Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 344
Offentligt
2531202_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 21-02-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.:
Sagsnr.: 2116967
Dok. nr.: 1990157
NOTAT
Høringsresume til Folketinget om redegørelse for anvendelse
af epidemiloven
1. Høringen
Den 29. oktober 2021 modtog Folketingets Epidemiudvalg Sundhedsministeriets
redegørelse om anvendelse af epidemiloven.
Den 3. november 2021 udsendte Sundhedsministeriet redegørelsen om anvendelse af
epidemiloven i offentlig høring med en frist på 4 uger. På grund af en beklagelig teknisk
fejl i forbindelse med udsendelsen, blev høringen aldrig sendt ud til høringsparterne
(ca. 400 interessenter). Den offentlige høring blev derfor genudsendt den 1. december
2021 med høringsfrist den 5. januar 2022.
Af bilag 1 fremgår den fulde liste over alle hørte parter.
Høringen har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v.:
Amatørernes
Kunst
&
Kultur
Samråd,
Ankestyrelsen,
Børne-
og
Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterforeninger, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Den Danske Dyrlægeforening, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Etiske Råd , DR, DSB,
Erhvervsflyvningens
Sammenslutning,
Fagbevægelsens
Hovedorganisation,
Finanssektorens, Arbejdsgiverforening, Forbundet for kultur og Information,
Foreningen Danmarks Private Skoler, Forhandlings Fællesskabet, Institut for
menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen
for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg (SUFO),
Lægeforeningen, Metroselskabet, Nationalt Videnscenter for Demens, Nota,
Oplysningsforbundet May Day, Patienterstatningen, Rejsearrangører i Danmark (RID),
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Rigsarkivet,
Rigsrevisionen, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Vestre Landsret, Ældre Sagen,
Østre landsret samt Aarhus Stift (alle stifter).
Sundhedsministeriet har modtaget bemærkninger fra følgende organisationer m.v.:
Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Børne- og Ungdomspædagogernes
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0002.png
Landsforbund, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Psykolog Forening, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske SOSU-skoler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Etiske Råd,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Institut
for menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Menighedsråd,
Lægeforeningen, Metroselskabet, Nota, Oplysningsforbundet May Day,
Rejsearrangører i Danmark (RID), Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle
Uddannelser (RKU), Skolelederforeningen, SMV Danmark, Ældre Sagen samt Aarhus
Stift (alle stifter).
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har givet bemærkninger med forbehold
for efterfølgende godkendelse i det kompetente organ:
Danske Regioner og KL.
Forhandlingsfællesskabet
har oplyst, at de ikke har nogen bemærkninger, men at de
henviser til øvrige afgivne bemærkninger.
Ankestyrelsen, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Danmarks
Teaterforeninger, Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler- og
Gymnasier, DR, DSB, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbundet for kultur og
Information, Foreningen Danmarks Private Skoler, Landsforeningen for ansatte i
Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Nationalt Videnscenter
for Demens og Patienterstatningen
samt
Rigsarkivet
har oplyst, at de ikke har
bemærkninger til redegørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
har oplyst, at høringen
ikke er inden for DUKHs rådgivningsområde, hvorfor DUKH ikke har bemærkninger af
retssikkerhedsmæssig karakter.
Rigsrevisionen
har efter en gennemgang af
redegørelsen konstateret, at den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, hvorfor
Rigsrevisionen ikke har behandlet henvendelsen yderligere.
Vestre Landsret
og
Østre
Landsret Vestre
har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig om redegørelsen.
I det følgende er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Generelle bemærkninger
2.1 Retssikkerhedsmæssige betragtninger
Institut for Menneskerettigheder
anser epidemiloven som en væsentlig forbedring i
forhold til de to grundlæggende lovændringer af den tidligere gældende epidemiloven,
da den f.eks. har højnet den parlamentariske kontrol ved, at et flertal i Folketinget nu
har fået mulighed for gennem Folketingets Epidemiudvalg at nedlægge veto mod
regeringens forslag. Hvis Epidemiudvalget skal varetage sin rolle til størst mulig gavn
for epidemihåndteringen, er det ifølge Institut for Menneskerettigheder afgørende, at
det står klart for udvalget, hvad baggrunden for ministerens forslag eller
Epidemikommissionens indstillingen er.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at epidemilovens bemærkninger også bør
forholde sig til de områder, hvor et rettighedsfokus er særligt vigtigt. Det gør sig ifølge
Side 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0003.png
Institut for Menneskerettigheder bl.a. gældende for beskyttelse af religionsfriheden,
hvor der for trossamfund gør sig nogle særlige forhold gældende, især i forhold til
religiøse handlinger som gudstjenester, vielser og begravelser. Videre bemærker
Institut for Menneskerettigheder, at der på sundhedsområdet tilsvarende kan være en
risiko for, at visse typer af kontinuerlig behandling begrænses på en uhensigtsmæssig
måde. Institut for Menneskerettigheder nævner, at det gælder f.eks. i psykiatrien eller
sociale behandlingstilbud, hvor det er væsentligt, at behandlingen så vidt muligt
fortsætter under en epidemi. Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at
myndighederne derfor bør have en skærpet opmærksomhed på de særlige forhold for
trossamfund og for de dele af sundhedsområdet, som er væsentlige at fortsætte under
epidemien, og som der ellers kan være en risiko for bliver glemt. Det kan efter Institut
for Menneskerettigheders opfattelse bidrage til at styrke opmærksomheden, at
forarbejderne til epidemiloven særskilt forholder sig til disse områder.
Endelig anfører
Institut for Menneskerettigheder
og
Det Etiske Råd,
at redegørelsen
ikke forholder sig til, hvordan restriktionerne har ramt borgerne f.eks. i forhold til, om
effekten af de iværksatte restriktioner har stået mål med indgrebet i borgernes
livsførelse, og om restriktioner er blevet ophævet, så snart det ikke længere har været
tilfældet.
Dansk Psykolog Forening
bemærker, at praktisering af epidemilovens beføjelser og
handlemuligheder kan udfordre psykologers etiske principper i forhold til at kunne
efterleve fordringen om, at psykologen altid skal tilstræbe klienters ret til
selvbestemmelse og selvstændighed også i situationer, hvor tvangsbehandling kan
være i spil, og ved efterlevelse af fortrolighed og tavshedspligt at beskytte de
oplysninger, som psykologen erfarer i sin kontakt med klienter. Dansk Psykolog
Forening finder det væsentligt, at den kommunikation, som gives fra myndighedsside,
og som kan pålægge fagpersoners tiltag i forhold til enkeltpersoner, er så klar og
modtagerorienteret som muligt. Dansk Psykolog Forening ønsker særligt at gøre
opmærksom på de særlige udfordringer, der kan følge af at skulle håndtere vejledning
over for personer med psykiske, kognitive, funktionsmæssige eller sociale
udfordringer. I forlængelse heraf bemærker Dansk Psykolog Forening at det er centralt
med en bestræbelse på at imødegå utilsigtede konsekvenser af restriktioner og
indgreb i den personlige frihed, forebygge utilsigtede hændelser samt modvirke
polarisering eller stigmatisering af borgere eller grupper i befolkningen.
