Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 332
Offentligt
2519624_0001.png
Nye videnskabelige data sætter spørgsmålstegn ved COVID-19 vaccinernes
effektivitet og sikkerhed
Et modificeret immunforsvar og små blodpropper i kroppens organer kan få konsekvenser
for helbredet på længere sigt
Af Helge Green, Ph.D.
Der bliver dagligt publiceret nye forskningsresultater omkring COVID-19 og Corona-vaccinerne, og det sidste års tid har
jeg fulgt med i den videnskabelig diskussion, som den udspiller sig i lægevidenskabelige tidsskrifter og andre steder på
internettet. Jeg vil gerne dele ud af denne viden og håber, at det vil kunne hjælpe andre og måske endda være med til at
gøre samfundsdebatten for og imod vaccination mindre følelsesladet og mere faktuel. I denne rapport vil jeg fokusere
på nogle af de mest centrale punkter.
Jeg præsenterer myndighedsdata og videnskabelige undersøgelser på en let læselig måde. Nogle steder lader jeg
eksperterne tale gennem citater fra artikler eller interviews. Mit mål er være så faktuel som muligt. Alt er dokumenteret,
således at data kan tjekkes. Kildehenvisninger er sat ind med tal i teksten. Tallene linker til artiklerne på nettet og
refererer til en litteraturliste bagerst i rapporten. Der linkes direkte til hjemmesider fra teksten.
Min baggrund: Jeg er forskeruddannet og har en Ph.D. i mikrobiologi. Jeg har arbejdet med både immunologiske og
genteknologiske metoder. Jeg har undervist, forsket og publiceret. Jeg har arbejdet 13 år i medicinalindustrien som
projekt- og procesleder og har viden omkring udvikling og afprøvning af lægemidler (Linkedin).
Jeg håber, at rapporten kan være til inspiration, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har kommentarer.
Resumé
Fodnote
Verden over spredes den nye Omnicron variant på trods af omfattende vaccination. I Danmark er antallet af smittede
det største nogensinde under epidemien, selv om 4 ud af 5 danskere er vaccinerede. I Danmark viser data fra SSI, at de
uvaccinerede kun har 1,2 gange højere risiko for at blive smittet sammenlignet med de færdigvaccinerede. To store
studier fra henholdsvis 68 og 145 lande viser en tendens i retning af, at de lande med høj vaccinestatus også er dem
med de højeste smittetal (6) og de højeste dødstal (77). To studier viser, at mængden af virus i kroppen hos smittede
personer er lige høj, uanset om man er vaccineret eller ikke vaccineret (3,
4).
Dvs. at inficerede personer spreder smitte
lige effektivt, uanset om de er vaccineret eller ej. De forskellige vacciner har forskellig effekt over for forskellige varianter
af ny Coronavirus (SARS-CoV-2) (1). Generelt synes vaccineeffekten over for Omicron at være lav, og data tyder på, at det
skyldes denne variants evne til at undvige det immunologiske respons, som er forårsaget af vaccinerne (7).
Vaccinationsstrategien har ikke været i stand til at standse smittespredningen, eller forhindre indlæggelse og død.
Vaccination reducerer risikoen i de første par måneder, hvorefter effekten hurtigt aftager
(2,
81, 82).
Mellem 20 og 60 % af befolkningen har en grad af naturlig immunitet mod SARS-CoV-2, selv om de ikke er vaccinerede
og ikke tidligere har været smittede med SARS-CoV-2 (8,
9, 10).
Denne befolkningsgruppe har mindre risiko for at blive
alvorligt syge af COVID-19. Immunitet udviklet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 har vist sig at give en bredere,
bedre og længerevarende beskyttelse end den immunitet, man kan opnå ved vaccination (11,
12, 13, 14).
Hvor
vaccinerne kun inducerer et immunrespons mod spike-proteinet, så er naturlig immunitet rettet mod flere forskellige
steder (antigener) på viruspartiklen, som ikke muterer så let, som spike-proteinet gør.
For at bibeholde en god beskyttelse ved vaccination, bliver man nødt til at vaccinere med korte mellemrum, hvilket øger
risikoen for vaccinerelaterede bivirkninger (15) og svækker immunforsvaret samtidig med, at man indgår i et
vaccinevåbenkapløb med virus, som presses til at mutere (21,
22, 23),
således at man bliver nødt til at udvikle nye
vacciner mod de nye mutanter – og sådan kan man blive ved (71). Epidemiologer advarer mod denne strategi og siger,
at der er størst sandsynlighed for at vinde kampen mod SARS-CoV-2, hvis en del af befolkningen er naturligt immune
(16). Denne naturligt immune del af befolkningen bør være børn og unge, som udvikler de mildeste symptomer med
mindst risiko for at dø af COVID-19.
Et studie peger på, at Pfizer vaccinen ændrer det generelle immunrespons til at være mindre effektivt overfor infektion
Fodnote: Kun et udvalg af de brugte referencer er nævnt i dette resumé.
