EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 371: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 371
Offentligt

Test, smitte og covid-19-

relateret dødelighed under

covid-19-epidemien 2020-2021

Delrapport 2

Jonas Cuzulan Hirani, Marianne Mikkelsen og Jakob Kjellberg

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 371: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020-2021

– Delrapport 2

e-ISBN: 978-87-7582-059-7

Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 302005

Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for

covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra

januar 2020 til april 2021. Formålet er at følge op på og drage læring af udvik-

lingen, så den kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en

bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

Denne rapport er et registerstudie, som har til formål at belyse test, smitte og

dødelighed blandt beboere på plejecentre. Det er den anden af i alt seks del-

rapporter, der gennemføres i forbindelse med undersøgelsen. De øvrige del-

rapporter består af: et registerstudie af dødeligheden under covid-19-pande-

mien (delrapport 1), en kortlægning og analyse af de nationale, regionale og

fælleskommunale tiltag, der blev og ikke blev taget i perioden fra januar 2020

til april 2021 (delrapport 3), en analyse af de decentrale erfaringer i samme

periode (delrapport 4), en analyse af borgernes og de pårørendes perspektiv

(delrapport 5) samt et litteraturstudie af effekten af forskellige interventioner

(delrapport 6).

Rapporten er udarbejdet af forsker Jonas Cuzulan Hirani, analytiker Marianne

Mikkelsen og professor Jakob Kjellberg. Projektchef Pia Kürstein Kjellberg har

projektledet den overordnede undersøgelse.

Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede og eksternt re-

view ved én dansk og to nordiske eksperter. Metode og resultater er drøftet

med en faglig følgegruppe bestående af professorerne Peter Bjerre Mortensen

(Aarhus Universitet), Morten Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-Ran-

berg (Syddansk Universitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns Universi-

tet). Foreløbige resultater er fremlagt for Folketingets Social- og Ældreudvalgs

underudvalg samt en bred gruppe af interessenter. Sundhedsstyrelsen, Statens

Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere haft mulighed for

at kommentere rapporten for faktuelle fejl og mangler. Derudover er professor

emeritus i epidemiologi, Knud Juel kommet med inputs til rapporten.

Tak til dem, der har medvirket til undersøgelsen. Tak til Sekretariatet for hjæl-

pen med at sikre hurtig adgang til det relevante registerdata, som har været

afgørende for gennemførelsen af projektet. Tak til reviewerne, underudvalget,

følgegruppen og alle interessenterne for gode input og kommentarer. Tak til

Folketingets Social- og Ældreudvalg for at initiere en undersøgelse, der skal

bidrage til læring og forbedring af epidemihåndteringen fremadrettet.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

Indledning

Datagrundlag og metode

Delrapportens opbygning

2.1

2.2

Udviklingen i brug af test og i udviklingen af smitte med covid-19

Udviklingen i brugen af test og smitte

Sammenhæng mellem smitte og dødsfald

3.1

3.2

Smittekilder til covid-19-udbrud på plejecentre

Identifikation af pårørende og ansatte

Smitteudbrud på plejecentre

4.1

4.2

Plejecentres reaktion på smitteudbrud

Plejecenteransatte øger testintensiteten som reaktion på

smitteudbrud

Test blandt ansatte på plejecentre korrelerer med smitteudbruddets

størrelse

5.1

5.2

5.3

Plejecentres reaktion på ændringer i anbefalinger om

teststrategier

Besøgsrestriktioner

Anbefaling om test af ansatte og beboere inden for et døgn efter

første positive test blandt beboer på plejecenter

Anbefaling om test af ansatte og beboere inden for et døgn efter

første positive test blandt beboere på plejecenter og igen efter 7

dage

5.4

Systematisk test af ansatte på plejecentre ved højt kommunalt

smittetryk

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Identifikation af undersøgelsespopulation

Personer på 65 år eller derover

Nærmeste pårørende og ansatte på plejecentre

Covid-19-testdata

Hovedresultater

Denne analyse beskriver udviklingen i brugen af test og udviklingen i smitte

under covid-19-pandemien i 2020 og 2021 i den ældre del af befolkningen

(personer på 65 år eller derover) og undersøger, om der er en sammenhæng

mellem smitte med covid-19 og efterfølgende dødelighed med et særligt fokus

på beboere, deres pårørende og ansatte på landets plejecentre.

Analysen bidrager derudover med viden om, hvordan ansatte og beboere på

plejecentre blev testet og smittet i løbet af 2020 og 2021, hvordan smitten rej-

ste ind på landets plejecentre (fra ansatte eller pårørende til beboerne på ple-

jecentrene), og hvordan plejecentre reagerer i forhold til testning af personale

efter opstået smitteudbrud blandt centrets beboere.

Analyserne baserer sig på dansk registerdata, der gør os i stand til at identifi-

cere beboere på plejecentre, ansatte på plejecentre og pårørende til de ansatte.

Derudover anvender vi unik data fra Statens Serum Institut, som gør os i stand

til at identificere alle de covid-19-test, som de ældre, deres pårørende og an-

satte på plejecentre og i hjemmeplejen har taget, og resultatet af disse test.

Sammenfatningen beskriver analysernes overordnede resultater.

Brugen af covid-19-test er steget med antallet af smittede

Det daglige antal smittede med covid-19 stiger i 2020 og når sit højdepunkt

omkring årsskiftet 2020/21. Det gør sig gældende både for beboere på pleje-

centre, i den generelle ældrebefolkning og blandt ansatte på plejecentre. Ge-

nerelt følger testaktiviteten epidemiens udvikling, således at der testes hyppi-

gere, når samfundssmitten er stor og omvendt.

Overrepræsentation af beboere på plejecentre, som smittes med covid-19

Der er en stor overrepræsentation af beboere på plejecentre blandt den sam-

lede ældrepopulation, som smittes med covid-19. En forklaring på dette kan

være, at beboere på plejecentre testes mere intensivt end personer i den æl-

dre del af befolkningen, som ikke bor på plejecenter. Analyserne viser også, at

de ansatte på plejecentre testes mere intensivt end beboerne på plejecen-

trene. Knap halvdelen af landets plejecentre undgik smitte i perioden fra marts

2020 til november 2021.

Flest smittetilfælde i Region Hovedstaden

Der er geografisk variation i, hvor der testes mest, og hvor der er flest smitte-

tilfælde. Andelen af plejecenterbeboere, som smittes med covid-19 fra marts

2020 til november 2021, er højest i hovedstaden og i vestegnskommunerne.

Det er også omkring hovedstaden, at testaktiviteten har været størst.

Andelen af covid-19-relaterede dødsfald er højere blandt beboere på pleje-

centre

Antallet af covid-19-relaterede dødsfald er omtrent den samme i gruppen af

personer på 65 år eller derover, som bor på plejecenter, og gruppen, der ikke

bor på plejecenter, selvom den ene gruppe er væsentligt større end den an-

den. Andelen af smittede, som dør inden for 30 dage, efter de testes positive,

er da også væsentligt højere blandt beboere på plejecentre end blandt de æl-

dre, som ikke bor på plejecenter.

Ansatte er i højere grad end pårørende kilde til smitteudbrud på plejecentre

Analyserne indikerer, at smittekilden på plejecentre til covid-19-udbrud i hø-

jere grad er de ansatte på plejecentrene end de pårørende. Hertil er det dog

vigtigt at bemærke, at ansatte også testes mere hyppigt end pårørende, idet

de ansatte, modsat de pårørende, screeningstestes. Udbruddene af covid-19

på plejecentre topper i ugerne omkring årsskiftet i 2020/21.

Plejecentrene reagerer på smitteudbrud

Plejecentrene øger testintensiteten blandt de ansatte som reaktion på smitte-

udbrud blandt beboere på plejecentrene, og testintensiteten øges med smitte-

udbruddets størrelse. Efter et smitteudbrud på et plejecenter øges også de

pårørendes testintensitet, men de pårørende bliver generelt testet mindre end

de ansatte.

Plejecentrene reagerer generelt på ændringer i teststrategi ved at øge test-

intensiteten

Det gælder både ved anbefalingen i april 2020 om, at ansatte og beboere te-

stes inden for et døgn efter første positive test blandt beboerne, ved anbefa-

lingen i maj 2020 om, at ansatte og beboere testes inden for et døgn efter før-

ste positive test blandt beboerne og igen 7 dage efter, og ved at testkapacite-

ten øges i januar 2021 fra én PCR-test hver anden uge til én PCR-test hver

uge. Aftalen om systematisk test af ansatte på plejecentre fra 30. juni 2020

havde ingen praktisk betydning for testhyppigheden på implementeringstids-

punktet, men ser ud til at have haft betydning for det gennemsnitlige, daglige

antal testede ansatte på plejecentre i perioden fra implementeringstidspunktet

og frem, hvor testintensiteten stiger. Det er dog først i slutningen af efteråret

2020, hvor også smitten tager til, at plejecenteransatte i gennemsnit testes

hver anden uge som angivet i aftalen.

Indledning

Denne delrapport har til formål at belyse covid-19-pandemiens udvikling i den

ældre del af befolkningen i forhold til test og smitte og sammenhængen med

dødelighed med et særligt fokus på beboere, deres pårørende og ansatte på

landets plejecentre.

Delrapport 1 beskriver covid-19-pandemiens udvikling ved at undersøge dø-

deligheden blandt den ældre del af befolkningen. Med den ældre del af be-

folkningen menes personer på 65 år eller derover. Denne afgrænsning er gæl-

dende hele vejen igennem rapporten, når der henvises til ældre eller den æl-

dre del af befolkningen. Analyserne i delrapport 1 finder en overdødelighed

blandt ældre, der bor på plejecenter i vinteren 2020/2021, men ikke for øvrige

grupperer/i øvrige perioder. Den overdødelighed, der findes for ældre, der bor

på plejecentre i vinteren 2020/2021, er overvejende drevet af en overdødelig-

hed i Region Hovedstaden, hvor overdødeligheden (i denne periode, og blandt

denne befolkningsgruppe) er dobbelt så høj som i de øvrige regioner. I denne

delrapport supplerer vi analyserne i delrapport 1 ved at beskrive covid-19-

pandemiens udvikling og karakter i forhold til test og smitte.

Analyserne i denne rapport bidrager med viden om, hvordan ansatte og bebo-

ere på plejecentre blev testet og smittet i løbet af 2020 og 2021, hvordan

smitten kom ind på landets plejecentre (fra ansatte eller pårørende til bebo-

erne), og hvordan plejecentre reagerede i forhold til testning af personale ef-

ter opstået smitteudbrud blandt centrets beboere.

Denne delrapport har til formål at besvare følgende spørgsmål:

Boks 1.1

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan har udviklingen været i covid-19-test samt smittede med co-

vid-19 og covid-19-relaterede dødsfald både i den brede ældrepopula-

tion og blandt beboere og ansatte på plejecentre?

Var ansatte eller pårørende til beboerne oftest smittekilde til udbrud på

plejecentre?

Hvordan reagerede plejecentrene på smitteudbrud i forhold til test af

personale og beboere?

Har plejecentre ændret deres testintensitet og testrespons som følge

af ændringer af nationale teststrategier og anbefalinger, og kan det

spores, at øget brug af test fører til bedre kontrol med smitteudbrud?

Det har været et politisk ønske at se nærmere på brugen af antigentest som

supplement til PCR-test, særligt i vinteren 2020/21. Desværre kan vi i data

ikke se, at antigentest bruges før i begyndelsen af 2021. Derfor er det ikke

muligt at undersøge effekten af introduktionen af antigentest i vinteren

2020/21.

1.1

Datagrundlag og metode

Analyserne i denne delrapport er registerbaserede. De bygger på data fra

Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Derudover anvender vi unik

data fra Statens Serum Institut, som gør os i stand til at identificere alle de co-

vid-19-test, som de ældre, deres pårørende og ansatte på plejecentre og i

hjemmeplejen har taget, og resultatet af disse test.

