EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 344
Offentligt

Sundhedsministeriet

Holdbergsgade 6

1057 København K

København, den 5. januar 2022

Høringssvar vedr. redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven fra AKKS

–

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd

AKKS kan, som repræsentant for det det frivillige foreningsorganiserede amatørkulturelle område,

tilslutte sig mange af redegørelsens hovedpointer.

Herunder har vi særligt oplevet den manglende mulighed for at komme med høringssvar på de

skiftende bekendtgørelser som kilde til frustration. Selvfølgelig har sektorpartnerskaberne været

et alternativ, men tiden har ofte været knap under sektorpartnerskabs-møderne og uden de helt

store muligheder for at påvirke bekendtgørelserne. Det betyder bl.a. at restriktionerne til tider har

givet os et forklaringsproblem overfor vores mange medlemmer. Senest i og med at

amatørkulturens aktiviteter under folkeoplysningslovens rammer har været aflyst, mens de

foreningsorganiserede amatøraktiviteter i princippet har kunne fortsætte

–

dog uden afholdelse af

koncerter og forestillinger.

Implementeringen af restriktionerne har desuden ofte været vanskelig og ført til mange spørgsmål

blandt vores medlemmer, der vel at mærke ofte er frivillige i lokale bestyrelser. Dette skyldes at

restriktioner og retningslinjer i praktisk giver anledning til flere fortolkninger, som det kræver tid

at få afklaret. Dette gælder nok særligt vores område, da vi både hører under kulturen i forhold til

afholdelse af publikumsrettede arrangementer og forenings- og aftenskoleområdet i forhold til

organisering og daglig udfoldelse. Særlig svært har det været i de tilfælde hvor kundgørelse og

ikræfttræden er faldet sammen.

Et ønske for fremtiden er således at der bliver mulighed for mere tid inden implementeringen af

de politiske beslutninger under epidemiloven og for en bedre dialog i forhold til implementeringen

af de skiftende bekendtgørelser og ikke mindst omkring rammerne for de nødvendige

hjælpepuljer i forlængelse af nedlukningerne.

Med venlig hilsen

Susan Fazakerley,

sekretariatsleder

AKKS

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd

Farvergade 27 A, 2.

1463 København K

[email protected]

Tlf. 24624624

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringsfrist 05-01-22/Genudsendelse af høring over

redegørelsen til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

4. januar 2022

J.nr. 21-53132

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Christian Esgaard Christensen <[email protected]>

Sent:

05-01-2022 13:32:29 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Pia Valentin

Mortensen <[email protected]>

Cc:

Rikke Wettendorff <[email protected]>; Christian Esgaard Christensen <[email protected]>

Subject:

Høringssvar til redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til Sundhedsministeriet

I tillæg til FHs høringssvar til redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, skal BUPL hermed

fremsende nedenstående supplerende bemærkninger.

Bemærkningerne angår punkt 3.9:

---------------------

3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.

BUPL bakker op om den overordnede målsætning om at holde samfundet åbent i videst muligt omfang

indenfor de rammer som vurderes forsvarlige af sundhedsmyndighederne. I det lys giver det mening, at

beslutningen om at afvige pasningsgarantien og muliggøre dimensionering af dag- og fritidstilbud alene kan

træffes af STPS og under ganske særlige omstændigheder. Konkret har det øgede smittetryk henover

vinteren 2021, og ikke mindst Omikronvariantens indtog, dog betydet, at mange dag- og fritidstilbud i

perioder har manglet så meget pædagogisk personale, at det har belastet både børn og pædagoger i helt

urimelig grad.

I den situation er det meget vanskeligt for arbejdsgiver at leve op til sit ansvar for, at Arbejdsmiljøloven

overholdes. Styrelsen for Patientsikkerhed godkender kun nedlukning, hvis der er høje daglige smittetal

blandt både personale og børn. Problemet er blot, at børn under 3 år i henhold til Sundhedsstyrelsens

retningslinjer ikke bliver testet, når de er nærkontakt, medmindre de selv udviser symptomer. Styrelsen for

Patientsikkerhed har derfor ikke et retvisende billede af smittetallet blandt børnene i institutionen. Pga.

personalemangel er mange institutioner lige nu nødt til at samle alle børn på tværs af stuerne, hvilket

selvsagt vil igangsætte yderligere smittespredning. Personalet er således både presset pga.

personalemangel og utrygge pga. smitterisiko.

Arbejdstilsynet har anerkendt problemet, men fortæller samtidig, at arbejdsmiljøloven i disse tider får en

underordnet rolle i forhold til andre hensyn og regler. Det vil altså sige, at der er et misforhold mellem

håndteringen af Coronasmitte og hensynet til de ansattes arbejdsmiljø. Det er BUPL’s anbefaling, at disse

arbejdsmiljømæssige vanskeligheder anerkendes og håndteres.

Det har i samme periode ikke været muligt at skaffe de nødvendige vikarer til at afhjælpe

personalemanglen. Det vil derfor være af afgørende betydning, at man i fremtiden giver mulighed for at

arbejdsgiverne (kommunale såvel som private) lokalt kan træffe beslutning om dimensionering, når fx over

en vis procentdel af personalet ikke kan møde på arbejde, enten på grund egen sygdom, husstandssmitte

eller egne børns konkrete sygdom.

Derudover bør der gives mulighed for, at man lokalt kan indføre smittereducerende og tryghedsskabende

initiativer, når det vurderes nødvendigt, fx at aflevering og hentning foregår udendørs og at gæster i

institutionerne skal bære mundhind uanset det generelle smittetryk i området.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

---------------------

På forbundets vegne

Med venlig hilsen

Christian E. Christensen

Med venlig hilsen

Christian Esgaard Christensen

Leder af Løn og Vilkår

Dir.tlf.: 3546 5101

Mobil: 2361 3909

E-mail: [email protected]

BUPL

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø

Tlf: 3546 5000

bupl.dk

Fra:

Anja Rønne Vilstrup

Sendt:

5. januar 2022 11:41

Emne:

Høringssvar til redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til AAU

Til orientering fremsendes FHs høringssvar til redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven,

der er sendt til Sundhedsministeriet.

Med venlig hilsen

f. Mathias Bukhave

Anja Rønne Vilstrup

Afdelingssekretær, Arbejdsliv og Arbejdsret

Direkte: 3524 6412 / Mail:

[email protected]

Fagbevægelsens Hovedorganisation /

www.fho.dk

Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler dine data

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

04-01-2022

MKA/4201/00001

Svar på høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epi-

demiloven

Sundhedsministeriet har den 1. december 2021 sendt redegørelse til Folketinget om

anvendelse af epidemiloven i offentlig høring.

Danmarks Apotekerforening takker for muligheden for at kommentere redegørelsen

og skal i den anledning bemærke følgende.

Vedrørende fastsættelse af restriktioner og information herom

Det fremgår blandt andet af redegørelsen, at den

decentrale ressortfordeling ved

visse restriktioner indebærer

mange enslydende bekendtgørelser vedr. f.eks. are-

alkrav, coronapas og automatiske nedlukninger, og at dette har skabt formid-

lingsmæssige udfordringer for myndigheder og borgere, fordi regelgrundlaget har

været så fragmenteret.

Danmarks Apotekerforening deler den opfattelse.

Danmarks Apotekerforening gør endvidere opmærksom på, at det som aktør i

perioder har været udfordrende at indrette sig til nye krav og restriktioner, idet

de endelige regler ofte først er blevet offentliggjort meget tæt på reglernes

ikrafttræden. Navnlig nye/ændrede skiltekrav kan være udfordrende alle steder

at efterleve øjeblikkeligt. Dette gælder ikke mindst, når det forekommer, at op-

daterede skilte/plakater fra myndighedernes side ikke altid er at finde på myn-

dighedernes hjemmesider, når kravet om skiltning træder i kraft.

Endvidere har apotekerne i visse tilfælde oplevet, at tilsynsmyndighederne ikke

har været fuldt ud bekendt med indholdet af reglerne og de krav, der opstilles til

aktørerne. Nogle apoteker har således oplevet i forbindelse med tilsyn at mod-

tage bemærkninger vedrørende forhold, som ikke har været omfattet af reg-

lerne. Dette har naturligvis ført til en vis forvirring.

Mundbind

Restriktioner med henblik på håndtering af COVID-19 har også periodevis omfat-

tet krav om brug af mundbind i det offentlige rum. I den forbindelse har det væ-

ret et krav, at erhvervsdrivende skal påse at kunder, gæster mv. overholder kra-

vet.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

2 af 2

Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at dette kan være en vanskelig

balance, idet kravet ikke skal håndhæves overfor personer, som måtte være fri-

taget herfra, uden at dette skal kunne dokumenteres. Det kan give anledning til

konflikter, såfremt manglende brug af mundbind påtales. Det kan derfor efter

Apotekerforeningens opfattelse overvejes, om virksomhedernes ansvar i denne

forbindelse bør begrænses til krav om skiltning med, at mundbind er påkrævet.

Med venlig hilsen

Merete Kaas

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Silje Juel Rubæk <[email protected]>

Sent:

05-01-2022 11:05:07 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen

<[email protected]>; Rasmus Lyhne Ibsen <[email protected]>; Mette Rahbek Jensen <[email protected]>; Poul Broberg

<[email protected]>; Louise Biede <[email protected]>

Subject:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Til Sundhedsministeriet,

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Danmarks Idrætsforbund har dog ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Venlig hilsen

SILJE JUEL RUBÆK

JURIDISK KONSULENT

DIF PUBLIC AFFAIRS

IDRÆTTENS HUS

BRØNDBY STADION 20

2605 BRØNDBY

DANMARK

T 43 26 20 28

M 26 70 43 83

[email protected]

WWW.DIF.DK

PRIVATLIVSPOLITIK

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Marius Ejby Poulsen <[email protected]>

Sent:

04-01-2022 11:39:33 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina

Rajic <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Mathilde Søvig Bergmann Christensen

<[email protected]>; Torben Søborg <[email protected]>

Subject:

SV: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Danmarks Statistik har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Marius Ejby Poulsen

HR-Chef

Mobil: 22 61 40 21

Mail:

[email protected]

Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø

www.dst.dk | Twitter | LinkedIn | Facebook

Fra:

Signe Zederkof

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen ; Louise Filt ; Katarina Rajic ; Signe Zederkof

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at regeringen løbende vil opsamle

viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en

redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen

af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser

om behovet for en eventuel revision af loven. Der henvises til Sundheds- og Ældreudvalgets

tillægsbetænkning af 23. februar 2021, side 2, pkt. 4, Folketingstidende 2020-21, B, L 134 som fremsat.

Redegørelsen om anvendelse af epidemiloven er den 29. oktober 2021 oversendt til Folketinget og

Epidemikommissionen og sendes nu i offentlig høring.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

København den 3. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar over redegørelsen.

DVF har ingen kommentarer til redegørelsen.

Med venlig hilsen

på Bestyrelsens vegne

Karina Meinecke

Formand

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Den 4. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til høring over redegørelse til Folketinget om anven-

delse af epidemiloven.

Generelle bemærkninger

Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse er et væsentligt bidrag til de kommende drøftel-

ser om, hvordan samfundet skal håndtere sundhedskriser i fremtiden, og Dansk Erhverv ser frem

til at bidrage til denne debat, herunder hvilke tilpasninger, der bør foretages i epidemiloven.

Dansk Erhverv har i forbindelse den nuværende epidemilov fremsat organisationens ønsker, og

dette høringssvar indeholder derfor udelukkende bemærkninger til dele af de tematiske hovedpo-

inter.

Specifikke bemærkninger

Epidemikommissionens sammensætning

Dansk Erhverv bemærker, at Epidemikommissionen generelt finder sammensætningen tilfreds-

stillende og er opmærksomme på de fordele, der er forbundet med mulighederne i epidemilovens

§ 7, hvorefter Epidemikommissionen kan invitere andre personer fra fx interesseorganisationer til

at deltage kommissionens møder.

Som COVID-19 krisen har vist, er der behov for, at der handles hurtigt. Derfor håber Dansk Er-

hverv, at Epidemikommissionen fremover vil anvende muligheden for at invitere erhvervslivets

repræsentanter med, når der skal drøftes tiltag, der kan påvirke virksomhedernes daglige drift, -

dvs. i særdeleshed når der skal drøftes restriktioner. Der har været mange tilfælde under sund-

hedskrisen, hvor et endnu større kendskab til, hvordan forskellige brancher fungerer, kunne have

medvirket til, at restriktioner fra start ville have været tilrettelagt mere passende og mere effektivt

kunne udrulles til dem, hvis dagligdag påvirkes af restriktionerne, samtidig med at formålet med

restriktionerne kunne opnås.

Parlamentarisk kontrol

Dansk Erhverv noterer, at inddragelse af sektor partnerskaberne har fungeret godt, og er herud-

over enige i, at der vil være fordele forbundet med, at Epidemikommissionens indstillinger offent-

liggøres ét samlet sted.

[email protected]

MJO

Side 1/2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Fastsættelse af restriktioner for4 uger ad gangen

Vedtagelse af restriktioner i erhvervs-, kulturliv og øvrige dele af samfundet er, selvom det vurde-

res sundhedsfagligt nødvendigt, meget indgribende. For Dansk Erhverv er det væsentligt at undgå

udvanding af mindstemiddelprincippet i epidemiloven, hvilket kan blive tilfældet, hvis restriktio-

ner som standard vedtages for længere perioder end 4 uger.

Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

Dansk Erhverv kan nikke genkende til de kommentarer, der er kommet fra de adspurgte i spørge-

skemaundersøgelse.

Mængden af bekendtgørelser, der har været kundgjort under sundhedskrisen, har været meget

omfattende og også bevirket, at det på nogle områder har været vanskeligt at skabe overblik over,

hvilke regler, der fandt anvendelse på specifikke områder.

Samtidig har den decentrale ressortmodel bidraget til, at det i de fleste tilfælde har været muligt

at få afklaret fortolkningsspørgsmål og lignende forholdsvist hurtigt.

Der har/er stor forskel på, hvorledes de forskellige myndigheder har formidlet regler på eget om-

råde. Dansk Erhverv opfordrer til, at de gode eksempler fra fx Slots-og Kulturstyrelsen hjemme-

side bruges som inspiration for andre myndigheder.

Automatiske lokale nedlukninger

Nedlukninger har store konsekvenser for de dele af samfundet, der rammes. Dansk Erhverv op-

fordrer til, at der i højere grad fremlægges sundhedsfaglig dokumentation for, hvorfor konkrete

nedlukninger iværksættes samt at planlægning af nedlukninger sker i tæt dialog med de berørte

parter, herunder erhvervslivet organisationer.

Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer test ved ombord-

stigning ved indrejse til Danmark

I forhold til kommentarerne om, at det kan overvejes, om luftfartsselskaberne skal kunne pålæg-

ges at kontrollere flypassagerernes test i forbindelse med ombordstigning og dermed kun befor-

dre passagerer, der lever op til nærmere angivne testkrav, skal Dansk Erhverv bemærke, at det

skal sikres, at sådanne krav ikke indføres med så kort frist, at de omfatter passagerer, der allerede

er ombord og fly der er i luften. Erfaringen er, at disse passagerer strander i danske lufthavne og

ikke umiddelbart vil kunne skaffe returrejse, da flytrafikken ofte vil være begrænset i disse situati-

oner. De strandede passagerer vil ligeledes være afskåret fra at booke hotel da de ikke kan komme

ud af lufthavnene.

Dansk Erhverv kan derudover ikke anbefale, at et krav om test skal udstrækkes til også at omfatte

andre transportmidler uden konsekvenserne heraf undersøges grundigt.

Med venlig hilsen

Martin Jørgensen

Chefkonsulent

Side 2/2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Til Sundhedsministeriet

København, 5. januar 2022

Høringssvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedr. Redegørelse til Folketinget om

anvendelse af epidemiloven

Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte

redegørelse. Vi har følgende bemærkninger til redegørelsen:

1. Epidemikommissionens sammensætning

Vi har, som aktører i folkeoplysningen, oplevet at vores område desværre ofte er blevet særligt

hårdt ramt af corona-restriktionerne. Vi oplever det både som en manglende anerkendelse af

kulturområdets betydning for samfundslivet og for borgernes trivsel, men også som

konkurrenceforvridende, bl.a. i form af at private aktører, som udbyder samme tilbud som vi i

folkeoplysningen, ikke har været udsat for samme grad af restriktioner, som vi har. Og dette på

trods af, at smitten i folkeoplysningen har været meget lav. Vores oplevelse er, at der er en mangel

på professionel indsigt i kulturlivets vilkår og betydning og måske også en manglende politisk

anerkendelse af vores felt.

Vi foreslår derfor, at epidemikommissionen udvides med et medlem, som er udpeget af

sundhedsministeren efter indstilling fra kulturministeren – som med de øvrige medlemmer, der er

udpeget efter indstilling fra hhv. erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, mm. Dette

vil forhåbentlig føre til en større opmærksomhed på og anerkendelse af kulturområdet i forbindelse

med anbefaling af restriktioner i fremtiden.

2. Parlamentarisk kontrol

Vi støtter ideen, som nævnes i redegørelsen, om at offentliggøre Epidemikommissionens

indstillinger på kommissionens hjemmesiden med henblik på så stor gennemsigtighed og så intuitiv

en løsning som muligt for borgerne.

3. Offentlige høringer

Vi har, som høringspart, konkret erfaring med at bekendtgørelsesudkast ikke er blevet sendt i

høring, inden de er blevet vedtaget. Det anser vi som både et demokratisk og et praktisk problem.

Det har i flere tilfældet betydet, at bekendtgørelserne har indeholdt elementer, som med fordel

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

kunne have været justeret inden de trådte i kraft. Dette har givet os ekstra meget arbejde og meget

overflødig kontakt med Kulturministeriet.

Det anføres i redegørelsen, at sektorpartnerskaberne har været et godt alternativ til høringer. Vi er

enige i, at sektorpartnerskaberne er gode og har været nyttige. Dem ser vi gerne fortsætte også som

mere generelle samarbejds- og orienteringsrum. Men de kan og bør aldrig blive en erstatning for

egentlige høringer. Det vil udgøre et demokratisk problem. Møderne i sektorpartnerskaberne er ofte

korte, og der er rigtig mange mennesker, der gerne vil til orde. Man har kun ordet i kort tid og nogle

når slet ikke at få deres budskaber frem.

