Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 353
Offentligt
2548712_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 24-03-2022
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBDH
Sagsnr.: 2111565
Dok. nr.: 2184034
Forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i
forbindelse med tilbud om test- og vaccination, samt
systematisk test af sundhedspersonale.
1. Forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg
Til brug for forelæggelse for Epidemiudvalget i medfør af epidemilovens § 9, stk. 1,
om forlængelse af reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale,
fremsendes hermed Epidemikommissionens indstilling af 18. marts 2022 i medfør af
epidemilovens § 8, stk. 2. Endelig fremsendes vedlagte korte beskrivelse af
inddragelsen af de særligt sagkyndige, jf. epidemilovens § 8, stk. 2, 3. pkt.
Der anmodes om, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget, da der er tale om
forlængelse af gældende regler, der blev forelagt mundtligt for udvalget den 9. april
2021. Herudover er sagen tidligere blevet behandlet skriftligt af udvalget.
Der anmodes endvidere om, at udvalget behandler sagen senest den 28. marts 2022,
idet der er tale om regler, der udløber den 31. marts 2022.
2. Forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbud om test- og vaccination mod COVID-19, samt systematisk test af
sundhedspersonale
Efter epidemilovens § 53 kan sundhedsministeren eller vedkommende minister efter
forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om, at personoplysninger kan
behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til epidemilovens § 53, at kravet om
en gyldighedsperiode på fire uger kan fraviges, hvis der er særlige grunde, der tilsiger
en længere gyldighedsperiode. Herudover fremgår det af forarbejderne til
epidemiloven, at eksempler herpå kunne være smitte stop app’en og andre
lignende
digitale løsninger.
Reglerne fastsætter først og fremmest hjemmel til behandling af personoplysninger i
de digitale infrastrukturer, der gør det muligt for borgere at bestille tid til test- og
vaccination. Herudover fastsættes hjemmel til, at sundhedspersonale kan blive testet
i det såkaldte ”sundhedsspor” med henblik på, at den ansatte kan få foretaget test i
arbejdstiden.
Som led i den samlede teststrategi for covid-19 tilbydes befolkningen at blive testet
for COVID-19
i det såkaldte ”samfundsspor”. Reglerne fastsætter hjemmel til Statens
Serum Instituts behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om test for
COVID-19 i regi af TestCenter Danmark til hele befolkningen.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Skriftlig forelæggelse om forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale, fra sundhedsministeren
Reglerne sikrer endvidere, at borgere har en let og hurtig adgang til med digital
selvbetjening at booke tid til test og til at se deres prøvesvar på sundhed.dk, samt at
forældre kan tilgå børns prøvesvar digitalt på sundhed.dk.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer, at der fortsat er en
anbefaling om test af personer med sværere symptomer, herunder personer over 65
år, idet denne gruppe vil kunne have gavn af medicinsk behandling for Covid-19.
Hertil kommer, at personalet fortsat testes regelmæssigt på bl.a. plejehjem, og
beboerne fortsat testes i forbindelse med udbrud. Selvom testindsatsen er i gang
med at blive nedskaleret, er det forventningen, at der fortsat vil være et testtilbud i
2022, som skal kunne skaleres op, hvis der kommer en bekymringsvariant til Danmark
og deraf smittestigning i befolkningen.
Herudover sikrer reglerne hjemmel til, at Statens Serum Institut kan behandle
personoplysninger, når det er nødvendigt med henblik på at kunne tilbyde
vaccination for COVID-19. I den forbindelse opretter Statens Serum Institut bl.a.
rekvisitioner på vaccinationer til alle borgere i regionernes fælles rekvireringssystem,
så borgerne selv kan booke en tid til vaccination.
De gældende regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om
vaccination mod COVID-19 sikrer endvidere, at myndigheder og private aktører,
såsom praktiserende læger, private behandlingssteder og institutioner inden for
social- og sundhedssektoren, kan behandle personoplysninger med henblik på at
kunne tilbyde vaccination mod COVID-19, samt at identificere borgere, der tilhører en
målgruppe, som ifølge myndighederne er relevante at tilbyde vaccination som led i
indsatsen for at hindre udbredelse og smitte af COVID-19.
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 er fortsat i drift, og Sundhedsstyrelsen
vurderer, at der indtil udgangen af 2022 vil være behov for, at borgerne kan
identificeres og inviteres til vaccination, hvis de f.eks. vokser ind i en målgruppe eller
bliver sat i behandling med immunsupprimerende medicin m.v. Hertil kommer, at
programmet med kort varsel skal kunne opskaleres, og at yderligere personer skal
kunne identificeres og inviteres, såfremt der opstår nye farlige virusvarianter.
De gældende regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med
systematisk test af sundhedspersonale sikrer, at regionerne kan behandle ansattes
personoplysninger, herunder CPR-nummer, i forbindelse med, at regionerne kan
tilbyde autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, som er ansat i
sundhedsvæsenet, at blive testet for COVID-19.
Reglerne fastsætter alene regler om behandling af personoplysninger. Medarbejdere
kan således ikke blive pålagt at blive testet efter disse regler.
Reglerne fastsætter endvidere hjemmel til, testresultatet gøres tilgængeligt for den
ansatte via sundhed.dk. Det bemærkes, at testresultatet ikke gøres tilgængeligt for
den ansattes arbejdsgiver.
Sundhedsministeriet har den 3. marts 2022 anmodet regionerne om at vurdere
behovet for forlængelse af reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse
med systematisk test af sundhedspersonale. Danske Regioner har oplyst, at der på
baggrund af Sundhedsstyrelsens aktuelle anbefalinger, fortsat er behov for
Side 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 353: Skriftlig forelæggelse om forlængelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om test- og vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale, fra sundhedsministeren
muligheden for at teste personalet. Danske Regioner fremhæver endvidere parathed
i forhold til en eventuelt kommende kritisk variant.
Fælles for de ovennævnte regler er, at de indeholder et nødvendighedskrav,
hvorefter behandlingen af personoplysninger kan ske, når det er nødvendigt for at
forebygge eller hindre udbredelse og smitte af COVID-19.
Reglerne om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbud om test- og
vaccination, samt systematisk test af sundhedspersonale agtes udstedt med en
gyldighedsperiode på 6 måneder. Dette skyldes, at der fortsat vil være behov for, at
borgere kan bestille tid til test og vaccination, samt at sundhedspersonale kan blive
testet i sundhedssporet hen over sommeren.
3. Indstilling fra Epidemikommissionen
Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet den 18. marts 2022 har modtaget
indstilling fra Epidemikommissionen i medfør af epidemilovens § 8, stk. 2.
Epidemikommissionen indstiller, at reglerne forlænges, og at reglerne fastsættes med
en gyldighedsperiode på 6 måneder.
./.
Epidemikommissionens indstilling vedlægges.
Reglerne agtes udstedt med en gyldighedsperiode frem til den 1. oktober 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 3