I analyserne indgår alle danskere, som er 65 år eller derover i 2020 og 2021.

Denne gruppe opdeles i tre delpopulationer. Ud af den samlede gruppe identi-

ficeres som det første personer, som bor på plejecenter i løbet af 2020 og

2021. Det sker på baggrund af oplysninger fra registeret plejecenterdata fra

Sundhedsdatastyrelsen. Dernæst identificeres de personer, som modtager

hjemmepleje, ved at anvende indberetninger fra kommunernes elektroniske

omsorgsjournaler. Den tredje og sidste gruppe består af de personer, som

hverken bor på et plejecenter eller modtager hjemmepleje.

Derudover identificerer vi de ældres pårørende som eventuelle ægtefæller el-

ler samlevende samt deres børn, da vi vurderer, at det vil være denne gruppe

personer, som er tættest på den ældre, som vil besøge den ældre under co-

vid-19. Vi identificerer de ansatte på plejecentre og i hjemmeplejen på bag-

grund af branchekoder og linker de ansatte til det enkelte plejecenter ud fra

produktionsenhedsnumre.

Analyserne er overvejende deskriptive. Metoderne varierer på tværs af hver

analyse og vil derfor ikke blive præsenteret i et separat afsnit men introduce-

ret undervejs i hver analyse.

1.2

Delrapportens opbygning

Det følgende kapitel, kapitel 2, indeholder en beskrivelse af udviklingen i bru-

gen af covid-19-test og i udviklingen af smitte med covid-19 fra covid-19-pan-

demiens start frem til november 2021. Kapitel 3 indeholder en analyse af mu-

lige smittekilder til covid-19-udbrud på danske plejecentre. I dette kapitel ser

vi nærmere på, om der er sammenhæng mellem smitte blandt ansatte, pårø-

rende og beboere på plejecentre. Kapitel 4 ser nærmere på plejecentres reak-

tion på smitteudbrud. I dette kapitel undersøges det, om plejecentrene reage-

rer ved at øge testintensiteten blandt de ansatte, og om de pårørende til be-

boerne reagerer ved at øge testintensiteten. Kapitel 5 undersøger plejecentre-

nes reaktion på en række ændringer i anbefalinger om teststrategier i forhold

til ansatte på plejecentrene som følge af smittetilfælde blandt beboere eller

som følge af ændringer i testkapaciteten. Slutteligt, i kapitel 6, følger en sam-

let konklusion.

Udviklingen i brug af test og i

udviklingen af smitte med

covid-19

I dette kapitel belyses udviklingen i brugen af covid-19-test og udviklingen i

antal smittede med covid-19 og covid-19-relaterede dødsfald i både den ge-

nerelle ældrebefolkning (alle på 65 år eller derover) og blandt beboere og an-

satte på plejecentre i 2020 og 2021.

Kapitlets hovedkonklusioner er samlet i Boks 2.1

Boks 2.1

Kapitlets hovedkonklusioner

▪

Brugen af covid-19-test stiger i løbet af 2020 og topper omkring års-

skiftet 2020/21. Det gælder både blandt den generelle ældrebefolk-

ning, blandt hjemmeplejemodtagere og blandt beboere og ansatte på

plejecentre.

▪

Udviklingen i smitten følger udviklingen i testaktiviteten og topper om-

kring årsskiftet 2020/21. I løbet af foråret 2021 er smitten lav, og for be-

boere på plejecentre forbliver smitten lav frem til november 2021. For

personer i den generelle ældrebefolkning, hjemmeplejemodtagere og an-

satte på plejecentre stiger smitten til gengæld i løbet af efteråret 2021.

▪

Der både testes mere og er en højere andel smittede på plejecentre i

kommuner omkring hovedstaden end i resten af landet.

Antallet af covid-19-relaterede dødsfald når sit højdepunkt omkring

årsskiftet 2020/21. Ser vi på alle covid-19-relaterede dødsfald fra 1.

marts 2020 til midten af november 2021, dør cirka 25 % af de beboere

på plejecentre, som inden for 30 dage har været testet positive for co-

vid-19, mens den tilsvarende andel er cirka 5 % blandt dem i den gene-

relle ældrebefolkning, som ikke bor på plejecenter eller modtagere

hjemmepleje. Dette er i sig selv ikke overraskende, da beboere på ple-

jecentre har højere underliggende dødelighed end den generelle ældre-

befolkning.

2.1

Udviklingen i brugen af test og smitte

PCR-test har overordnet set været den primære testtype i første del af pan-

demien i 2020. Det viser Figur 2.1, som illustrer udviklingen i brugen af hen-

holdsvis PCR- og antigentest blandt den samlede ældrepopulation, ældre, der

modtager hjemmepleje, ældre, der bor på plejecenter, og blandt ansatte på

plejecentre. Figur 2.3 viser antal test pr. person i de relevante populationer.

Efter introduktionen og opskaleringen af brugen af antigentest blev denne

type test den dominerende testtype blandt den samlede ældrepopulation (pa-

nel (a) i figuren) med op til 30.000 daglige antigentest i april 2021 sammenlig-

net med ca. 15.000 PCR-test i samme måned. Den hyppige brug af antigentest

falder sammen med introduktionen af coronapasset, hvor et negativ testresul-

tat blev påkrævet for deltagelse i en lang række samfundsaktiviteter. Antigen-

test blev også brugt hyppigt i foråret 2021 af hjemmeplejemodtagere dog

uden at blive den dominerede testtype (panel (b)). Blandt beboere på pleje-

centre blev næsten udelukkende PCR-test anvendt til at teste for covid-19

(panel (c) i figuren). Da testhyppigheden toppede i vinteren 2020/2021, blev

der foretaget cirka 2.000 PCR-test dagligt blandt beboere på plejecentre,

mens antallet af antigentest stort set har været nul under hele pandemien for

denne gruppe. Blandt ansatte på plejecentre (panel (d) i figuren) blev antigen-

test i stigende grad anvendt i løbet af foråret 2021, dog uden at blive den do-

minerende testtype. Til at håndtere smitten på landets plejecentre I løbet af

vinteren 2020/2021 blev PCR-test altså altovervejende anvendt. Desuden har

der været stor usikkerhed omkring kvaliteten af antigentest, altså testenes

evne til korrekt at identificere positive og negative prøver.

I det data, der er tilgængeligt for denne undersøgelse, ser det ikke ud til, at

der er foretaget særligt mange antigentest henover vinteren 2020/2021,

selvom antigentest bliver offentligt tilgængelige i løbet af december 2020

Derfor kan vi ikke undersøge effekten på smitteudvikling ved introduktion af

antigentest, da vi ikke har data, fra da antigentest blev introduceret. Eksem-

pelvis blev antigentest forsøgt afprøvet i henholdsvis Københavns, Frederiks-

berg, Hillerød og Helsingør Kommune mellem jul og nytår 2020/21 til brug på

plejecentre. Dette kunne have været brugt i casestudier til at estimere effek-

ten af antigentest til smitteopsporing blandt lejecenterpersonale, men det var

ikke muligt givet kvaliteten af vores data på pågældende tidspunkt.

Data er baseret på prøvesvar fra de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark og private covid-19-test-

udbydere fra marts 2020 og frem (Statens Serum Institut, 2022). Man kan måske forestille sig, at antigen-

test udført af private udbydere ikke alle blev registreret i starten, samt at der var generelle registreringsud-

fordringer i forbindelse med introduktionen af antigentest.

Figur 2.1

Daglige PCR- og antigentest blandt alle ældre, hjemmepleje-

modtagere, plejecenterbeboere og plejecenteransatte

(a) Alle ældre

(b) Ældre, der modtager

hjemmepleje

(d) Plejecenteransatte

Anm.:

Figuren viser det daglige antal test fra marts 2020 til og med november 2021 opdelt på henholdsvis PCR-test og antigentest.

Figuren er konstrueret som et binned scatter plot med 100 bins af ens størrelse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Figur 2.2 viser udviklingen i det daglige antal smittede i samme periode og for

samme fire populationer som i forrige figur. Fra Figur 2.2 ses det tydeligt, at

epidemien toppede i vinterugerne 2020/2021 blandt alle fire grupper. Dette er

sammenfaldende med de uger, hvor ældre og plejecentersansatte også blev

testet mest (jf. Figur 2.1), og hvor der blandt beboere på plejecentre var en

overdødelighed (Kjellberg et al., 2022). Generelt følger testaktiviteten altså

epidemiens udvikling, således at der testes hyppigere, når smitten er høj, og

omvendt, når smitten er lav.

Af de omkring 400 daglige smittede i den generelle ældrebefolkning var ca. 90

af smittetilfældene blandt plejecentersbeboere svarende til en andel på

22,5 % af det samlede antal smittetilfælde blandt de ældre. Det er en stor

overrepræsentation af beboere på plejecentre, da blot cirka 4-5 % af de ældre

i denne undersøgelse bor på plejecenter. Hvis beboere på plejecentre skulle

være repræsenteret i smittetallene i forhold til deres størrelse i den ældre del

af befolkningen, skulle blot ca. 20 af de 400 daglige smittetilfælde have været

blandt beboere på plejecentre. Plejecenterbeboere er altså overepræsenteret

med en faktor på 4,5 i smittetallene i forhold til, hvor stor en andel personer på

plejecentre udgør i den danske ældrebefolkning.

En mulig forklaring på denne overrepræsentation kan være, at plejecenterbe-

boere testes mere intensivt end den generelle ældrebefolkning, så der identi-

ficeres flere smittede. Vi undersøger, om dette er tilfældet ved at beregne an-

tal test pr. person, dvs. det samlede antal test blandt beboere på plejecentre

divideret med antal beboere på plejecentre. Figur 2.3 viser resultatet af disse

beregninger. I figurens panel (a) vises antal daglige test pr. person blandt hen-

holdsvis alle ældre (personer på 65 år eller derover), beboere på plejecentre

og ansatte på plejecentre. Fra figuren kan det ses, at beboere på plejecentre

blev testet mere intensivt i vinterugerne 2020/21 sammenlignet med den fulde

ældrepopulation, og dette er derover indikeret, ved at det daglige antal test

pr. person er højere blandt beboere på plejecentre end blandt den generelle

ældrepopulation. Dermed kan det ikke afvises, at en del af overrepræsentatio-

nen i smittetilfældene skyldes, at plejecenterbeboere blev testet mere end

den generelle ældrebefolkning. Ansatte på plejecentre blev testet hyppigst

sammenlignet med den generelle ældrebefolkning og beboere på plejecentre.

I løbet af januar og februar 2021 blev 10 % af alle ansatte på daglig basis te-

stet (svarende til en test hver 10. dag i gennemsnit) sammenlignet med under

5 % blandt både plejecenterbeboere og den generelle ældrebefolkning (sva-

rende til en test hver 20. dag i gennemsnit). En anden forklaring på overre-

præsentationen er, at plejecenterbeboere har større risiko for smitte pga.

større eksponering sammenlignet med ikke-plejekrævende ældre gennem

kontakt med plejepersonale samt andre beboere.

Panel (b) i Figur 2.3 viser, at der blev fundet flere smittetilfælde på plejecen-

trene end i blandt den generelle ældrebefolkning. Det gælder både for bebo-

ere og ansatte. Antal smittetilfælde pr. person i gruppen af ansatte og bebo-

ere følger hinanden relativt tæt i løbet af vinteren 2020/21, dog med et højere

antal smittetilfælde pr. person blandt beboerne på plejecentrene.