4. Fastsættelse af restriktioner for fire uger ad gangen

I redegørelsen foreslås det, at restriktionernes gyldighed kunne forlænges til som udgangspunkt at

gælde for 6 eller 8 uger i stedet for 4 uger, som det gælder nu. Begrundelsen for denne anbefaling

er, at det tager tid at forberede forlængelser af restriktioner, hvorfor dette arbejde ofte allerede

påbegyndes ved starten af restriktionsperioden. Vi forstår hensigten, men vi er uenige i, at

gyldighedsperioden forlænges. Det er af største vigtighed, at vi kun indfører restriktioner i

samfundslivet, når det er bydende nødvendigt. Vi frygter, at en forlængelse af gyldighedsperioden til

6 eller 8 uger vil medføre, at nogle restriktioner fastholdes unødigt længe, selv om der ikke er faglig

grund til det. Udfordringen med at det tager tid at forberede forlængelser bør derfor løses ved at

dette arbejde smidiggøres.

5. Den decentrale resortfordeling ved visse restriktioner

I redegørelsen anføres det, at den enkelte resortminister efter forhandling med sundhedsministeren

kan fastsætte regler om restriktioner. Dette betyder, at der ofte, når restriktionerne er de samme

for flere resortområder, udarbejdes mange bekendtgørelser for de samme restriktioner.

Konsekvenser bliver i nogle tilfælde, at bekendtgørelsesteksterne er forskellige. Dette har vi konkret

erfaring med i Dansk Folkeoplysnings Samråd, idet vores medlemmer spreder sig over flere

ministerier, men at nogle af disse opererer på de samme fysiske lokaliteter. Et eksempel er

aftenskoleaktivitet, som ligger under Kulturministeriet, mens aktivitet på voksen-

/efteruddannelsesområdet ligger under Undervisningsministeriet. Det betyder konkret, at der har

været eksempler på forskellige bekendtgørelsestekster for lignende aktiviteter på de samme

lokaliteter.

Vi støtter som sådan ideen om at den enkelte resortminister kan fastsætte regler om restriktioner,

da dette øger sandsynligheden for at ministeren henter faglige input fra sit eget resortområde. Vi

mener samtidig at det er uheldigt, at vores medlemmer underlægges forskellige konkrete

regeludformninger. Vi opfordrer derfor til en bedre koordinering de forskellige ministerier imellem

inden udstedelsen af bekendtgørelserne. Dette – kombineret med at bekendtgørelsesudkastene

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

altid bør sendes i høring – ville gøre vores arbejde meget mere smidigt og intuitivt, og det vil skabe

et stærkere demokratisk mandat for regelsætningen.

5. Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

Vi støtter ikke ideen om at gøre det muligt at fastsætte restriktioner ved kategorien ”alment farlige

sygdomme”. Vi er, som folkeoplysningsaktører og dermed som demokratisk vagtværn, meget

opmærksomme på ikke at indskrænke borgernes frihed mere end allermest nødvendigt. Vi mener,

det bliver en glidebane, hvis vi begynder at udvide grænserne for, hvornår kriterier, som begrænser

borgerens frie udfoldelse, kan indføres. Derfor vil vi fra et folkeoplysningsperspektiv advare imod at

indføre dette forslag.

5. Adgang til behandling af patientoplysninger

I tråd med det ovenstående, støtter vi heller ikke ideen om at udvide muligheden for indhentning og

samkøring af patientoplysninger til også at gælde, når en sygdom er alment farlig og ikke kun

samfundskritisk. Igen er vores argumentation herfor at værne om borgerens frihed og ejendomsret

over egne personoplysninger. Vi mener, det er en glidebane, hvis vi begynder at udvide kriterierne

for, hvornår personoplysninger kan indhentes. Vi advarer derfor også fra et

folkeoplysningsperspektiv imod at indføre dette forslag.

Med venlig hilsen

Carolina Magdalene Maier

Sekretariatschef

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

København, den 3. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Sundhedsministeriets høring

Redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Overordnet set har Dansk Psykolog Forening forståelse for, at epidemiloven har en vigtig funktion i for-

hold til at forebygge, inddæmme og bekæmpe alvorlig sygdom i samfundet. Samtidig bør lovgrundlagets

vidtgående beføjelser til myndighederne altid være genstand for overvejelser omkring balancen mellem

forsigtighedshensyn og princippet om proportionalitet. Nærværende høringssvar forholder sig til udvalgte

dele af lovkomplekset og kommenterer i forlængelse heraf på, hvordan epidemiloven på nogle punkter

udfordrer visse grundlæggende etiske forpligtigelser, som psykologer under normale forhold forventes at

efterleve i forhold til klienter.

Foranstaltninger over for enkeltpersoner

§ 12 - §18 i epidemilovens Kapitel 5 omhandler myndigheders mulighed for at stille krav til enkeltpersoner

om frivilligt om at acceptere foranstaltninger nødvendiggjort af behov for at forebygge, inddæmme eller

udrydde alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Det fremgår af lovteksten, at bestræbelse på at

opnå et frivilligt samarbejde om foranstaltninger med borgeren anses for væsentlig og at den mindst ind-

gribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formå-

let. Loven giver dog også bemyndigelse til i relevante tilfælde at påbyde borgeren at underkaste sig be-

handling eller indlæggelse, herunder isolation.

Oplysningspligt for fysiske og juridiske personer

Lovens § 49 omhandler forpligtelser for myndigheder, institutioner og sundhedspersoner på given anfor-

dring at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. Psykologer, der er ansat i det offentlige, på insti-

tutioner eller har egen psykologpraksis, vil således også potentielt kunne blive forpligtet til at udlevere

oplysninger fra patientjournaler, hvilket af klienter kan opleves som et brud på fordringen om overhol-

delse af tavshedspligt og den fortrolighed, som må anses for et væsentligt element i fremme af en be-

handlingsmæssig alliance mellem klient og psykolog.

Behov for modtagerorienteret kommunikation

Praktisering af lovens beføjelser og handlemuligheder kan således udfordre psykologers etiske principper i

forhold til at kunne efterleve fordringen om, at psykologen altid skal tilstræbe klienters ret til selvbestem-

melse og selvstændighed også i situationer, hvor tvangsbehandling kan være i spil, og ved efterlevelse af

fortrolighed og tavshedspligt at beskytte de oplysninger, som psykologen erfarer i sin kontakt med klien-

ter.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Psykologer leverer behandlings- og rehabiliteringsydelser til en lang række klienter med forskellige pro-

blemstillinger, herunder personer med forskellige psykiske lidelser samt fysiske og kognitive funktionsned-

sættelser. Disse persongrupper kan, som følge af deres emotionelle, kognitive, fysiske og/eller sociale be-

hov, livssituation eller forudgående erfaringer med behandlings- og myndighedskontakter, være særlig

følsomme eller vagtsomme overfor myndighedskrav, der medfører brud på tavshedspligt og fortrolighed.

Det er derfor væsentligt, at den kommunikation, som gives fra myndighedsside, og som kan pålægge fag-

personers tiltag i forhold til enkeltpersoner, er så klar og modtagerorienteret som muligt. Dansk Psykolog

Forening ønsker særligt at gøre opmærksom på de særlige udfordringer, der kan følge af at skulle hånd-

tere vejledning overfor personer med psykiske, kognitive, funktionsmæssige eller sociale udfordringer. I

forlængelse heraf er det centralt med en bestræbelse på at imødegå utilsigtede konsekvenser af restrikti-

oner og indgreb i den personlige frihed, forebygge utilsigtede hændelser samt modvirke polarisering eller

stigmatisering af borgere eller grupper i befolkningen.

Faglig ekspertise skal have fornøden bredde

Afslutningsvis anbefaler Dansk Psykolog Forening, at relevante ekspertgrupper og Epidemikommissionen

inddrager faglig ekspertise med viden om psykologiske, kulturelle og sociale forhold, som er af væsentlig

betydning, når man fra samfundets side anser det nødvendigt at fremme holdnings- og adfærdsændringer

hos befolkningen, grupper eller individer som følge af sygdomsbekæmpelse og forebyggelse.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Dansk Psykolog Forening

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

København 3. januar 2022

Til Sundhedsministeriet

Høringssvar vedrørende redegørelse til Folketinget om anvendelsen af epidemiloven

Sundhedsministeriet har med brev af 1.12.2021 genudsendt redegørelsen i offentlig høring med anmod-

ning om eventuelle bemærkninger senest d. 5. januar 2022.

Det fremgår af høringsbrevet, at regeringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvend-

else med henblik på at udarbejde en redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og

Epidemikommissionen inden udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for videre

drøftelser i Folketingets Epidemiudvalg om behovet for eventuel revision af loven. Redegørelsen

oversendtes til Folketing og Epidemikommissionen d. 29. oktober 2021.

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at bidrage til erfaringsopsamlingen

via denne offentlige høring.

Vedr. Offentlig høring

I relation til den her foreliggende offentlige høring vil Selskabet generelt tilkendegive, at man finder det

uhyre vigtigt og væsentligt, at der herved kan fremkomme synspunkter og erfaringer ikke alene fra de

ministerier m.fl., som er hørt i forbindelse med med den foreliggende evalueringsrapport, men også fra

bredere kredse af brugere og modtagere af de beslutninger mv., som hidtil er foretaget med baggrund i

epidemiloven.

Selskabet har herudover konstateret, at det fremgår af evalueringsrapporten, at en lang række beslutninger

mv., der er foretaget i henhold til loven, ikke har været genstand for offentlig høring. DASAMS har forståel-

se for, at dette kan være nødvendigt, når der er behov for særlig hurtig handling, men kan også konstatere,

at det tilkendegives, at dette meget ofte skyldes procedurer og regler mv., som er fastsat i loven, og som

fremstår uhensigtsmæssige og unødvendige. Eksempelvis bestemmelsen om fastsættelsen af varigheden af

restriktioner for kun fire uger ad gangen og beslutning om decentral udformning af bekendtgørelser for

hvert ministerområde.

Vedr. evaluering

I sit høringssvar af 15. januar 2021 om epidemiloven tilkendgav DASAMS, at man fandt det meget vigtigt og

væsentligt, at der blev foretaget en grundig evaluering af alle erfaringer vedrørende den pågående epide-

mi, og at epidemiloven vurderedes bl.a. i relation hertil, herunder med hensyn til sundhedsfaglig effektivi-

tet, proportionalitet og handlemuligheder, fx senest to år efter lovens i kraftræden.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

DASAMS finder det således konstruktivt, at man har har udarbejdet den foreliggende evaluering. Selskabet

skal imidlertid bemærke, at denne evaluering alene kan anses for en første del af en samlet evaluering. Den

er foretaget meget tidligt, efter loven alene har virket i knap otte måneder, og således kan den kun vurdere

lovens eventuelle hensigtsmæssighed og problemer/mangler i relation til enkelte faser i et epidemiforløb.

Endvidere er evalueringen foretaget på et tidspunkt, hvor den pågående epidemi på ingen måde kan anses

for overstået, hvor smittetallet med Deltavarianten igen var stigende, og hvor man ikke havde erfaringer

med effektiviteten af vacciner i relation til varighed af immunitet mv. Endvidere er evalueringsrapporten

udarbejdet, før Omikronvarianten udløste en ny bølge af smitte, og dermed yderligere afslører nye særlige

udfordringer i relation til, om loven generelt opfylder sit formål. Ligeledes er det endnu for tidligt at foreta-

ge en samlet vurdering af resultatet af den konkrete samlede indsats og handlinger i relation til den fortsat

pågående pandemi. DASAMS finder både evaluering af lovens generelle hensigtsmæssighed og evaluering

af det konkrete handlingsforløb af COVID-19 epidemien meget væsentlige.

Evalueringsredegørelsen kan således ikke betragtes som den nødvendige grundige analyse af epidemi-

lovens generelle hensigtsmæssighed, men alene som en indledende status over hidtidige umiddelbare

indhentede erfaringer. Set i det lys finder DASAMS dog evalueringsredegørelsen og tilkendegivelserne heri

meget relevante mhp. at effektivisere og forenkle visse dele af epidemilovens bestemmelser, hvilket

Selskabet således kan anbefale ikke afventer endelige evalueringer, men gennemføres allerede på

nuværende tidspunkt.

DASAMS anbefaler herudover, at det bestemmes i loven, at der i de kommende år skal foretages regel-

mæssig tilbagevendende evaluering af lovgivning og konkrete handlinger mhp. at kunne optimere epidemi-

lovens generelle anvendelighed.

Vedr. Epidemikommissionen og Epidemiudvalget samt samarbejdet med ministerierne

I den nugældende epidemilov blev der foretaget adskillige meget væsentlige nydannelser/ændringer med

hensyn til ansvaret for forebyggende tiltag og foranstaltninger mod udbredelse af smitsomme sygdomme

blandt andet i relation til indførelse af begrebet

’samfundskritisk

sygdom’ samt endvidere vedrørende

Epidemikommissionens og Folketingets Epidemiudvalgs funktion, rolle og sammensætning.

Selskabets udtrykte via LVS i sit høringssvar af 15. januar 2021 en række bekymringer og betænkeligheder

vedr. lovens opgavefordeling mellem disse instanser samt vedr. sammensætningen heraf. Selskabet fandt

det således stærkt bekymrende, at den sundhedsfaglige ekspertise ikkke alene var i absolut mindretal i

Epidemikommisionen, men at det herudover fremstår ret uklart, hvilke kompetancer og forpligtelser de

centrale sundhedsmyndigheder, især Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, har i relation til hurtigt

og effektivt at kunne handle sundhedsfagligt adækvat, især ved behov for en tidlig indsats på sundheds-

fagligt grundlag. (Høringssvar af 15. januar 2021 fremgår her:

https://www.dasams.dk/media/tfihtdx4/20210115-h%C3%B8ringssvar-til-andet-udkast-til-ny-

epidemilov_dasams.pdf).

Selskabet finder fortsat denne bekymring vigtig og relevant ud fra et sundhedsfagligt- og folkesundheds-

perspektiv. Således har den forløbne tid vist, at tidlige sundhedsfaglige udmeldinger vedr. forventninger og

prognoser om epidemiens udvikling indimellem ikke i tilstrækkeligt omfang har opnået den hensigtsmæs-

sige synlighed og tyngde i relation til andre hensyn. Det har blandt andet bevirket, at hensigtsmæssige

lettere smittereducerende forebyggende foranstaltninger ikke er blevet iværksat på optimale tidspunkter,

men først når smittetrykket allerede var blevet højt. Derfor blev det nødvendigt med yderligere og

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

stærkere foranstaltninger og restriktioner. I dette perspektiv finder Selskabet, at der ikke i tilstrækkeligt

omfang er anvendt den epidemiologiske og samfundsmedicinske viden og historiske erfaring om pande-

miers forløb, herunder flerårige varighed, årstidvariation, bølger mv.

DASAMS anerkender, at den samlede Epidemikommission i sit eget høringssvar fremhæver, at kommission-

en indeholder en fornuftig balance mellem den nødvendige breddde i sammensætningen og den nødvendi-

ge operationelle funktionalitet. Selskabet er som udgangspunkt enig i, at der både bør være ekspertise fra

forskellige relevante områder, samt at epidemikommissionen ikke skal være for stor. Imidlertid finder

Selskabet det uigennemsigtigt og uklart i redegørelsen, om den konkrete sammensætning giver tilstræk-

keligt sundhedsfaglig tyngde i kommissionen og dennes rådgivning. Selskabet finder således, at en grundig

uafhængig forskningsmæssig analyse af Epidemikommissionens funktion og samspillet mellem denne og

det politiske Epidemiudvalg samt ministerierne bør indgå som en vigtig del af den samlede evaluering.

DASAMS konstaterer, at det er erfaringen at forelæggelsen for Epidemikommissionen generelt har fungeret

tilfredsstillende, men at procedurer og regler er tunge, ressourcekrævendde og med frister, som det er

vanskeligt at overholde. At dette dog ofte også skyldes, at den politiske afklaring af reglernes indhold ofte

foreligger sent, og at der på nogle områder forelægges et meget stort antal sager. I den forbindelse fremgår

det blandt andet, at der forelægges mange konkrete og enkeltstående påbud, fx fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed, som bør kunne erstattes af mere generel og overordnet rådgivning. En ændring i loven herom

foreslås i evalueringsrapporten at kunne overvejes. DASAMS støtter, at en sådan ændring foretages.

Blandt forslag vedr. erfaringer om Epidemikommissionens funktion foreslås, at indstillinger fra Epidemi -

kommissionen fremover offentliggøres på Epidemikommissionens hjemmeside i stedet for som nu på det

enkelte ministeries hjemmeside. Derved vil man kunne finde disse indstillinger ét samlet sted. DASAMS

finder et sådant forslag hensigtsmæssigt.

Det fremgår, at Epidemikommissionen oplever i for høj grad at modtage ressortspecifikke anmodninger fra

de enkelte ministerier fremfor at modtage samlede koordinerede anmodninger om indførelse af restrikti-

oner mv., hvilket har medført, at det har været vanskeligt for kommissionen at have overblik over reglerne.

Da udarbejdelsen af bekendtgørelser er henlagt til hvert ressortministerium, er det vanskeligt for brugere

og modtagere at opnå overblik og kendskab til restriktionerne. Samtidig kan det også for Epidemikommis-

sionen være uklart, om der foreligger den relevante parallelitet på tværs i rådgivningen. En ændring til en

overordnet samlet indhentning af kommissionens rådgivning vil derfor være relevant.

Det er således blevet fremhævet at de mange enslydende bekendtgørelser fra de enkelte ressortministerier

vedr. fx arealkrav, coronapas og nedlukninger skaber formidlingsmæssige udfordringer for både myndig-

heder og borgere, fordi regelgrundlaget har været så fragmenteret. Antallet af COVID-19-relaterede

bekendtgørelser udgjorde alene i 2021 indtil 1. oktober 750 bekendtgørelser. En ændring i epidemilovens

§32 forekommer både hensigtsmæssig og nødvendig forenkling.

Generelt i forbindelse med evalueringensrapporten finder Selskabet de tilkendegivelser og overvejelser,

der fremsættes heri relevante. DASAMS skal især anbefale opfølgning på overvejelserne vedr. ændringer i

de bestemmelser, vi har fremhævet og forholdt os til i denne skrivelse, jf. sammenfatningens afsnit om:

•

Offentlig høring

•

Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen

•

Den decentrale ressortfordeling ved fastsættelse af visse restriktioner

•

Automatiske nedlukninger

•

Fokus på regelforenkling

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

DASAMS kan samtidig konstatere på baggrund af den foretagne evalueringsproces, at der især er fokus på

administrative problemer og vanskeligheder og i mindre grad på om lovens forskellige bestemmelser i

tilstrækkelig grad opfylder sit egentlige formål. Selskabet anerkender, at dette kan være vanskeligere at

vurdere i lyset af den korte tidsperiode, hvilket er baggrunden for Selskabets anbefaling af yderligere

evaluering indskrives i selve loven.

