Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 05-05-2022
Sagsnr.: 2206755
Dok. nr.: 2249690
5. maj 2022
National og regional risikovurdering uge 18
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 25. april – 1. maj 2022 (begge dage inkl.)
opdateret tirsdag den 3. maj 2022. Det samlede datagrundlag offentliggøres i rapporten: “Ugentlige
tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner”.
Data for uge 17 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af
prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal
tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 17 de
følgende dage.
Samlet vurdering: Risikoniveauet vurderes til 1 nationalt og niveau 1 i alle regioner.
Antallet af bekræftede tilfælde med COVID-19 er faldet fra 11.103 i uge 16 til 7.071 i uge 17, svarende til et fald
på 36%. Incidensen er samlet set faldet fra 189 pr. 100.000 i uge 16 til 120 pr. 100.000 i uge 17. I uge 16 blev
der udført 100.465 PCR-tests, mens tallet i uge 17 er 86.904, svarende til et fald på 14 %. På trods af fald i
testaktiviteten er positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) faldet til 12% i uge 17, hvor tilsvarende tal i uge
16 var 16%. Positivprocenten er lavest i Region Hovedstaden (11%) hvor de øvrige regioner ligger på 12-15%.
I uge 17 ses et fald i SARS-CoV-2 koncentration i spildevandet på nationalt niveau og i alle regioner.
Antallet dødsfald blandt personer med en positiv test er foreløbigt 74 i uge 17, hvor tilsvarende tal var 90 i uge
16, og der ses et yderligere fald i overdødelighed, som nu er faldet til et niveau indenfor det forventede. De
seneste ugers tal skal dog fortolkes med forsigtighed trods korrektion for forsinkelse i registreringen.
Der ses fortsat et fald i incidensen i alle aldersgrupper i uge 17. Den højeste incidens ses fortsat blandt de 60-
69-årige (204 pr. 100.000) og de 70-79-årige (189 pr. 100.000). Incidensen ligger under 130 for aldersgrupperne
0-49 år og mellem 173 og 204 per 100.000 for aldersgrupperne over 50 år. Der er et fald i antallet af nye
indlæggelser på 20 % i uge 17, og faldet ses i alle aldersgrupper. Der er ligeledes et fald i antallet af indlagte på
intensiv fra 15 til 8 personer.
Antallet af registrerede smittetilfælde blandt beboere på plejehjem er faldet fra 289 tilfælde i uge 16 til 182 tilfælde
i uge 17, mens der var 21 dødsfald blandt plejehjemsbeboere i uge 17 sammenlignet med 19 dødsfald i uge 16.
Fra STPS meldes ligeledes om fald i antallet af smittede og udbrud på plejehjem, dog ikke i samme tempo som
andre steder.
Antallet af smittet personale i social- og sundhedssektoren var på 725 tilfælde i uge 15 sammenlignet med 1.145
til fælde i uge 16.
BA.2 udgør fortsat næsten alle tilfælde i uge 17, ca. 99%. En række nye omikron subvarianter har haft stor
international bevågenhed. BA.2.12.1 er indtil videre set i markant fremgang i USA og har derfor fået stor
opmærksomhed. For uge 16 udgør den 0,37% i Danmark og er let stigende i andel, der er dog stadig tale om
meget få prøver. BA.4 og BA.5 har begge erhvervet sig mutationer, der også kendetegnede Delta varianten. På
verdensplan er de indtil videre primært fundet i Sydafrika og er kun set i Danmark i meget begrænset antal.