25. januar 2022; version 3.0
1 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0002.png
med andre typer vira (20). Generelt har det vist sig, at ikke-levende vacciner, som f.eks. mRNA-vacciner (modsat vacciner
lavet på svækkede, sygdomsfremkaldende organismer) forringer det generelle immunsystem. Dette giver en øget risiko
for, at enhver slags fremtidige infektioner, udvikler sig mere alvorligt, end de ellers ville have gjort (17).
Erfaringer fra andre Coronavira samt flere dyreforsøg har vist, at vacciner mod Coronavira generelt, giver en øget risiko
for udvikling af det fænomen, som hedder antistofafhængig forøgelse (Antibody Dependant Enhancement, ADE) (37,
42,
43).
ADE er en overreaktion af immunsystemet, som udløses af, at de antistoffer, som kroppen danner efter vaccination,
er utilstrækkelige og derfor ikke neutraliserer virus fuldstændigt (36,
37, 39, 40).
Det faktum, at mængden af virus i
kroppen er ens hos personer smittet med SARS-CoV-2, uanset om de er vaccinerede eller ej (3,
4),
viser at antistoffer
dannet i forbindelse med COVID-19 vaccination netop er utilstrækkelig, da virus ellers ville elimineres efter kort tid. ADE
hos vaccinerede personer, der efterfølgende bliver smittet med SARS-CoV-2, viser sig ved, at de reagerer voldsommere,
således at de bliver mere syge, med øget risiko for at dø sammenlignet med, hvis de ikke var vaccinerede.
Moderna
og
Pfizer
har afbrudt de obligatoriske sikkerhedsstudier for mRNA-vaccinerne, som skulle have afklaret langtidsbivirkninger,
herunder påvirkning af det generelle immunforsvar og riskoen for at udvikle ADE. Sikkerhedsstudierne varer normalt 2-3
år, men de blev afbrudt allerede efter 6 måneder, ved at Moderna og Pfizer tilbød vaccination til den uvaccinerede
kontrolgruppe.
COVID-19 vaccinerne har fået en betinget godkendelse hos myndighederne. Det betyder, at det Europæiske
Lægemiddelagentur og den danske lægemiddelstyrelse har accepteret færre data omkring effekt og sikkerhed end
normalt (30). De data, som har dannet grundlag for den betingede godkendelse, er blevet kritiseret af flere forskere for
at være utilstrækkelige og ikke i overensstemmelse med gældende praksis ved myndighedsgodkendelser (31,
32, 74,
More Harm Than Good).
Professor Christine Stabell Benn bekræfter, at vi alle indgår i verdenshistoriens største
medicinske eksperiment.
mRNA-vaccinerne mod COVID-19 har vist sig at resultere i flere bivirkninger end, hvad man normalt ser for andre
vacciner. Antallet af bivirkninger underrapporteres (34), ligesom det faktiske antal døde, som følge af vaccination, ikke er
tilgængeligt for offentligheden. Tilgængelige data viser, at der i EU og USA er mere end 30.000 vaccinerelaterede
dødsfald. Det Europæiske Lægemiddelagentur påpeger, at det reelle tal er højere. Nogle af de alvorlige bivirkninger, som
har været omtalt i pressen, omfatter: Allergiske reaktioner, blodpropper, blødninger, kardiovaskulære problemer,
sterilitet hos kvinder, ufrivillig abort, hjertemuskelbetændelse, hjertehindebetændelse, hjertestop, autoimmune
sygdomme, kramper, lammelse og død.
Det er et brud på
sundhedsloven § 15,
når borgere inden vaccination, ikke
informeres om risikoen for disse bivirkninger, selv om de er sjældne.
Flere forskere udtrykker stor bekymring omkring mRNA-teknologien, som er brugt til de nye COVID-19 vacciner (83,
105).
Hvor man tidligere troede, at vaccinen blev i de muskelceller, hvor den blev sprøjtet ind (95), har det nu vist sig, at
vaccinerne spredes til og ophobes i vigtige organer som binyrerne, rygmarven, leveren, ovarierne og milten (Pfizer
dokument).
Det spike-protein, som kroppen danner ud fra mRNA i vaccinen, kan detekteres i blodbanen (98), hvor det
kan passere blod-hjerne-barrieren (99) og trænge ind i den funktionelle del af hjernevævet (101).
Der er mange data, der tyder på, at spike-proteinet alene er ansvarlig for alvorlige bivirkninger som inflammation,
blodpropper og blødninger i kredsløbet, lunger, hjerte og hjerne (49,
102, 103, 105, 114, 115, 116).
Tilstande der kan
medføre organsvigt og død. Hvor risikoen for store blodpropper i kredsløbet er lille (106), så er der stor risiko for
dannelse af små, symptomfri blodpropper mange forskellige steder i kroppens fine blodkar efter COVID-19 vaccination
(107,
108),
f.eks. i lunger og hjerne. Små blodpropper, der kan give varige skader og måske alvorlige komplikationer på
længere sigt.