Figur 2.2

Daglige antal smittede personer på baggrund af både PCR-

og antigentest blandt ældre, hjemmeplejemodtagere,

plejecenterbeboere og plejecenteransatte

(a) Alle ældre

(b) Ældre, der modtager hjemmepleje

(d) Plejecenteransatte

Anm.:

Figuren viser det daglige antal smittede personer fra både PCR- og antigentest. Figuren er konstrueret som et binned scatter

plot med 100 bins af ens størrelse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Figur 2.3

Daglige antal testede og smittede pr. person på baggrund af

både PCR- og antigentest blandt ældre, plejecentersbeboer

og plejecentersansatte

(a) Antal daglige test pr. person

(b) Antal smittetilfælde pr. person

Anm.:

Figuren viser det daglige antal smittede og testede fra både PCR- og antigentest pr. person. Figuren er konstrueret som et

binned scatter plot med 100 bins af ens størrelse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Det overordnede mønster for test og smittetilfælde dækker over betydelig

geografisk variation, hvilket også er tilfældet for dødeligheden i samme peri-

ode (Kjellberg et al., 2022). Denne geografiske variation er dokumenteret i Fi-

gur 2.4, som viser antallet af PCR-test pr. beboer på plejecentre og andelen af

plejecenterbeboere, som smittes med covid-19 i hver kommune.

Figuren viser, at plejecentre i Hovedstaden og vestegnskommunerne har haft

højest testaktivitet (panel (a)) og smittetilfælde (panel (b)), indikeret ved de

mørke blå farver i figuren. Dette skyldes sandsynligvis et højere generelt smit-

tetryk i disse kommuner. I Hovedstaden og vestegnskommunerne har hver

plejecenterbeboer i gennemsnit fået foretaget mellem 10 og 15 PCR-test sam-

let set i perioden fra marts 2020 til og med november 2021. I Nordsjælland er

det tilsvarende antal mellem 5 og 10. På Fyn, Jylland og Øerne ses generelt

færre PCR-test på plejecentrene med undtagelse af Nordjylland, hvor især

Hjørring og Brønderslev Kommune har haft høj testaktivitet på kommunens

plejecentre.

Fra figurens panel (b) ses det, at andelen af plejecenterbeboere, som i perio-

den marts 2020 til og med november 2021 smittes med covid-19, er højest på

Sjælland omkring København og på Samsø

(indikeret af de kraftigste blå far-

ver).

Den geografiske fordeling af andelen af beboere på plejecentre som er smit-

tede er sammenfaldende med spredningen i testaktivitet. Denne korrelation

mellem test og smitte skyldes et øget behov for regelmæssig testning i områ-

der, hvor smitte på plejecentre udgør et problem, og det indikerer, at testka-

paciteten overordnet set blev anvendt, hvor smitten var mest udbredt.

Dette resultat stemmer overens med at plejecentre på Samsø var hårdt ramt af smitteudbrud i slutnin-

gen af 2020 (Fagbladet FOA, 2020).

Figur 2.4

Smitte og test i danske kommuner blandt beboere på

plejecentre

(a) Test pr. plejecenterbeboer

(b) Andel af beboere på plejecenter smittet med covid-19

Anm.:

Figuren viser det samlede antal test og smittede personer fra både PCR- og antigentest pr. person opdelt på danske kommu-

ner. Opgørelsesperiode fra marts 2020 til november 2021.

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum

Kilde:

2.2

Sammenhæng mellem smitte og dødsfald

I dette afsnit undersøger vi, om der ser ud til at være en sammenhæng mellem

cobid-19-smittetilfælde og covid-19-relaterede dødsfald over hele pandemi-

perioden, fra marts 2020 til og med november 2021, blandt tre grupper: de æl-

dre, som bor på plejecentre, de ældre, som modtager hjemmepleje, og ældre,

som hverken bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje.

Figur 2.5 viser udviklingen i antallet af daglige covid-19-relaterede dødsfald i

de tre grupper. Dødsfald relateret til covid-19 defineres som dødsfald inden

for 30 dage efter personen fik påvist covid-19-infektion eller covid-19-reinfek-

tion. Covid-19 er ikke nødvendigvis den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet.

(Statens Serum Institut, 2022). Vi skelner altså ikke mellem personer, som

døde med og af covid-19. Se Kjellberg et al. (2022) for en analyse af overdø-

delighed i ældrebefolkningen under pandemien. Figuren viser, hvor mange

personer, der dør på en given dato, som inden for de seneste 30 dage fra den

pågældende dato er blevet testet positiv med covid-19. Dette antal topper

omkring årsskiftet 2020/21, hvor der er mellem 15 og 20 covid-19-relaterede

dødsfald blandt beboere på plejecentre og blandt personer på 65 år eller der-

over, som ikke bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje samt cirka 12

covid-19-relaterede dødsfald blandt modtagere af hjemmepleje. Disse tal skal

ses i lyset af, at gruppen af personer på plejecenter og modtagere af hjemme-

pleje er markant mindre end restgruppen, men alligevel næsten oplever

samme antal daglige covid-19-relaterede dødsfald.

Figur 2.5

Antal daglige covid-19-relaterede dødsfald. 65 år eller

derover, som hhv. hverken bor på plejecenter eller modtager

hjemmepleje, modtager hjemmepleje og bor på plejecenter.

(a) Hverken plejecenter eller hjemmepleje

(b) Ældre, der modtager hjemmepleje

Anm.:

Figuren viser det daglige antal covid-19-relaterede dødsfald. Dødsfald relateret til covid-19 defineres som dødsfald inden for

30 dage efter påvist covid-19-infektion eller covid-19-reinfektion. Figuren er konstrueret som et binned scatter plot med 100

bins af ens størrelse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Tabel 2.1 giver en oversigt over antal testede, smittede og døde på og uden

for plejecentre. Ca. 5.000 personer blev over hele perioden fra marts 2020 til

og med november 2021 testet positive for covid-19, imens de boede på et ple-

jecenter. Det svarer til en positivprocent på 1,7 % ud af alle de personer, som i

perioden boede på et plejecenter. Blandt ældre, som ikke bor på plejecenter i

perioden, blev ca. 51.000 personer testet positiv for covid-19 over pandemi-

perioden, svarende til en positivprocent på 0,8 %.

Omkring 1.200 beboere på plejecentre døde inden for 30 dage efter en positiv

covid-19-test, mens knap 2.700 døde inden for 30 dage efter en positiv covid-

19-test blandt de ældre, som ikke boede på plejecenter. Det svarer til en så-

kaldt case fatality rate (andelen af dødsfald på grund af covid-19) på 24,1%

blandt plejecenterbeboere sammenlignet 5,3% blandt personer på 65 år eller

derover, som ikke bor på plejecenter. En række studier peger på, at case fata-

lity-raten sandsynligvis er højere end sygdommens sande dødelighed pga.

mørketal (Rajgor

et al., 2020; Sorci et al., 2020; Spychalski et al., 2020), som

dog muligvis er lavere for ældre og særligt personer på plejecenter, da disse

personer testes oftere og oftere udvikler symptomer.

Tallene skal ses i lyst af

at andelen af beboere, der dør på plejecentre, naturligvis generelt er højere

end andelen af personer i samme aldersgruppe, der dør, men som ikke bor på

plejecenter, fordi dem, der bor på plejecentrene, er svagere.

Tabel 2.1

Testede, smittede og døde på og uden for plejecentre

------------ Personer på plejecentre ------------

Test, antal

Smittede, antal

Positivprocent

Dødsfald med covid-19

Dødsfald med covid-19 pr. smittet

------------ Personer, som ikke bor på plejecentre ------------

Test, antal

Smittede, antal

Positivprocent

Dødsfald med covid-19

Dødsfald med covid-19 pr. smittet

Anm.:

309.313

5.131

1,7%

1.236

24,1 %

6.439.173

51.055

0,8%

2.686

5,3 %

Tallene er aggregeret i perioden fra 1. marts 2020 til 30. november 2021. Vi definerer dødsfald med covid-19, som dødsfald inden

for 30 dage efter en positiv covid-19-test.

Tabellen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Kilde:

Andelen af dem, der er smittet, som dør inden for 30 dage, falder over tid.

Dette viser Figur 2.6, som illustrerer covid-19-relaterede dødsfald pr. smittetil-

fælde – dvs. antal testede på et givet tidspunkt delt med antal døde på samme

tidspunkt efter testdato.

Figur 2.6

Andelen af smittede, som dør inden for 30 dage. Ældre som

hhv. bor på plejecenter, modtager hjemmepleje og ikke bor

på plejecenter eller modtager hjemmepleje

Anm.:

Figuren viser det akkumulerede antal covid-19-relaterede dødsfald divideret med det akkumulerede antal covid-19-test efter

testdato for de tre grupper angivet i figuren.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Figuren viser, at i takt med at testkapaciteten stiger henover 2020, falder an-

delen, som dør inden for 30 dage, efter de er testet positive. Andelen, der dør

inden for 30 dage efter en positiv test, er meget stabil fra januar 2021 og frem,

hvor den ligger på omkring 25 % blandt ældre, som bor på plejecenter, 12 %

blandt ældre, som modtager hjemmepleje, og 6 % blandt den del af ældrebe-

folkningen, som ikke bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje. Dødelig-

eden af covid-19 er altså fire gange højere blandt personer på plejecenter

sammenlignet med den del af ældrebefolkningen, som hverken bor på pleje-

center eller modtager hjemmepleje.

Smittekilder til covid-19-

udbrud på plejecentre

I dette kapitel undersøges det, om det er muligt at identificere, hvem der var

smittekilde til udbrud med covid-19 på plejecentre. Fordi plejecentre i starten

af covid-19-pandemien var underlagt strenge besøgsrestriktioner, og der ge-

nerelt er blevet taget mange hensyn for at passe på de ældre, er det begræn-

set, hvor mange steder fra smitten kan være kommet. Vi betragter to mulige

smittekilder, som vi ser som de mest sandsynlige: pårørende til beboerne på

plejecentrene og ansatte på plejecentrene.

Boks 1.1 indeholder kapitlets hovedkonklusioner.

Boks 3.1

Kapitlets hovedkonklusioner

▪

I perioden fra marts 2020 til november 2021 har der været et smitteud-

brud med covid-19 på halvdelen af de danske plejecentre med flest

smitteudbrud omkring de store byer.

▪

I næsten 40 % af de smitteudbrud, vi identificerer, kan vi ikke identifi-

cere en kilde til smitteudbruddet.

I de tilfælde, hvor vi kan identificere en kilde til smitteudbruddene, kom

smitten i højere grad fra ansatte på plejecentre end fra de pårørende.

Hertil er det dog vigtigt at bemærke, at ansatte også testes mere hyp-

pigt end pårørende, idet de ansatte, modsat de pårørende, screenings-

testes.

3.1

Identifikation af pårørende og ansatte

Fordi vi i dette kapitel gerne vil undersøge kilden til smitte, identificerer vi de

nærmeste pårørende til de ældre og de ansatte på plejecentrene.

Vi afgrænser de nærmeste pårørende til beboere på plejecentre til ægtefæller

eller samlevende/samboende samt børn, da det er disse, vi forventer, at per-

soner på plejecentre sandsynligvis har begrænset sig til at se under covid-19-

pandemien. Det er ikke til at vide, om denne forventning holder stik, eller om

de ældre modtager besøg fra fx børnebørn, ligesom det heller ikke er til at

vide, om de får besøg af dem vi kategoriserer som de nærmeste pårørende.

Vi identificerer ansatte på plejecentre som de personer, der i løbet af 2020 og

2021 har arbejdet på et plejecenter, uanset hvad de arbejder med på plejecen-

tret. Vi kan ikke se, præcist hvornår en person er ansat fra og til i de enkelte

år. Det betyder, at den samme person i løbet af 2020 godt kan nå at arbejde

på flere plejecentre, men vi kan ikke vide, hvornår personen arbejder på hvil-

ket plejecenter. Vi kobler de ansatte til de enkelte plejecentre og dermed til

beboerne på plejecentrene gennem plejecentrenes CVR- og produktionsen-

hedsnumre.