2.2 Myndighedernes informationsindsats
Det er
Institut for Menneskerettigheders
vurdering, at der i begyndelsen af epidemien
var for ringe adgang til information om smitterisici og forholdsregler for ikke-
dansktalende. Det er sundhedsmyndighederne siden kommet efter, og der findes nu
masser af nyttig information på en lang række fremmedsprog. Instituttet gør
opmærksom på, at der fortsat ikke sker oversættelse af vigtige pressemøder til de mest
talte fremmedsprog – eller bare til engelsk – til trods for, at en stor gruppe borgere
såsom udenlandske studerende, expats og etniske minoriteter ville kunne profitere
heraf. Det er efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse afgørende, at man
næste gang, Danmark rammes af en epidemi, har et relevant beredskab på plads, der
sikrer, at vigtig information straks når ud til alle målgrupper.
Side 3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0004.png
2.3 Hjemsendelse af medarbejdere på statslige arbejdspladser
Nota
anfører, at man ligesom andre statslige arbejdspladser hjemsendte sine
medarbejdere den 12. marts 2020 og derfor måtte stoppe al produktion af punktskift,
cd-produktion (lydbøger) m.m. Nota fik dog relativ hurtig dispensation af Slots- og
Kulturstyrelsen til at opretholde disse produktioner til de mest udsatte af Notas
brugere, herunder de døvblinde brugere. Denne mulighed håber Nota at kunne få igen,
såfremt samfundet en dag skulle stå i en lignende situation med store nedlukninger og
hjemsendelse af medarbejderne.
2.4 Forbeholdt virksomhedsområde
Dansk Sygeplejeråd
er positive over for et forbeholdt virksomhedsområde for sygeple-
jersker, som der flere gange under pandemien er givet midlertidig tilladelse til. De gen-
tagne midlertidige tilladelser – og de gentagne forlængelser heraf – vidner ifølge Dansk
Sygeplejeråd om, at der er behov for, af det forbeholdte virksomhedsområde til syge-
plejersker gøres permanent. Dansk Sygeplejeråd ser frem til at genoptage drøftelserne
om, hvordan et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker gøres permanent,
så det danske sundhedsvæsen står stærkest mulig ved f.eks. kommende epidemiud-
brud.
2.5 Udlån af udstyr og personel til udlandet
Dansk Sygeplejeråd
henviser for så vidt angår mulighed for udlån af udstyr og personel
til udlandet til sit høringssvar til lovforslaget om epidemiloven for så vidt angår udkast
til sundhedslovens § 232a om en mere smidig ordning for donation/udlån af
sundhedsfagligt udstyr med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer,
og bemærker, at rådet fortsat ikke kan støtte, at paragraffen også omfatter mulighed
for at yde personelbidrag, selv om bestemmelsen har som forudsætning, at der indgås
aftaler med bl.a. organisationer.
2.6 Kontrol af krav om mundbind
Danmarks Apotekerforening
peger på, at restriktioner med henblik på håndtering af
COVID-19 periodevis har omfattet krav om brug af mundbind i det offentlige rum. I den
forbindelse har det været et krav, at erhvervsdrivende skal påse, at kunder, gæster mv.
overholder kravet. Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at dette kan være
en vanskelig balance, idet kravet ikke skal håndhæves over for personer, som måtte
være fritaget herfra, uden at dette skal kunne dokumenteres. Det kan give anledning
til konflikter, såfremt manglende brug af mundbind påtales. Det kan derfor efter
Danmarks Apotekerforenings opfattelse overvejes, om virksomhedernes ansvar i
denne forbindelse bør begrænses til krav om skiltning med, at mundbind er påkrævet.
2.7 Erfaringer med anvendelse af hjælpepakker til dansk erhvervsliv
Justitia
bemærker, at redegørelsen ikke inddrager erfaringerne med
anvendelsen af de hjælpepakker til dansk erhvervsliv, som har været indført under co-
ronasituationen. Dette skyldes naturligt, at disse ikke har haft hjemmel i epidemiloven,
og at erfaringerne med hjælpepakkerne har været behandlet af regeringens arbejds-
gruppe vedr. kompensation i deres rapport af 30. december 2021. Justitia henviser til
Justitia og Advokatsamfundets nyligt offentliggjorte analyse om erhvervslivets retssik-
kerhed under næste pandemi, som indeholder en række anbefalinger til forbedringer
af erhvervslivets retssikkerhed i forbindelse med fremtidige kompensationsordninger
Side 4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0005.png
i lyset af de erfaringer, der er gjort med kompensationsordninger under COVID-19 pan-
demien.
2.8 Evaluering af epidemiloven
Institut for Menneskerettigheder, DASAMS
og
Ældre Sagen
anser det for væsentligt,
at der foretages et grundig eftersyn af epidemiloven og dens anvendelse, når det er
muligt at tegne det fulde billede af lovens anvendelse på den igangværende epidemi
og ifølge Institut for Menneskerettigheder, at dette eftersyn forholder sig til, hvordan
anvendelsen af epidemiloven har ramt borgerne. Institut for Menneskerettigheder fin-
der det positivt, at et stort flertal af Folketingets partier er enige om, at epidemiloven
skal vurderes hvert femte år, så det løbende sikres, at loven er tidssvarende, og DA-
SAMS anbefaler, at det bestemmes i epidemiloven, at der i de kommende år skal fore-
tages regelmæssig tilbagevendende evaluering af lovgivning og konkrete handlinger
med henblik på at kunne optimere epidemilovens generelle anvendelighed. Konkret
peger DASAMS på, at en grundig uafhængig forskningsmæssig analyse af Epidemikom-
missionens funktion og samspillet mellem denne og det politiske Epidemiudvalg samt
ministerierne bør indgå som en vigtig del af den samlede evaluering.
DASAMS
finder tillige redegørelsen for anvendelsen af epidemiloven og tilkendegivel-
serne heri meget relevante med henblik på at effektivisere og forenkle visse dele af
epidemilovens bestemmelser, hvilket DASAMS anbefaler ikke afventer endelige evalu-
eringer, men gennemføres allerede på nuværende tidspunkt. DASAMS peger dog tillige
på, at evalueringsrapporten ikke kan betragtes som den nødvendige grundige analyse
af epidemilovens generelle hensigtsmæssighed, men alene som en indledende status
over hidtidige umiddelbare indhentende erfaringer.
Ældre Sagen
anfører, at der bør etableres et samarbejde, der fremadrettet kan sikre,
at ældre og sårbare ikke udsættes for indgreb i deres ret til privat- og familieliv, som
Ældre Sagen finder er sket under epidemien. Ældre Sagen henviser bl.a. til, at beboere
på plejehjem er ligestillede med den øvrige befolkning, og at en plejebolig er en bolig
og et hjem på lige fod med alle andre borgeres hjem. I forlængelse heraf bemærker
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
at det vil være hensigtsmæssigt med en eva-
luering af processen omkring og erfaringerne med besøgsrestriktioner samt at det vil
være relevant, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed foretog individuelle vurderinger af
behovet for besøgsrestriktioner på botilbud ud fra en konkret vurdering af typen af
botilbud og dennes målgruppe. FH henviser i den forbindelse til, at flere af FHs med-
lemsorganisationer har erfaret, at besøgsrestriktioner på botilbuddene, der har meget
forskellige målgrupper, på en uhensigtsmæssig måde er blevet skåret over en kam.
Institut for Menneskerettigheder henviser til sit høringssvar over forslaget til en ny epi-
demilov, hvor instituttet kom med forslag til, hvordan udvalgte bestemmelser i epide-
miloven, herunder om forsamlingsforbud og besøgsrestriktioner, bør forbedres.