Med venlig hilsen

Dorthe Goldschmidt

Speciallæge i samfundsmedicin

Formand for DASAMS

Cc: LVS

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

5. januar 2022

Til Sundhedsministeriet

Dansk Selskab for Almen Medicins (DSAM) høringssvar vedrørende

redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

DSAM takker for invitation til høring om anvendelse af epidemiloven. Epidemiloven, med det juridi-

ske navn

lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme,

blev vedtaget i 1979 og trådte i kraft 1.

januar 1980

. Loven fandt første gang anvendelse 40 år senere med fremkomsten af COVID-19 i Dan-

mark i foråret 2020.

DSAM har fire kommentarer til redegørelse om anvendelsen af epidemiloven, hvoraf de to relaterer

sig tematisk til redegørelsens emner, mens en tredje kommentar vedrører et tema, der ikke behand-

les i redegørelsen, og en fjerde kommentar vedrører manglende åbenhed i epidemikommissionens

arbejde.

Opsummering af DSAM’s fire kommentarer:

1. DSAM mener, at Epidemikommissionen skal tilføres uafhængige sundhedsfaglige kompe-

tencer i form af 3 medlemmer, der for eksempel kan udpeges af Dansk Selskab for Infekti-

onsmedicin (DSI), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) og Dansk

Selskab for Almen Medicin (DSAM).

2. DSAM mener, at epidemiloven skal forpligte enhver siddende regering til, inden for et år

efter epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser aktiveres, at nedsætte et ekspertudvalg,

der kan indstille til og forpligte en regering til at forelægge Folketinget forslag til en syg-

domsspecifik strategi og lovgivning for den pågående pandemi/epidemi. Således at det al-

tid tilstræbes, at epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser, senest to år efter disse akti-

veres, ikke længere behøver at finde anvendelse, men i stedet erstattes af tilpasset syg-

domsspecifik lovgivning.

3. DSAM mener, at det bør overvejes ved alle tiltag ved pandemi/epidemi, om disse kan im-

plementeres ved henstilling frem for lovgivning.

4. DSAM mener, at alle referater fra epidemikommissionens arbejde bør være tilgængelige

for offentligheden.

Tilgået 04.01.22

https://www.folketingstidende.dk/samling/19781/lovforslag/L118/index.htm

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Herefter følger uddybende baggrund og begrundelse for DSAM’s kommentarer.

Første kommentar: Om ministeriernes samarbejde med epidemikommissionen

Det følger af epidemiloven, at Sundhedsministeren skal anmode epidemikommissionen om en ind-

stilling, inden der fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, inden

disse efterfølgende forelægges for Folketingets epidemiudvalg. En af opgaverne for epidemikommis-

sionen er derfor at sikre, at det via indstilling står klart, hvad der er en sundhedsfaglige anbefaling, og

hvad der et politisk ønske, når en regering indfører restriktioner.

DSAM noterer sig, at Epidemikommissionen jævnfør Sundhedsministeriets hjemmeside består af føl-

gende medlemmer

- Departementschef Svend Særkjær (formand), Sundhedsministeriet

- Afdelingschef Lene Brøndum Jensen, Sundhedsministeriet

- Erhvervspolitisk direktør Anders Thusgaard, Erhvervsministeriet

- Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet

- Departementschef Johan Kristian Legarth, Justitsministeriet

- Direktør Anette Lykke Petri, Styrelsen for Patientsikkerhed

- Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen

- Administrerende direktør Henrik Ullum, Statens Serum Institut

- Rigspolitichef Thorkild Fogde, Rigspolitiet

- Administrerende direktør Kristian Wendelboe, KL

-Administrerende direktør Adam Wolf, Danske regioner

Det er alle klart meget kompetente kapaciteter, dog finder DSAM, at der mangler uafhængig sund-

hedsfaglig vægtning i kommissionen, samt at de sundhedsfaglige medlemmer, der findes, for enkelt

kan bringes i mindretal ved uenighed. DSAM noterer også, at beslutningskredsløbet mellem regering

og epidemikommission fremtræder lukket. Det lukkede kredsløbet kan opridses på denne måde:

Regeringen anbefaler i realiteten alt, der kommer fra epidemikommissionens medlemmer

som, fraset medlemmer fra KL og Danske Regioner, alle er ansat direkte under regeringen i

ministerier og styrelser, og derfor per definition anbefaler det, regeringen anbefaler.

Desuden har medlemmer fra Folketingets epidemiudvalg kritiseret balancen mellem epidemikom-

mission, epidemiudvalg og regering

, og endelig er arbejdet i epidemikommissionen blevet kritiseret

for at være mørklagt

DSAM mener derfor at en uafhængig sundhedsfaglig repræsentation i epidemikommissionen bør

vægtes tungere. Det kan ske ved, at nogle af epidemikommissionens nuværende medlemmer even-

tuelt skæres fra, og at flere uafhængige sundhedsfaglige inkluderes.

Tilgået 03.01.22

https://sum.dk/temaer/epidemikommissionen

Tilgået 03.01.22

https://www.berlingske.dk/politik/massiv-kritik-af-mette-frederiksens-haandtering-af-nye-coronarestrik-

tioner

Tilgået 03.01.22

https://politiken.dk/indland/politik/art8136726/Regeringen-kan-m%C3%B8rkl%C3%A6gge-kritik-i-nyt-

coronaorgan

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

1. DSAM mener, at Epidemikommissionen skal tilføres uafhængige sundhedsfaglige kompe-

tencer i form af 3 medlemmer, der for eksempel kan udpeges af Dansk Selskab for Infekti-

onsmedicin (DSI), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) og Dansk

Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Anden kommentar: Adgang til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

DSAM mener, at epidemiloven ikke i tilstrækkelig grad forpligter regeringen til en langsigtet strategi

for et genåbnet Danmark i tilfælde af pandemi/epidemi.

Epidemiloven er en nødvendig og meget vidtgående lovgivning, som i nød kan træde i kraft, når der

helt uventet opstår pandemi/epidemi, og hvor hensynet til opretholdelse af folkesundhed og sam-

fundsorden kortvarigt kan veje tungere end hensynet til frihedsrettigheder og demokrati.

Derfor bør enhver regering, via tilføjelse til epidemiloven, ved aktivering af lovens bemyndigelsesbe-

stemmelser forpligtes til, at der indenfor et år fra aktivering nedsættes et ekspertudvalg, som skal

udfærdige en rapport om en strategi for langsigtet håndtering af en konkret alment farlig sygdom i

Danmark. Samt at en regering efterfølgende, og på baggrund af ekspertudvalgets arbejde, forpligtes

til senest efter to år at foreligge Folketinget forslag til ny langsigtet sygdomsspecifik lovgivning, så der

kan styres uden om epidemilov, og i stedet styres via lovgivning, som kun relaterer sig til vedrørende

sygdom. Dette svarer til tidligere praksis hvor vi har haft lovgivning, som kun relaterede sig til pest

DSAM noterer sig, at der ved nærværende pandemi har været nedsat et lignende ekspertudvalg

men at der ikke har været handlet på baggrund af ekspertudvalgets konklusioner

2. DSAM mener, at epidemiloven skal forpligte enhver siddende regering til, inden for et år

efter epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser aktiveres, at nedsætte et ekspertudvalg,

der kan indstille til og forpligte en regering til at forelægge Folketinget forslag til en syg-

domsspecifik strategi og lovgivning for den pågående pandemi/epidemi. Således at det al-

tid tilstræbes, at epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser, senest to år efter disse akti-

veres, ikke længere behøver at finde anvendelse, men i stedet erstattes af tilpasset syg-

domsspecifik lovgivning.

Tredje kommentar: Vedrørende henstilling fremfor lovgivning

Denmark udmærker sig som andre nordiske lande ved stor grad af tillid og samfundssind i befolknin-

gen, og man bør i lovgivningen i større grad tilstræbe, at tiltag ved pandemi/epidemi kan reguleres

via henstillinger fremfor lovgivning.

3. DSAM mener, at det bør overvejes ved alle tiltag ved pandemi/epidemi om disse kan im-

plementeres ved henstilling frem for lovgivning.

Tilgået 03.01.22

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/

Tilgået 03.01.22

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/september/ekspertgruppen-om-en-langsigtet-strategi-for-et-

genaabnet-danmark-offentliggoer-sin-rapport/

Tilgået 03.01 22

https://www.berlingske.dk/politik/regeringens-egne-eksperter-undrer-sig-over-ikke-at-vaere-blevet-ho-

ert-nu

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Fjerde kommentar: Vedrørende mørklægning af epidemikommissionens arbejde

Ved vidtgående lovgivning, som griber direkte ind i danske borgeres frihedsrettigheder, bør der være

udtalt indsigt i beslutningsprocessen.

4. DSAM mener, at alle referater fra epidemikommissionens arbejde bør være tilgængelige

for offentligheden.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand, DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Til Sundhedsministeriet

Den 3. januar 2021

Høringssvar vedr. høring over redegørelse til Folketinget om an-

vendelse af epidemiloven

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar

over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Dansk Sygeplejeråd har følgende bemærkninger til redegørelsen:

Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen

Dansk Sygeplejeråd støtter, at restriktioner og andre foranstaltninger

iværksættes ud fra et princip om mindste indgriben og så kortvarigt

som muligt.

Samtidig deler Dansk Sygeplejeråds bemærkningen i redegørelsen

om, at gyldighedsperioden for restriktioner på 4 uger i praksis kan op-

leves unødigt kort. Dette skal eksempelvis ses ud fra, at nye restrikti-

oner lokalt følges op med egne vejledninger til medarbejdere og le-

dere, som også tager tid at udarbejde. Der er således ressourcer lo-

kalt forbundet med efterlevelsen af nye restriktioner, hvilket skal sam-

menholdes med muligheden for i udgangspunktet at iværksætte for-

anstaltninger med en længere gyldighedsperiode.

Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

I redegørelsen fremhæves erfaringerne med, at relevante ministre

skal udstede regler på ministerens eget ressortområde.

Netop udfordringerne med at håndtere enslydende regler udstedt af

flere

ministerier gør sig gældende i ældreplejen, hvor medarbejdere

og ledere både skal efterleve regler udstedt af Social- og Ældremini-

steriet samt Sundhedsministeriet.

Det er vigtigt, at ministerierne også fremadrettet er opmærksomme på

at se på tværs af interne ministerielle opgavedelinger, så nye regel-

sæt bliver så lettilgængelige som mulig for fx kommunalt ansatte sy-

geplejersker og ledere.

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Nødpasning

Under en epidemi giver hjemsendelser og restriktioner for fx skole-

børn en række praktiske udfordringer for mange sygeplejersker, som

fortsat skal varetage kritiske funktioner i sundhedsvæsenet. Sygeple-

jerskerne kan dermed ikke på samme måde som andre forældre til-

passe deres arbejdsliv, så de i højere grad er til stede i hjemmet un-

der nødpasningen.

Dansk Sygeplejeråd ser fortsat et behov for, at myndighederne priori-

terer at skabe de bedst mulige rammer for nødpasning m.m., så sy-

geplejersker oplever tryghed for deres familie i hverdagen. Dansk Sy-

geplejeråd opfordrer til øget dialog om nødpasning til personalegrup-

per, der skal varetage kritiske funktioner i sundhedsvæsenet.

En analyse blandt Dansk Sygeplejeråds medlemmer viser de ændrin-

ger, som sygeplejerskerne og deres familier oplevede i foråret 2021:

1/3 af sygeplejerskerne (31%) oplevede at arbejde mere end det

planlagte, 16% oplevede at blive flyttet fra deres faste arbejdssted og

15% oplevede at arbejde på andre tidspunkter af døgnet end plan-

lagt

Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråd er positive overfor et forbeholdt virksomhedsom-

råde for sygeplejersker, som der flere gange under coronapandemien

er givet midlertidig tilladelse til.

De gentagne midlertidige tilladelser – og de gentagne forlængelser

heraf – vidner om, at der er behov for, af det forbeholdte virksom-

hedsområde til sygeplejersker gøres permanent.

Dansk Sygeplejeråd ser frem til at genoptage drøftelserne om, hvor-

dan et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker gøres per-

manent, så det danske sundhedsvæsen står stærkest mulig ved fx

kommende epidemiudbrud.

Høringsfrister

Dansk Sygeplejeråd oplever til tider meget kortere frister for afgivelse

af høringssvar – helt ned til 2 timers frister. Dansk Sygeplejeråd har

forstående for, at der undtagelsesvist kan være korte svarfrister, men

appellerer samtidig til, at der som udgangspunkt afsættes rimelig tid

til høring af relevante organisationer.

Dansk Sygeplejeråd har tidligere afgivet høring over forslag til lov om

epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134), hvor enkelte dele af dette er

gengivet nedenfor

Sygeplejerskers oplevelser under covid-19 epidemien (SATH),

offentliggjort maj

2021, se

www.dsr.dk/politik-og-nyheder/tal-og-analyser/analyser

Læs hele Dansk Sygeplejeråds høringssvar til lov om epidemier m.v. (epidemilo-

ven) (L 134) her:

www.dsr.dk/politik-og-nyheder/det-mener-dsr/hoeringssvar

Side 2 af 4

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Epidemikommissionerne

Dansk Sygeplejeråd er positive over den styrkede rolle, Epidemi-

kommissionerne har fået i den nye epidemilov af 22. december

2020.

Dansk Sygeplejeråd mener dog fortsat, at Epidemikommissio-

nerne bør forpligtes til at inddrage særligt sagkyndige i forbindelse

med deres indstilling til ministeren.

Magtanvendelse overfor patienter med svækket mental funktion

Dansk Sygeplejeråd mener, at det er positivt, at de ansatte på in-

stitutionerne er tillagt en væsentlig rolle i forhold til vurderingen af,

om et påbud er nødvendigt at gennemføre med magtanvendelse,

eller om det kan gennemføres via motivation og socialpædagogi-

ske tiltag.

Som nævnt i vores høringssvar af 12. november 2020 mener vi,

at det bør sikres, at de ansatte kan sige fra i forhold til at gennem-

føre en beslutning med tvang, hvis de vurderer, at den ikke kan

gennemføres fagligt forsvarligt, og/eller hvis der er risiko for de

ansattes sikkerhed eller sundhed.

Afskæring af klage og tilsyn over sundhedspersoner, der gennemfø-

rer foranstaltninger på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed

Dansk Sygeplejeråd fastholder, at klageadgangen til Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn og muligheden for at iværksætte indi-

vidtilsyn skal afskæres, hvis sagerne handler om eller er foranle-

diget af et tvangsindgreb, der er besluttet af Styrelsen for Patient-

sikkerhed som følge af sundhedspersonernes pligt til at gennem-

føre foranstaltninger efter styrelsens anmodning.

Vi skal undgå, at sundhedspersoner kan ifalde individuelt ansvar

for beslutninger, som de ikke har haft indflydelse på.

Udlån af udstyr og personel til udlandet

Dansk Sygeplejeråd bakker op om § 232a i sundhedsloven om en

mere smidig ordning for donation/udlån af sundhedsfagligt udstyr

med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.

Dansk Sygeplejeråd kan dog fortsat ikke støtte, at paragraffen

også omfatter at yde personelbidrag, selv om bestemmelsen har

som forudsætning, at der indgås aftaler med bl.a. organisationer.

Det bør fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at der skal indgås

aftaler med de faglige organisationer, der repræsenterer de grup-

per af personel, der påtænkes udlånt. Det bør også udtrykkeligt

fremgå af bestemmelsen, at udlån af personel alene kan ske på

frivillig basis.

Dansk Sygeplejeråd har bemærket, at det forudsættes, at den på-

gældende medarbejder beholder sin stilling i regionen eller kom-

munen under udsendelse. Det er uklart, om medarbejderen har

orlov fra sin faste stilling under udsendelse, eller om medarbejde-

ren har alle sine løn- og ansættelsesvilkår fra regionen/kommu-

nen under udsendelse. Dette bør afklares – også med afsæt i, at

overenskomsterne for syge- og sundhedsplejersker med hhv.

Danske Regioner og KL er indgået under forudsætning af arbejde

Side 3 af 4

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

på et fast arbejdssted i den respektive region eller kommune, og

derfor ikke indeholder relevante vilkår under udsendelse.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 4 af 4

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 3. januar 2022

Vedrørende sagsnr.: 2112769

Høringssvar vedr. redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Søren Enemark <[email protected]>

Sent:

03-01-2022 16:45:43 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Signe

Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen <[email protected]>

Subject:

Svar på høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Kære Signe Zederkof

Danske Rederier takker for muligheden for at kommentere på redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Danske Rederier mener ikke at det er hensigtsmæssigt at bl.a. færgetransportører generelt bliver pålagt et

krav om kontrol af test i forbindelse med indrejse via internationale færgeruter, som det foreslås i

redegørelsens pkt. 3.10. Som det typisk har forløbet i Danmark, så har det for færgerne været dansk politi i

forbindelse med indrejsekontrol som har kontrolleret relevante testkrav m.m. Den eneste undtagelse var

Bornholmslinjen som for en kort periode skulle kontrollere teststatus, da man åbnede Bornholm mere op

end resten af landet. Erfaringerne herfra var, at det var en meget forsinkende og omkostningsfuld proces.

Vi bemærker også, at der i redegørelsen laves sammenligning med kontrol af visum – og her vil vi oplyse, at

der umiddelbart ikke er færgeruter til Danmark, hvor der er visumkontrol og at redegørelsen derfor ikke er

retvisende for færgefarten. Vi vil fra Danske rederiers side derfor foreslås, at et eventuelt krav om kontrol

af test begrænses til transportformer hvor der samtidig kontrolleres for visum, da det ellers vil kræve et

helt nyt setup, som både er forsinkende og dyrt.”

Kind regards

Søren Enemark

Senior adviser

Security, Environment and Maritime Research

M: +45 41 24 74 31

[email protected]

______________________________________________________________________

This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.

For more information please visit http://www.symanteccloud.com

______________________________________________________________________

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

05-01-2022

EMN-2021-01589

1508685

Høringssvar vedr. Redegørelse til Folketinget om anvendelse af epi-

demiloven

Danske Regioner har den 1. december 2021 modtaget en anmodning fra Sundheds-

ministeriet til Danske Regioner og regionerne om bemærkninger til Redegørelse til

Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Danske Regioner takker for muligheden for at sende bemærkninger til redegørelsen,

som skal danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser om beho-

vet for en eventuel revision af loven. Danske Regioner fremsender høringssvar på

vegne af regionerne og Danske Regioner. Høringssvaret fremsendes med forbehold

for godkendelse ved møde i Danske Regioners bestyrelse den 10. februar 2022.