Læs mere detaljeret om, hvordan vi har identificeret pårørende til beboerne på

plejecentre, og hvordan vi har koblet de ansatte til de enkelte plejecentre, i Bi-

lag 1.

3.2

Smitteudbrud på plejecentre

Vi identificerer smitteudbrud fra pandemiens start i marts 2020 til og med no-

vember 2021. Et udbrud med covid-19 defineres som det første smittetilfælde

blandt en beboer på et plejecenter (uafhængigt af antal smittede på samme

tid) i 14 dage uden smitte blandt beboere på samme plejecenter. Med denne

definition identificeres 806 unikke smitteudbrud på landets plejecentre fra

marts 2020 til og med november 2021.

Ud af landets plejecentre (de plejecentre, hvor vi kan identificere de ansatte)

er 398 plejecentre, svarende til 49,4 %, gået helt fri for smitteudbrud i denne

periode. 188 plejecentre har haft ét smitteudbrud, 120 plejecentre har haft to

udbrud, 52 har haft tre udbrud, mens 48 plejecentre har haft mere end tre ud-

brud. Det plejecenter med flest udbrud havde ni af slagsen i perioden.

Figur 3.1 viser udviklingen af daglige smitteudbrud på plejecentre fra marts

2020 til og med november 2021. Figuren viser, at smitteudbruddene er fordelt

på tværs af hele pandemiperioden, men med klart flest udbrud i ugerne om-

kring årsskiftet 2020/21 samt med en begyndende stigning i antal daglige ud-

brud i slutningen af efteråret 2021. I vinteren 2020/21 var der ca. tre gange så

mange daglige smitteudbrud, da smitten var højest, sammenlignet med i for-

året 2020.

Figur 3.1

Daglige smitteudbrud på plejecentre over tid

Anm.:

Figuren plotter det daglige antal smitteudbrud på landets plejecentre, hvor vi kan identificere ansatte. Vi definerer et udbrud,

som enhver smitte på et plejecenter (uafhængigt af antal smittede), og udbruddets start som det første smittetilfælde blandt

en af centrerets beboere i 14 dage uden smitte. Figuren er konstrueret som et binned scatter plot med 100 bins af ens stør-

relse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Det gennemsnitlige smittudbrud fører i gennemsnit til fire smittede beboere i

løbet af de efterfølgende 14 dage fra udbruddets start. Figur 3.2 viser forde-

lingen af udbruddenes størrelse. Vi afgør udbruddet størrelse ved at tælle an-

tal beboere der testes positive 14 dage efter udbruddets start. Ud af de 806

udbrud er 337 (42 %) enkeltstående smittetilfælde, dvs. hvor kun en enkelt

beboer smittes. I de resterende udbrud er flere end én beboer smittet inden

for 14 dage. Fordelingen af antal udbrud aftager med udbruddets størrelse. I

28 (3,5 %) af smitteudbruddene blev 16 eller flere beboere testet positive in-

den for 14 dage (sidste søjle i figuren).

Figur 3.2

Størrelsen på udbrud på plejecentre

Anm.:

Smitteudbrud på 16 eller over er lagt sammen i én kategori pga. små antal observationer. Dataperioden er fra marts 2020 til

og med november 2021.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Der er forskelle i, hvor mange udbrud af covid-19 på plejecentre de enkelte

kommuner har haft fra starten af covid-19-pandemien i marts 2020 til og med

november 2021. Figur 3.3 viser disse geografiske forskelle. Fra figuren er det

tydeligt, at antallet af smitteudbrud generelt er højere (indikeret af den mør-

kere blå farve) i kommuner som Aarhus og København, hvor der bor relativt

mange mennesker sammenlignet med resten af landets kommuner.

Figur 3.3

Geografisk fordeling af smitteudbrud på plejecentre på

kommuneniveau

Anm.:

Figuren viser antal udbrud på plejecentre opdelt på danske kommuner over hele pandemiperioden fra marts 2020 til og med

november 2021.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

For hvert smitteudbrud går vi 14 dage tilbage i tiden fra første positive beboer

på det enkelte plejecenter og identificerer, om der på pågældende plejecenter

var smitte blandt de ansatte og/eller blandt de pårørende til beboere på pleje-

centret i de 14 dage.

Denne opgørelse giver os svar på, hvor ofte smitteudbrud på plejecentre har

en mulig kilde blandt de ansatte sammenlignet med de pårørende. Opgørelsen

er hverken en fuldstændig, sikker eller komplet opgørelse af, hvordan smitten

kommer ind på landets plejecentre. Vi kan ikke være sikre på, om de ansatte

reelt var på arbejde, eller om pårørende var på besøg. Det er derfor vigtigt at

pointere, at der er en vis usikkerhed forbundet med analysen. Ikke desto min-

dre giver opgørelsen en sandsynlig fordeling af, hvor ofte ansatte sammenlig-

net med pårørende optrådte som smittekilde bag udbrud på plejecentre.

Figur 3.4 viser resultatet af opgørelsen af mulige smittekilder. For 36 % af

smitteudbruddene er kilden ukendt. Det vil sige, at hverken ansatte eller pårø-

rende til beboerne er testet positive i op til 14 dage før smitteudbruddet. Un-

der ukendte smittekilder er også situationer, hvor beboerne selv har bragt

smitten ind på plejecentrene, fx efter at have været til tandlæge, fodterapeut,

frisør og efter hospitalskontakt/indlæggelse og fritidsaktiviteter i almindelig-

hed. For 40 % af udbruddene er en ansat på plejecentret testet positiv i de 14

dage op til udbruddet, mens blot 8 % af de pårørende er testet positive op til

14 dage før udbruddet. I 17 % af smitteudbruddene findes der smitte blandt

både pårørende og ansatte i de 14 dage op til udbruddet, hvilket gør, at ud-

bruddet i de tilfælde ikke har en entydig kilde.

Figur 3.4

Smittekilder til udbrud på plejecenter

Anm.:

Figuren viser andelen af udbrud, hvor der 14 dage før udbruddet har været smitte blandt kun ansatte, kun pårørende, både

ansatte og pårørende og hverken smitte hos ansatte og pårørende.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Altså er ansatte i langt højere grad end pårørende mulig smittekilde til udbrud

på plejecentre, da en eller flere ansatte fire gange så ofte som pårørende har

været covid-19-positive i 14 dage op til, at en beboer på et plejecenter testes

positiv. Hertil er det dog vigtigt at bemærke, at ansatte også testes mere hyp-

pigt end pårørende, idet de ansatte, modsat de pårørende, screeningstestes.

Det er nærliggende at spørge om udbruddets størrelse afhænger af smittekil-

den. Umiddelbart kunne man forvente, at potentialet for at viderebringe smitte

er større for ansatte, da de har omgang med flere beboere og opholder sig

længere tid i plejecentret, end pårørende formentligt gør. Til gengæld testes

ansatte oftere og mere systematisk end pårørende, hvilket kan betyde, at

smitten opdages hurtigere og smittebremsende tiltag kan introduceres, inden

smitten spredes.

Vi undersøger dette ved at opdele smitteudbrud efter deres kilde og derefter

beregne det gennemsnitlige antal smittede beboere 14 dage efter udbruddets

start. Når smittekilden er ansatte på plejecentre, er det gennemsnitlige antal

smittede ved et udbrud på plejecentre 3,7 beboere i løbet af de næste 14

dage. Smitteudbruddets størrelse er en smule højere, fire smittede beboere,

når smittekilden er pårørende. Altså er udbruddets størrelse målt ved antal

smittede beboere 14 dage efter udbruddets start næsten ens på tværs af de

to smittekilder. Når smittekilden er både ansatte og pårørende, er det gen-

nemsnitlige antal smittede beboere i løbet af de næste 14 dage 4,9 personer.

Ved ukendt smittekilde er udbruddet mindst med 3,2 smittede beboere i løbet

af 14 dage fra udbruddets start.

I og omkring jule- og nytårsdagene 2020/2021 kan man forestille sig, at pårø-

rende medvirkede til smittespredning på plejecentre i højere grad end tidligere

på året. Vi undersøger, om dette var tilfældet ved at beregne de relative smit-

tekilder i tre perioder af 12 dage i og omkring juledagene, nemlig i jule- og nyt-

årsdagene fra 22. december 2020 til 2. januar 2021 og i 12 dage før og efter

denne periode. Disse perioder er præget af et forholdsvist ensartet smittetryk

og bør være sammenlignelige, hvor den største forskel er, at perioden fra 22.

december 2020 til 2. januar 2021 var juleferie, dvs. en periode, hvor flere æl-

dre måske var væk fra plejecentrene for at holde jul med deres nærmeste.

Figur 3.5 viser smittekilderne til udbrud på plejecentre i de tre perioder. Figu-

ren viser, at andelen af udbrud, hvor de pårørende alene identificeres som

smittekilde, falder fra 19 % før jule- og nytårsdagene til 12 % under jule- og

nytårsdagene. Andelen af smitteudbrud, hvor ansatte alene kan identificeres

som kilde, stiger en smule fra 32 % til 36 %. Andelen af udbrud, hvor både en

ansat og en pårørende er kilde til udbrud, stiger fra 20 % til 37 %, dvs. en stig-

ning på næsten 50 %.

Desuden var der ikke flere udbrud på landets plejecentre mellem 22. decem-

ber 2020 og 2. januar 2021 sammenlignet med perioden fra 3. januar til 14. ja-

nuar 2021 og perioden før jul. I perioden før jul var der 90 udbrud, og i perio-

den efter jul var der 59 udbrud, mens der var 83 udbrud på plejecentre i jule-

og nytårsdagene.

Analyserne peger på, at der ikke er entydige tegn på, at smitten blev accelere-

ret i juledagene, og at pårørende i højere grad end før og efter jule- og nytårs-

dagene bragte smitten ind på plejecentrene. En årsag til dette kan være, at

det også netop var i dagene omkring jul og nytår, at mange blev testet af hen-

syn til smittespredning i julen, hvilket kan have betydet, at mindre eventuel

smitte blev bragt videre til sårbare familiemedlemmer. Derudover blev vacci-

nerne udrullet i løbet af januar, og derfor kan det især for denne periode være

svært at sammenligne med perioder, før plejecenterbeboere blev vaccineret.

Figur 3.5

Smittekilder til udbrud på plejecenter i før, under og efter jul

og nytår 2020/2021

(a) Før jule- og nytårsdagene

(b) I jule- og nytårsdagene

Anm.:

Figuren viser andelen af udbrud, hvor der i tre forskellige perioder før udbruddet har været smitte blandt kun ansatte, kun

pårørende, både ansatte og pårørende og hverken smitte hos ansatte og pårørende.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Plejecentres reaktion på

smitteudbrud

Som forrige kapitel demonstrerede, har landets plejecentre løbende været

ramt af udbrud i form af smitte blandt beboerne. En central opgave for pleje-

centrene efter at have identificeret smitte blandt en eller flere beboere har

været at bremse smitten og forhindre, at smitten spredes til andre sårbare be-

boere, og dermed minimere udbruddets størrelse. En væsentlig og forventelig

reaktion på et udbrud vil være at teste de ansatte hyppigere, hvilket vi under-

søger, om er tilfældet

Boks 4.1 indeholder dette kapitels hovedkonklusioner.

Boks 4.1

Kapitlets hovedkonklusioner

▪

Plejecentrene øger testintensiteten blandt ansatte som reaktion på et

smitteudbrud blandt beboere på plejecentret

Efter et smitteudbrud på et plejecenter øges også de pårørendes test-

intensitet, men de pårørende bliver generelt testet mindre end de an-

satte

▪

Testintensiteten blandt ansatte øges med smitteudbruddets størrelse.

