Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 28-03-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2204179
Dok. nr.: 2181072
Ophævelse af krav om test ved indrejse fra tredjelande samt
orientering om nødbremsemekanismen for bekymrende
virusvarianter
Den 1. marts 2022 blev krav om test ved indrejse fra tredjelande forlænget efter
forelæggelse for Epidemiudvalget den 24. februar 2022. Forlængelsen gælder til og
med den 28. marts 2022.
I sin indstilling af den 23. februar 2022 gav Epidemikommissionen udtryk for, at
kommissionen ikke forventer at komme med yderligere indstilling om forlængelse af
rejserestriktionerne. Sundhedsministeriet har blandt andet på den baggrund besluttet
ikke at anmode om en indstilling vedrørende en videreførelse af krav om test efter
indrejse fra tredjelande for personer, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet.
Dermed ophæves de resterende indrejserestriktioner ved midnat natten til den 29.
marts 2022.
Sundhedsministeriet bemærker dog, at der fortsat kan opstå nye bekymrende
virusvarianter, som kan medføre behov for en reaktion i form af f.eks.
indrejserestriktioner. Derfor vil den tværministerielle Taskforce for COVID-19
rejserestriktioner fortsat være nedsat med henblik på at aktivere nødbremsen for
bekymrende virusvarianter, hvilket kan ske efter indstilling fra Statens Serum Institut.
Formålet med nødbremsen er at forsinke introduktionen af bekymrende virusvarianter
i Danmark.
Aktivering af nødbremsen vil betyde, at der indføres krav om test og isolation for
personer, som indrejser fra de lande, hvor der er opstået nye bekymrende
virusvarianter. Herudover vil der på Udlændinge- og Integrationsministeriets område
fastsættes krav om et særligt anerkendelsesværdige formål med indrejsen samt test
forud for indrejse (og således også grænsekontrol). På Transportministeriets område
vil der herudover fastsættes krav om test forud for ombordstigning på fly til Danmark.
Udenrigsministeriet vil fraråde alle rejser til de pålgældende lande i deres
rejsevejledninger.
Nødbremsen har ikke været aktiveret siden den 23. december 2021, da Statens Serum
Institut vurderede, at nødbremsen ikke længere bidrog væsentligt til
epidemikontrollen.
Krav om test og isolation efter indrejse i Danmark er hjemlet i epidemiloven, hvilket
betyder at de to krav, som indgår i nødbremsen for bekymrende virusvarianter, kun