålet om hjemmel, i

første række over for departementschefen i Justitsministeriet.

210

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

I lyset af udtalelsen er det i forhold til pressemødet den 7. november 2020

præciseret, at pressemødet ikke ”angik”, men ”indbefattede” eksekvering af

regeringens beslutning om at aflive alle mink, og at Thorkild Fogde den 7.

november 2020 vidste, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink. I ud-

kastet stod der ”hjemmel til den myndighedsindsats, som var blevet iværksat”.

Det er endvidere tilføjet i afsnit 8.6, at pressemødet angik ”covid-19-situatio-

nen, restriktioner og minkmutationer”, og at Thorkild Fogde bemærkede på

pressemødet, at ”Der bliver tilført ressourcer, og tempoet skrues op både i

Nordjylland og i resten af landet, som fødevareministeren også nævnte før”.

Kommissionen kan bekræfte, at vurderingen af Thorkild Fogdes rolle i for-

bindelse med pressemødet den 7. november 2020 skal ses i sammenhæng

med kommissionens vurdering af Rigspolitiet som myndighed, jf. afsnit 8.6.

Kommissionen har i sin vurdering tilføjet: ”Thorkild Fogde havde i forbindelse

med pressemødet den 7. november 2020 selvstændig anledning til at rejse

spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, i første række over for

Justitsministeriet, med henblik på at bringe minkavlere og offentlighed ud af

vildfarelsen, og det er kritisabelt, at Thorkild Fogde ikke sikrede dette forud

for pressemødet eller i hvert fald umiddelbart efter, da det samlede indhold

af pressemødet var kendt”.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-

nen fastholder sin vurdering.

12. Advokat Arvid Andersens udtalelse af 30. maj 2022 på

vegne af politiinspektør Uffe Stormly

Udtalelsen er optaget som bilag 1K til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

13. Juridisk sektionsleder Birgitte Buchs udtalelse af

26. maj 2022

Udtalelsen er optaget som bilag 1L til beretningen.

211

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

14. Advokat Peter Kraghs udtalelse af 30. maj 2022 på

vegne af departementschef Peter Stensgaard Mørch

Udtalelsen er optaget som bilag 1M til beretningen.

Kommissionen skal i første række bekræfte, at høringen af Peter Stensgaard

Mørch har retssikkerhedsmæssig betydning, og at udtalelsen er blevet fuldt

inddraget af kommissionen.

Kommissionen tager til efterretning, at den økonomiske prioritering af tem-

pobonus, som lå i godkendelsen af Finansministeriets notat af 2. november

2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, ikke var ensbe-

tydende med, at der på det tidspunkt manglede finansiel hjemmel. Samtidig

fastholdes det, at det i hvert fald ikke fremgik af notatet af 2. november 2020,

at finansiel hjemmel var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede

foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus

hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger,

men derimod et tilskud, må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald

have fremstået som temmelig usikkert, om der allerede forelå den fornødne

finansielle hjemmel til tempobonus.

Kommissionen har i overensstemmelse hermed ændret vurderingen af Peter

Stensgaard Mørch, idet der ikke længere står, at Peter Stensgaard Mørch den

3. november 2020 ”var klar over” eller ”var bekendt med”, at der ikke var fi-

nansiel hjemmel. I stedet har kommissionen formuleret sin vurdering således:

”På den baggrund lægger kommissionen til grund, at det i hvert fald

ikke fremgik af Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til tem-

pobonus var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede

foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tem-

pobonus hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte

omkostninger, men derimod et tilskud, finder kommissionen, at det for

Peter Stensgaard Mørch må have fremstået som i hvert fald temmelig

usikkert, om der den 3. november 2020 forelå den fornødne finansielle

hjemmel til tempobonus.”

212

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

Der er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, herunder også i vur-

deringen af Finansministeriet i afsnit 8.3.2 og 8.3.4, der i sin endelige form

angår det samlede forløb.

Kommissionen har samtidig tilføjet følgende i vurderingen:

”Kommissionen lægger til grund, at Peter Stensgaard Mørch var be-

kendt med, at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at

det på KU-mødet den 3. november 2020 om aftenen blev besluttet at

aflive alle mink i Danmark, hvilket havde betydelige økonomiske konse-

kvenser, ligesom det på KU-mødet blev besluttet at afholde pressemøde

den følgende dag og uden forbehold stille minkavlerne en tempobonus

i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink.”

Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at det er kritisabelt, at Peter Stens-

gaard Mørch ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, men

kommissionen har ændret sin vurdering, idet kommissionen ikke, som i ud-

kastet, finder, at der er fornødent grundlag for, at det offentlige søger Peter

Stensgaard Mørch draget til ansvar. Af kommissionens vurdering fremgår

det således nu:

”Efter kommissionens vurdering må det for Peter Stensgaard Mørch fra

den 3. november 2020 om morgenen have fremstået som i hvert fald

temmelig usikkert, om der var finansiel hjemmel til tempobonus, og

kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Peter Stensgaard Mørch

ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, når andre

ikke gjorde det, naturligt på KU-mødet den 3. november 2020, men

ellers i tiden frem til pressemødet den 4. november 2020 eller i hvert

fald umiddelbart herefter, hvor arbejdet med tempobonus fortsatte i

Finansministeriet. Det skete ikke. Tværtimod godkendte Peter Stens-

gaard Mørch den 5. november 2020 en udvidelse af ordningen med

tempobonus.

Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på, at Peter Stens-

gaard Mørch havde modtaget oplysning om tempobonus som led i

Finansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom

pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede finansministeren,

og på den baggrund finder kommissionen efter en samlet vurdering,

213

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

at der ikke er fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger Peter

Stensgaard Mørch draget til ansvar.”

Udtalelsen indeholder i øvrigt en del retlige bemærkninger, hvorom kommis-

sionen kan henvise til afsnit 6.2 (der ikke var med i høringen).

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger.

15. Advokat Christian Zeeberg Madsens udtalelse af 25.

maj 2022 på vegne af miljø- og fødevareminister Mo-

gens Jensen

Udtalelsen er optaget som bilag 1N til beretningen.

Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-

sionens vurdering.

16. Advokat Lars Kjeldsens udtalelse af 30. maj 2022 på

vegne af statsminister Mette Frederiksen

Udtalelsen er optaget som bilag 1O til beretningen.

Kommissionen finder anledning til at understrege, at den delplan fra Den

nationale operative stab, som indgik i KU-sagen som bilag 4, godt nok angik

et scenarie, hvor det politisk var besluttet, at alle mink i Danmark skulle af-

lives hurtigst muligt, men at det efter kommissionens opfattelse ikke heraf

kan udledes, at ”embedsværket” havde overvejet og behandlet aflivning af alle

mink, allerede fordi der alene var tale om et planlægningsmæssigt scenarie,

der ville kunne eksekveres også alene delvist.

Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,

EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen som nævnt, at indbe-

retning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det om tiltag alene fremgik

af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog aflivning af smittede

mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerhedszone.

Kommissionen noterer sig, at udtalelsen ikke forholder sig til, at Mette Fre-

deriksen på pressemødet den 4. november 2020 fremkom med udmeldinger,

214

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Bilag 2

som var groft vildledende, ud over en bemærkning om, at begrebet groft vild-

ledende – til forskel fra begrebet vildledende – ikke skulle være en kendt retlig

standard. Til det sidste kan kommissionen henvise til afsnit 8.3.1, hvor kom-

missionen begrunder, hvorfor udmeldingerne efter kommissionens vurdering

var vildledende, og hvorfor den vildledning var kvalificeret, af kommissionen

benævnt ”groft”, hvilket er en gængs juridisk kvalifikation.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre

kommissionens vurdering.

17. Advokat Jonas Christoffersens udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af sundhedsminister Magnus Heunicke

Udtalelsen er optaget som bilag 1P til beretningen.

Kommissionen bemærker, at kommissionen i beretningen generelt har hen-

vist til Sundhedsministeriet og sundhedsministeren i stedet for Sundheds- og

Ældreministeriet og sundheds- og ældreministeren, uanset sidstnævnte var de

korrekte betegnelser i den relevante periode. Dette har kommissionen præci-

seret i indledningen til vurderingen af Magnus Heunicke.

Ligeledes har kommissionen i forhold til tiltagene i Nordjylland præciseret,

at tiltagene ikke blev færdigbehandlet på KU-mødet den 3. november 2020.

I forhold til de øvrige, i vidt omfang tekstnære bemærkninger, tilføjer kom-

missionen, at gengivelsen af faktuelle forhold og forklaringer i en vurdering i

sagens natur må være meget kortfattet, og at kommissionen ikke finder behov

for tilføjelser, også henset til beskrivelsen af hændelsesforløbet i kapitel 5 og

9 ovenfor såvel som medtagelsen af det fulde forklaringsdokument som bilag.

Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre

kommissionens vurdering.

18. Advokat Heidi Højmark Helvegs udtalelse af 30. maj

2022 på vegne af finansminister Nicolai Wammen

Udtalelsen er optaget som bilag 1Q til beretningen.

215

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar

I anledning af udtalelsen har kommissionen sammenholdt udtalelsen med

Nicolai Wammens forklaring, herunder forklaringen om ”to låse”.