Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Dato: 18-03-2022
Sagsnr.: 2203759
Dok. nr.: 2183769
18. marts 2022
National risikovurdering for uge 11
Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 7. – 13. marts 2022 (begge dage inkl.)
opdateret tirsdag den 15. marts 2022. Det samlede datagrundlag offentliggøres i rapporten: “Ugentlige
tendenser: covid-19 og andre luftvejsinfektioner”.
Data for uge 10 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af
prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal
tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 10 de
følgende dage.
Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen torsdag i uge 10 har ændret deres testanbefalinger, og
at test nu alene anbefales til sårbare i risiko for alvorligt sygdomsforløb samt hos personer, hvor
det er klinisk relevant efter en lægefaglig vurdering. Datagrundlaget for risikovurderingen
forventes derfor at ændre sig i takt med, at de nye anbefalinger bliver implementeret. Generelt
må det forventes, at en væsentlig mindre andel af smittetilfælde end tidligere registreres, og at
datagrundlaget fremover primært afspejler smitten i gruppen af sårbare og blandt indlagte
patienter på hospitalerne. Der skal derfor tages forbehold ved sammenligning i forhold til data
før uge 10.
Samlet vurdering: Risikoniveauet vurderes til 2 nationalt og i samtlige regioner.
Antallet af bekræftede tilfælde med COVID-19 er faldet fra 110.778 i uge 9 til 80.651 tilfælde i uge 10. I uge 10
er der udført 339.591 PCR-tests, mens tallet i uge 9 var 415.952. Efter lukning af antigen-teststeder er der
registreret 5.464 antigen-tests hvor tallet i uge 9 var 145.760. På trods af faldet i testaktiviteten er
positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) på 31,3% i uge 10, hvor tilsvarende tal i uge 9 var 34,5%, og
positivprocenten er fortsat højest i Region Midtjylland med 35 %. Der er registreret et fald i koncentrationen af
SARS-CoV-2 i spildevandet i alle regioner.
Antallet dødsfald blandt personer med en positiv test er foreløbigt 254 i uge 10, hvor tilsvarende tal var 292
tilfælde i uge 9, men der ses fortsat en lav grad af overdødelighed i Danmark, særligt blandt ældre på 85+ år.
Incidensen er faldet i uge 10 for alle aldersgrupper, og den højeste incidens ses fortsat blandt de 60-69 årige
(1.840 pr. 100.000) efterfulgt af de 50-59 årige (1.791 pr. 100.000). Der er et fald i antallet af nye indlæggelser på
19 % i uge 10, og faldet sker på tværs af alle aldersgrupper. Der er ligeledes et fald i antallet af indlagte på
intensiv.
Der ses i uge 10 1.288 registrerede smittetilfælde blandt beboere på plejehjem, hvilket er et fald fra 1.700 tilfælde
i uge 9, og der er ligeledes et fald i det foreløbige antal dødsfald blandt plejehjemsbeboere fra 116 i uge 9 til 109
i uge 10.
Andelen af BA.2 ud af alle tilfælde stiger fortsat let og udgør ca. 99% i uge 10. BA.2_H78Y er ikke en officiel
undervariant af BA.2, men udgør stabilt til let stigende ca. 27-29% af sekventerede prøver, primært fra Sjælland.
I Danmark følges to rekombinanter, den ene omikron/omikron (80 tilfælde), den anden delta/omikron (11
tilfælde). Indtil videre er der intet, der tyder på, at disse rekombinanter har øget vækstpotentiale eller i højere