Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 21-02-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPPVMO
Sagsnr.: 2112769
Dok. nr.: 1971468
Folketingets Epidemiudvalg modtog den 29. oktober 2021 Sundhedsministeriets re-
degørelse om anvendelse af epidemiloven.
Sundhedsministeriet henviste i den forbindelse til, at det som led i Folketingets be-
handling af epidemiloven er tilkendegivet, at regeringen løbende vil opsamle viden og
erfaringer med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde
en redegørelse om de gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikom-
missionen inden udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag
for Folketinget Epidemiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision
af loven. Der henvises til Sundheds- og Ældreudvalgets tillægsbetænkning af 23. fe-
bruar 2021, side 2, pkt. 4, Folketingstidende 2020-21, B, L 134 som fremsat.
Sundhedsministeriet oplyste desuden, at man for yderligere at sikre en bred inddra-
gelse af interessenter ville sende redegørelsen i bred offentlig høring.
Sundhedsministeriet sendte derefter den 3. november 2021 redegørelsen i bred of-
fentlig høring med en frist på 4 uger. På grund af en beklagelig teknisk fejl i forbindelse
med udsendelsen, blev høringen aldrig sendt ud til høringsparterne (ca. 400 interes-
senter). Den offentlige høring blev derfor genudsendt den 1. december 2021 med hø-
ringsfrist den 5. januar 2022.
./.
Sundhedsministeriet har samlet de indkomne høringssvar og oversender dem hermed
til Epidemiudvalget sammen med et høringsresume, så den opsamlede viden om erfa-
ringer med anvendelsen af loven kan indgå i det videre parlamentarisk arbejde om epi-
demiloven.
Sundhedsministeren vil invitere ordførerne til møde, hvor de væsentligste temaer fra
den offentlige høring vil blive præsenteret.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Pia Valentin Mortensen