3. Tematisk gennemgang af bemærkninger til hovedpointer i redegørelsen
3.1 Epidemikommissionens sammensætning
Det Etiske Råd, Dansk Psykolog Forening, DASAMS, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Den Danske Dyrelægeforening, Aarhus Stift og Landsforeningen af Menighedsråd
ønsker en anden og/eller bredere sammensætning af Epidemikommissionen. Det
Etiske Råd anfører, at der bør tilstræbes en bredere sammensætning af
Side 5
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
Epidemikommissionen ud over de sundhedsfaglige og epidemiologiske kompetencer
samt aspekter vedrørende mere generelle samfundsforhold. Videre bemærker Det
Etiske Råd, at størsteparten af medlemmerne er tilknyttet og under instruktion af deres
minister og foreslår, at man sikrer en bredere repræsentationen i kommissionen, som
inddrager mere brede samfundsmæssige og eksistentialistiske aspekter.
Landsforeningen af Menighedsråd peger desuden på, at det er problematisk, at
Epidemikommissionen ikke giver regeringen en uafhængig sundhedsfaglig rådgivning,
men overvejende er sammensat af ministerielle repræsentanter, der er underlagt
direkte politisk instruktion.
Dansk Psykolog Forening
anbefaler, at relevante ekspertgrupper og
Epidemikommissionen inddrager faglig ekspertise med viden om psykologiske,
kulturelle og sociale forhold, som er af væsentlig betydning, når man fra samfundets
side anser det nødvendigt at fremme holdnings- og adfærdsændringer hos
befolkningen, grupper eller individer som følge af sygdomsbekæmpelse og
forebyggelse.
DSAM
finder, at en uafhængig sundhedsfaglig repræsentation i
Epidemikommissionen bør vægtes tungere. Det kan ifølge DSAM ske ved, at nogle af
Epidemikommissionens nuværende medlemmer eventuelt skæres fra, og at flere
uafhængige sundhedsfaglige inkluderes.
Den Danske Dyrelægeforening
gør opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt,
hvis veterinærfaglige kompetencer er repræsenteret i Epidemikommissionen for at
sikre at alle eventuelle zoonotiske aspekter af en epidemi bliver varetaget. Aarhus Stift
anfører, at stifterne beklager, at folkekirken ikke blev repræsenteret ved en biskop og
henviser til, at folkekirken kan byde ind med relevante betragtninger i forhold til
befolkningens mentale sundhed. Landsforeningen af Menighedsråd finder det
problematisk, at Epidemikommissionen ikke giver regeringen en uafhængig
sundhedsfaglig rådgivning, men overvejende er sammensat af ministerielle
repræsentanter, der er underlagt direkte politisk instruktion. Dansk Folkeoplysnings
Samråd foreslår, at Epidemikommissionen udvides med et medlem, som er udpeget af
sundhedsministeren efter indstilling fra kulturministeren med henblik på at opnå
større opmærksomhed på og anerkendelse af kulturområdet i forbindelse med
anbefaling af restriktioner i fremtiden.
Dansk Erhverv
henstiller til, at Epidemikommissionen fremover vil anvende
muligheden for at invitere erhvervslivets repræsentanter med, når der skal drøftes
tiltag, der kan påvirke virksomhedernes daglige drift, dvs. i særdeleshed, når der skal
drøftes restriktioner. Der har ifølge Dansk Erhverv været mange tilfælde, hvor et endnu
større kendskab til, hvordan forskellige brancher fungerer, kunne have medvirket til,
at restriktioner fra start ville have været tilrettelagt mere passende og mere effektivt
kunne udrulles til dem, hvis dagligdag påvirkes af restriktionerne, samtidig med at
formålet med restriktionerne kunne opnås.
FH
finder, at det bør fremgå af redegørelsen, hvilke sagkyndige der er blevet inddraget
i Epidemikommissionens arbejde, herunder om Arbejdstilsynet, der i øvrigt er nævnt i
epidemilovens § 8, stk. 2, er blevet inddraget.
Side 6
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0007.png
3.2 Ministeriernes samarbejde med Epidemikommissionen
Dansk Sygeplejeråd
henviser til bemærkningerne i sit høringssvar til forslag til
epidemiloven (L 134), hvor det fremgik, at Dansk Sygeplejeråd er positive over den
styrkede rolle, som Epidemikommissionerne [red: Epidemikommissionen] har fået i
den nye epidemilov, men dog fortsat mener, at Epidemikommissionen bør forpligtes
til at inddrage særligt sagkyndige i forbindelse med deres indstilling til ministeren.
Ud fra et sundhedsfagligt- og folkesundheds-perspektiv understreger
DASAMS
bekym-
ringer og betænkeligheder i forhold til Epidemikommissionens og Folketingets Epide-
miudvalgs funktion, rolle og sammensætning og lovens opgavefordeling mellem disse
instanser samt vedr. sammensætningen heraf og henviser til sit høringssvar af 15. ja-
nuar 2021 til lovforslaget til epidemiloven. DASAMS finder det således stærkt bekym-
rende, at det fremstår ret uklart, hvilke kompetencer og forpligtelser de centrale sund-
hedsmyndigheder, især Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, har i relation til
hurtigt og effektivt at kunne handle sundhedsfagligt adækvat, især ved behov for en
tidlig indsats på sundhedsfagligt grundlag. DASAMS anfører, at tidlige sundhedsfaglige
udmeldinger vedr. forventninger og prognoser om epidemiens udvikling indimellem
ikke i tilstrækkeligt omfang har opnået den hensigtsmæssige synlighed og tyngde i re-
lation til andre hensyn, hvilket ifølge DASAMS har bevirket, at hensigtsmæssige lettere
smittereducerende forebyggende foranstaltninger ikke er blevet iværksat på optimale
tidspunkter, hvorfor det senere blev nødvendigt med yderligere og stærkere foran-
staltninger og restriktioner. I dette perspektiv finder DASAMS, at der ikke i tilstrække-
ligt omfang er anvendt den epidemiologiske og samfundsmedicinske viden og histori-
ske erfaring om pandemiers forløb, herunder flerårige varighed, årstid variation, bølger
mv.
DASAMS
udtrykker støtte til en ændring af epidemiloven med henblik på, at de mange
forelæggelser for Epidemikommissions ved f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed af
konkrete og enkeltstående påbud, kan erstattes af ske en mere generel og overordnet
rådgivning. Videre finder DASAMS det hensigtsmæssigt at forslaget om, at indstillinger
fra Epidemikommissionen fremover offentliggøres på Epidemikommissionens
hjemmeside i stedet for som nu på det enkelte ministeries hjemmeside. Tilsvarende
finder DASAMS det relevant, at forslaget om at Epidemikommissionen modtager
samlede koordinerede anmodninger om overordnet rådgivning om indførelse af
restriktioner mv., frem for at modtage ressortspecifikke anmodninger fra de enkelte
ministerier.
3.3 Parlamentarisk kontrol
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at den nugældende epidemilov f.eks. har
højnet den parlamentariske kontrol ved, at et flertal i Folketinget har fået mulighed for
gennem Epidemiudvalget at nedlægge veto mod regeringens forslag, men det er
samtidig Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at det er afgørende, at det står
klart for Epidemiudvalget, hvad baggrunden for ministerens forslag eller
Epidemikommissionens indstilling er, hvis udvalget skal varetage sin rolle til størst
mulig gavn for epidemihåndteringen.