Danske Regioner skal indledningsvis bemærke, at høringen er modtaget på et tids-

punkt, hvor der er ekstraordinær travlhed i forhold til indsatsen mod covid-19.

Overordnede bemærkninger

Epidemiloven udgør den juridiske ramme for de danske myndigheders forebyggelse

og overvågning af smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskri-

tiske sygdomme. Formålet med loven er at beskytte samfundet og enkeltpersoner

mod disse sygdomme ved at udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og be-

grænse udbredelsen og indførelsen sygdommene. Overordnet vurderer Danske Regi-

oner, at epidemiloven har bidraget til og understøttet myndighedernes indsatser for

at forebygge og begrænse udbredelsen af covid-19 og dermed, at formålet med lo-

ven opfyldes.

Danske Regioner bemærker, at redegørelsen generelt bærer præg af, at der især er

fokus på epidemilovens anvendelse set i lyset af covid-19. Det vil være relevant i den

videre opfølgning at være opmærksom på, at loven også skal kunne finde anvendelse

i forhold til andre smitsomme, alment farlige og samfundskritiske sygdomme.

Bemærkninger til temaer i redegørelsen

Parlamentarisk kontrol

Rósa Víkingsdóttir

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Danske Regioner bemærker, som det også fremgår af redegørelsen, at den formelle

høringsproces for bekendtgørelser i flere tilfælde ikke har været fulgt. Det er forståe-

ligt, at der har været et stort tidspres, men der bør være særlig opmærksomhed på,

at relevante og aktuelle problemstillinger dermed ikke bliver ordentligt belyst. Derfor

bør det være en prioritet at sikre den nødvendige tid til høringsprocesser i den ud-

strækning, det er muligt.

Fastsættelse af restriktioner for fire uger ad gangen

Danske Regioner finder, at fastsættelse af restriktioner for fire uger ad gangen er en

passende tidsperiode i forhold til at vurdere restriktionernes virkning set i forhold til

de samfundsmæssige konsekvenser af restriktionerne, herunder implementering af

restriktioner lokalt.

Adgang til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

Danske Regioner bakker op om, at muligheden for at fastsætte visse restriktioner for

alment farlige sygdomme indgår i en opfølgende drøftelse af en eventuel revision af

loven. Danske Regioner lægger i den forbindelse vægt på, at det kun bør være en mu-

lighed, når der er tale om mindre indgribende restriktioner, som er sundhedsmæssigt

velbegrundede.

Adgang til behandling af personoplysninger

Danske Regioner er enig i, at brugen af digitale løsninger som en del af epidemibe-

redskabet har været god og vil se positivt på en mulighed for, at adgangen til behand-

ling af personoplysninger også kan gælde for smitsomme sygdomme og ikke kun, når

en sygdom kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk.

Øvrige bemærkninger

Epidemiloven og tilhørende bekendtgørelser har en række snitflader til eksisterende

lovgivning, vejledninger mv. Danske Regioner gør i den forbindelse opmærksom på,

at det er vigtigt, at der informeres tydeligt om rækkevidden af loven og dens be-

kendtgørelser, herunder hvis anden lovgivning eller vejledninger træder ud af kraft.

Danske Regioner gør opmærksom på, at det fremgår af epidemilovens § 4, at kom-

munalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde planer for håndtering af smitsomme

sygdomme. Da der allerede foreligger en række retningslinjer og krav til regioner og

kommuner, fx de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR), vil der i det

kommende arbejde med planer være behov for klare og entydige nationale krav til

planerne med henblik på at sikre robuste planer for fremtidens epidemihåndtering.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Kontoret for Epidemihåndtering og Kvalitet i Sundhedsvæsnet

Holbergsgade 6

1057 København K

København den 5. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar til Sundhedsministeriet i høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven.

Foreningerne støtter fuldt ud de i redegørelsen anførte overvejelser om at regulere adgang til at fastsætte

reger om nødundervisning i skoler, på ungdomsuddannelserne mv. direkte i epidemiloven. Især på

erhvervsuddannelsesområdet, hvor eleverne er omfattet af kontrakter med arbejdsgivere, er der behov for

den fleksibilitet, som et sådan sæt af nødregler vil kunne tilvejebringe både i forhold til den nuværende

covid-19 pandemi og andre tilsvarende fremtidige situationer.

I den forbindelse påpeges det især, at det vil være befordrende for elevernes tarv, hvis arbejdsgivere og

skoler kan få et kendt og veldefineret råderum til - under forud fastlagte betingelser - at dispensere fra

visse regler med henblik på at sikre, at eleverne opnår mulighed for at færdiggøre deres uddannelse

indenfor de i uddannelsesaftalen fastlagte tidsrammer.

Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til den fremsendte redegørelse.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail:

[email protected]

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Mail:

[email protected]

[email protected], [email protected] og

[email protected].

14. december 2021

moh/21-06242

Høringssvar fra Den Danske Dyrlægeforening vedrørende forslag til epidemiloven

(L 134)

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslaget til en ny epidemilov (L 134).

Den Danske Dyrlægeforening har følgende kommentar til det nye forslag:

- Ad §7 Etablering af en epidemikommission

DDD vil gerne pointere at det vil være hensigtsmæssigt, hvis veterinærfaglige

kompetencer er repræsenteret i epidemikommissionen. Dette for at sikre at alle

eventuelle zoonotiske aspekter af en epidemi bliver varetaget

Spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til undertegnede på mail [email protected]

Med venlig hilsen

Mikala Ochsner Hald

Fagpolitisk Konsulent

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 23 05

[email protected]

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail

Dato: 04. januar 2022

Sagsnr.: 2112769

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Den fremsendte høring er ikke inden for DUKHs rådgivningsområde og vi har derfor ikke

bemærkninger af retssikkerhedsmæssig karakter.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Til

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6, 1057 København K

[email protected]

Cc [email protected], [email protected] og [email protected].

Dato:

22-12-2021

Sagsnr.:

2118833

Dok.nr.:

2062454

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring (genudsendelse) over redegørelse til Folketinget om anven-

delse af epidemiloven

Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring, som er blevet behandlet ved råds-

måde den 16. december 2021.

Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter, og rådet fin-

der derfor den løbende opsamling af viden og erfaringer med lovens anvendelse

og muligheden for at kommentere herpå, som og væsentlig for tilliden til myndig-

hedernes håndtering af epidemien og det fremadrettede parlamentariske ar-

bejde.

Nedenfor pointerer Det Etiske Råd:

At den parlamentariske kontrol og gennem-

sigtighed er fundamentet for befolkningens tillid og giver legitimitet i beslutnin-

gerne. At principperne om retfærdighed og proportionalitet skal knyttes til alle

reguleringer. At man skal arbejde aktivt for at skabe nogle smidigere processer,

som sikrer plads til parlamentarisk kontrol og grundige vurderinger inden indgri-

bende tiltag iværksættes. At Epidemikommissionen bør have en bredere faglig

sammensætning, som også inddrager mere brede samfundsmæssige og eksisten-

tialistiske aspekter. At man tager højde for afledte konsekvenser. At man aktivt

arbejder for at skabe kompensatoriske foranstaltninger og støttefunktioner for de

allermest sårbare og marginaliserede, når restriktioner udrulles. At sygdomsklas-

sificeringen er vigtig og afgør indgrebsmulighederne, som skal være afstemt pro-

portionalt med sygdommens alvorlighed. At det muligvis kan sondres mellem ind-

greb på individniveau og organisationsniveau, hvis man drøfter flere handlemulig-

heder i mellemliggende perioder. At sundhedsvæsenet er en helt afgørende og

vigtig samfundsfunktion, hvis tilstand også har betydning for, hvornår en sygdom

bliver samfundskritisk og at et stærkt sundhedsvæsen derfor gavner samfundet i

flere henseender. At lovgivning om personoplysninger der kan gavne samfundet,

men indskrænke privatlivet, skal være begrundet i nødvendighed og afspejle prin-

cippet om proportionalitet. At en udvidelse kan være hensigtsmæssig, men skal

søges i anden lovgivning. At politisk detaljerede aftaler, kommer til at stå i vejen

for saglige ændringsforslag og er en hindring for en demokratisk offentlig hørings-

proces.

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Smidigere processer og parlamentarisk kontrol

Det Etiske Råd har tidligere gjort opmærksom på, at den folkelige tillid og opbak-

ning vil kræve, at der skal være konkret parlamentarisk flertal for initiativer, som

er mere eller mindre vidtgående end det, der følger den sundhedsfaglig evidens.

Tiltag og indgreb i epidemiske sammenhænge kan ofte være et indgreb i borger-

nes almindelige frihed, og derfor er gennemsigtighed, med eksempelvis offentlig-

gørelse af epidemikommissionens indstillinger, samt epidemikommissionens virke

og demokratiske flertalsbeslutninger vejen frem, når indskrænkninger skal foreta-

ges.

Rådet er ikke uforstående over for det politiske ønske om at have muligheden for

at kunne agere hurtigt i krisesituationer. Vi må nødvendigvis handle, men hvad vil

det egentlig sige, at gøre det rette i denne situation? Og hvad vil det sige at handle

både effektivt og etisk forsvarligt?

Rådet er opmærksomme på, at Redegørelsen til Folketinget flere steder peger på,

at tid og arbejdsgange kan virke nærmest uforenelige. Rådet må derfor henstille

til, at man aktivt arbejder på at skabe nogle smidigere processer, som fortsat sikrer

plads til grundige vurderinger og refleksion inden indgribende tiltag iværksættes,

så vi efterfølgende kan leve med de beslutninger, som er truffet undervejs og som

samtidigt sikrer parlamentarisk kontrol, som er fundamentet for befolkningen til-

lid og giver legitimitet i beslutningerne.

Epidemikommissionens sammensætning

Det Etiske Råd mener, at en bredere sammensætning af epidemikommissionen

bør tilstræbes ud over de sundhedsfaglige og epidemiologiske kompetencer samt

aspekter vedrørende mere generelle samfundsforhold.

Det Etiske Råd bemærker, at størsteparten af medlemmerne er tilknyttet og under

instruktion af deres minister. Rådet foreslår derfor, at man sikrer en bredere re-

præsentationen i kommissionen, som inddrager mere brede samfundsmæssige og

eksistentialistiske aspekter.

Rådet foreslår videre, at man er fokuseret på proportionalitet og retfærdighed –

både når det angår forhold, der berører den brede skare af befolkningen og i for-

hold til de marginaliserede og sårbare, eller eksempelvis skolebørnene, så en

hjemsendelse ikke nødvendigvis er det redskab, der er givet og ligger først for.

Side

2 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Forlængelse af gyldighedsperioder

Det Etiske Råd er bevidst om, at Redegørelsens fokus er snævert og angår myn-

dighedssamarbejdet omkring anvendelse af epidemiloven – og ikke hvorledes

lovens anvendelse har haft betydning for borgerne. Derfor er de indkomne erfa-

ringer omkring gyldighedsperioden også knyttet til myndighedernes forhold til gyl-

dighedsperioder sammenholdt med forskellige administrative processer.

Det Etiske Råd bemærker, at tid og arbejdsgange ifølge erfaringerne også kan virke

uforenelige under gyldighedsperioderne, hvilket forståeligt kan tale for et ønske

om mulighed for at forlænge gyldighedsperioderne. Rådet opfordrer dog til, at

man, som tidligere nævnt, får set nærmere på om nogle processer kan smidiggø-

res.

Redegørelsen forholder sig ikke til, hvorledes effekten har været for borgerne.

Herunder om der har været en balance mellem en effektiv epidemibekæmpelse

og en respekt for borgernes grundlæggende rettigheder, eller om de igangsatte

restriktioner er blevet ophævet, når de ikke længere kunne retfærdiggøres. Epi-

demier er en vanskelig størrelse, som kan ændre sig fra uge til uge og undertiden

fra dag til dag, og derfor kan en 8 ugers gyldighedsperiode forekomme lang – fra

borgerens synspunkt.

Uanset om der er tale om gyldighedsperioder på 4 eller 8 uger, så må Det Etiske

Råd appellere til, at man er meget opmærksom, på restriktioner der isolerer, og

at man sørger for, at proportionalitetsbetragtninger altid er et led i beslutnings-

grundlaget.

Besøgsrestriktioner og kompensatoriske foranstaltninger

Under den nuværende epidemi har ikke-smittede ældre, syge og sårbare, der bor

på plejehjem, i plejeboliger eller institutioner, på forskellig vis oplevet at være ufri-

villigt afskåret fra besøg fra familie og pårørende, som led i at inddæmme og fore-

bygge udbredelse. Selvbestemmelsesretten har under epidemiforløbet været sat

ud af kraft, i det som er beboernes eget hjem, hvilket Det Etiske Råd mener er

vidtgående, både fordi det handler om beboernes eget hjem og fordi besøgsre-

striktionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær ensom-

hed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede.

Det Etiske Råd har tidligere foreslået en nedre grænse for besøgsrestriktioner, så

ingen kan risikere at blive afskåret helt fra besøg, men Det Etiske Råd er også be-

vidst om, at man ved en revision af epidemiloven, må tage højde for, at fremtiden

kan byde på andre sygdomme end Covid-19. Rådet er derfor optaget af, at lovgiv-

Side

3 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

ningsmæssige restriktioner skal afstemmes proportionalt med den forekom-

mende sygdomssituation og de afledte konsekvenser.

Det Etiske Råd anbefaler, at man i højere grad arbejder for at skabe kompensato-

riske foranstaltninger, så eksempelvis besøg og samvær kan sikres for de ovenfor-

nævnte og de allermest sårbare - i en alternativ rammesætning. Rådet har i den

forbindelse videre drøftet, om kommunerne også kunne inddrages i at sørge for

kompensatoriske foranstaltninger og støttefunktioner - med henblik på at gribe

de allermest sårbare og marginaliserede, hvis mentale sundhed dårligt magter ek-

sempelvis isolation - når restriktioner udrulles.

Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

Det anføres i Redegørelsens erfaringer, at det kan være ”hensigtsmæssigt,

at have

handlemuligheder i form af epidemikontrol i perioder, som kan siges at ligge mel-

lem de muligheder for at indføre restriktioner, der knytter sig til den nuværende

klassificering af en sygdom som hhv. samfundskritisk sygdom og alment farlig syg-

dom.”

Det Etiske Råd anser overordnet set sondringen mellem de smitsomme syg-

domme, de alment farlige sygdomme og de samfundskritiske sygdomme for vigtig

og nødvendig, fordi vores betragtning grundlæggende er, at klassificeringen afgør

indgrebsmulighederne, som er afstemt proportionalt med sygdommens alvorlig-

hed.

Rådet gør derfor opmærksom på, at det kan være en glidebane, hvis de restriktio-

ner, greb og muligheder, der kan bringes i anvendelse ved samfundskritiske syg-

domme, også skal kunne bringes i anvendelse ved alment farlige sygdomme som

en almindelig influenza.

Det Etiske Råd har forståelse for, hvorledes mulighed for regler om eksempelvis

spritdispenserer i institutioner og lokalisationer kan være et rigtig godt og effektivt

redskab til at mindske udbredelsen af smitte - også ved alment farlige sygdomme.

Mens rådet er meget skeptisk, hvis der samtidigt åbnes op for at udvide mulighe-

den for at fastsætte restriktioner på individniveau og gribe ind i den enkeltes fri-

hedsrettigheder, når det drejer sig om alment farlige sygdomme. Det vil kræve et

parlamentarisk grundlag.

Uanset, hvorledes man lovgivningsmæssigt kan finde løsninger, så skal samtlige

tiltag være proportionalt afstemte, nødvendige og retfærdige. Opleves det ikke

sådan, kan et afledt perspektiv være, hvilken betydning det får for tilliden i befolk-

ningen og opbakning til myndighedernes tiltag.

Barren for en samfundskritisk sygdom og sundhedsvæsenets forfatning

Side

4 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Det følger af epidemiloven, at en samfundskritisk sygdom er en alment farlig syg-

dom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af

vigtige samfundsfunktioner. Sundhedsvæsenet er en helt afgørende og vigtigt

samfundsfunktion, og under rådets drøftelser er der fremkommet overvejelser

om, hvordan sundhedsvæsenets forfatning påvirker barren for, hvornår en syg-

dom bliver samfundskritisk.

Betænkningerne i rådets drøftelser handler om, at jo mere presset vores sund-

hedsvæsen er, desto lavere kan barren blive for, hvornår noget bliver en samfund-

skritisk sygdom, og om hvordan et stærkt sundhedsvæsenet derfor også gavner

samfundet i flere henseender.

Adgang til behandling af personoplysninger

Det Etiske Råd har drøftet de overvejelser Redegørelsen præsenterer om, at be-

handling af personoplysninger i de digitale sporinger for fremtiden (ud over de

samfundskritiske og de alment farlige) også kunne udvides til at dække de smit-

somme sygdomme. Det ville betyde, at sporingen/databehandlingen i så fald vil

kunne anvendes ved almindelige influenzaer og andre almindeligt kendte syg-

domme. Og rådet bemærker, at situation rammer ned i et klassisk trade-off mel-

lem personlige friheder og den offentlige sikkerhed og afvejningen mellem privat-

liv og den almene sundhed.

Rådets overordnede betragtning er, at lovgivning om personoplysninger, der kan

gavne samfundet men indskrænke privatlivet, først og fremmest skal være be-

grundet i nødvendighed og afspejle princippet om proportionalitet.

Det Etiske Råds drøftelser omkring overvågning på individ-niveau, har omhandlet

hvorledes overvågning af menneskers gøren og laden kan være uhensigtsmæssig

og meget indgribende, og at man ikke mindst skal være opmærksom på hvad over-

vågningen sidenhen kan anvendes til.

Rådet har også drøftet hvor udveksling af informationer på individniveau måske

kan være godt og hensigtsmæssigt – for eksempel muligheden for at alment prak-

tiserende lægers får kendskab til deres patienters vacciner (medmindre patienten

ikke ønsker den information delt). På den måde kan lægen være opmærksom på

sårbare patienter med svage sundhedskompetencer (der for eksempel har van-

skeligt ved at bruge i e-Boks og overskue indkaldelsesmateriale) og medvirke ak-

tivt til, at der initieres en snak og med et tilbud om vaccine. Det er dog rådets

umiddelbare opfattelse, at adgangen hertil ikke bør søges gennem en udvidelse af

epidemilovens rammer, men i stedet bør søges gennem anden lovgivning.