4.1

Plejecenteransatte øger testintensiteten som

reaktion på smitteudbrud

Smitteudbrud på plejecentre karakteriseres og identificeres som i forrige kapi-

tel. Der er tale om et smitteudbrud, hvis der er tale om det første smittetil-

Dette er langt fra det eneste smittebremsende tiltag, som plejecentre kan foretage. Andre tiltag inklu-

derer besøgsrestriktioner, øget brug af værnemidler i omgang med beboerne, isolering samt ekstra

fokus på rengøring.

fælde blandt beboerne på plejecentret i 14 dage. For at undersøge testintensi-

teten før og efter smitteudbrud, beregnes antallet af gennemsnitlige covid-19-

test blandt ansatte i 14 dage før og efter et udbruds start.

Figur 4.1 viser de ansattes testrespons ved et smitteudbrud. Figuren viser det

gennemsnitlige antal daglige test blandt ansatte i 14 dage før et udbrud og 14

dage efter et udbrud, hvor dagen for det første smitteudbrud blandt beboere i

14 dage er angivet som dag 0. Figuren er bygget på alle smitteudbrud over

hele perioden fra marts 2020 til og med november 2021. Fra figuren kan det

ses, at plejecentrene øger testintensiteten blandt ansatte markant og øjeblik-

keligt som reaktion på smitteudbrud. Dagen før smitteudbruddet er det gen-

nemsnitlige antal daglige test for ansatte ca. 11. Antallet af test stiger brat

med cirka 50 % til knap 16 daglige test blandt de ansatte, når udbruddet iden-

tificeres på dag 0. Herefter falder det daglige antal test til ca. 12, hvilket stadig

er højere end før udbruddet. En uge efter udbruddets start ses endnu en top i

antal daglige test. Fjorten dage efter udbruddets start er testintensiteten fort-

sat højere end før udbruddet blandt de ansatte med ca. 11 daglige test mod 9

daglige test før udbruddet.

Figur 4.1

Ansattes testrespons på landets plejecentre ved

smitteudbrud

Anm.:

Kilde:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test for ansatte på plejecentre i 14 dage før og efter et smitteudbrud.

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Vi ser altså tydeligt, at de ansatte på plejecentre testes oftere efter et smitte-

udbrud, og at testning af ansatte anvendes i smittehåndteringen.

Pårørende reagerer på samme måde som de ansatte, men langt fra lige så

kraftigt. Som Figur 4.2 viser, er responsen i form af øget testning markant for

de pårørende efter udbruddet, men niveauerne er langt lavere end for de an-

satte. Således bliver under to pårørende i gennemsnitlig testet dagligt før ud-

bruddet (sammenlignet med 11 daglige test blandt ansatte). Det daglige antal

test blandt plejecentrerets pårørende stiger med 50 % lige efter udbruddet til

cirka tre daglige test, og ligger derefter på et niveau 25 % højere end før ud-

bruddet de næste 14 dage. Den procentuelle respons er altså sammenlignelig

for ansatte og pårørende, selvom ansatte testes mere intensivt.

Figur 4.2

Pårørendes testrespons på landets plejecentre ved

smitteudbrud

Anm.:

Kilde:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test for pårørende på plejecentre i 14 dage før og efter et smitteudbrud.

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

4.2

Test blandt ansatte på plejecentre korrelerer

med smitteudbruddets størrelse

Vi undersøger, om plejecentres testintensitet korrelerer med udbruddenes

størrelse. Det enkelte udbruds størrelse måles ved andelen af beboere, som

testes positive i 14 dage efter udbruddets start. Figur 4.3 viser sammenhæn-

gen mellem størrelsen på udbruddet og testintensiteten blandt ansatte, der

måles som det daglige antal test blandt ansatte i 14 dage op til det enkelte ud-

brud.

I panel (a) i figuren sammenholdes testintensitet før udbruddet med udbrud-

dets størrelse. Testintensitet før udbruddet siger potentielt noget om pleje-

centres opmærksomhed på test, selvom der ikke er et smitteudbrud, og figu-

ren viser dermed om plejecentre, der har større fokus på test, også er de ple-

jecentre, som formår at holde udbruddet isoleret til en mindre andel af bebo-

erne. Vi finder ingen sammenhæng mellem testintensitet før udbruddet og ud-

bruddets størrelse indikeret af den røde linje, som ligger næsten vandret.

Derimod ses en tydelig positiv sammenhæng mellem udbrudsstørrelse og

testintensitet i 14 dage efter et udbrud. Det viser panel (b) i Figur 4.3. Her ses

en tydelig positiv sammenhæng indikeret af den røde linje. Den positive sam-

menhæng indikerer, at plejecentre, hvor der bliver foretaget flere test pr. an-

sat, også er de centre, hvor en større andel af beboerne testes positive. Dette

reflekterer ikke, at testning virker dårligt som smitteinddæmmende strategi,

men blot, at plejecentrene tester deres ansatte mere på de plejecentre, hvor

udbruddet er værst, og altså reagerer på smitteudbruddet ved at intensivere

brugen af test.

Figur 4.3

Sammenhæng mellem testintensitet for ansatte og

udbruddets størrelse

(a) Testintensitet op til udbrud og udbruddets størrelse

(b) Testintensitet efter udbrud og udbruddets størrelse

Anm.:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test pr. ansat på plejecentre i 14 dage før og efter et smitteudbrud sammenholdt med

udbruddets størrelse.

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Kilde:

Plejecentres reaktion på

ændringer i anbefalinger om

teststrategier

Undervejs i pandemien i 2020 og 2021 har en række teststrategier fra natio-

nalt hold været iværksat for at reducere smitten på plejecentre. En central

strategi har været hyppig og systematisk testning af ansatte på plejecentrene.

I dette kapitel vil vi beskrive de mest centrale ændringer i teststrategien for

plejecentre og undersøge konsekvenserne af disse ændringer på smittehånd-

teringen på plejecentrene.

Boks 5.1 indeholder dette kapitels hovedkonklusioner.

Boks 5.1

Kapitlets hovedkonklusioner

▪

I slutningen af april 2020 anbefales test af ansatte og beboere inden

for et døgn efter første positive test blandt en beboer på plejecentret

fra slutningen af april 2020. Plejecentrene er hurtigere til at få testet

deres personale og deres beboere som følge af et smitteudbrud efter

anbefalingen sammenlignet med før.

▪

I starten af maj 2020 præciseres anbefalingen fra april, således at an-

satte og beboere skal testes inden for et døgn efter første positive test

blandt beboere på plejecenter og igen efter syv dage. Vi finder en hø-

jere testintensitet blandt både ansatte på plejecentre og blandt bebo-

erne i perioden efter anbefalingen i forhold til perioden før.

▪

Aftalen om systematisk test af ansatte på plejecentre fra 30. juni 2020

havde ingen praktisk betydning for testhyppigheden på implemente-

ringstidspunktet, men ser ud til at have haft betydning for det gennem-

snitlige, daglige antal testede ansatte på plejecentre i perioden fra im-

plementeringstidspunktet og frem, hvor testintensiteten stiger. Det er

dog først i slutningen af efteråret 2020, hvor også smitten tager til, at

plejecenteransatte i gennemsnit testes hver anden uge som angivet i

aftalen.

▪

Ansatte på plejecentre testes hyppigere efter testkapaciteten øges fra

én PCR-test hver anden uge til én PCR-test om ugen blandt de ansatte

i januar 2021. I perioden efter testkapaciteten øges falder antal smit-

tede pr. udbrud på plejecentrene.

I de følgende afsnit undersøger vi betydningen af en række tiltag og anbefa-

linger, der alle har til formål at mindske smittespredningen på landets pleje-

centre. Vi ser nærmere på besøgsrestriktioner og anbefalinger vedrørende

strategi for test af ansatte og beboere på plejecentre efter smitteudbrud og

ændringer i teststrategier blandt ansatte på plejecentre. I løbet af 2020 og

2021 blev der indført mange nye restriktioner, tiltag og anbefalinger på samme

tid, hvilket gør, at det ikke er muligt at adskille betydningen af de forskellige

enkelte restriktioner for smittehåndteringen i analyserne. Vi kan ikke afvise, at

andre faktorer også har spillet ind.

5.1

Besøgsrestriktioner

I starten af pandemien, hvor testkapaciteten var forholdsvist lav, var det ikke

muligt i samme omfang at bruge test aktivt og screeningsbaseret i forhold til

at holde smitte ude af plejecentrene. For at beskytte de mest sårbare borgere

i samfundet blev besøgsrestriktioner på plejecentre på nationalt plan indført

d. 17. marts 2020. I Danmark blev besøgsrestriktionerne indført på et så tidligt

tidspunkt i pandemien, at testkapaciteten ikke var tilpas opbygget til at give et

reelt indtryk af det faktiske antal smittede, hvilket ikke gør det muligt at lave

en analyse af sammenhængen mellem besøgsrestriktioner og smitte på lan-

dets plejecentre.

5.2

Anbefaling om test af ansatte og beboere

inden for et døgn efter første positive test

blandt beboer på plejecenter

Den 24. april 2020 udgiver Sundhedsstyrelsen deres opdaterede

Vejledning om

forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institu-

tioner

(Sundhedsstyrelsen, 2020). Heri beskrives, hvordan plejecentre skal

håndtere smitte blandt deres ansatte og beboere. I forhold til brugen af test er

anbefalingen, at ansatte og beboere testes uanset symptomer inden for et døgn

efter den første positive test blandt beboere (udbruddets start). På dette tids-

punkt blev test ikke anvendt som screeningsværktøj, men kun som respons på

udbrud eller ved frygt for smitte (eksempelvis ved bivirkninger).

Vi undersøger, om testresponsen blandt beboere og ansatte på plejecentre

efter et positivt tilfælde med covid-19 blandt en beboer ændrer sig som følge

af de nye anbefalinger 24. april 2020. Dette gør vi ved at se på antal daglige

test blandt ansatte og beboere på plejecentre i to perioder. Den første periode

er 10 dage før den 24. april 2020, mens den anden periode er 10 dage efter

den 24. april 2020. Vi undersøger, hvor mange daglige test der bliver lavet

blandt de ansatte og blandt beboerne 14 dage før og efter et smitteudbrud i

de to perioder. Et smitteudbrud er defineret som tidligere beskrevet. I de 10

dage før anbefalingen var der 26 udbrud på plejecentre, mens der var 15 ud-

brud i de 10 dage efter.

Figur 5.1 illustrerer testresponsen for ansatte (panel (a)) og beboere (panel

(b)) omkring et smitteudbrud på et plejecenter. Den røde linje viser det daglige

antal test 14 dage før til 14 dage efter et udbrud, der starter i perioden efter

anbefalingen, mens den grå linje viser det daglige antal test 14 dage før til 14

dage efter et udbrud, der starter i perioden før anbefalingen. Plejecentrene er

hurtigere til at få testet deres personale og deres beboere sammenlignet med

før som følge af et smitteudbrud efter anbefalingen. For både ansatte og be-

boere er testresponsen fremrykket i perioden efter anbefalingen sammenlig-

net med i perioden før anbefalingen d. 24. april. Særligt markant er ændringen

blandt beboere. Før d. 24. april 2020 toppede testaktiviteten som respons på

et udbrud 4-6 dage efter udbruddets start. Efter d. 24. april er toppen rykket

helt frem til 0-2 dage efter udbruddets start. Det meget lave antal test i da-

gene op til et udbrud afspejler, at vi på dette tidspunkt i pandemien ikke be-

nyttede universel testning som screeningsværktøj på plejecentre.