Justitia
henviser til, at Justitia i rapporten ”Retsstaten og Covid-19” fra maj 2020 og i
sit høringssvar til lovforslaget til den gældende epidemilov betonede vigtigheden af, at
der sikres offentlighed omkring sundhedsfaglig inddragelse i og parlamentarisk kontrol
Side 7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
af vigtige politiske beslutninger vedr. epidemihåndteringen. Justitia noterer sig derfor
med tilfredshed, at både forelæggelsen for Epidemikommissionen og samarbejdet
mellem de enkelte ministerier og Epidemiudvalget ifølge redegørelsen generelt har
fungeret tilfredsstillende.
Justitia
noterer sig samtidig, at redegørelsen beskriver en række praktiske problemer i
forbindelse med bl.a. de regler om forelæggelsen for Epidemikommissionen og
fastsættelse af restriktioner for maksimalt 4 uger ad gangen, som blev indført i
forbindelse med den gældende epidemilov. Justitia opfordrer til, at sådanne praktiske
udfordringer søges løst med opmærksomhed på, at de principper om parlamentarisk
kontrol, offentlighed og sundhedsfaglig inddragelse m.v., som ligger til grund for
reglerne, fortsat iagttages.
Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd
og
FH
bemærker, at den formelle høringsproces
for bekendtgørelser i flere tilfælde ikke har været fulgt, Dansk Sygeplejeråd og FH gør
opmærksom på til tider meget korte frister for afgivelse af høringssvar – helt ned til 2
timers frister. Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og FH udtrykker forståelse for, at
der har været et stort tidspres, men appellerer samtidig til, at der som udgangspunkt
afsættes rimelig tid til høring af relevante organisationer da sådanne rammevilkår
ifølge organisationerne ikke i nødvendigt omfang bidrager til at relevante og aktuelle
problemstillinger bliver ordentligt belyst, til kvalificering af lovgivningsarbejdet og
høring af relevante organisationer.
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Ældre Sagen
og
AKKS
retter kritik af, at
bekendtgørelsesudkast ikke er blevet sendt i høring inden ikrafttræden Det har ifølge
Dansk Folkeoplysnings Samråd, i flere tilfældet betydet, at bekendtgørelserne har
indeholdt elementer, som med fordel kunne have været justeret inden de trådte i
kraft, ligesom Ældre Sagen anfører, at bekendtgørelser på ældreområdet har båret
præg af et mangelfuldt kendskab til praksis og hverdagen som svækket ældre, der
modtager omfattende hjælp og pleje, eller som bor på et plejehjem.
SMV Danmark
finder, at der overordnet set ikke været meget høring af erhvervslivet i
processen. SMV Danmark bemærker i den forbindelse, at de politiske aftaler ofte har
været så detaljerede, at det i realiteten ikke har været muligt at få indføjet ændringer
i bekendtgørelserne. SMV Danmark bemærker videre, at konsultationen af
sektorpartnerskaberne ofte er sket på bagkant, hvorfor konsultationen mere har haft
karakter af informationsmøder end reelle konsultationer. Det er
Det Etiske Råds
vurdering, at der er tale om et skred, når politiske aftaler indgås, inden der
overhovedet er skabt et grundigt fundament, som man kan bygge dem på. Ifølge Det
Etiske Råd forekommer det uhensigtsmæssigt, hvis politiske aftaler kommer til at stå i
vejen for saglige ændringsforslag til de bekendtgørelsesudkast, der sendes i høring. I
så fald bliver høringerne også illusoriske, hvilket Det Etiske Råd mener udgør et
demokratisk problem. Det Etiske Råd henstiller, at man aktivt arbejder på at skabe
nogle smidigere processer, som fortsat sikrer plads til grundige vurderinger og
refleksion inden indgribende tiltag iværksættes, og som samtidigt sikrer
parlamentarisk kontrol, som er fundamentet for befolkningen tillid og giver legitimitet
i beslutningerne.
Side 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0009.png
Dansk Erhverv, FH, AKKS
og
Dansk Folkeoplysnings Samråd
finder, at inddragelse af
sektorpartnerskaberne har fungeret godt, idet AKKS og DFS tillige bemærker, at tiden
under sektorpartnerskabsmøderne været knap og ifølge AKKS uden mulighed for at
påvirke bekendtgørelserne. Dansk Folkeoplysnings Samråd ser gerne
sektorpartnerskaberne fortsætte også som mere generelle samarbejds- og
orienteringsrum. FH bemærker at de løbende sektorpartnerskabsmøder giver
mulighed for, at perspektiver fra de centrale parter på området kan inddrages, hvilket
har medført en gensidig informationsudveksling og givet mulighed for, at centrale
beslutninger kunne kvalificeres og/eller udfordres. Landsforeningen af Menighedsråd
har oplevet, at sektorpartnerskabet er anvendt til forventningsafstemning, mere end
til egentlig afklaring af problemstillinger. Samtidig understreger Dansk Folkeoplysnings
Samråd og Ældre Sagen, at sektorpartnerskaberne hverken kan eller bør blive en
erstatning for egentlige høringer. Ældre Sagen har som deltager i sektorpartnerskabet
gentagne gange udtrykt stor bekymring for, at ældres basale rettigheder blev tilsidesat
ved de voldsomme begrænsninger i plejehjemsbeboeres mulighed for at se egen
familie. Det er Ældre Sagens erfaring, at Ældre Sagen først blev hørt meget sent.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU)
anfører, at de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har oplevet, at Uddannelses- og
Forskningsministeriet på meget tilfredsstillende måde har informeret om det
lovgrundlag og det tværministerielle arbejde, der lå til grund for ministeriets
udformning af bekendtgørelser og vejledning om foranstaltninger under Covid-19-
forløbet. Videre anfører RKU, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har ledet en
åben informationsdeling og en reel dialog med de videregående
uddannelsesinstitutioner, der har erstattet traditionelle høringer.
Landsforeningen af
Menighedsråd
har oplevet ressortministeriet meget afventende i forhold til
Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, men også i forhold til f.eks.
Kulturministeriet angående afledte forhold.
Dansk Folkeoplysnings Samråd
støtter ideen om at offentliggøre
Epidemikommissionens indstillinger på kommissionens hjemmesiden med henblik på
så stor gennemsigtighed og så intuitiv en løsning som muligt for borgerne.
Dansk
Erhverv
er enig i, at der vil være fordele forbundet med, at Epidemikommissionens
indstillinger offentliggøres ét samlet sted.
3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen
Danske Regioner
finder, at fastsættelse af restriktioner for fire uger ad gangen er en
passende tidsperiode i forhold til at vurdere restriktionernes virkning set i forhold til
de samfundsmæssige konsekvenser af restriktionerne, herunder implementering af re-
striktioner lokalt.
Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd
og
Lægeforeningen
støtter ikke fast-
sættelse af en gyldighedsperiode på 6 eller 8 uger. Dansk Erhverv bemærker hertil,
selvom det vurderes sundhedsfagligt nødvendigt, er vedtagelse af restriktioner i er-
hvervs-, kulturliv og øvrige dele af samfundet, meget indgribende. For Dansk Erhverv
er det væsentligt at undgå udvanding af mindstemiddelprincippet i epidemiloven, hvil-
ket kan blive tilfældet, hvis restriktioner som standard vedtages for længere perioder
end 4 uger. Dansk Folkeoplysnings Samråd bemærker, at det er af største vigtighed, at
Side 9
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
der kun indføres restriktioner i samfundslivet, når det er bydende nødvendigt, og fryg-
ter, at en forlængelse af gyldighedsperioden til 6 eller 8 uger vil medføre, at nogle re-
striktioner fastholdes unødigt længe, selv om der ikke er faglig grund til det. Dansk
Folkeoplysnings Samråd forslår derfor, at arbejdet med at forberede forlængelser af
restriktioner smidiggøres for derved at imødese udfordringen med, at det tager tid at
forberede forlængelser af restriktioner, hvorfor dette arbejde ofte allerede påbegyn-
des ved starten af restriktionsperioden.