Side

5 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Det Etiske Råd henviser videre til princippet om dataminimering, hvorefter be-

handling, herunder opbevaring af oplysninger, skal begrænses til det, der er nød-

vendigt for at opfylde formålet. Og endelig må rådet tydeliggøre, at en afledt ef-

fekt kan være risiko for stigmatisering af smittede og uhensigtsmæssig overvåg-

ning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfundet.

Politiske aftaler som forhindring

Sluttelig vil Det Etiske Råd gerne udtrykke en bekymring for, at en række af mini-

sterierne (jf. sammenfatningen om offentlig høring og bilagene) beskriver en op-

levelse af, at det ikke reelt har været muligt at få foretaget ændringer i bekendt-

gørelser på baggrund af de indkomne høringssvar, fordi indholdet ofte har været

detaljeret fastsat i de politiske aftaler.

Der er tale om et skred, når politiske aftaler indgås inden der overhovedet er skabt

et grundigt fundament, som man kan bygge dem på. Og det forekommer uhen-

sigtsmæssigt, hvis politiske aftaler kommer til at stå i vejen for saglige ændrings-

forslag til de bekendtgørelsesudkast, der sendes i høring. I så fald bliver hørin-

gerne også illusoriske, hvilket Det Etiske Råd mener udgør et demokratisk pro-

blem.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

6 / 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

epidemiloven

Didde Riggelsen DR Politik og Strategi <[email protected]>

17-12-2021 12:02:24 (UTC +01)

Signe Zederkof <[email protected]>

SV: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

Kære Signe

DR vil gerne takke for muligheden for at svare på høring vedr. redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven.

DR har ikke bemærkninger til redegørelsen.

Vh. Didde

––

–

Didde Riggelsen

Chefkonsulent, DR Politik og Strategi

København - DR Byen

DK-0999 København C

M +45 4244 1106

[email protected]

http://www.dr.dk

Vi gør opmærksom på, at denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget denne e-mail, beder

vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e-mailen i dit system uden at

videresende eller kopiere den. Selv om e-mailen og ethvert vedhæftet bilag efter DRs overbevisning er fri for virus og andre fejl - som

kan påvirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og læses - åbnes den på modtagerens eget ansvar.

Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform the

sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without making, distributing or retaining any

copies of it. Although DR believes that the message and any attachments are free from viruses and other errors - that might affect the

computer or IT system where it is received and read - the recipient opens the message at his or her own risk.

Fra:

Signe Zederkof <[email protected]>

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina Rajic <[email protected]>;

Signe Zederkof <[email protected]>

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

<[email protected]>

Subject:

epidemiloven

Rasmus Holscher Baggesen <[email protected]>

03-01-2022 09:40:09 (UTC +01)

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen

SV: Genudsendelse af høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af

DSB har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Rasmus Holscher Baggesen

Senior Direktionsassistent

Økonomi, Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53

Mobil 24 68 30 87, E-mail [email protected]

DSB

Du kan køre med os

Fra:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>

Sendt:

1. december 2021 13:12

Cc:

Signe Zederkof <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina Rajic <[email protected]>

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at regeringen løbende vil

opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en

redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen

af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser

om behovet for en eventuel revision af loven. Der henvises til Sundheds- og Ældreudvalgets

tillægsbetænkning af 23. februar 2021, side 2, pkt. 4, Folketingstidende 2020-21, B, L 134 som fremsat.

Redegørelsen om anvendelse af epidemiloven er den 29. oktober 2021 oversendt til Folketinget og

Epidemikommissionen og sendes nu i offentlig høring.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Dan Banja <[email protected]>

Sent:

04-01-2022 21:54:04 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Signe

Zederkof <[email protected]>; Dan Banja <[email protected]>

Subject:

Genudsendelse af høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven Sagsnr.: 2112769: ES 2002-3.

ES 2022-3

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over redegørelsen

til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

ES noterer, at det som led i Folketingets behandling af epidemiloven er tilkendegivet, at regeringen

løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at

udarbejde en redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen

inden udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs

videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.

I redegørelsens punkt 3.10 om ”Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber

kontrollerer test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark” ønskes det at pålægge luftfartsselskaberne

ansvaret for, at de skal kontrollere flypassagerernes test i forbindelse med ombordstigning.

Efter ES opfattelse skal denne kontrol ske tidligere end ved ombordstigning i flyet.

Kontrollen bør ske, når passageren tjekker ind i lufthavnen. Her skal lufthavnen kun tillade adgang til

passagerer, som er testet.

Det er for sent at kontrollere passagererne for test, når de står klar til ombordstigning.

En evt. afvisning skal ikke ske inden ombordstigning, men allerede inden indtjekning i lufthavnen.

Det fremmer hensynet til passageren og til personalet ved indtjekning, da man på et tidligt tidspunkt kan

afvise relevante passagerer.

Bording kortet bør således være garant for, at passageren er kontrolleret for at opfylde de nødvendige

testkrav på samme måde, som det sker med Security.

ES har ikke indvendinger imod, at passageren efter dette forløb underkastes en afsluttende kontrol ved

ombordstigning.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Sagsnr. 21-4303

Vores ref. mabu

Deres ref

Den 05. januar 2022

Høringssvar – Redegørelse til Folketinget om anvendelsen af epidemiloven

FH har på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets høringsbrev den 1. december 2021

udarbejdet nærværende høringssvar.

Overordnet finder FH, at redegørelsen primært belyser anvendelsen af epidemiloven ud fra

ministeriernes synsvinkel. FH mener derfor, at redegørelsen med fordel kunne give et mere

nuanceret billede af epidemilovens anvendelse ved også at fokusere på borger- og

arbejdstagerperspektiver.

Desuden vil FH gerne bemærke, at der i FH og blandt medlemsorganisationerne er forståelse

for, at embedsapparatet har været under maksimalt pres under coronapandemien, og at

høringer derfor naturligvis har måttet gennemføres med korte frister. FH finder det dog

nødvendigt at påpege, at der har været en tendens til kortere og kortere frister på helt ned til

2 timer, og at sådanne rammevilkår ikke i nødvendigt omfang bidrager til kvalificering af

lovgivningsarbejdet og høring af relevante organisationer – dette er ikke møntet på den

konkrete høring, men høringsprocessen generelt.

FH vil dog i samme ombæring anerkende de løbende sektorpartnerskabsmøder, som er blevet

foranstaltet af eksempelvis Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Disse

møder giver mulighed for at perspektiver fra de centrale parter på området kan inddrages,

hvilket har medført en gensidig informationsudveksling og givet mulighed for, at centrale

beslutninger kunne kvalificeres og/eller udfordres.

FH har derudover følgende konkrete bemærkninger til redegørelsen:

Punkt 3.1 Epidemikommissionens sammensætning

Af punktet følger det, at ”Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i

møder, herunder repræsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og

interesseorganisationer, jf. epidemilovens § 7, stk. 3.”.

Og: ”Epidemikommissionen har i forbindelse med afgivelse af indstillinger fundet det nyttigt

også at kunne trække på ’andre særligt sagkyndige’, hvilket også er et krav efter

epidemilovens § 8, stk. 2, 2. pkt.”.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

I både FHs høringssvar af 13. november 2020 og 15. januar 2021 angående epidemiloven blev

det fremhævet, at der skulle ske en væsentlig inddragelse af Arbejdstilsynet i

Epidemikommissionen. Det bør fremgå af redegørelsen, hvilke sagkyndige der er blevet

inddraget i Epidemikommissionens arbejde, herunder om Arbejdstilsynet, der i øvrigt er nævnt

i epidemilovens § 8, stk. 2, er blevet inddraget.

Punkt 3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen

Formålet med en gyldighedsperiode på maksimalt 4 uger ad gangen var at sikre

proportionalitet i lovgivningen, men som det er beskrevet i redegørelsen, er denne

gyldighedsperiode i nogle tilfælde for kort. Det skaber uheldige processer og unødigt

bureaukrati. Det er vigtigt, at lovarbejdet foregår så hensigtsmæssigt som muligt, og derfor

bakker FH op om i nogle tilfælde at udvide gyldighedsperioden til fx 6-8 uger. Det vil bl.a. give

mulighed for bedre planlægning og indarbejdelse af restriktionerne i de enkelte virksomheder,

institutioner og lignende.

Punkt 3.5 om den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

Siden coronapandemiens begyndelse er der kommet en hel del ny lovgivning og nye regler,

der har haft stor betydning for forholdene på arbejdspladserne i Danmark. Der er kommet

midlertidige ændringer i de ansættelsesretlige love samt lovændringer, der har grebet ind i

gældende kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der er tale om helt nye regelsæt,

som har været gældende i kortere perioder, og herefter fornyet flere gange med justeringer

for nye perioder under pandemien. Dette har medført et ganske komplekst regelsæt for de

forskellige perioder, som har gjort tilgængeligheden og gennemsigtigheden af reglerne meget

lav.

Det kan som eksempel nævnes, at hvis man har brug for at vide, hvad der gælder i forhold til

mundbind i ældreplejen, skal man ind på Social- og Ældreministeriets hjemmeside,

Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt SSI’s hjemmeside. Her øges kompleksiteten yderligere,

hvis bekendtgørelserne findes på flere forskellige sider, og måske heller ikke har samme

ordlyd.

FH finder det derfor hensigtsmæssigt at samle nogle af bekendtgørelserne, så det bliver lettere

at finde rundt i, hvad der er gældende. Det er dog væsentligt, at der fortsat sker en stor

inddragelse af fagministerierne, hvis der udstedes regler på tværs. Det skyldes, at

fagministerierne har kendskab til deres egne områder og også bedre kan inddrage relevante

interessenter. Inddragelsen af fagministeriet gælder også, hvis Epidemikommissionen giver en

mere generel anbefaling i forhold til samlede tiltag på tværs af ministerområder.

Det vil også være en stor fordel for regelgennemsigtigheden- og tilgængeligheden, hvis

ministerierne udarbejdede en samling af de covid-19-regler, der midlertidigt har været og er

gældende på det arbejdsretlige område, eller hvis der på anden måde blev tilvejebragt et

overblik. Fx ville det være virkelig godt med et overblik over reglerne i de forskellige perioder

om bl.a. arbejdsfordeling, lønkompensation, testlove, ændringer i adgangen til dagpenge ved

covid-19 sygdom og isolation og midlertidige ferielovsændringer.

Side 2 af 1

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Punkt 3.7 om adgang til at fastsætte restriktioner ved alment farlige sygdomme.

FH bakker op om, at repertoiret af restriktioner kan udvides ved alment farlige sygdomme, da

det bør være i alles interesse, at der ikke skal ventes med mindre indgribende restriktioner til

en sygdom bliver klassificeret som samfundskritisk.

Det er dog vigtigt, at det beskrives mere konkret end det aktuelt er tilfældet i redegørelsen,

hvad mindre indgribende restriktioner er.

For så vidt angår besøgsrestriktioner finder FH det nødvendigt at fremhæve, at

besøgsrestriktioner har fyldt meget i debatten om anvendelsen af epidemiloven, og at dette

ikke afspejles i redegørelsen. Det ville være hensigtsmæssigt med en evaluering af processen

omkring besøgsrestriktioner og erfaringerne med denne type af restriktioner.

Flere af FH’s medlemsorganisationer har erfaret, at besøgsrestriktioner på botilbuddene, der

har meget forskellige målgrupper, på en uhensigtsmæssig måde er blevet skåret over en kam.

Det ville derfor være relevant, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed foretog individuelle

vurderinger af behovet for besøgsrestriktioner på botilbud, ud fra en konkret vurdering af

typen af botilbud og dennes målgruppe.

Punkt 3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.

FH bakker op om den overordnede målsætning om at holde samfundet åbent i videst muligt

omfang indenfor de rammer, som vurderes forsvarlige af sundhedsmyndighederne. Det er

derfor hensigtsmæssigt, at beslutningen om at afvige pasningsgarantien og muliggøre

dimensionering af dag- og fritidstilbud træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed og under

ganske særlige omstændigheder.

I perioder med højt smittetryk, som det eksempelvis aktuelt er tilfældet efter

omikronvariantens indtog, kan arbejdstagerne i mange dagtilbud være meget belastet af

personalemangel og risiko for smitte.

I den situation er det vanskeligt for arbejdsgiverne at overholde arbejdsmiljølovens regler og

FH vil derfor opfordre til, at der er fokus på de arbejdsmiljømæssige vanskeligheder som

opstår, og at disse anerkendes og håndteres.

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard

Side 3 af 1

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>

Sent:

05-01-2022 11:35:56 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Signe

Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen <[email protected]>

Subject:

Finanssektorens Arbejdsgiverforenings høringssvar til Genudsendelse af høring

over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven - sagsnr.: 2112769

Kære Louise Filt,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening takker for redegørelsen og har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Juridisk konsulent

[email protected]

T: +45 33 38 16 23

Amaliegade 7

1256 København K

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

epidemiloven

Gitte Holm <[email protected]>

06-12-2021 12:57:31 (UTC +01)

Signe Zederkof <[email protected]>

SV: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

Kære Signe Zederkof

Forbundet Kultur og Information har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Gitte Holm

___________________________

Gitte Holm

Chefsekretær

Forbundet Kultur og Information

Peter Bangs Vej 30

2000 Frederiksberg

[email protected]

T 38 38 06 20

M 41 33 69 91

www.kulturoginformation.dk

Fra:

Signe Zederkof [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen; Louise Filt; Katarina Rajic; Signe Zederkof

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Simone Dalsgaard <[email protected]>

Sent:

03-01-2022 11:45:40 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen

<[email protected]>; Karsten Suhr <[email protected]>; Søren Tonnesen Lodahl <[email protected]>

Subject:

Vedr. Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Danmarks Private Skoler

Til

Sundhedsministeriet

Vedr. Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

I høringsbrev af 1. december 2021 anmoder Sundhedsministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende

ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at

give vores synspunkter til kende.

Vi har ingen særlige bemærkninger til redegørelsen.

På foreningens vegne,

Venligst

Simone Dalsgaard

Chefkonsulent,

Kommunikationsansvarlig

Tlf. + 4533307930 /+ 45 60771719

[email protected]

Ny Kongensgade 15

1472 København K

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected]

Kopi til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/03404-3

1. DECEMBER 2021

HØRINGSSVAR OVER REDEGØRELSE TIL

FOLKETINGET OM ANVENDELSE AF EPIDEMILOVEN

Sundhedsministeriet har ved e-mail af 3. november 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til en

redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, som den 29.

oktober 2021 blev sendt til Folketinget.

I redegørelsen belyses de hidtidige erfaringer med epidemiloven, som

ministerierne, Epidemikommissionen, Ankenævnet for

Besøgsrestriktioner samt eventuelle relevante interessenter, har gjort

sig.

Redegørelsen har imidlertid et snævert fokus på

myndighedssamarbejdet omkring anvendelsen af epidemiloven, og

forholder sig således ikke til, hvordan indførte restriktioner har ramt

borgerne. I redegørelsen forholder myndighederne sig således f.eks.

ikke til, om effekten af de restriktioner, som har været iværksat, har

stået mål med indgrebet i borgernes livsførelse, og om restriktionerne

er blevet ophævet så snart, det ikke længere har været tilfældet.

Epidemiloven skal sikre en balance mellem at sikre en effektiv

epidemibekæmpelse samtidig med, at loven skal respektere borgernes

grundlæggende rettigheder.

Instituttet anser den seneste epidemilov, som trådte i kraft 1. marts

2021, for en væsentlig forbedring i forhold til de to grundlæggende

lovændringer af den dagældende epidemilov, som blev vedtaget i marts

2020.

Redegørelsen til Folketinget er tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/EPI/bilag/17/index.htm

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Den nugældende epidemilov har f.eks. højnet den parlamentariske

kontrol ved, at et flertal i Folketinget nu har fået mulighed for gennem

Epidemiudvalget at nedlægge veto mod regeringens forslag. Denne

kontrolfunktion har været anvendt i flere tilfælde og har bl.a. ført til, at

restriktioner, som regeringen lagde op til, ikke blev indført.

Gevinsten ved at have denne særlige kontrolfunktion hænger imidlertid

sammen med Epidemiudvalgets beslutningsgrundlag. Hvis udvalget skal

varetage sin rolle til størst mulig gavn for epidemihåndteringen, er det

efter instituttets opfattelse afgørende, at det står klart for

Epidemiudvalget, hvad baggrunden for ministerens forslag eller

Epidemikommissionens indstilling er.

Instituttet ønsker desuden at benytte sig af lejligheden til at

fremkomme med instituttets syn på følgende udvalgte områder:

- fælles påbud om test og isolation (punkt 1),

- besøgsrestriktioner (punkt 2),

- myndigheders informationsindsats (punkt 3),

- særlige fokusområder (punkt 4), og

- evaluering (punkt 5).

1. FÆLLES PÅBUD OM TEST OG ISOLATION

Med vedtagelsen af den nye epidemilov har sundhedsministeren i

medfør af epidemilovens § 28 fået en beføjelse til at fastsætte et påbud

til en flerhed af enkeltpersoner, så længe Epidemiudvalget ikke er imod.

Et påbud kan gives i de situationer, hvor man ikke ved, hvem der har

deltaget i et arrangement med smitte, f.eks. en demonstration, eller

hvor det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at finde hver

enkelt person.

Instituttet anerkender, at epidemiloven må rumme en passende

balance mellem brede samfundsmæssige foranstaltninger og adgang til

at indføre foranstaltninger over for enkeltpersoner. § 28 om

foranstaltninger over for en flerhed af enkeltpersoner, som har

befundet sig på steder med konstateret smitte, forekommer imidlertid

som en atypisk hybrid mellem de to typer foranstaltninger.

En bekendtgørelse anvendes sædvanligvis til generelle regler for

almenheden. Den parlamentariske kontrolfunktion i lovforslaget skal

Svar på spørgsmål nr. S 1053 om sammenhæng mellem

indvandrertunge områder og superspredning af COVID-19, 10. marts

2020, tilgængelig her,

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/S1053/index.htm.

2/5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

generelt sikre, at der er demokratisk forankring bag særligt de

samfundsmæssige foranstaltninger (nedlukning af skoler, erhvervsliv,

forsamlingsforbud, begrænsninger i offentlig transport m.v.).

Med § 28 forudsættes bekendtgørelsesformen, inkl. den

parlamentariske kontrolfunktion, imidlertid anvendt med

tilbagevirkende gyldighed som et ”fælles påbud” til en større mængde

enkeltpersoner. Her skal Epidemiudvalget således tage stilling til, om

f.eks. deltagere i en konkret, afholdt politisk demonstration skal

undergives påbud om undersøgelse eller isolation.