Figur 5.1

Ændring af teststrategi på plejecentre d. 24. april 2020 –

Testresponsen blandt ansatte og beboere som følge af et

udbrud

(a) Ansatte

(b) Beboere

Anm.:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test for ansatte pr. ansat på plejecentre i 14 dage før og efter et smitteudbrud sam-

menholdt med udbruddets størrelse for udbrud i perioden 14. april til 3. maj 2020 opdelt efter, om udbruddet foregik før eller

efter ændret anbefaling d. 24. april 2020.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

5.3

Anbefaling om test af ansatte og beboere

inden for et døgn efter første positive test

blandt beboere på plejecenter og igen efter 7

dage

Den 4. maj 2020 præciserede Sundhedsstyrelsen sine retningslinjer for brug

af test på plejecentre. Her blev anbefalingerne omkring håndtering af udbrud

udvidet til, at personer på plejecentre skal testes inden for et døgn og igen 7

dage efter et udbrud for at imødekomme inkubationstid (afstand fra smitte til

man udviser evt. symptomer). Figur 5.2 viser denne nationale anbefalings gen-

nemslag i testresponsen på plejecentre på samme måde som i forrige figur. Vi

ser altså igen på to perioder, hvor den første periode er 10 dage før den nye

anbefaling den 4. maj 2020, og den anden periode er 10 dage efter den nye

anbefaling. Anbefalingen om gentagende testning efter et plejecenterudbrud

ser ud til at have medført ændringer i testresponsen på plejecentre. For an-

satte (panel (a) i figuren) ses en høj testintensitet i ugen efter udbruddet, dog

ikke med tydelige toppe på 1. og 7. dagen men med et generelt forhøjet testni-

veau sammenlignet med de 14 dage inden udbruddets start. I perioden før an-

befaling (den grå linje) observeres en enkelt top i testintensiteten, og forskel-

len i testrespons før og efter anbefalingen kan tyde på, at ansatte testes sy-

stematisk mere end én gang efter et udbrud. Ugen efter udbruddet er testin-

tensiteten næsten nede på niveauet før udbruddet.

Blandt beboere på plejecentre (panel (b) i figuren) ses det tydeligt, at antallet

af test topper i døgnet med udbruddet og 7 dage efter udbruddet for de ud-

brud, der ligger i perioden efter den nye anbefaling (indikeret af den røde linje

i panel (b)).

Figur 5.2

Ændring af teststrategi på plejecentre d. 4. maj 2020 –

Testresponsen blandt ansatte og beboere i døgnet efter og 7

dage efter et udbrud

(a) Ansatte

(b) Beboere

Anm.:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test for ansatte pr. ansat på plejecentre i 14 dage før og efter et smitteudbrud sam-

menholdt med udbruddets størrelse for udbrud i perioden 24. april til 31. maj 2020 opdelt efter om udbruddet foregik før eller

efter ændret anbefaling d. 4. maj 2020.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

5.4

Systematisk test af ansatte på plejecentre ved

højt kommunalt smittetryk

Den 30. juni 2020 indgik Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regio-

ner en aftale om systematisk, seriel, universel og screeningsbaseret test af

personale på plejecenter og i hjemmeplejen ved højt kommunalt smittetryk.

Systematisk, seriel, universel og screeningsbaseret test har været anvendt

som teststrategi siden denne aftale i kombination med testning af nærkontak-

ter, ved symptomer og ved smitteudbrud. Af aftalen fremgår det, at i kommu-

ner med 20 eller derover nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste

uge, skal personalet testes minimum én gang inden for 2 uger. I kommuner

med under 20 nye smittede den seneste uge skal personalet testes systema-

tisk hver 6. uge (Danske Regioner, 2020).

Figur 5.3 viser det gennemsnitlige daglige antal test blandt ansatte 50 dage

før og 50 dage efter aftalen om universel screeningsbaseret testning i en

gruppe af plejecentre, hvor der intet udbrud var i perioden. Ved at se på pleje-

centre, som i perioden ikke oplever smitteudbrud, er antallet af test renset for

testrespons i forbindelse med smitteudbrud og viser derfor mere tydeligt

screeningsbaserede test, som foretages, uanset om der er smitteudbrud eller

ej. Der ses ingen tydelig forskel i intensiteten, hvormed ansatte testes efter

30. juni 2020 (dag 0 i figuren). Antallet af smittede var under 20 personer pr.

100.000 personer i alle kommuner i landet i sommeren 2020, hvilket betyder,

at de ansatte som minimum testes hver 6. uge, hvilket er så sjældent, at an-

satte blev testet ligeså hyppigt før denne regel trådte i kraft. Altså havde afta-

len om seriel universel screeningsbaseret test af personale ingen praktisk be-

tydning på implementeringstidspunktet.

Figur 5.3

Introduktion af universel screeningsbaseret test af

plejecenteransatte d. 30. juni 2020

Anm.:

Kilde:

Figuren viser det gennemsnitlige antal test for ansatte på plejecenter uden udbrud 50 dage før og efter d. 30. juni 2020.

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Aftalen har altså ingen betydning lige ved implementeringstidspunktet. Vi un-

dersøger, om aftalen ser ud til at have en betydning, hvis vi i stedet betragter

perioden fra 30. juni 2020, hvor aftalen blev indgået og frem til slutningen af

2020. Den første uge, hvor den enkelte kommune ryger over grænsen på 20

smittede pr. 100.000 indbyggere, identificeres. For hovedparten af kommu-

nerne ryger de første gang over denne grænse i løbet af september eller okto-

ber måned. Vi beregner det ugentligt antal test pr. ansat på kommunens pleje-

centre i 5 uger før den uge, hvor kommunen ryger over grænsen, og 5 uger ef-

ter ugen, hvor kommunen ryger over grænsen. Dette er illustreret i Figur 5.4.

Figuren viser, at i 5 uger, før kommunerne ryger over grænsen på 20 smittede

pr. 100.000 indbyggere, ligger antal test pr. plejecenteransat relativt stabilt

mellem 0,05 og 0,1. Fra den uge, hvor kommunerne første gang ryger over

grænsen på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere, stiger dette tal til over 0,15 i

den første uge og derefter til over 0,2 ugentlige test pr. ansat i de efterføl-

gende uger. Det ser altså ud til, at aftalen om seriel universel screeningsbase-

ret test af personale havde en betydning. Men for at følge reglen om test hver

2. uge skulle de ansattes testes 0,5 gange ugentligt, så selv om vi ser en re-

spons, når kommunerne ryger grænsen, formår de ikke at teste tilstrækkeligt i

forhold til aftalen. Nedenfor undersøger vi, om der i løbet af vinteren

2020/2021, hvor smitten for alvor steg, blev screenet hyppigt nok blandt lan-

dets plejecenteransatte.

Figur 5.4

Test blandt plejecenteransatte i ugerne omkring

overskridelse af 20 smittede pr. 100.000 indbyggere

Anm.:

Figuren viser det daglige gennemsnitlige antal test for ansatte på i ugerne omkring overskridelse af 20 smittede pr. 100.000

indbyggere.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Figur 5.5 viser det ugentlige antal test pr. plejercenteransat fra pandemiens

start i marts 2020 til og med november 2021. Panel (a) viser udviklingen for

plejecenteransatte i hele landet, mens panel (b) viser udviklingen for plejecen-

teransatte i Region Hovedstaden og for plejecenteransatte i de resterende fire

regioner. I de to figurer er der indsat grænser for en testintensitet svarende til,

at ansatte i gennemsnit testes hver 6. uge og hver 2. uge. Dette er indikeret af

de to røde, vandrette linjer. En test hver 2. uge svarer til, at en ansat skal have

0,5 ugentlige test, mens en test hver 6. uge svarer til, at en ansat skal have

0,17 ugentlige test. Figuren indeholder også en lodret linje, som indikerer,

hvornår antal smittede på landsplan oversteg 20 smittede pr. 100.000 indbyg-

gere i løbet af en uge, og hvor plejecenteransatte hermed skulle testes hver

anden uge. Som figuren viser, testes ansatte i starten af pandemien og i løbet

af sommermånederne 2020 mindre end hver 6. uge i gennemsnit, selvom man

30. juni 2020 indgik aftalen at teste ansatte i det omfang, når der er under 20

smittede pr. 100.000 indbyggere. Fra der er over 20 smittede pr. 100.000 ind-

byggere i hele landet, og plejecenteransatte altså skulle testes hver anden

uge, kan vi af figuren se, at der går noget tid, før antallet af ugentlige test pr.

ansat rammer den grænse. Det sker først i slutningen af efteråret 2020. Hen-

over julen og nytåret 2020/2021 og ind i foråret blev plejecenteransatte i gen-

nemsnit testet 0,7 gange ugentligt, svarende til en testhyppighed højere end

hver anden uge. Fra sommeren 2021 og frem til efteråret falder testintensite-

ten igen. Panel (b) i figuren viser, at der ikke er markant forskel på testintensi-

teten blandt plejecenteransatte i Region Hovedstaden sammenlignet med i re-

sten af landets regioner.

Figur 5.5

Gennemsnitligt antal ugentlige test pr. plejecenteransat i

hele landet samt opdelt på Region Hovedstaden og resten af

regionerne

(a) Hele landet

(b) Region Hovedstaden vs. resten af regionerne

Anm.:

Figuren viser det ugentlige antal test pr. plejercenteransat fra marts 2020 til november 2021. I panel (b) sammenlignes Region

Hovedstaden med resten af landets regioner. Figuren er konstrueret som et binned scatter plot med 100 bins af ens stør-

relse.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Fra 8. januar 2021 øges testkapaciteten på plejecenter med hyppigere PCR-

test. (KL, 2021). Konkret betød dette, at kommuner med højt smittetryk (20 el-

ler derover nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge), som var

alle kommuner på daværende tidspunkt i pandemien, i stedet for en PCR-test

hver anden uge nu fik adgang til en ugentlig PCR-test for deres ansatte.

Vi undersøger, om denne ændring i teststrategi er målbar ude på landets ple-

jecentre ved at sammenligne testhyppigheden blandt plejecenteransatte i 4

uger før og 4 uger efter 8. januar 2021. Som vist i Tabel 5.1 ses en markant

ændring i testintensiteten, når vi sammenligner test af ansatte 4 uger før og 4

uger efter, at den universelle screening af plejecenteransatte øges fra én test

hver anden uge til én test hver uge 8. januar 2021. Hvor der i de 4 uger før 8.

januar 2021 i gennemsnit blev foretaget 2,3 PCR-test pr. ansat, og hvor 17,6 %

ansatte havde fået minimum 4 test, så blev der i de 4 uger efter 8. januar 2021

foretaget 3,4 PCR-test pr. ansat, og 45,1 % af de ansatte havde fået minimum

4 test. Det ser altså ud som om, plejecentrene reagerer på og udnytter stig-

ningen i testkapacitet.

Tabel 5.1 viser også en simpel karakteristik af udbruddene i ugerne før og ef-

ter stigningen i testkapacitet. Efter stigningen 8. januar 2021 er der markant

færre udbrud på plejecentre end før (81 mod 201). Samtidig er udbruddene

mindre i perioden efter stigningen i testkapacitet med 2,6 smittede beboere i

gennemsnit pr. udbrud efter 8. januar 2021 og 5,8 smittede beboere i ugerne,

før hyppigheden i den universelle screeningbaserede testning blev fordoblet.

Bemærk, at dette ikke er nødvendigvis udtryk for den kausale effekt af stig-

ningen i testkapacitet på smitteudbrud på plejecenter.

Tabel 5.1

Testhyppighed, antal udbrud og udbruddenes størrelse 4 uger før og

efter ændring af nationale guidelines for test af plejecenteransatte 8.

januar 2021

Før

---------- Testhyppighed ----------

Antal test pr. ansat

Andel med min. 4 test

2,3

17,6 %

-------- Karakteristik af udbrud ---------

Antal udbrud

Antal smittede pr. udbrud

Anm.:

Kilde:

Tallene er fra perioden 11. december 2020 til 4. februar 2021.

