Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 353
Offentligt
2548713_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Forlængelse af reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse
med tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af
sundhedspersonale
Sundhedsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling vedr.
videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om
test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale.
Sundhedsministeriet har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling om
følgende elementer:
Forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale.
Om reglerne bør gælde i længere tid end de fire uger, som epidemiloven tilsiger.
Sundhedsministeriet foreslår, at reglerne udstedes med en gyldighedsperiode på
6 måneder.
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 er fortsat i drift, og Sundhedsstyrelsen vurderer,
at der fortsat vil være behov for, at borgerne kan identificeres og inviteres til vaccination,
hvis de f.eks. vokser ind i en målgruppe eller bliver sat i behandling med
immunsupprimerende medicin m.v. Hertil kommer, at programmet med kort varsel skal
kunne opskaleres, og yderligere personer skal kunne identificeres og inviteres, f.eks. ved
fremkomst at nye farlige virusvarianter eller ved akut behov for vaccination eller
revaccination af yderligere risikogrupper.
Det vurderes, at der fortsat vil være behov for hjemmel til at behandle personoplysninger i
forbindelse med test så længe, der tilbydes test i det såkaldte samfundsspor – uden
henvisning. Ekspertgruppen vedrørende en langsigtet coronastrategi har rådgivet
regeringen til dels at sikre en lav tærskel for adgang til test og dels sikre et beredskab, der
kan opskalere test ved behov, som en del af en langsigtet strategi på testområdet.
Sundhedsministeriet har d. 3. marts 2022 hørt regionerne om behov for forlængelse af
reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud eller påbud om test
af sundhedspersonale. Danske Regioner har oplyst, at der på baggrund af
Sundhedsstyrelsens aktuelle anbefalinger, fortsat er behov for muligheden for at teste
personalet. Danske Regioner fremhæver endvidere parathed i forhold til en eventuelt
kommende kritisk variant. Her tilsiger forsigtighedsprincippet, ifølge Danske Regioner, at
personalet har mulighed for at blive testet. Det bemærkes, at nærværende regler alene
omfatter behandling af personoplysninger.
18-03-2022
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2203759
Dok. nr.: 2182809
Side 1 af 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Skriftlig forelæggelse om forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale, fra sundhedsministeren
2548713_0002.png
De gældende regler fastsætter følgende:
Hjemmel til behandling af personoplysninger i den digitale infrastruktur, der gør
det muligt at bestille tid til vaccination mod COVID-19.
Hjemmel til, at myndigheder og private aktører, såsom praktiserende læger,
private behandlingssteder og institutioner inden for social- og sundhedssektoren,
kan behandle personoplysninger med henblik på at kunne tilbyde vaccination
mod COVID-19, samt at identificere borgere, der tilhører en målgruppe, som
ifølge myndighederne er relevante at tilbyde vaccination som led i indsatsen for
at hindre udbredelse og smitte af COVID-19.
Hjemmel til behandling af personoplysninger i den digitale infrastruktur, der gør
det muligt at bestille tid til test for COVID-19.
Hjemmel til, at forældre kan se deres børns COVID-19-prøvesvar på sundhed.dk
Hjemmel til, at regionerne kan behandle ansattes personoplysninger, herunder
CPR-nummer med henblik på at, at regionerne kan tilbyde eller pålægge
autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, som er ansat i
sundhedsvæsenet, at blive testet for COVID-19. Personalet testes systematisk
som led i overvågningen af epidemien og beskyttelse af de borgere, der er mest
udsat for at blive alvorligt syge.
Hjemmel til, at autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, der
er ansat i sundhedsvæsenet, kan blive testet i det såkaldte ”sundhedsspor” med
henblik på, at den ansatte kan få foretaget test i arbejdstiden.
Hjemmel til, at de ansatte kan se deres testsvar på sundhed.dk. Det bemærkes, at
regionale arbejdsgivere ikke får adgang til resultatet.
Epidemikommissionens
sekretariat
Det vurderes, at der fortsat vil være behov for hjemmel til at behandle personoplysninger i
forbindelse med tilbud om test- og vaccination.
De gældende regler udløber den 31. marts 2022.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at gældende regler om behandling af personoplysninger i
forbindelse med tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af
sundhedspersonale, videreføres i yderligere 6 måneder.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller
ophæves.
Side 2 af 2