Dertil kommer, at det forekommer uklart, hvordan regler fastsat i

medfør af § 28 skal håndhæves i tilfælde, hvor det ikke er muligt at

identificere de enkelte personer.

Folketinget bør derfor efter instituttets opfattelse i sine videre

drøftelser om behovet for en revision af epidemiloven overveje, om

modellen i § 28 er den rette.

2. BESØGSRESTRIKTIONER

Der har på nogen områder været en tendens til overimplementering.

Det vil sige, at restriktionerne, som loven giver mulighed, bliver indført

uden respekt for undtagelser eller på en mere vidtrækkende måde, end

loven giver mulighed for.

Det gælder f.eks. mulighederne for at undtage nære pårørende fra et

besøgsforbud, som ikke er blevet anvendt korrekt over for mange

pårørende. Det fremgår bl.a. af instituttets rapport om

besøgsrestriktioner på botilbud.

Det er derfor efter instituttets opfattelse afgørende, at undtagelserne

og begrænsningerne for restriktionerne kommunikeres klart ud i

forbindelse med iværksættelse af et besøgsforbud. Det skal for

eksempel gøres klart, at man aldrig må frihedsberøve en borger med

hjemmel i et besøgsforbud.

Se nærmere om konsekvenserne af de besøgsrestriktioner, som blev

indført i foråret 2020, i Institut for Menneskerettigheders rapport

’Besøgsrestriktioner på botilbud – konsekvenser af covid-19 for

beboere på botilbud’, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/

Bes%C3%B8gsrestriktioner%20p%C3%A5%20botilbud.pdf.

3/5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

3. MYNDIGHEDERNES INFORMATIONSINDSATS

Det er instituttets vurdering, at der i starten af epidemiens begyndelse

var for ringe adgang til information om smitterisici og forholdsregler for

ikke-dansktalende.

Det er sundhedsmyndighederne siden hen kommet efter, og der findes

nu masser af nyttig information på en lang række fremmedsprog. Der

sker dog fortsat ikke oversættelse af vigtige pressemøder til de mest

talte fremmedsprog – eller bare til engelsk – til trods for, at en stor

gruppe borgere såsom udenlandske studerende, expats og etniske

minoriteter ville kunne profitere heraf.

Det er velbelyst, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på

grund af boligforhold, beskæftigelse og helbred generelt set er i større

risiko for at blive smittet med COVID-19.

Det er instituttets vurdering, at den relativt sene tilgang til information

på fremmedsprog efter alt at dømme haft konsekvenser i forhold til

COVID-19-smitte blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Det er derfor efter instituttets opfattelse afgørende, at man næste

gang, Danmark rammes af en epidemi, har et relevant beredskab på

plads, der sikrer, at vigtig information straks når ud til alle målgrupper.

4. SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER

Epidemiloven har en generel karakter i og med, at den skal kunne

omfatte mulighed for at lave restriktioner af meget store dele af

samfundslivet, men lovens bemærkninger bør efter instituttets

opfattelse også forholde sig til de områder, hvor et rettighedsfokus er

særligt vigtigt.

Det gør sig bl.a. gældende for beskyttelse af religionsfriheden, hvor der

for trossamfund gør sig nogle særlige forhold gældende, især i forhold

til religiøse handlinger som gudstjenester, vielser og begravelser.

Se nærmere om konsekvenserne ved den sene information om

smitterisici m.v. i Institut for Menneskerettigheders rapport ’Corona

rammer skævt’, side 20, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/udgivelser/corona-rammer-skaevt-etnicitet-

smitte.

Se studie fra Statens Serum Institut ’Herkomst og socioøkonomiske

faktorers betydning for forskelle i covid-19-smitte i Danmark’,

tilgængelig her,

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/hvorfor-har-

borgere-med-ikke-vestlig-herkomst-hojere-risiko-for-coronasmitte.

4/5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

På sundhedsområdet kan der tilsvarende være en risiko for, at visse

typer af kontinuerlig behandling begrænses på en uhensigtsmæssig

måde. Det gælder f.eks. i psykiatrien eller sociale behandlingstilbud,

hvor det er væsentligt, at behandlingen så vidt muligt fortsætter under

en epidemi.

Derfor bør myndighederne have en skærpet opmærksomhed på de

særlige forhold for trossamfund og for de dele af sundhedsområdet,

som er væsentlige at fortsætte under epidemien, og som der ellers kan

være en risiko for bliver glemt. Det kan efter instituttets opfattelse

bidrage til at styrke opmærksomheden, at forarbejderne til

epidemiloven særskilt forholder sig til disse områder.

5. EVALUERING

Instituttet finder det positivt, at Folketinget drøfter anvendelsen af

epidemiloven og på den baggrund vurderer, om der på nuværende

tidspunkt er behov for en revision af loven. Instituttet henviser i den

forbindelse til sit høringssvar over forslaget til en ny epidemilov, hvor

instituttet kommer med forslag til, hvordan udvalgte bestemmelser i

epidemiloven, herunder om forsamlingsforbud og besøgsrestriktioner,

bør forbedres.

Det er efter instituttets opfattelse imidlertid også væsentligt, at der

foretages et grundigt eftersyn af epidemiloven, når det er muligt at

tegne det fulde billede af lovens anvendelse på den igangværende

epidemi, og at dette eftersyn forholder sig til, hvordan anvendelsen af

epidemiloven har ramt borgerne. Instituttet finder det derfor desuden

positivt, at et stort flertal af Folketingets partier er enige om at

epidemiloven skal vurderes hvert femte år, så det løbende sikres, at

epidemiloven er tidssvarende.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2112769.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

SPECIALKONSULENT

Instituttets høringssvar over forslaget til en ny epidemilov, 15. januar

2021, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forslag-ny-

epidemilov.

Betænkning over L 134 forslag til lov om epidemier m.v., tilgængelig

her,

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l134/20201_l134_b

etaenkning.pdf.

5/5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Justitia

København

5. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Sundhedsministeriet har den 1. december 2021 sendt ministeriets redegørelse til Folketinget

om anvendelse af epidemiloven i høring hos Justitia og en lang række andre organisationer

m.v. Redegørelsen udspringer af en politisk aftale i forbindelse med vedtagelsen af den

gældende epidemilov, og vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre

drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven. Justitia finder det yderst relevant, at

der høstes erfaringer med anvendelsen af epidemiloven, mens denne stadig er aktuel, med

henblik på at identificere mulige forbedringer af epidemihåndteringen til gavn for samfundet

og den enkelte borger.

Sundhedsministeriet har til brug for redegørelsen gennemført en høring af alle ministerier og

relevante myndigheder over de hidtidige erfaringer med loven og opfordret samtlige

departementer til at inddrage bidrag fra interessenter. Justitia noterer sig, at der overordnet

er beskrevet positive erfaringer med anvendelse af epidemiloven.

Justitia betonede i rapporten ”Retsstaten og Covid-19” fra maj 2020 og i sit høringssvar til

lovforslaget til den gældende epidemilov vigtigheden af, at der sikres offentlighed omkring,

sundhedsfaglig inddragelse i og parlamentarisk kontrol af vigtige politiske beslutninger vedr.

epidemihåndteringen. Justitia noterer sig derfor med tilfredshed, at både forelæggelsen for

Epidemikommissionen og samarbejdet mellem de enkelte ministerier og Epidemiudvalget

ifølge redegørelsen generelt har fungeret tilfredsstillende.

Justitia noterer sig samtidig, at redegørelsen beskriver en række praktiske problemer i

forbindelse med bl.a. de regler om forelæggelsen for Epidemikommissionen og fastsættelse

af restriktioner for maksimalt 4 uger ad gangen, som blev indført i forbindelse med den

gældende epidemilov. Justitia opfordrer til, at sådanne praktiske udfordringer søges løst med

opmærksomhed på, at de principper om parlamentarisk kontrol, offentlighed og

sundhedsfaglig inddragelse m.v., som ligger til grund for reglerne, fortsat iagttages.

Justitia bemærker afslutningsvis, at redegørelsen ikke inddrager erfaringerne med

anvendelsen af de hjælpepakker til dansk erhvervsliv, som har været indført under

coronasituationen. Dette skyldes naturligt, at disse ikke har haft hjemmel i epidemiloven, og

at erfaringerne med hjælpepakkerne har været behandlet af regeringens arbejdsgruppe vedr.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Justitia |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

kompensation i deres rapport af 30. december 2021. Justitia henleder i denne forbindelse

opmærksomheden på Justitia og Advokatsamfundets nyligt offentliggjorte analyse om

erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi, som indeholder en række anbefalinger til

forbedringer

erhvervslivets

retssikkerhed

forbindelse

med

fremtidige

kompensationsordninger i lyset af erfaringerne med de nugældende.

Henrik Rothe

Projektleder i Justitia.

Adjungeret professor CBS.

Justitia og Advokatsamfundet:

Erhvervslivets retssikkerhed under næste pandemi, 17. december 2021.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

[email protected]

Høringssvar redegørelse om anvendelse af epidemiloven

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. Redegørelse til

Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27. februar

2021. KL er grundlæggende enig i de konklusioner der fremgår af

redegørelsen. Høringssvaret afgives med forbehold for politisk

behandling.

KL har følgende bemærkninger:

I afsnit

3.5 den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

er det

fremhævet, at en række enslydende regler for fx arealkrav er udsted fra

en række forskellige ministerier. Det understreges, at det vil være en klar

fordel at der skabes sammenhæng og ensartethed mellem regler for fx

arealkrav, coronapas, værnemidler mv. på tværs af ressortområder, da

reglerne ellers er meget svært administrerbare i kommunerne og giver

anledning til en række gråzone problematikker.

Det kan i den forbindelse konstateres, at udfordringen fortsat er relevant

fx ifm. nye regler om mundbind og coronapas udsted i

november/december 2021. Her er der forskellige regler på sundheds-,

ældre- og socialområderne fx skal mundbind bæres så længe der er tale

om ydelser efter sundhedsloven, men ikke hvis der modtages ydelser

efter serviceloven. Disse ydelser gives i hovedreglen på tværs af

lovgivning i kommunerne, hvilket gør implementering og administration

meget svært i praksis. Dette er siden ensrettet.

I afsnit

3.6 Automatiske lokale nedlukninger

3.7 Adgangen til at

fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

beskrives

behovet for, at der ved alment farlige sygdomme er mulighed for at

fastsætte mindre indgribende restriktioner, som kan være

sundhedsmæssigt velbegrundede. I lyset af det seneste års erfaring kan

en sådan mulighed være et effektivt redskab i forebyggelse af

smittespredning lokalt. KL støtter derfor op om, at der overvejes en

løsning herfor, som selvfølgelig er underlagt parlamentarisk kontrol.

3.8 Adgang til behandling af personoplysninger.

I forlængelse af

ovenstående kan det understreges kommunernes adgang til

vaccinationsoplysninger har meget stor betydning for deres

tilrettelæggelse og effektivitet ift. den opfølgende og understøttende

indsats for borgerne. Det vil understøtte kommunernes – og den

Dato: 4. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-04777

Dok. ID: 3155875

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

generelle indsats med vaccinationsudrulning, at der er mulighed for

kontinuerlig adgang til data.

3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.

KL deler anbefalingen

baseret på erfaringerne om at man bør overveje om ikke muligheden for

hel eller delvis nedlukning af skoler fremover, bør reguleres direkte i

epidemiloven fremfor at blive gennemført i en selvstændig midlertidig lov.

Det vil skabe gennemsigtighed om procedurer og overordnede rammer.

KL ønsker fortsat, at man i udmøntningen af rammer for hel eller delvis

nedlukning indgår i dialog med folkeskolens parter.

Dato: 4. januar 2022

Sags ID: SAG-2021-04777

Dok. ID: 3155875

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Christian Harsløf

Direktør

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Sundhedsministeriet

[email protected]

Tlf.: 8732 2133

CVR: 1393 7516

www.menighedsraad.dk

[email protected]

5. januar 2022

Høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Landsforeningen af Menighedsråd har følgende bemærkninger til Sundhedsministeriets redegørelse

af oktober 2021 til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Til 3.3 Parlamentarisk kontrol

Det er positivt, at Folketingets Epidemiudvalg udøver parlamentariske kontrol med regeringens ud-

møntning af epidemiloven.

Samtidig er det imidlertid problematisk, at Epidemikommissionen ikke giver regeringen en uafhængig

sundhedsfaglig rådgivning, men overvejende er sammensat af ministerielle repræsentanter, der er un-

derlagt direkte politisk instruktion.

Til 3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

Virksomheden i et menighedsråd i folkekirken sker dels som leder af et lokalt trossamfund, men også

som forvaltningsmyndighed, kulturformidler og i visse tilfælde serveringssted.

Landsforeningen af Menighedsråd genkender desværre, at den decentrale ressortfordeling har med-

ført, at enslydende regler har været udmøntet forskelligt i de enkelte sektorer, herunder de nævnte

sektorer. Det har dels kompliceret kommunikationen og det har givet uklare vilkår for menighedsrå-

dene. Vi genkender det anførte eksempel med arealkrav.

Også den afgørende mulighed, for som forvaltningsmyndighed at kunne holde fysiske møder under et

generelt forsamlingsforbud, har været præget af forskellighed sektorerne imellem. Det var efter vores

opfattelse muligt for kommunalbestyrelser og regionsråd at mødes fysisk, men det lykkedes ikke at få

afklarede svar fra Kirkeministeriet på, om menighedsrådene kunne mødes fysisk.

Til Kirkeministeriets bidrag til redegørelsen

Vi anerkender, at tværministeriel koordination er nødvendig, men den manglende høring efter normal

procedure betyder, at man afskærer sig fra konkret indsigt i den virkelighed, som reglerne skal anven-

des i. Det har udfordret relevante proportionalitetsbetragtninger, særligt i forhold til det særlige hensyn

der bør tages ved begrænsninger i retten til religionsudøvelse.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Kirkeministeriet anfører, at ”Bemyndigelsen til ressortministeren kan skabe urealistiske forventninger

hos interessenterne på området i forhold til, hvilket mandat/frihed ressortministeren har til at fastsætte

regler, og i forhold til hurtighed og proces.

Dette er søgt håndteret i sektorpartnerskabet.”

Som en central interessent opfatter vi det som en berettiget forventning, at det er transparent, hvad

man kan forvente af ressortministeren henholdsvis andre ministre. Vi har oplevet ressortministeriet

meget afventende i forhold til Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, men også i forhold til f.eks.

Kulturministeriet angående afledte forhold. Vi har oplevet, at sektorpartnerskabet er anvendt til for-

ventningsafstemning, mere end til egentlig afklaring af problemstillinger.

Med venlig hilsen

Søren Abildgaard

Formand

2/2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Rajic <[email protected]>

Subject:

epidemiloven

SUFO <[email protected]>

08-12-2021 11:08:23 (UTC +01)

Signe Zederkof <[email protected]>

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina

SV: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

SUFO har ingen kommentarer til fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Lise Sørensen

Faglig sekretær, Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg (SUFO)

Tlf. 3877 0168

Fra:

Signe Zederkof [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen ; Louise Filt ; Katarina Rajic ; Signe Zederkof

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at regeringen løbende vil

opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en

redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen

af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser

om behovet for en eventuel revision af loven. Der henvises til Sundheds- og Ældreudvalgets

tillægsbetænkning af 23. februar 2021, side 2, pkt. 4, Folketingstidende 2020-21, B, L 134 som fremsat.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Metadata: DocID/Metadata: Initials

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

Metroselskabets bemærkninger til redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Metroselskabet har den 1. december 2021 modtaget redegørelse til Folketinget om

anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27. februar 2021, i offentlig høring, og

vi afgiver hermed vores bemærkninger til redegørelsen.

Til start vil vi gerne bemærke, at vi har fundet redegørelsen yderst klar og brugbar i

sin helhed. I det efterfølgende har vi afgivet bemærkninger til to afsnit i redegørelsen.

Bemærkning til 3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen:

Metroselskabet har siden pandemiens begyndelse iværksat en række

foranstaltninger og fulgt alle restriktioner nøje for at undgå negative konsekvenser

for fremdriften af metroprojekterne og for at bidrage til at begrænse

smittespredningen generelt. For en bygherre som Metroselskabet er det ikke kun

den interne organisation, der skal omstille sig, når der kommer nye restriktioner. Der

er også flere, ofte udenlandske, entreprenører og deres underentreprenører, som

skal informeres og omstille sig. Det tager tid at fortage denne omstilling, så den når

helt ud til medarbejderne på byggepladserne. Derfor sættes virksomhederne under

massivt pres, når der bliver meldt nye restriktioner ud med kort varsel og med en

kort gyldighedsperiode, som ofte ikke bliver forlænget inden kort tid før perioden

udløber. Det begrænser restriktionernes funktion og den fulde virkning, ligesom det

ofte efterlader virksomheder og medarbejdere forvirrede i forhold til, hvad der er de

gældende regler. Dette skal også ses i lyset af, at de udenlandske virksomheders og

medarbejderes muligheder for at følge meget tæt med i de danske myndigheders

udmeldinger er mere begrænsede end tilsvarende danske virksomheders og

medarbejdere.

I denne sammenhæng skal det også nævnes, at de meget sene eller manglende

udmeldinger i forhold til om restriktioner og særlovning opretholdes, gør det svært

og væsentlig dyrere at tilrettelægge foranstaltninger. Det gælder for eksempel Lov

om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid‐19

m.v., som udløb den 1. november 2021, og blev erstattet den 25. november 2021 af

Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas,

test for covid‐19 m.v. Perioden mellem den 1. november og 25. november 2021

betød reelt, at Metroselskabet måtte fuldstændigt omstille den testindsats,

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK‐2300 København S

m.dk

+45 3311 1700

[email protected]

20‐12‐2021

1/2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Metadata: DocID/Metadata: Initials

selskabet havde etableret i 2020 for at minimere risikoen for smitteudbrud på

metroprojekterne, for så at igangsætte et lignende system omkring tre uger efter.

Dette forhold har haft en negativ indvirkning på driften af metroprojekterne og skabt

stor forvirring blandt virksomheder og medarbejdere om hvilke regler, der er

gældende.

Metroselskabet har været i dialog med andre virksomheder og aktører i bygge‐ og

anlægsbranchen i perioden op til den 1. november, som oplevede lignende

frustrationer over den manglende information om, hvorvidt lovgivningen ville

bortfalde eller blive forlænget, samt hvordan man som arbejdergiver skulle forholde

sig til denne situation. Vi foreslår på denne baggrund, og under hensyntagen til den

generelle udvikling i corona pandemien, at der bliver kommunikeret mere direkte og

så vidt muligt med længere varsel til virksomhederne. Det gælder både i forbindelse

med iværksættelsen af nye restriktioner, og ikke mindst i forbindelse med, at der

træffes beslutning om, hvorvidt gældende restriktioner/ særlovgivning skal udløbe

eller bliver forlænget.