Omvendt fremfører
Dansk Sygeplejeråd, Skolederforeningen
og
FH,
udfordringer ved
en gyldighedsperiode på maksimalt/kun 4 uger. Dansk Sygeplejeråd gør opmærksom
på, at gyldighedsperioden for restriktioner på 4 uger i praksis kan opleves unødigt kort,
idet nye restriktioner lokalt følges op med egne vejledninger til medarbejdere og le-
dere, som også tager tid og lokale ressourcer at udarbejde. Skolelederforeningen an-
fører ligeledes, at fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen i praksis har skabt
pres på skolerne for at nå at omsætte udsendte bekendtgørelser på området til praksis,
samt skabe forståelse for nye tiltag blandt medarbejdere, forældre og elever. FH fin-
der, at en gyldighed på maksimalt 4 uger i nogle tilfælde er for kort, og skaber uheldige
processer og unødigt bureaukrati. FH anfører i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at
lovarbejdet foregår så hensigtsmæssigt som muligt og bakker op om i nogle tilfælde at
udvide gyldighedsperioden til f.eks. 6-8 uger for bl.a. at give mulighed for bedre plan-
lægning og indarbejdelse af restriktionerne i de enkelte virksomheder, institutioner og
lignende.
Apotekerforeningen
og
Aarhus Stift
anfører, at det har været udfordrende at indrette
sig på nye krav og restriktioner, idet de endelige regler ofte først er blevet offentliggjort
meget tæt på reglernes ikrafttræden. Aarhus Stift gør i den forbindelse opmærksom
på, at folkekirken er et meget decentralt system, og som i høj grad drives af frivillige.
Herudover har det givet udfordringer – særligt i forhold til konfirmandundervisningen
og menighedsaktiviteter - at der ikke har været en tværgående koordinering af
reglerne i de enkelte sektorer.
Metroselskabet
gør opmærksom på, at der også er flere, ofte udenlandske,
entreprenører og deres underentreprenører, som skal informeres og omstille sig, når
der kommer nye restriktioner. Det tager tid at fortage denne omstilling, hvorfor
virksomhederne sættes under massivt pres, når der bliver meldt nye restriktioner ud
med kort varsel og gyldighedsperiode, og som ofte ikke bliver forlænget inden kort tid
før perioden udløber. Restriktionernes funktion og den fulde virkning begrænses og de
meget sene eller manglende udmeldinger i forhold til om restriktioner og særlovning
opretholdes, gør det svært og væsentlig dyrere at tilrettelægge foranstaltninger (der
henvises specifikt til skiftende lovgivning i efteråret 2021 vedr. arbejdsgiveres adgang
til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid‐19 mv.). Metroselskabet foreslår
på denne baggrund, at der bliver kommunikeret mere direkte og så vidt muligt med
længere varsel til virksomhederne både i forbindelse med iværksættelsen af nye
restriktioner, og ikke mindst i forbindelse med, at der træffes beslutning om, hvorvidt
gældende restriktioner/særlovgivning skal udløbe eller bliver forlænget.
SMV Danmark
bemærker, at restriktionernes gyldighedsperiode er et tveægget sværd
for erhvervslivet og anfører, at erhvervslivet som udgangspunkt ikke ønsker
restriktioner længere tid end højst nødvendigt, da dette er skadeligt for forretningen,
Side 10
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0011.png
hvilket taler for kun at fastsætte restriktionerne for 4 uger ad gangen. På den anden
side har erhvervslivet også brug for forudsigelighed, så de kan planlægge deres
forretning bedre.
Uanset om der er tale om gyldighedsperioder på 4 eller 8 uger, appellerer
Det Etiske
Råd
til, at man er meget opmærksom på restriktioner der isolerer, og at man sørger
for, at proportionalitets-betragtninger altid er et led i beslutningsgrundlaget.
3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner
KL, FH, SMV Danmark, Apotekerforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DASAMS
og
Landsforeningen af Menighedsråd og Dansk Sygeplejeråd
deler opfattelsen af, at
det har været uhensigtsmæssigt, at visse restriktioner har været fastsat i mange
forskellige regelgrundlag. SMV Danmark bemærker, at det har gjort det svært
overskueligt for virksomhederne at navigere i. Dansk Sygeplejeråd gør opmærksom på
udfordringer i ældreplejen med at håndtere enslydende regler udstedt af Social- og
Ældreministeriet og Sundhedsministeriet. KL, FH, Landsforeningen af Menighedsråd og
Dansk Folkeoplysnings Samråd gør opmærksom på, at den decentrale ressortfordeling
har medført, at enslydende regler har været udmøntet forskelligt i de enkelte sektorer.
KL, FH
og
SMV Danmark
fremhæver specifikt, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis
det blev muligt at udmønte reglerne samlet i bekendtgørelser på tværs af ressortom-
råder. KL gør opmærksom på, at reglerne er svært administrerbare i kommunerne og
giver anledning til en række gråzone problematikker, hvis ikke der skabes sammen-
hæng og ensartethed i reglerne på tværs af ressortområder.
Dansk Sygeplejeråd
anfø-
rer, at det er vigtigt, at ministerierne også fremadrettet er opmærksomme på at se på
tværs af opgavedelinger, så nye regelsæt bliver så lettilgængelige som mulig for f.eks.
kommunalt ansatte sygeplejersker og ledere.
Aarhus Stift
bemærker, at det har givet udfordringer, særligt i forhold til
konfirmandundervisningen og menighedsaktiviteter, at der ikke har været en
tværgående koordinering af reglerne i de enkelte sektorer. Tilsvarende peger
Landsforeningen af Menighedsråd
på uklare vilkår for menighedsrådene.
DASAMS
gør opmærksom på, at de mange enslydende bekendtgørelser fra de enkelte
ressortministerier vedr. f.eks. arealkrav, coronapas og nedlukninger skaber
formidlingsmæssige udfordringer for både myndigheder og borgere.
Dansk Erhverv
peger på, at den omfattende mængde af kundgjorte bekendtgørelser har bevirket, at
det på nogle områder har været vanskeligt at skabe overblik over, hvilke regler, der
fandt anvendelse på specifikke områder.
FH
finder, at det vil være en stor fordel for
regelgennemsigtigheden- og tilgængeligheden, hvis ministerierne udarbejdede en
samling af de covid-19 regler, der midlertidigt har været og er gældende på det
arbejdsretlige område, eller hvis der på anden måde blev tilvejebragt et overblik. FH
bemærker, at det f.eks. ville være virkelig godt med et overblik over reglerne i de
forskellige perioder om bl.a. arbejdsfordeling, lønkompensation, testlove, ændringer i
adgangen til dagpenge ved covid-19 sygdom og isolation og midlertidige
ferielovsændringer.
Dansk Erhverv
peger på, at den decentrale ressortmodel har bidraget til, at det i de
fleste tilfælde har været muligt at få afklaret fortolkningsspørgsmål og lignende
Side 11
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0012.png
forholdsvist hurtigt. Dansk Erhverv anfører, at der er stor forskel på, hvorledes de
forskellige myndigheder har formidlet regler på eget område, og opfordrer til, at de
gode eksempler fra f.eks. Slots-og Kulturstyrelsen hjemmeside bruges som inspiration
for andre myndigheder.