Efter

3,4

45,1 %

201

5,8

2,6

Tabellen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

I dette afsnit har vi undersøgt nogle af de væsentligste ændringer i teststra-

tegi på landets plejecentre. Vi har haft et særligt fokus på, om nationale anbe-

falingerne og regelændringer medførte ændringer i testintensitet og testre-

spons på plejecentrene. Plejecentrene reagerer generelt på de nationale æn-

dringer i teststrategi ved at øge testintensiteten. Det gælder både ved anbe-

falingen i april 2020 om, at ansatte og beboere testes inden for et døgn efter

første positive test blandt beboerne, ved anbefalingen i maj 2020 om, at an-

satte og beboere testes inden for et døgn efter første positive test blandt be-

boerne og igen 7 dage efter, og ved at testkapaciteten øges i januar 2021 fra

én PCR-test hver anden uge til én PCR-test hver uge. Aftalen om systematisk

test af ansatte på plejecentre fra 30. juni 2020 havde ingen praktisk betydning

for testhyppigheden på implementeringstidspunktet.

Konklusion

Analyserne i denne delrapport havde til formål at belyse brugen af test og

sammenhængen mellem smitte med covid-19 og covid-19-relateret dødelig-

hed i den ældre del af befolkningen og særligt blandt beboere og ansatte på

plejecentre.

Det daglige antal smittede med covid-19 stiger i 2020 og når sit højdepunkt

omkring årsskiftet 2020/21. Det gør sig gældende for både beboere på pleje-

centre, i den generelle ældrebefolkning og blandt ansatte på plejecentre. Ge-

nerelt følger testaktiviteten epidemiens udvikling, således at der testes hyppi-

gere, når samfundssmitten er stor, og omvendt. Der er en stor overrepræsen-

tation af beboere på plejecentre blandt den samlede ældrepopulation, som

smittes med covid-19. En forklaring på dette kan være, at beboere på pleje-

centre testes mere intensivt end personer på 65 år eller derover, som ikke bor

på plejecenter. Analyserne viser også, at de ansatte på plejecentre testes

mere intensivt end beboerne på plejecentrene.

Der er geografisk variation i, hvor der testes mest, og hvor der er flest smitte-

tilfælde. Andelen af plejecenterbeboere, som smittes med covid-19 fra marts

2020 til november 2021, er højest i hovedstaden og i vestegnskommunerne.

Det er også omkring hovedstaden, at testaktiviteten har været størst.

Antallet af covid-19-relaterede dødsfald er omtrent den samme i gruppen af

personer på 65 år eller derover, som bor på plejecenter, og i gruppen, der ikke

bor på plejecenter, selvom den ene gruppe er væsentlig større end den anden.

Andelen af smittede, som dør inden for 30 dage, efter de testes positive, er da

også væsentligt højere blandt beboere på plejecentre end blandt dem på 65 år

eller derover, som ikke bor på plejecenter.

Udbruddene med covid-19 på plejecentre topper i ugerne omkring årsskiftet i

2020/21. Knap halvdelen af landets plejecentre undgik helt smitte i undersø-

gelsesperioden. Desuden isoleres 42 % af de tilfælde, hvor en beboer testes

positiv, til et enkeltstående tilfælde og fører dermed ikke til yderligere smit-

tede. Analyserne indikerer, at smittekilden på plejecentre til covid-19 udbrud i

højere grad er de ansatte på plejecentrene end de pårørende. Hertil er det dog

vigtigt at bemærke, at ansatte også testes mere hyppigt end pårørende, idet

de ansatte, modsat de pårørende, screeningstestes.

Plejecentrene øger testintensiteten blandt de ansatte som reaktion på smitte-

udbrud blandt beboere på plejecentrene, og testintensiteten øges med smitte-

udbruddets størrelse. Efter et smitteudbrud på et plejecenter øges også de

pårørendes testintensitet, men de pårørende bliver generelt testet mindre end

de ansatte.

Plejecentrene reagerer generelt på de nationale ændringer i teststrategi ved

at øge testintensiteten. Det gælder både ved anbefalingen i april 2020 om, at

ansatte og beboere testes inden for et døgn efter første positive test blandt

beboerne, ved anbefalingen i maj 2020 om, at ansatte og beboere testes in-

den for et døgn efter første positive test blandt beboerne og igen 7 dage ef-

ter, og ved at testkapaciteten øges i januar 2021 fra én PCR-test hver anden

uge til én PCR-test hver uge. Aftalen om systematisk test af ansatte på pleje-

centre fra 30. juni 2020 havde ingen praktisk betydning for testhyppigheden

på implementeringstidspunktet, men ser ud til at have haft betydning for det

gennemsnitlige, daglige antal testede ansatte på plejecentre i perioden fra im-

plementeringstidspunktet og frem, hvor testintensiteten stiger. Det er først i

slutningen af efteråret 2020, hvor også smitten tager til, at plejecenteransatte

i gennemsnit testes hver anden uge som angivet i aftalen. Dog testes ansatte

mere intensivt, når kommunen rammer den fastsatte incidensgrænse på 20

ugentlige smittede pr. 100.00 indbygger i kommunen.

Litteratur

Danmarks Statistik (2018).

FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det of-

fentlige

. Lokaliseret den 10. februar 2022 på: https://www.dst.dk/da/Stati-

stik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-

ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

Danmarks Statistik (2020).

Statistikdokumentation for Ældreområdet - indika-

torer 2020

. Lokaliseret den 10. maj 2022 på:

https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchive-

File.aspx?fi=98232100020&fo=0&ext=kvaldel

Danske Regioner (2020).

National model for systematisk test af kommunalt

plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen

. København: Danske Regio-

ner.

Fagbladet FOA (2020).

Svær tid på plejehjem: På få dage er fire beboere døde

med covid-19

. Lokaliseret den 15. februar 2022 på: https://www.fagbladet-

foa.dk/Artikler/2020/12/02/Svaer-tid-paa-plejehjem-Paa-faa-dage-er-fire-

beboere-doede-med-covid19

Kjellberg, J., Hirani, J. C., Mikkelsen, M. & Juel, K. (2022).

Dødelighed under

covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021: Delrapport 1. En sammenlig-

ning med tidligere epidemier og andre lande

. København: VIVE – Det Natio-

nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

KL (2021).

Personale på plejehjem skal nu testes dobbelt så ofte for COVID-19

Lokaliseret den 3. februar 2022 på: https://via.ritzau.dk/pressemedde-

lelse/personale-pa-plejehjem-skal-nu-testes-dobbelt-sa-ofte-for-covid-

19?publisherId=13559771&releaseId=13607830

Rajgor, D.D., Lee, M.H., Archuleta, S., Bagdasarian, N., & Quek, S.C. (2020).

The many estimates of the COVID-19 case fatality rate.

The Lancet Infec-

tious Diseases

(7), 776-777.

Sorci, G., Faivre, B., & Morand, S. (2020). Explaining among-country variation

in COVID-19 case fatality rate.

Scientific Reports

(1), 1-11.

Spychalski, P., Błażyńska-Spychalska, A., & Kobiela, J. (2020). Estimating case

fatality rates of COVID-19.

The Lancet Infectious Diseases

(7), 774-775.

Statens Serum Institut (2022).

Datakilder og definitioner

. Lokaliseret 15. fe-

bruar 2022 på: https://covid19.ssi.dk/datakilder-og-definitioner

Sundhedsdatastyrelsen (2021).

Plejecenter og hjemmehjælp, Antal beboere på

plejecenter (Excel).

Lokaliseret den 30. juni 2021 på: https://sundhedsda-

tastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/almen-praksis-

og-kommuner/plejecenter

Sundhedsstyrelsen (2020).

Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-

19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner. Version 2.0

. København:

Sundhedsstyrelsen.

Ældresagen (2021).

Beboere på plejecenter

. Lokaliseret den 15. december

2021 på: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/plejecen-

ter/fakta/beboere-paa-plejecenter

Bilag 1 Identifikation af undersøgelsespopulation

Dette bilag beskriver i detaljer, hvordan vi identificerer undersøgelsespopulati-

onen, samt hvilke datakilder analyserne i denne delrapport bygger på.

Personer på 65 år eller derover

Den overordnede undersøgelsespopulation er alle danskere, som er 65 år eller

derover i 2020 og 2021. Den fulde populationen opdeler vi i tre delpopulationer:

1. Personer, som bor på et plejecenter

2. Personer, som modtager hjemmepleje

3. Personer, som ikke er en del af de to ovenstående grupper.

Vi identificerer først og fremmest alle personer på 65 eller derover i år 2020

og 2021 som personer, der inden 1. januar i det pågældende år er fyldt 65 år,

og som stadig er i live ved årets begyndelse. Det vil sige personer født i år

1954 eller tidligere, når vi ser på 2020, og personer født i år 1955 eller tidli-

gere, når vi ser på 2021.

Vi identificerer den første delpopulation, personer som er 65 år eller derover,

og som bor på et plejecenter, ved brug af registeret plejecenterdata (PLH) fra

Sundhedsdatastyrelsen. Plejecentersdata rummer individdata med oplysninger

om, hvem der bor eller har boet på et plejecenter, samt i hvilken periode, med

ind- og udflytningsdato, fra år 2014 og frem. Registeret indeholder desuden

navne og adresser på de pågældende plejecentre. Vi kan således identificere

beboere på plejecentre i covid-19-pandemiårene 2020 og 2021. Med ud-

gangspunkt i populationen af alle på 65 år eller derover i et givet år, identifice-

rer vi den gruppe, som bor på plejecentre i løbet af de to år ved at se på ind-

og udflytningsdatoen.

Delpopulation to, personer som er 65 år eller derover, og som modtager hjem-

mepleje, identificerer vi i 2015-2019 som dem, der får

leveret

hjemmepleje, og

i 2020 og 2021 som dem, der er

visiteret

til hjemmepleje

. I denne undersø-

gelse bliver en person defineret som modtager af hjemmepleje i et givet år,

hvis personen får leveret hjemmepleje/er visiteret til hjemmepleje i bare én

måned i løbet af et givet år, uanset hvilken type pleje de er visiteret til eller får

Grunden til, at vi i nogle år anvender leveret hjemmepleje, mens vi i andre år anvender visiteret hjem-

mepleje, er, at oplysninger om leveret hjemmepleje i 2021 på tidspunktet for udarbejdelsen af denne

undersøgelse ikke er tilgængelig gennem Danmarks Statistiks Forskerservice. Vi har derfor ekstra-

ordinært fået adgang til oplysninger om visiteret hjemmepleje i 2020 og 2021. For at gøre pandemi-

årene ens bruger vi den visiterede hjemmepleje i begge år, selvom vi også har den leveret hjemme-

pleje i 2020. I 2020, hvor vi har oplysninger om både visiteret og leveret hjemmepleje, kan vi se, at

der er flere, der er visiteret til hjemmepleje, end der får leveret hjemmepleje. Det er dog en lille for-

skel, som vi vurderer, ikke har betydning for analyserne og de overordnede konklusioner.

leveret. Oplysningerne om leveret og visiteret hjemmepleje er baseret på kom-

munale indberetninger fra kommunernes elektroniske omsorgsjournal (Dan-

marks Statistik, 2020).

Fordi vi definerer en person som beboer på et plejecenter i et givet år uanset,

hvornår de flytter på plejecenter, og personer som modtager hjemmepleje ud

fra, at de har fået det leveret eller visiteret i en enkelt måned, er der nogle

personer, som i samme år både modtager hjemmepleje og bor på et plejecen-

ter. Det gør sig gældende for mellem 4-7 % i 2015-2021 af alle, der modtager

enten hjemmehjælp eller bor på plejecenter i det år. Fordi man typisk vil mod-

tage hjemmepleje,

før

man flytter på et plejecenter, og vi er interesseret i, hvil-

ken delpopulation personerne hører til, når de dør, anvendes den regel, at hvis

de i et år flytter på plejecenter, så er det denne gruppe, de hører til i året,

selvom de også modtager hjemmepleje i året. Tanken bag dette valg er, at

hvis en person flytter på plejecenter, så er denne person dét helbredsmæssigt

svagere end en person, der kan klare sig med hjemmepleje, og det er netop de

svageste vi forventer, er særligt udsat under covid-19-pandemien.