Bemærkning til 3.12 Fokus på regelforenkling

Størstedelen af virksomhederne og deres medarbejdere på metrobyggeriet er

udenlandske. Det har, som det påpeges i redegørelsen, affødt mange spørgsmål

omkring, hvad de gældende indrejseregler og arbejdsgiveransvaret var. I denne

forbindelse har det i flere tilfælde også været uklart hvilke myndigheder, der skal

rådgive om disse regler. Vi har i flere tilfælde oplevet at blive sendt rundt mellem

corona hotlinen, politiets indrejse hotline, Arbejdstilsynet eller et fjerde sted. Det vil

klart være en fordel for ikke mindst de udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere,

at reglerne forenkles, samt det gøres helt klart, hvor man kan få vejledning.

Med venlig hilsen

Anette Vestergaard Grønbæk

2/2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

RH-FP-Videncenter-for-Demens <Videncenter-for-

[email protected]>

Sent:

29-12-2021 09:34:02 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen

<[email protected]>

Subject:

Genudsendelse af høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Importance:

High

Til Sundhedsministeriet

21.12.2021

Tak for invitationen til at deltage i høring over

Redegørelse til Folketinget om anvendelse af

Epidemiloven

Vi ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Nationalt Videnscenter for Demens

Med venlig hilsen

Tove Buk

Uddannelseskonsulent, sygeplejerske

Direkte: 35 45 81 03

Mail:

[email protected]

Nationalt Videnscenter for Demens

Rigshospitalet – afsnit 8007

Inge Lehmanns Vej, opgang 8, stuen

(indgang via opgang 7)

2100 København Ø

Telefon: 35 45 69 22

Web:

www.videnscenterfordemens.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Nota, 21. december 2021

Notas høringssvar til Sundhedsministeriet vedr. redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Hermed Notas høringssvar til Sundhedsministeriet vedr. redegørelse til Folketinget om anvendelse

af epidemiloven jf. brev dateret 1. december 2021.

Nota der tilgængeliggør materialer til synshandicappede og ordblinde m.fl., blev ligesom andre

statslige arbejdspladser hjemsendt den 12. marts 2020 og blev derfor nød til at stoppe al

produktion af punktskift, cd-produktion (lydbøger) m.m. Nota fik dog relativ hurtig dispensation af

Slots- og Kulturstyrelsen til at opretholde disse produktioner til de mest udsatte af Notas brugere,

herunder de døvblinde brugere.

Dette betød i praksis, at Notas produktion af ”Punktnyt” som særligt er målrettet døvblinde

brugere kunne genoptages fra den 25. marts 2020, ligesom Notas cd-produktion kunne

genoptages den 31. marts 2020

Det betød ydermere, at den øvrige punktskrift produktion, samt cd-produktion løbende blev

genoptaget henover foråret 2020. Notas øvrige produktion - der i al væsentlighed er digital -

kunne i hele perioden stort set opretholdes ved hjælp af hjemmearbejde.

Nota vil derfor gerne fremhæve det positive i, at Nota fik mulighed for at opretholde produktionen

til fordel for de mest udsatte af Notas brugere. Denne mulighed håber Nota evt. at kunne få

dispensation til igen, såfremt samfundet en dag skulle stå i en lignende situation med store

nedlukninger og hjemsendelse af medarbejderne.

Nota er et bibliotek og videncenter under Kulturministeriet og beskæftiger sig med bøger og

læsning for mennesker med syns- og læsehandicap og har over 210.000 medlemmer. Nota

producerer således lydbøger, e-bøger, punktskrift til blinde og indscanner, opmærker og

producerer tilgængelig tekst til alle under uddannelse, i beskæftigelse og til kultur- og

samfundsdeltagelse.

Med venlig hilsen

Christian Bisserup Buch

Analytiker

[email protected]

Tlf. 20 16 83 79

Nota

Axeltorv 6

4900 Nakskov

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Oplysningsforbundet May Day

Hydevadvej 12, Hønkys,

DK-6230 Rødekro

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6 1057, København K

[email protected]

5. jan. 2022

Høringssvar til genudsendelse af Høring over redegørelse til Folketinget

om anvendelse af epidemiloven lov nr. 285 af 27. februar 2021.

Oplysningsforbundet May Day takker hermed for lejligheden til at

kommentere på epidemilovens nuværende indhold og anvendelse.

Vi mener imidlertid, at den udsendte rapport om diverse ministeriers,

kommuners og regioners praktiske anvendelse af epidemiloven kan

komme til at overskygge vigtigheden af, at selve Epidemilovens ordlyd

med dens voldsomme begrænsninger af borgernes frihedsrettigheder

stadig bør være det centrale fokus for denne høring.

Vi vil derfor fokusere på selve epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar

2021, da vi har nogle spørgsmål til lovligheden/rimeligheden af nogle af

lovens paragraffer:

I epidemilovens Kap. 5

–

Foranstaltninger over for enkeltpersoner

Indlæggelse

§ 14. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en

alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne

være smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus eller

anden egnet facilitet, herunder hvis det er nødvendigt i forbindelse med

undersøgelse efter § 13, behandling efter § 18, stk. 1, eller rensning

efter § 19, stk. 1.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Stk. 2. Afgørelser om indlæggelse kan træffes med en varighed af

maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op til 4 uger ad

gangen.

–

(Dvs. i praksis uendeligt) I en sådan situation bør patienten

have en klagemulighed, da ubegrænset tilbageholdelse uden

klagemulighed bør være ulovlig i et demokrati!

Med hensyn til behandling (§18) finder Oplysningsforbundet May Day

det rimeligt, at en person skal lade sig indlægge og behandle, hvis

vedkommende formodes at være smittet med en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom.

Men personens ret til informeret samtykke til enhver behandling skal

respekteres ifølge de internationale konventioner! Således at

vedkommende f.eks. ikke kan tvinges til vaccination eller anden

behandling, som han/hun ikke måtte ønske.

Stk. 2. om at indlæggelse kan ske med en varighed på 4 uger og

derefter kan forlænges med 4 uger i det uendelige, - strider igen mod

enhver rimelighed og retsfølelse og bør ikke kunne finde sted i et

retssamfund!

Den nuværende ordlyd ”Afgørelser kan forlænges

med op

til 4 uger ad gangen,” som giver lovhjemmel til varig tilbageholdelse

uden klagemulighed, er helt uacceptabel i et demokrati.

Isolation

§ 15. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en

alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne

være smittet med en sådan, at lade sig isolere.

Stk. 2. Afgørelser om isolation kan træffes med en varighed af

maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op til 4 uger ad

gangen. -

Her må der ligeledes være en klagemulighed. I modsat fald

har staten tiltaget sig hånd og halsret over borgerne.

Vi undersøgte derfor Kap. 12 ”Klage og indbringelse for domstolene,”

for

der måtte jo findes en klagemulighed for de ovennævnte muligheder for

ubegrænset frihedsberøvelse?!

Og til allersidst i loven under

”Anden

lovgivning”

fandt vi på s. 18 i § 75 to ændrede regler i

lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

som let og elegant

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

fjerner enhver mulighed for klageadgang for borgere, der ifølge

epidemiloven kan blive frihedsberøvet på ubestemt tid under §14, §13,

§15 og §18.

[Herunder er reglerne som i anden lovgivning forårsager, at der ikke kan klages

til Styrelsen for Patientsikkerhed eller til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

over de omtalte bestemmelser i Epidemiloven:

§ 75.

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.

1555 af 18. december 2018 og § 3 i lov nr. 1436 af 17. december 2019 og

senest ved § 2 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virksomhed, der er

besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 13, § 14, stk. 1, og §

18, stk. 1, i epidemiloven, kan ikke behandles af Styrelsen for Patientklager.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virksomhed, der

besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 13, § 14, stk. 1, og §

18, stk. 1, i epidemiloven, kan ikke behandles af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5]

Vi spørger, hvilken instans skal så hjælpe borgere, som er

underkastet ”foranstaltninger overfor enkeltpersoner,”

og som

ønsker at klage over tvangstilbageholdelse efter epidemiloven?

hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn må hjælpe os?

§ 12, Stk. 4. siger ganske vist,

”at

foranstaltninger efter dette kapitel skal

efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og

30 dage efter at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om

betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt.”

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Men der er reelt ingen klageadgang og borgere kan efter lovens bogstav

frihedsberøves på ubestemt tid?!

Disse paragraffer, §14, §13, §15 og §18 er på grund af stk. 2 et helt

urimeligt overgreb mod borgernes frihedsrettigheder. Og vi vil derfor

bede Sundhedsministeren og politikerne om at ændre bestemmelsen

om, at disse foranstaltninger, som højst må vare 4 uger, derefter kan

forlænges med 4 uger ”i det uendelige.”

For en mere omfattende kommentar til Epidemiloven kan vi henvise til

Oplysningsforbundet May Days tidligere indsendte høringssvar af 15.1

2021

https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2021/01/Hoeringssvar-til-epidemilov-fra-22-

dec-2020.pdf

På bestyrelsens vegne

Birthe Kjærgaard

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

3. januar 2022

Dokumentnummer: 22PEBL-66784

Patienterstatningen har 1. december 2021 modtaget høringsbrev vedrørende høring over

redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Charlotte Beierholm Olsen

direktionsjurist, cand.jur.

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

(sendt til

[email protected])

29. december 2021

Vedr: Høringssvar vedrørende redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Jeg skal indledningsvis takke, for at brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark, RID, har

fået mulighed for at kommentere redegørelsen til Folketinget om anvendelsen af epidemiloven.

Det er i særlig grad afsnit 3.10, om indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfarts-

selskaber kontrollerer test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark, som påkalder sig vores

opmærksomhed, da et sådant tiltag kan være en særdeles indgribende foranstaltning i forhold

til de danske ferierejsende.

Som det fremgår af redegørelsen, er der i dag ikke hjemmel i epidemiloven til at stille krav om,

at luftfartsselskaberne skal kontrollere tests forud for indrejse i Danmark. Det fremgår imidlertid

endvidere, at det overvejes eller anbefales, at der indføres en hjemmel i epidemiloven til at

stille krav om, at luftfartsselskaberne skal kontrollere flypassagerer før ombordstigning forud for

flyvninger til Danmark.

Det er naturligvis vigtigt, at epidemiloven kan danne en solid og velafbalanceret hjemmels-

mæssig ramme om tiltag, der kan bidrage til at reducere coronasmitte og være et værn imod

spredning af i særdeleshed omikron-varianten.

Som brancheforening for danske rejsearrangører, som sender herboende personer på ferierejse

med fly til udlandet, finder vi imidlertid anledning til at gøre opmærksom på en række uhen-

sigtsmæssigheder og urimeligheder ved den foreslåede hjemmelsudvidelse.

Testkrav er uproportionalt

Smittetrykket (både incidens og positivprocent) er for tiden lavere på de fleste rejsemål end i

Danmark. Hertil kommer, at der ikke synes at være evidens for større smittespredning ved, at

danskere krydser grænsen ind i Danmark, end når de bevæger sig eksempelvis mellem

landsdelene.

Når således henses til, at omikron er en samfundssmittende variant og ikke udbredes gennem

smitteimport, bør overvejelser om indførelse af testkrav før ombordstigning ikke foretages alene

ud fra et forsigtighedsprincip men tillige et proportionalitetsprincip.

Krav om test før ombordstigning har betragtelige implikationer for både flyselskaberne, rejse-

arrangørerne og ikke mindst de rejsende, hvorfor indførelse af en hjemmel hertil, efter

branchens opfattelse, ikke forekommer rimelig endsige nødvendig.

Test før ombordstigning kan virke prohibitivt

For danske ferierejsende, som eksempelvis skal holde en uges ferie sydpå, vil et krav om test

før ombordstigning være problematisk. Udover de meromkostninger, det typisk vil medføre for

de rejsende, vil det være besværligt og urimeligt, hvis danske ferierende familier skal bruge en

halv eller hel feriedag på at opsøge et lokalt teststed for at få foretaget den fornødne test.

C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf 40 82 86 77, mail: [email protected]

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

-2

–

Hertil kommer, at det på en række rejsemål formentlig fortsat vil være umuligt eller yderst

vanskeligt som udlænding, med kort frist før hjemrejse, at få taget en sådan test.

Endelig véd vi fra sommerens korte periode med krav om test før hjemrejse, at det vil afholde

nogle fra at vælge at holde ferie i udlandet, alene fordi de er bange for at blive tilbageholdt

under fremmede himmelstrøg, hvis en test

–

rigtigt eller forkert

–

måtte indikere smitte.

Herboende personer kan testes efter indrejse

Af øvrige opmærksomhedspunkter kan nævnes, at der bør være forskel på, om et eventuelt

testkrav før indrejse bør gælde alle rejsende. Det mener vi ikke giver mening. Der bør i

påkommende tilfælde sondres mellem på den ene side personer, der ikke er bosiddende i

Danmark og på den anden side danske ferie- og forretningsrejsende.

Der bør ikke indføres samme krav til test før ombordstigning for personer bosiddende i

Danmark. Det er noget andet for udlændinge uden fast bopæl i landet, som rejser ind i

Danmark. Det er i øvrigt det princip og de regler, der gælder for tiden med det midlertidige

testkrav ved indrejse, hvor personer bosiddende i Danmark kan testes efter indrejse, mens

andre skal testes før indrejse.

Kontrol af test er en myndighedsopgave

Test og kontrol af test bør være en myndighedsopgave. Det gælder også i forbindelse med test

før indrejse. På samme måde som det er det offentlige, der administrerer og/eller finansierer

testcentre uden for lufthavnene, bør det også være en myndighedsopgave at sikre testning af

rejsende før indrejse. Det er ikke rimeligt at pålægge operatørerne/flyselskaberne den opgave.

Hvis der måtte være et sundhedsfagligt eller politisk ønske om at teste danskere, som kommer

hjem fra ferie i udlandet, og dermed stille større krav til smittebekæmpelse end de nugældende

regler, bør det som anført være en myndighedsopgave.

I samarbejde mellem de danske lufthavne og myndighederne bør reglerne i givet fald udmøntes

ved at stille testkapacitet til rådighed i lufthavnene, således at testning kan foretager dér inden

indrejse og således, at danskerne er på dansk jord, når de skal testes og dermed kan gå i

selvisolation i eget hjem, skulle testresultatet betinge dette.

Som ovenfor anført mener vi dog grundlæggende ikke, at der skønnes behov for en generel

hjemmel til at opstille krav om test før indrejse for herboende personer.

Test før hjemflyvning er diskriminerende

Der lægges i redegørelsen op til, at det kan overvejes at udvide et krav om test før indrejse til

andre transportmidler end fly. Det finder vi rimeligt. Hvis der findes opbakning til at indføre en

hjemmel til test før indrejse, bør det gælde generelt og ikke kun for flyrejsende. Ikke alene ud

fra et forskelsbehandlings- og diskriminationsperspektiv men ud fra, at der ikke er belæg for, at

importeret smitte i højere grad skulle hidrøre fra flyrejsende end fra rejsende med tog, færge

eller i egen bil. Nok snarere tværtimod.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

-3-

Testkrav til danske rejsende bør kun stilles i helt ekstraordinære situationer

For afslutningsvis at opsummere, er det således brancheforeningens opfattelse, at indførelse af

en generel hjemmel til at stille krav om test før indrejse i Danmark for personer bosiddende i

Danmark både vil være urimelig, uproportional og grundlæggende unødvendig. Samt at

myndigheder og politikere i tilfælde af, at en sådan hjemmel måtte blive indført, kun bør

anvende en sådan i helt ekstraordinære situationer og tillige yderst selektivt i forhold til

specifikke lande, regioner og typer indrejsende.

Vi bidrager gerne

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, eller såfremt Rejsearrangører i Danmark på

anden vis kan bidrage til at få skabt et velafbalanceret hjemmelsgrundlag og testregime for

danske ferierejsende i udlandet, medvirker vi naturligvis gerne.

Med venlig hilsen

REJSEARRANGØRER I DANMARK

Henrik Specht

Direktør

Kopi:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Torben Holm <[email protected]>

Sent:

15-12-2021 11:47:56 (UTC +01)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; Pia Valentin Mortensen

<[email protected]>; Torben Holm <[email protected]>; 'UFM Mikkel Leihardt' <[email protected]>; Michael

Mejlgaard Udby <[email protected]>

Subject:

RKU: RKU-svar, høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Til Sundhedsministeriet

Kontoret for Epidemihåndtering og Kvalitet i Sundhedsvæsenet

Att. Specialkonsulent Pia Valentin Mortensen

RKU henviser til Sundhedsministeriets høring af 1. december 2021 af ministeriets 'Redegørelse til

Folketinget om anvendelse af epidemiloven' (SUM-sagsnr.: 2112769).

RKU tilslutter sig Uddannelses- og Forskningsministeriets bidrag til redegørelsen. De videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner har således oplevet, at Uddannelses- og Forskningsministeriet på

meget tilfredsstillende måde har informeret om det lovgrundlag og det tværministerielle arbejde, der lå til

grund for ministeriets udformning af bekendtgørelser og vejledning om foranstaltninger under Covid-19-

forløbet.

Ministeriet har herunder ledet en åben informationsdeling og en reel dialog med de videregående

uddannelsesinstitutioner, der har erstattet traditionelle høringer. Denne lydhørhed for de faktiske vilkår

for at implementere bekendtgørelser m.v. på de enkelte institutioner har bidraget positivt til, at de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner både i 2020 og i 2021 har gennemført de konkrete

reguleringer med stor opbakning fra medarbejdere og studerende.

Med venlig hilsen

Torben

Torben Holm

Sekretariatschef

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser (RKU)

c/o KADK, Philip de Langes Alle 10

1435 København K.

Mob.nr.: +45 4170 1781

E-mail:

[email protected]

Fra:

Pia Valentin Mortensen

Sendt:

1. december 2021 13:12

Cc:

Signe Zederkof ; Louise Filt ; Katarina Rajic

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelsen til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

<[email protected].>

Subject:

epidemiloven

Klaus Tranbjerg Toftgaard <[email protected]>

05-01-2022 17:47:24 (UTC +01)

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>; [email protected].

SV: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

Til Sundhedsministeriet

Rigsarkivet har ikke bemærkninger til nedenstående høring.