Dansk Folkeoplysnings Samråd
støtter som sådan ideen om, at den enkelte
ressortminister kan fastsætte regler om restriktioner, da dette øger sandsynligheden
for, at ministeren henter faglige input fra sit eget ressortområde, men mener samtidig,
at det er uheldigt, at Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemmer underlægges
forskellige konkrete regeludformninger. Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer
derfor til en bedre koordinering de forskellige ministerier imellem inden udstedelsen
af bekendtgørelserne.
3.6 Automatiske nedlukninger
Med hensyn til automatiske lokale nedlukninger eller restriktioner baseret på fastsatte
grænseværdier anerkender
Skolederforeningen
behovet for at kunne handle hurtigere
og lette arbejdsgangene, men Skolederforeningen påpeger, at der bør være mulighed
for lokal fleksibilitet, så nedlukninger ikke rammer skoler/klasser uden voldsomt smit-
teudbrud.
Dansk Erhverv
gør opmærksom på at nedlukninger har store konsekvenser
for de dele af samfundet, der rammes og opfordrer til, at der i højere grad fremlægges
sundhedsfaglig dokumentation for, hvorfor konkrete nedlukninger iværksættes samt
at planlægning af nedlukninger sker i tæt dialog med de berørte parter, herunder er-
hvervslivet organisationer.
3.7 Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme
I forhold til alment farlige sygdomme bakker
Danske Regioner, KL
og
SMV Danmark
op om, at muligheden for at fastsætte visse mindre indgribende restriktioner, som kan
være sundhedsmæssigt velbegrundede, indgår i en opfølgende drøftelse af en
eventuel revision af loven. SMV Danmark nævner som eksempler på mindre
indgribende restriktioner krav om tilgængelighed af håndsprit i butikker eller
coronapas i nattelivet. KL og SMV Danmark henviser til at en løsning selvfølgelig skal
være underlagt parlamentarisk kontrol og ifølge SMV Danmark godkendes af
epidemiudvalget.
Skolelederforeningen
ønsker lokal fleksibilitet også i forhold til
forslaget om fastsættelse af mindre indgribende restriktioner ved alment farlige
sygdomme, hvor man opfordrer til en kommunal vurdering frem for parlamentarisk
kontrol. SMV Danmark understreger videre, at enhver form for yderligere nedlukning
af erhvervslivet – uanset om den er lokal eller bredere – ikke skal kunne indføres med
mindre, sygdommen kategoriseres som samfundskritisk.
Det Etiske Råd
og
Dansk Folkeoplysnings Samråd
bemærker, at det kan være en
glidebane, hvis de restriktioner, greb og muligheder, der kan bringes i anvendelse ved
samfundskritiske sygdomme, også skal kunne bringes i anvendelse ved alment farlige
sygdomme som en almindelig influenza, og Dansk Folkeoplysnings Samråd advarer
imod at fastsætte restriktioner ved kategorien ”alment farlige sygdomme”. Det Etiske
Råd har forståelse for, hvorledes mulighed for regler om eksempelvis spritdispenserer
i institutioner og lokalisationer kan være et rigtig godt og effektivt redskab til at
mindske udbredelsen af smitte - også ved alment farlige sygdomme, men Det Etiske
Råd er meget skeptisk, hvis der samtidigt åbnes op for at udvide muligheden for at
Side 12
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0013.png
fastsætte restriktioner på individniveau og gribe ind i den enkeltes frihedsrettigheder,
når det drejer sig om alment farlige sygdomme.
Dansk Folkeoplysnings Samråd
støtter endvidere ikke ideen om at udvide muligheden
for indhentning og samkøring af patientoplysninger til også at gælde, når en sygdom
er alment farlig og ikke kun samfundskritisk, da Dansk Folkeoplysnings Samråd ønsker
at værne om borgerens frihed og ejendomsret over egne personoplysninger.
Dansk Psykolog Forening
gør opmærksom på, at epidemilovens § 49 indebærer, at
psykologer, der er ansat i det offentlige, på institutioner eller har egen psykologpraksis,
potentielt vil kunne blive forpligtet til at udlevere oplysninger fra patientjournaler, hvil-
ket af klienter kan opleves som et brud på fordringen om overholdelse af tavshedspligt
og den fortrolighed, som må anses for et væsentligt element i fremme af en behand-
lingsmæssig alliance mellem klient og psykolog.
DSAM
mener, at enhver regering ved aktivering af epidemilovens
bemyndigelsesbestemmelser bør forpligtes til – via tilføjelse til epidemiloven – at
nedsætte et ekspertudvalg inden for et år fra aktivering af loven, som skal udfærdige
en rapport om en strategi for langsigtet håndtering af en konkret alment farlig sygdom
i Danmark. Videre finder DSAM, at en regering efterfølgende, og på baggrund af
ekspertudvalgets arbejde, skal forpligtes til senest efter to år at foreligge Folketinget
forslag til ny langsigtet sygdomsspecifik lovgivning, så der kan styres uden om
epidemilov. DSAM noterer sig, at der ved nærværende pandemi har været nedsat et
lignende ekspertudvalg, men at der ikke har været handlet på baggrund af
ekspertudvalgets konklusioner.
3.8 Adgang til behandling af personoplysninger
Danske Regioner
er enig i, at brugen af digitale løsninger som en del af epidemibered-
skabet har været god og vil se positivt på en mulighed for, at adgangen til behandling
af personoplysninger også kan gælde for smitsomme sygdomme og ikke kun, når en
sygdom kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk. I forlængelse heraf un-
derstreger KL, at kommunernes adgang til vaccinationsoplysninger har meget stor be-
tydning for deres tilrettelæggelse og effektivitet ift. den opfølgende og understøttende
indsats for borgerne. Det vil understøtte kommunernes – og den generelle indsats med
vaccinationsudrulning, at der er mulighed for kontinuerlig adgang til data.
I forhold til overvejelser om at udvide behandling af personoplysninger i de digitale
sporinger til smitsomme sygdomme er
Det Etiske Råds
overordnede betragtning, at
lovgivning om personoplysninger, der kan gavne samfundet men indskrænke
privatlivet, først og fremmest skal være begrundet i nødvendighed og afspejl
princippet om proportionalitet.
Det Etiske Råd
nævner, at udveksling af informationer på individniveau måske kan
være godt og hensigtsmæssigt så f.eks. alment praktiserende lægers får kendskab til
deres patienters vacciner (medmindre patienten ikke ønsker den information delt) og
på den måde kan lægen være opmærksom på sårbare patienter med svage
sundhedskompetencer og medvirke aktivt til, at der initieres en snak og med et tilbud
om vaccine. Det er dog Det Etiske Råds umiddelbare opfattelse, at adgangen hertil ikke
bør søges gennem en udvidelse af epidemilovens rammer, men i stedet bør søges
Side 13
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0014.png
gennem anden lovgivning. Det Etiske Råd henviser videre til princippet om
dataminimering, hvorefter behandling, herunder opbevaring af oplysninger, skal
begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet. Og endelig må Det Etiske
Råd tydeliggøre, at en afledt effekt kan være risiko for stigmatisering af smittede og
uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfundet.
3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.