Hvis en person, som har modtaget hjemmepleje, dør i løbet af første kvartal af

det efterfølgende år, bliver han eller hun i mange tilfælde ikke registreret til at

have modtaget hjemmepleje i løbet af kvartalet.

Det har den betydning, at vi vil

komme til at undervurdere antallet af døde i det første kvartal, som modtager

hjemmepleje. Der korrigeres for dette. Dette gøres, ved at vi antager, at, hvis en

person dør inden for de første 3 måneder af året, og vi kan se, at personen i lø-

bet af én af de sidste 3 måneder året før modtog hjemmepleje, så personen

også modtog hjemmepleje i de første måneder, frem til personen døde.

Den sidste delpopulation er de personer, som i løbet af året hverken har mod-

taget hjemmepleje eller er flyttet på et plejecenter.

Nærmeste pårørende og ansatte på plejecentre

Ud over den overordnede undersøgelsespopulation defineret ovenfor, identifi-

ceres også nærmeste pårørende til personer, der bor på plejecentre og an-

satte på plejecentre. Koblingen skal bruges til at identificere, hvordan smitten

kommer frem til beboerne på plejecentre.

Nærmeste pårørende

Vi afgrænser de nærmeste pårørende til beboere på plejecentre til ægtefæller

eller samlevende/samboende samt børn, da det er disse vi forventer, at perso-

ner på plejecentre har begrænset sig til at se under covid-19-pandemien. Det

Det ser ud til at skyldes, at der ikke er en registrering af hjemmepleje på en person, hvis personen dør i

løbet af det første kvartal, selvom vi kan se, at personen modtager hjemmepleje i de sidste måneder

i forhenværende år.

er ikke til at vide, om denne forventning holder stik, eller om de ældre modta-

ger besøg fra fx børnebørn, ligesom det heller ikke er til at vide, om de får be-

søg af dem, vi kategoriserer som de nærmeste pårørende.

Hvis den ældre er gift, kan ægtefællen identificeres, selvom den ældre flytter

på plejecenter, da de rent administrativt er gift, selvom de ikke længere bor på

samme adresse. Anderledes står det til, hvis den ældre, som flytter på pleje-

center, inden flytningen danner par med en anden person, som den ældre ikke

er gift med. I sådanne tilfælde vil parret af Danmarks Statistik være defineret

som samlevede eller samboende. Samlevende par er af Danmarks Statistik de-

fineret som to personer, der ikke er i et ægteskab eller registreret partnerskab

med hinanden, men har mindst ét fælles barn, der er i CPR-registeret. Sambo-

ende par defineres som to personer af hver sit køn med under 15 års alders-

forskel, som ikke har nogen fælles børn i CPR-registeret. Hvis to personer er

samlevende eller samboende, og den ene flytter på plejecenter, vil disse to

personer ifølge de administrative registre ikke længere være et par, fordi de

ikke deler adresse. Vi finder det rimeligt at antage, at, hvis to personer i et år

er defineret som værende samlevende eller samboende, og den ene part året

efter flytter på plejecenter, er den anden fortsat pårørende til den, der flytter

på plejecenter.

Børnene til de ældre er de børn, som vi ud fra registrene kan se, at den ældre

har.

Ansatte på plejecentre

Vi anvender registeret BFL fra Danmarks Statistisk til at identificere ansatte på

plejecentre via koder, der angiver, hvilken branche en person arbejder inden

for. Registeret indeholder oplysninger om alle ansættelser, hvorfra en person

modtager løn i løbet af året. Vi kan på baggrund af registeret identificere alle,

der arbejder på plejecentre i henholdsvis 2020 og 2021. Vi kan dog ikke se,

præcist hvornår en person er ansat fra og til i de enkelte år. Det betyder, at

den samme person i løbet af 2020 godt kan nå at arbejde på flere plejecentre,

men vi kan ikke vide, hvornår personen arbejder på hvilket plejecenter.

Vi har knyttet de ansatte til de specifikke plejecentre, de er ansat på i løbet af

2020 og 2021. Det har vi gjort ved at koble oplysninger fra forskellige steder. I

registeret BFL findes foruden et produktionsenhedsnummer. Produktionsen-

hedsnummeret identificerer i CVR-registeret den enkelte produktionsenhed, fx

det enkelte plejecenter i en kommune. Det enkelte plejecenters produktions-

enhedsnummer har vi manuelt identificeret. Vi har taget udgangspunkt i en

oversigt fra Sundhedsdatastyrelsen (2021), der viser navnet på cirka 950 ple-

jecentre i Danmark, samt hvilken kommune plejecentrene ligger i. Vi har deref-

ter manuelt søgt på hvert plejecentersnavn i CVR-registeret og identificeret

CVR-nummer og produktionsenhedsnummeret på alle plejecentre på listen.

Fordi dette er gjort manuelt, vil der være usikkerheder forbundet med det og

tilfælde, hvor vi har været i tvivl. Ved tvivlsspørgsmål har vi søgt på det en-

kelte plejecenter for at finde adressen og sammenholde med adressen angivet

i CVR-registeret. Nogle plejecentre hedder noget forskelligt, men har samme

produktionsenhedsnummer ifølge CVR-registeret. Det kan fx være i tilfælde,

hvor det er afdelinger, som hører til samme enhed. Disse har vi slået sammen

under samme produktionsenhedsnummer.

Vi ønsker at koble ansatte på plejecentre til beboere på samme plejecenter.

Oplysninger om, hvilke personer der bor på hvilke plejecentre, har vi som tidli-

gere beskrevet fra registret PLH fra Sundhedsdatastyrelsen. I det register kan

vi se et af-identificeret navn på plejecentrene. Det betyder, at vi ikke kan se

plejecentrenes egentlige navne, men i stedet en lang række af tal og bogsta-

ver. Det samme gør sig gældende i det datasæt, vi selv har dannet med oplys-

ninger om det enkelte plejecenters produktionsenhedsnummer. Vi danner da-

tasættet og har oplysninger om plejecentrets egentlige navn og produktions-

enhedsnummer, men idet datasættet skal uploades på forskermaskinen, af-

identificeres navnene af Danmarks Statistik og tildeles tilfældige tal og bog-

staver efter samme nøgle, som er anvendt til at af-identificere navnene på

plejecentre i data fra Sundhedsdatastyrelsen. Dette datasæt, som indeholder

af-identificeret navn og produktionsenhedsnummer, skal fungere som binde-

led mellem oplysninger om beboere og ansatte.

Koblingen mellem de forskellige datasæt er illustreret i Bilagsfigur 1.1.

Bilagsfigur 1.1 Koblingen mellem beboere og ansatte til samme

plejecenter

Kilde:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

I koblingen mellem beboere og ansatte til det samme plejecenter opstår der

problemer, hvis der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem navnet på

samme plejecenter i det datasæt, vi selv uploader, og i datasættet fra Sund-

hedsdatastyrelsen. Vi har ved at tage udgangspunkt i listen af plejecentre fra

netop Sundhedsdatastyrelsen forsøgt at sikre, at navnene er identiske, men

idet vi ikke kan se de rigtige navne, er det ikke altid lykkedes. Bare et mellem-

rum eller bindestreg sidder forskelligt, vil navnene, efter at de er blevet af-

identificerede, ikke stemme overens. Og fordi de er af-identificerede, kan vi

ikke manuelt se, om nogle plejecentre i de to datasæt er det samme, men sta-

vet en smule forskelligt.

For personer, vi ud fra branchekoderne kan se, arbejder i hjemmeplejen, iden-

tificerer vi, hvilken kommune de arbejder i. Vi kommer det ikke nærmere, da vi

ikke kan identificere, hvilken hjemmeplejeenhed den enkelte borger modtager

hjælp fra, og dermed ikke kan koble de ansatte til den specifikke person, de

har været ude ved.

Vi medtager alle de personer, vi kan se, arbejder på enten et plejecenter eller i

hjemmeplejen, uanset hvilken funktion de har. For ansatte på plejecenter bety-

der det, at både fx køkkenpersonale, fysioterapeuter, sygeplejesker, social-

og sundhedshjælpere og andre professioner indgår.

Bilagstabel 1.1 giver et overblik over undersøgelsespopulationerne anvendt i

denne delrapport. I vores data identificerer vi 947 plejecentre i perioden 2020

og 2021. En søgning på plejecentersoversigten.dk viser, at der på søgnings-

tidspunktet aktuelt er 950 plejecentre i landet, og vi har derfor langt største-

delen af landets plejecentret med i analyserne.

I løbet af pandemiårene var 1,23 mio. personer 65 år eller derover og indgår

derfor i gruppen af personer, som vi betragter som den generelle ældrepopu-

lation. Ifølge Danmarks Statistik (tabel FOLK1A) var der i 4. kvartal af 2021 1,19

mio. personer på 65 år eller derover. Forskellen skyldes, at vi tæller det sam-

lede antal personer i aldersgruppen over to år, mens opgørelsen fra Danmarks

Statistik blot betragter et kvartal. Vi identificerer heraf ca. 65.000 personer,

som i løbet af pandemiperioden boede på et plejecenter. Ifølge Ældresagen er

der ca. 41.000 plejecenterbeboere på et givet tidspunkt (Ældre Sagen 2021).

Den relativt store forskel mellem de to tal skyldes to forhold. For det første at

vores tal er opgjort over to år, mens det andet er et øjebliksbillede, og for det

andet at der er forholdsvis stor udskiftning på landets plejecentre på grund af

hyppige dødsfald blandt beboerne. I løbet af 2020 og 2021 er der cirka

204.000 personer, der modtager hjemmepleje.

Vi identificerer ca. 90.000 plejecenteransatte i pandemiperioden, hvilket også

er relativ sammenligneligt med offentlige opgørelser. Ifølge Danmarks Statistik

var der i 4. kvartal 2017 122.071 personer ansat på plejecentre, handicapinsti-

tutioner mv. (Danmarks Statistik, 2018).

Den sidste undersøgelsespopulation, som vi studerer i denne delrapport, er

pårørende til plejecenterbeboere. Her identificerer vi ca. 100.000 personer,

hvoraf størstedelen, nemlig ca. 84.000, er børn, mens resten er ægtefæller el-

ler (tidligere) samboende.

Bilagstabel 1.1

Personer i undersøgelsespopulationerne

Population

Plejecentre

Personer på 65 år eller derover i alt

Heraf på plejecentre

Heraf modtagere af hjemmepleje

Ansatte

Pårørende

Heraf børn

Heraf ægtefæller og samboende

Antal

947

1,23 mio.

65.333

204.080

90.632

99.240

83.840

15.745

Covid-19-testdata

Vi anvender relativt nyt og unikt covid-19-testdata, som indsamles af Statens

Serum Institut, og som er tilgængeligt gennem Forskerservice i Sundhedsda-

tastyrelsen.

Det covid-19-testdata, som vi har adgang til, indeholder samtlige prøvesvar

for covid-19-test opnået enten fra en PCR-test eller en antigentest. Den

samme person optræder således i data flere gange, svarende til antallet af

gange, personen er blevet testet. Data stammer fra de mikrobiologiske afde-

linger, TestCenter Danmark og private covid-19-testudbydere fra marts 2020

til og med november 2021 (Statens Serum Institut, 2022).

I data kan vi bl.a. se, om testen er en PCR-test eller en antigentest, testtids-

punkt, prøvesvar og hvem, der har indberettet prøvesvaret (Klinisk Mikrobiolo-

gisk Afdeling, Statens Serum Institut eller andre covid-19-test-udbydere).