Med venlig hilsen

Klaus Tranbjerg Toftgaard

Chefjurist

Rigsarkivet

Kalvebod Brygge 34, 1560 København

Telefon: 33 92 33 10 | Direkte:

[email protected]

www.sa.dk

Fra:

# Rigsarkivet <[email protected]>

Sendt:

2. december 2021 08:00

Til:

MailboxRASEK <[email protected]>

Emne:

VS: Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Fra:

Signe Zederkof <[email protected]>

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina Rajic <[email protected]>;

Signe Zederkof <[email protected]>

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

Hermed genudsendes redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven, jf. lov nr. 285 af 27.

februar 2021, i offentlig høring. Der henvises til vedhæftede redegørelse, høringsbrev samt høringsliste.

På grund af en beklagelig teknisk fejl ved udsendelsen af den oprindelige høring den 3. november 2021

forlænges høringsfristen til den 5. januar 2022.

Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at regeringen løbende vil

opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en

redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen

af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs videre drøftelser

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

epidemiloven

[email protected] <[email protected]>

02-12-2021 07:39:27 (UTC +01)

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Louise Filt <[email protected]>; Signe Zederkof <[email protected]>

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af

Sundhedsministeriet har den 1. december 2021 genudsendt redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have

betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået redegørelsen og kan konstatere, at den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold

i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Signe Zederkof <[email protected]>

Sendt:

1. december 2021 13:19

Cc:

Pia Valentin Mortensen <[email protected]>; Louise Filt <[email protected]>; Katarina Rajic <[email protected]>;

Signe Zederkof <[email protected]>

Emne:

Genudsendelse af høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Til alle parter på høringslisten

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

3. januar 2022

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

ATT:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.

Redegørelse til folketinget om

anvendelse af epidemiloven.

Vi er i tæt dialog med landets skoleledere om de lokale forhold omhandlende

covid-19 og deres erfaringer med håndtering heraf. På denne baggrund afgiver vi høringssvar.

Vi har overordnet set et ønske om at holde skolerne åbne, så medarbejdere og elever oplever en

genkendelig hverdag, og så elevernes læring, trivsel og udvikling følges tæt. Vi er bekendt med, at nogle

skoleelever er påvirkede af epidemiens omfang og varighed i en sådan grad, at frygten for alvorlig sygdom

blandt deres nærmeste påvirker deres egen trivsel i negativ retning.

Også landets skoleledere er påvirkede af epidemiens omfang og varighed, og har i et uhensigtsmæssigt

stort omfang været nødsaget til at arbejde i aftentimer, weekender og ferier for at nå at omsætte udsendte

bekendtgørelser på området til praksis, samt skabe forståelse for nye tiltag blandt medarbejdere, forældre

og elever. Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen har derfor i praksis skabt pres på skolerne,

hvorfor vi anerkender Børne- og Undervisningsministeriets redegørelse om tidspres og konstaterer, at

tidspresset har været en realitet i alle led i styringskæden. Tilmed erfarer vi, at skoleledere finder det

grænseoverskridende at skulle påtage sig en kontrolfunktion ved at lave Corona pas stikprøver og kræve

selvtest ved manglende Corona pas, ligesom det tærer på medarbejdernes tillid til ledelsen.

Med hensyn til automatiske lokale nedlukninger eller restriktioner baseret på fastsatte grænseværdier

anerkender vi behovet for at kunne handle hurtigere og lette arbejdsgangene, men påpeger, at der bør

være mulighed for lokal fleksibilitet, så nedlukninger ikke rammer skoler/klasser uden voldsomt

smitteudbrud. Vi bakker op om, at adgang til nødundervisning, hvis skoler lukkes ned, skal reguleres direkte

i epidemiloven fremfor at blive gennemført i en selvstændig midlertidig lov.

Vores ønske om lokal fleksibilitet gør sig også gældende ved forslaget om fastsættelse af mindre

indgribende restriktioner ved alment farlige sygdomme, hvor vi opfordrer til en kommunal vurdering frem

for parlamentarisk kontrol.

Med venlig hilsen

Claus Hjortdal

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Sendt via mail

15. december 2021

Vedr. høring om redegørelse om anvendelse af epidemiloven

SMVdanmark takker for muligheden for at afgive sine bemærkninger og erfaringer til redegø-

relsen til Folketinget om anvendelsen af epidemiloven.

Ad pkt. 3.3 Parlamentarisk kontrol

En række ministerier har i redegørelsen anført, at det i mange tilfælde ikke har været muligt at

nå at sende bekendtgørelser i høring grundet de korte frister og at inddragelse via sektorpart-

nerskaberne har fungeret som et godt alternativ.

SMVdanmark skal hertil bemærke, som også er anført af nogle ministerier, at de politiske afta-

ler ofte har været så detaljerede, at det i realiteten ikke har været muligt at få indføjet ændrin-

ger i bekendtgørelserne. Derudover er konsultationen af sektorpartnerskaberne ofte sket på

bagkant, hvorfor konsultationen mere har haft karakter af informationsmøder end reelle kon-

sultationer. Der har derfor overordnet set ikke været meget høring af erhvervslivet i processen.

Ad pkt. 3.4 fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen

For erhvervslivet er dette et tve-ægget sværd. Erhvervslivet vil som udgangspunkt ikke have

restriktioner længere tid end højst nødvendigt, da dette er skadeligt for forretningen. Dette

taler for kun at fastsætte restriktionerne for 4 uger ad gangen.

På den anden side har erhvervslivet også brug for forudsigelighed, så de kan planlægge deres

forretning bedre. Derfor var situationen, vi oplevede sidste vinter, uholdbar for virksomhe-

derne, idet restriktionerne i starten kun blev forlænget med et par uger ad gangen. Dette fratog

virksomhederne deres muligheder for at tilpasse forretningen. Hvis virksomhederne havde

vidst, at nedlukningen ville vare så længe, havde mange virksomheder formentligt disponeret

anderledes. Derfor var situationen senere i nedlukningen mere hensigtsmæssig for virksomhe-

derne, idet restriktionerne blev forlænget med længere intervaller, der gav virksomhederne en

planlægningshorisont.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Ad pkt. 3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

SMVdanmark deler opfattelsen af, at det i mange tilfælde har været uhensigtsmæssigt, at visse

restriktioner har været fastsat i mange forskellige regelgrundlag. Det har gjort det svært over-

skueligt for virksomhederne at navigere i.

SMVdanmark kan derfor tilslutte sig forslaget om, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det

blev muligt at udmønte reglerne, eks. Arealkrav, i en samlet bekendtgørelse.

Ad pkt. 3.7 Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

SMVdanmark kan tilslutte sig, at det kan være hensigtsmæssigt, at mindre indgribende foran-

staltninger, så som krav om tilgængelighed af håndsprit i butikker eller coronapas i nattelivet

kan indføres selvom en sygdom ikke er kategoriseret som en samfunds kritisk sygdom, men kun

som alment farlig.

Et sådan indgreb skal dog undergives parlamentarisk kontrol og godkendes af epidemiudvalget.

Enhver form for yderligere nedlukning af erhvervslivet

–

uanset om den er lokal eller bredere

–

skal ikke kunne indføres med mindre, sygdommen kategoriseres som samfunds kritisk. Denne

slags foranstaltninger er yderst indgribende for erhvervslivet og skal derfor forbeholdes de ab-

solut mest samfundskritiske sygdomme.

Med venlig hilsen

Jeppe Rosenmejer

Chefjurist

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

6. december 2021

J.nr.: 21/27434-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Sundhedsministeriet har ved brev af 1. december 2021 (sagsnr. 2112769) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om høringen over

redegørelsen.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR.

21659509 • EAN. NR. 5798000161221

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

cc:

[email protected], [email protected], [email protected]

4. januar 2022 • DBE

Høringssvar vedrørende redegørelse til Folketinget om anvendelse af

epidemiloven

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar til redegørelsen til Folketinget

om anvendelse af epidemiloven.

Først og fremmest skal Ældre Sagen understrege, at vi anerkender, at de danske sundheds-

myndigheder har ydet en uvurderlig indsats under hele coronapandemien.

Siden coronapandemiens begyndelse har Ældre Sagen modtaget utallige hjerteskærende

beretninger om plejehjemsbeboere, som ikke har kunnet få besøg af deres pårørende. Vi

har også hørt om plejehjem, som har truffet beslutninger om lokale restriktioner uden

hjemmel i epidemiloven og uden, at der har været et lovligt grundlag i form af et påbud fra

Styrelsen for Patientsikkerhed. Endelig har vi generelt og løbende forsøgt at få afklaret

fortolkningsspørgsmål om bl.a. besøgsrestriktioner, ligesom vi har påpeget uklarheder i

lovgivningen.

Manglende høring

Coronapandemien har generelt været præget af, at bekendtgørelser efter epidemiloven ikke

har været sendt i høring forinden ikrafttrædelsen. Samtidig har bekendtgørelser på ældre-

området båret præg af et mangelfuldt kendskab til praksis og hverdagen som svækket

ældre, der modtager omfattende hjælp og pleje, eller som bor på et plejehjem.

Det fremgår af redegørelsens side 2, at en række ministerier har anført, at sektorpartner-

skaberne har været et udmærket alternativ til den manglende høring. Det er vi slet ikke

enige i.

Ældre Sagen har som deltager i sektorpartnerskabet gentagne gange udtrykt stor

bekymring for, at ældres basale rettigheder blev tilsidesat ved de voldsomme

begrænsninger i plejehjemsbeboeres mulighed for at se egen familie. Det er vores erfaring,

at vi først blev hørt meget sent, og i forhold til en så alvorlig problemstilling ville vi klart

have foretrukket, at der var en reel høringsproces udover møderne i sektorpartnerskabet.

Besøgsrestriktioner

Det fremgår af redegørelsens side 7, at høringen har vist, at det fortsat er relevant, at

Styrelsen for Patientsikkerhed rådfører sig med Epidemikommissionen i forbindelse med

påbud om besøgsrestriktioner til kommuner og regioner, jf. epidemilovens § 29, stk. 1 og 2,

jf. stk. 7. Ifølge redegørelsen kan det overvejes, om der løbende under en epidemi kan ske

en mere generel høring af Epidemikommissionen om generelle kriterier eller standarder for

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

udstedelse af sådanne påbud. Det fremgår videre af redegørelsen, at det på den baggrund

kan overvejes at ændre epidemiloven, så Styrelsen for Patienssikkerhed uden forudgående

høring i hvert enkelt tilfælde kan udstede de konkrete påbud, der opfylder generelle

kriterier eller standarder, som Epidemikommissionen har fastlagt, så påbuddene dermed

også kan iværksættes hurtigere.

I den indtil januar 2021 gældende epidemilov blev der udstedt bekendtgørelser, som gav

hjemmel til besøgsrestriktioner. Undtagelser til besøgsrestriktioner fremgik direkte af

bekendtgørelserne. I praksis var bekendtgørelserne dermed det juridiske grundlag, der

samtidigt let tilgængeligt kunne medvirke til at skabe overblik over reglerne om

besøgsrestriktioner og undtagelserne hertil.

I den nugældende udgave af epidemiloven fremgår undtagelser fra besøgsrestriktioner

udelukkende som en kort omtale i lovens forarbejder og i et helt utilstrækkeligt omfang.

Dette er efter Ældre Sagens opfattelse yderst uhensigtsmæssigt, da det efter vores

opfattelse er helt usandsynligt, at kommunale plejecenterledere og andre uden juridisk

kundskab og erfaring vil nærlæse lovens forarbejder for at finde frem til, hvem der er

undtaget fra besøgsrestriktioner.

På den baggrund ønsker Ældre Sagen, at epidemiloven ændres. Ved lovændringen er det

helt afgørende, at undtagelser tydeliggøres direkte i lovbestemmelsen i epidemilovens § 29.

Dermed styrkes retssikkerheden, og ældres rettigheder sikres i større grad, ligesom det

tydeliggøres, hvilke undtagelser fra besøgsrestriktioner der gælder, herunder hvilke

persongrupper der altid kan aflægge besøg hos plejehjemsbeboere. En lovændring med

større klarhed vil endvidere kunne forhindre, at der sker lokale fortolkninger af loven.

Vi skal samtidig understrege, at det er vores helt klare holdning, at besøgsrestriktioner så

vidt muligt skal undgås. Såfremt det ikke kan undgås at indføre besøgsrestriktioner, skal

restriktionerne til enhver tid kun gælde på fællesarealer og aldrig i den private del af

boligen, som nyder beskyttelse af EMRK art. 8. Dette er en holdning, vi deler med bl.a.

Institut for Menneskerettigheder.

Klager over besøgsrestriktioner

Med den nugældende version af epidemiloven blev det muligt at klage til Ankenævnet for

Besøgsrestriktioner under Styrelsen for Patientklager. Der kan dog kun klages til

Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, hvis der er udstedt et påbud fra Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Ældre Sagen har hørt om utallige eksempler på, at den enkelte leder af et plejecenter eller

den enkelte kommune har indført eller fastholdt forskellige former for besøgsrestriktioner

på trods af, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har udstedt et påbud. Da disse

restriktioner ikke baserer sig på et påbud, kan der hverken klages til Ankenævnet for

Besøgsrestriktioner eller andre klagenævn. I stedet kan der alene klages til kommunen,

hvor plejecenteret er beliggende, til Ankestyrelsens tilsyn med kommuner eller eventuelt til

Folketingets Ombudsmand.

Denne retstilstand er af flere grunde problematisk, da klageadgangen er forskellig, alt efter

om besøgsrestriktionerne baserer sig på påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, eller om

de er besluttet lokalt i kommunen eller på plejecenteret. Det har skabt en forvirrende

situation for borgerne, og det er efter Ældre Sagens opfattelse yderst krænkende for

retssikkerheden, at det er så svært at finde ud af, hvor og hvordan man kan klage. Vi anser

det samtidig for bekymrende, at en klage over besøgsrestriktioner skal behandles af en

kommune, som ofte selv har besluttet restriktionerne, uden mulighed for at klagen skal

Side 2 af 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

sendes videre til anden myndighed. Og sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen og hos

Ombudsmanden gør klageadgangen helt illusorisk.

Vi har tidligere påpeget ovenstående problemstilling, og vi vil igen benytte lejligheden til at

pege på behovet for, at klageinstansen skal kunne behandle alle klager om besøgs-

restriktioner. Det gælder, uanset om restriktionerne udspringer af et egentligt påbud fra

Styrelsen for Patientsikkerhed, eller om restriktionerne er besluttet lokalt af fx en

plejehjemsleder eller en kommune uden hjemmel i epidemiloven.

Derfor skal vi opfordre til, at epidemiloven også på dette punkt ændres, så der fremover kan

klages til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, uanset om der er udstedt et påbud, eller om

restriktionerne er fastsat lokalt uden påbuddet som hjemmelsgrundlag.

Mangelfuld afklaring af hjemmelsgrundlag

Under hele coronapandemien har Ældre Sagen skrevet utallige breve til ministre og til

myndigheder for at få afklaring på forskellige presserende spørgsmål. Det har dog desværre

ikke været muligt for os at få svar på alle henvendelser.

En af de problemstillinger, som fortsat udestår, er vores gentagne forsøg på at få klarhed

over begrebet ”anstaltsanordninger”, herunder om brug af anstaltsanordninger som gyldigt

hjemmelsgrundlag for at hindre besøgende i den private del af plejeboliger. Trods gentagne

opfordringer til at besvare vores spørgsmål om anstaltsanordninger har ingen ministre

villet tage et ansvar, og ingen har givet os et klart svar.

Efter Ældre Sagens opfattelse ligger der en gammeldags og helt forældet tankegang bag det

at betragte et plejehjem som en institution. En plejebolig er i dag en almen lejebolig, som

lejes på samme vilkår og efter samme lovgrundlag som andre almene lejeboliger. Vi mener

derfor også fortsat, at beboere på plejehjem er ligestillede med den øvrige befolkning, og at

en plejebolig er en bolig og et hjem på lige fod med alle andre borgeres hjem. Derfor mener

vi også som nævnt ovenfor, at det er helt udelukket at iværksætte besøgsrestriktioner i den

private del af en plejebolig.

Vi finder på den baggrund også, at der bør foretages en grundig evaluering bagudrettet og

etableres et samarbejde, der fremadrettet kan sikre, at ældre og sårbare ikke udsættes for

indgreb i deres ret til privat- og familieliv, som vi har set det under denne epidemi.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 3 af 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

3. december 2021

J.nr.: 21/27301-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Sundhedsministeriet har ved brev af 1. december 2021 (sagsnr. 2112769) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om redegørelsen.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Bredgade 59, 1260 København K.

•

Tlf. 99 68 62 00

•

Mail: [email protected]

•

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516)

•

EAN 5798000161214

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

AARHUS STIFT

Dalgas Avenue 46

8000 Aarhus C

Sundhedsministeriet

Høringssvar om ” Redegørelse til folketinget om

anvendelse af

epidemiloven”

Den

│

Akt.id.

│

Sagsnr.

│

Ansvarlig

│

16. december 2021

1690471

2021 - 33188

JMM/jf

Sundhedsministeriet har sendt ”Redegørelse til folketinget om

anvendelse af epidemiloven” fra oktober 2021 i høring.

Det fremgår af materialet, at der har været udsendt spørgeskemaer til

alle ministerierne, herunder Kirkeministeriet.

Fra stifternes side er der enighed om, at det har givet udfordringer for

folkekirken, at der har været meget kort tid fra indførelse af nye regler

til ikrafttræden, som naturligt giver en udfordring i et meget decentralt

system som folkekirken, der i høj grad drives af frivillige.

Herudover har det givet udfordringer, at der ikke har været en

tværgående koordinering af reglerne i de enkelte sektorer, som har

givet udfordringer særligt i forhold til konfirmandundervisningen og

menighedsaktiviteter.

Vi beklager, at folkekirken - ved en biskop - ikke fik en plads i

Epidemirådet. Folkekirken kan byde ind med relevante betragtninger i

forhold til befolkningens mentale sundhed og i forhold til de drøftelser,

der foregår i Epidemirådet

Der har været et godt og tæt samarbejde med Kirkeministeriet, som i

langt de fleste tilfælde har sikret en hurtig udmelding af fortolkningen

af restriktionerne.

Ovenstående besvarelse er givet på vegne af alle stifterne.

Med venlig hilsen

Jette Madsen

stiftskontorchef

Kopi sendt til: alle stifter

Telefon: 8614 5100

│

[email protected]

│

www.aarhusstift.dk

Ean nr. 5798 0008 18736

│

CVR nr. 39902613

Side 1 af 1