KL, Skolelederforeningen og Danske SOSU-skoler
og
Danske SOSU-skoler –
Bestyrelserne
bakker op om, at regulere adgangen til at fastsætte regler om
nødundervisning direkte i epidemiloven fremfor at blive gennemført i en selvstændig
midlertidig lov. KL bemærker, at det vil skabe gennemsigtighed om procedurer og
rammer, og ønsker, at udmøntningen af hel eller delvis nedlukning indgår i dialog med
folkeskolens parter. I forlængelse heraf fremhæver Danske SOSU-skoler og Danske
SOSU-skoler, at særligt på erhvervsuddannelsesområdet, hvor eleverne er omfattet af
kontrakter med arbejdsgivere, er der behov for fleksibilitet i situationer med
pandemier med mulighed for at kunne dispenseres fra visse regler med henblik på at
sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelser til tiden.
Dansk Sygeplejeråd
finder fortsat behov for, at det prioriteres at skabe de bedst
mulige rammer for nødpasning, idet hjemsendelser og restriktioner for f skolebørn har
givet en række praktiske udfordringer for mange sygeplejersker, der ikke kan tilpasse
deres arbejdsliv, så de i højere grad er hjemme. Dansk Sygeplejeråd opfordrer følgelig
til øget dialog om nødpasning til personalegrupper, der varetager kritiske funktioner i
sundhedsvæsenet.
FH
og
BUPL
anfører, at i perioder med stigende smittetryk kan mange dag- og
fritidstilbud være meget belastet af personalemangel og risiko for smitte. BUPL
bemærker, at det ud over manglen på pædagogisk personale i samme periode ikke har
været muligt at skaffe det nødvendige antal vikarer til at afhjælpe
personalesituationen. FH og BUPL bemærker, at det i den situation er vanskeligt for
arbejdsgiverne at overholde arbejdsmiljølovens regler og opfordrer til, at der er fokus
på de arbejdsmiljømæssige vanskeligheder, der opstår, og at disse anerkendes og
håndteres.
FH
finder, at det er hensigtsmæssigt, at beslutningen om at afvige pasningsgarantien
og muliggøre dimensionering af dag- og fritidstilbud træffes af Styrelsen for
Patientsikkerhed og under ganske særlige omstændigheder.
BUPL
bemærker, at det er
afgørende, at man giver mulighed for, at arbejdsgiverne – såvel kommunale som
private – lokalt kan træffe beslutning om at dimensionere, og at der bør gives mulighed
for, at man lokalt kan indføre smittereducerende og tryghedsskabende initiativer, når
det vurderes nødvendigt, f.eks. i forhold til at aflevering af børn foregår udendørs, at
gæster i daginstitutioner skal bære mundbind uanset det generelle smittetryk mv.
3.10 Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer
test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark
RID
gør opmærksom på, at krav om test før ombordstigning har betragtelige
implikationer for både flyselskaberne, rejsearrangørerne og ikke mindst de rejsende.
RID anfører, at der bør sondres mellem personer, der ikke er bosiddende i Danmark og
danske ferie- og forretningsrejsende, således at der ikke indføres krav til test før
Side 14
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0015.png
ombordstigning for personer bosiddende i Danmark. I tilfælde af at en sådan hjemmel
måtte blive indført, bør den ifølge RID kun anvendes i helt ekstraordinære situationer
og tillige yderst selektivt i forhold til specifikke lande, regioner og typer indrejsende.
RID finder endvidere, at test og kontrol af test bør være en myndighedsopgave.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
bemærker, at kontrol i forbindelse med testkrav
bør ske, når passageren tjekker ind i lufthavnen, så en evt. afvisning ikke sker inden
ombordstigning, men allerede ved indtjekning i lufthavnen. Bordingkortet bør således
være garant for, at passageren er kontrolleret for at opfylde de nødvendige testkrav
på samme måde, som det sker med Security. Erhvervsflyvnings Sammenslutning har
ikke indvendinger imod, at passageren efter dette forløb underkastes en afsluttende
kontrol ved ombordstigning.
Dansk Erhverv
bemærker, at det skal sikres, at krav om at luftfartsselskaber
kontrollerer test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark ikke indføres med så
kort frist, at de omfatter passagerer, der allerede er ombord og fly der er i luften. Ifølge
Dansk Erhverv er erfaringen, at disse passagerer strander i danske lufthavne og ikke
umiddelbart vil kunne skaffe returrejse, da flytrafikken ofte vil være begrænset i disse
situationer. De strandede passagerer vil ligeledes være afskåret fra at booke hotel, da
de ikke kan komme ud af lufthavnene.
Danske Rederier
finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at bl.a. færgetransportører
generelt bliver pålagt et krav om kontrol af test i forbindelse med indrejse via
internationale færgeruter. Danske Rederier foreslår, at et eventuelt krav om kontrol af
test begrænses til transportformer hvor der samtidig kontrolleres for visum, da det
ellers vil kræve et helt nyt set-up, som både er forsinkende og dyrt.
RID
det rimeligt, at
hvis der findes opbakning til at indføre en hjemmel til test før indrejse, bør det gælde
generelt og ikke kun for flyrejsende.
Dansk Erhverv
kan ikke anbefale, at et krav om
test skal udstrækkes til også at omfatte andre transportmidler uden konsekvenserne
heraf undersøges grundigt.
3.12 Fokus på regelforenkling
DASAMS
og
Metroselskabet
peger på nødvendigheden af regelforenkling. DASAMS
gør i den forbindelse opmærksom på, at antallet af COVID-19-relaterede
bekendtgørelser alene i 2021 indtil 1. oktober udgjorde 750 bekendtgørelser og at en
ændring i epidemilovens § 32 forekommer som en både hensigtsmæssig og nødvendig
forenkling. Metroselskabet anfører, at størstedelen af virksomhederne og deres
medarbejdere på metrobyggeriet er udenlandske. Det har, som det påpeges i
redegørelsen, affødt mange spørgsmål omkring, hvad de gældende indrejseregler og
arbejdsgiveransvaret var. I denne forbindelse har det i flere tilfælde også været uklart
hvilke myndigheder, der skal rådgive om disse regler. Metroselskabet har i flere
tilfælde oplevet at blive sendt rundt mellem corona hotlinen, politiets indrejse hotline,
Arbejdstilsynet eller et fjerde sted. Det vil klart være en fordel for ikke mindst de
udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere, at reglerne forenkles, samt det gøres helt
klart, hvor man kan få vejledning.
Side 15
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0016.png
4. Øvrige bemærkninger til enkelte bestemmelser i epidemiloven
4.1 Epidemilovens §§ 13, 14, 15 og 18 – påbud om undersøgelse, indlæggelse,
isolation eller behandling
Oplysningsforbundet May Day
fokuserer på spørgsmålet om lovligheden og
rimeligheden af epidemilovens bestemmelser om, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan give påbud om, at en person - der lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan - skal lade sig
undersøge (§ 13), lade sig indlægge (§ 14), lade sige isolere (§ 15) eller lade sig
behandle af en sundhedsperson (§ 18).
Oplysningsforbundet May Day
peger på, at afgørelser om indlæggelse (§ 14) og
isolation (§ 15) kan træffes med en varighed af maksimalt 4 uger, og at afgørelserne
kan forlænges med op til 4 uger ad gangen.
Oplysningsforbundet May Day
finder det
rimeligt, at en person skal lade sig indlægge og behandle, hvis vedkommende formodes
at være smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Men personens ret
til informeret samtykke til enhver behandling skal respekteres ifølge de internationale
konventioner, således at vedkommende f.eks. ikke kan tvinges til vaccination eller
anden behandling, som vedkommende ikke måtte ønske. Oplysningsforbundet May
Day anfører, at lovhjemlen i til varig tilbageholdelse uden klagemulighed, er helt
uacceptabel i et demokrati.
Oplysningsforbundet May Day
peger på, at bestemmelsen i epidemilovens § 12, stk.
4, om at foranstaltninger efter dette kapitel skal efterprøves af Styrelsen for
Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, at foranstaltningen er
iværksat, for at påse, om betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt, ikke
indebærer en klageadgang. Borgerne kan således efter Oplysningsforbundet May Days
opfattelse efter lovens bogstav frihedsberøves på ubestemt tid.
Oplysningsforbundet May Day
vil anmode sundhedsministeren og politikerne om at
ændre bestemmelsen om, at disse foranstaltninger, som højst må vare 4 uger, kan
forlænges med 4 uger ”i det uendelige.”
Dansk Sygeplejeråd
mener, at det er positivt, at de ansatte på institutionerne er tillagt
en væsentlig rolle i forhold til vurderingen af, om et påbud er nødvendigt at
gennemføre med magtanvendelse, eller om det kan gennemføres via motivation og
socialpædagogiske tiltag. Dansk Sygepleje Råd henviser her til, at det fremgår af rådets
høringssvar af 12. november 2020 til lovforslaget til epidemiloven, at det med
lovforslaget burde sikres, at de ansatte kan sige fra i forhold til at gennemføre en
beslutning med tvang, hvis de vurderer, at den ikke kan gennemføres fagligt forsvarligt,
og/eller hvis der er risiko for de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Dansk Sygeplejeråd
understreger, at klageadgangen til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn og muligheden for at iværksætte individtilsyn skal afskæres, hvis
sagerne handler om eller er foranlediget af et tvangsindgreb, der er besluttet af
Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af sundhedspersonernes pligt til at
gennemføre foranstaltninger efter styrelsens anmodning. Dansk Sygeplejeråd anfører,
at det bør undgås, at sundhedspersoner kan ifalde individuelt ansvar for beslutninger,
som de ikke har haft indflydelse på.
Side 16
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
2531202_0017.png
4.2 Epidemilovens § 28 – foranstaltninger over for en flerhed af personer, der har
befundet sig et sted med smitte
Institut for Menneskerettigheder
anerkender, at epidemiloven må rumme en
passende balance mellem brede samfundsmæssige foranstaltninger og adgang til at
indføre foranstaltninger over for enkeltpersoner. Epidemilovens § 28 om
foranstaltninger over for en flerhed af enkeltpersoner, som har befundet sig på steder
med konstateret smitte, forekommer efter Institut for Menneskerettigheders
opfattelse, imidlertid som en atypisk hybrid mellem de to typer foranstaltninger.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at med § 28 forudsættes
bekendtgørelsesformen, inkl. den parlamentariske kontrolfunktion, anvendt med
tilbagevirkende gyldighed som et ”fælles påbud” til en større mængde enkeltpersoner.
Her skal Epidemiudvalget således tage stilling til, om f.eks. deltagere i en konkret,
afholdt politisk demonstration skal undergives påbud om undersøgelse eller isolation.
Videre finder Institut for Menneskerettigheder det uklart, hvordan regler fastsat i
medfør af § 28 skal håndhæves i tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere de
enkelte personer. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at Folketinget
derfor i sine videre drøftelser om behovet for en revision af epidemiloven bør overveje,
om modellen i § 28 er den rette.
4.3 Epidemilovens § 29 - besøgsrestriktioner
Institut for Menneskerettigheder
finder, at der på nogle områder har været en
tendens til overimplementering ved at restriktioner bliver indført uden respekt for
undtagelser eller på en mere vidtrækkende måde, end loven giver mulighed for.
Institut for Menneskerettigheder peger på, at mulighederne for at undtage nære
pårørende fra et besøgsforbud ikke er blevet anvendt korrekt over for mange
pårørende. Det er derfor efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse afgørende,
at undtagelserne og begrænsningerne for restriktionerne kommunikeres klart ud i
forbindelse med iværksættelse af et besøgsforbud. Det skal for eksempel gøres klart,
at man aldrig må frihedsberøve en borger med hjemmel i et besøgsforbud.
Det Etiske Råd
anfører, at ikke-smittede ældre, syge og sårbare, der bor på plejehjem,
i plejeboliger eller institutioner, på forskellig vis har oplevet at være ufrivilligt afskåret
fra besøg fra familie og pårørende, som følge af besøgsrestriktioner. Det Etiske Råd
bemærker, at selvbestemmelsesretten ifølge rådets opfattelse har været sat ud af
kraft, hvilket er vidtgående både fordi det handler om beboernes eget hjem og fordi
besøgsrestriktionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær
ensomhed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede. Det Etiske Råd er optaget af,
at lovgivningsmæssige restriktioner skal afstemmes proportionalt med den
forekommende sygdomssituation og de afledte konsekvenser og anbefaler, at man
arbejder for at skabe kompensatoriske foranstaltninger, så eksempelvis besøg og
samvær kan sikres for de ovenfornævnte og de allermest sårbare.
Det er efter
Ældre Sagens
opfattelse yderst uhensigtsmæssigt, at undtagelser fra
besøgsrestriktioner i den nugældende epidemilov udelukkende og i et helt
utilstrækkeligt omfang fremgår som en kort omtale i lovens forarbejder. Ældre Sagen
finder det helt usandsynligt, at kommunale plejecenterledere og andre uden juridisk
kundskab og erfaring vil nærlæse lovens forarbejder for at finde frem til, hvem der er
undtaget fra besøgsrestriktioner. På den baggrund ønsker Ældre Sagen, at
epidemiloven ændres, så undtagelser tydeliggøres direkte i lovbestemmelsen i
Side 17
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren
epidemilovens § 29, hvorved retssikkerheden ifølge Ældre Sagen styrkes. Ældre Sagen
bemærker, at en lovændring med større klarhed endvidere vil kunne forhindre, at der
sker lokale fortolkninger af loven. Ældre Sagen understreger samtidig, at det er deres
helt klare holdning, at besøgsrestriktioner så vidt muligt skal undgås. Såfremt det ikke
kan undgås at indføre besøgsrestriktioner, skal restriktionerne til enhver tid kun gælde
på fællesarealer og aldrig i den private del af boligen, som nyder beskyttelse af EMRK
art. 8.
Med den nugældende epidemilov blev det muligt at klage til Ankenævnet for
Besøgsrestriktioner under Styrelsen for Patientklager, hvis der er udstedt et påbud fra
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ældre Sagen
opfordrer til, at epidemiloven ændres, så
der fremover kan klages til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, uanset om der er
udstedt et påbud, eller om restriktionerne er fastsat lokalt kommunen eller på
plejecenteret uden påbuddet som hjemmelsgrundlag. Ældre Sagen finder den
nuværende retstilstand med forskellig klageadgang problematisk. Det har skabt en
forvirrende situation for borgerne, og det er efter Ældre Sagens opfattelse yderst
krænkende for retssikkerheden, at det er så svært at finde ud af, hvor og hvordan man
kan klage. Ældre Sagen anser det samtidig for bekymrende, at en klage over
besøgsrestriktioner skal behandles af en kommune, som ofte selv har besluttet
restriktionerne, uden mulighed for at klagen skal sendes videre til anden myndighed.
Og sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen og hos Ombudsmanden gør efter Ældre
Sagens opfattelse klageadgangen helt illusorisk.
Side 18