Hos voksne har det vist sig, at COVID-19 vaccination giver forhøjede markører for alvorlig hjertesygdom svarende til en
fordobling i risiko (50). Omkring 400 atleter og sportsstjerner verden over er kollapset med hjertestop under kampe og
opvisninger i 2021. Cirka halvdelen er døde. Det overvejes om dette er en vaccine-induceret skade på hjertevævet, som
først viste sig under sportsudøvelse, når hjertet blev fuldt belastet (Rumble
video).
Specielt i forhold til børn og unge er der fundet en 2 til 19 gange højere risiko for at udvikle hjerteproblemer, som
hjertemuskelbetændelse og hjertehindebetændelse efter vaccination mod COVID-19 i forhold til en uvaccineret
kontrolgruppe (26,
27).
Børn og unge får som regel ingen eller kun milde symptomer på COVID-19, og risikoen for at dø
af sygdommen ligger helt nede mellem 0,0 til 0,04 % (24). Den mekanisme, som prædisponerer børn og unge for bedre
beskyttelse mod virusinfektion, er den samme mekanisme, som giver dem flere og alvorligere bivirkninger (29). Mange
forskere argumenterer for, at børn og unge ikke bør vaccineres. Selv om risikoen for at udvikle bivirkninger efter
25. januar 2022; version 3.0
2 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0003.png
vaccination er lille, så er risikoen for at børn og unge bliver alvorligt syg af COVID-19 endnu mindre.
Dødeligheden for COVID-19 er kun minimalt højere end for influenza. Data indsamlet i 50 lande før vaccinerne blev
rullet ud, viser at risikoen for at dø efter infektion med SARS-CoV-2 er 0,15 % (59). Til sammenligning ligger risikoen for
at dø af influenza på 0,10 % (WHO,
60).
I betragtning af, at dødeligheden for COVID-19 er overstimeret med 20 % (113),
så begynder de to tal at nærme sig hinanden. Nogle Europæiske lande har en generel overdødelighed i 2020 og 2021,
mens andre lande, såsom Danmark havde en normal dødelighed (EUROMONO). Data fra tidligere sæsoner viser, at
influenza ligesom COVID-19 kan forårsage overdødelighed. Den influenza-relaterede dødelighed i Danmark i 1995 og
1998 lå på henholdsvis 3800 og 3400 personer pr. sæson (61), hvilket er væsentligt over den nuværende Corona-
relaterede dødelighed pr. sæson. De fleste COVID-19 relaterede dødsfald rammer ældre, multisyge personer. Ligesom
for influenza er risikoen for at dø af COVID-19 forsvindende lille for raske personer under 70 år (113).
I Danmark dør der til sammenligning årligt 12.000 af hjerte-kar-sygdomme (Hjerteforeningen) og 15.000 af
alkoholrelaterede sygdomme (Danmarks
Statistik)
og rygning (Sundhed.dk).
Indtil for nyligt har det været sådan, at personer, der testes positiv for SARS-CoV-2, bliver bedt om at selv-isolere uden
behandling af nogen art, og kun hvis sygdommen udvikler sig kritisk, tilbyder man indlæggelse og behandling. Tidlig
behandling umiddelbart efter positiv test, kan reducere risikoen for alvorlig sygdom, indlæggelse og død (64). Den
danske regering har for nyligt bevilliget millionbeløb til indkøb af to nyudviklede og patenterede midler (Lagevrio og
Paxlovid) til tidlig behandling af COVID-19 hos udsatte grupper. Millionsatsningen og specielt Lagevrio kritiseres af flere
danske læger (65,
66).
Siden pandemiens start har man kendt til flere veldokumenterede midler, der egner sig til
forebyggelse og tidlig behandling af COVID-19. Dette er midler, der er løbet af patent, og som der ikke kan tjenes de
store penge på. Der findes mere end 40 års sikkerhedsdata på nogle af midlerne, som har få bivirkninger. Selv om mange
læger var opmærksomme på potentialet i disse midler fra starten af pandemien, er de blevet underkendt af
myndighederne i USA og Europa. Det mest effektive af midlerne,
Ivermectin,
har vist sig i en meta-analyse baseret på 73
enkeltstudier, som samlet er udført på mere end 50.000 personer, at være særdeles effektivt. Den procentvise
effektivitet ser således ud: Forebyggelse 83 %, tidlig behandling (lige efter positiv test) 66 %, sen behandling (efter
indlæggelse) 40 %. Flere lande, som ikke har råd til et dyrt vaccinationsprogram, anvender bl.a. Ivermectin, som en del
af deres bekæmpelsesstrategi og har positive resultater, der i flere tilfælde overgår det, som opnås med vaccination
alene (73,
76, 117).
Denne rapport rejser to helt centrale spørgsmål: 1) Er COVID-19 pandemien så alvorlig, at vi som samfund vil løbe den
store og utilstrækkeligt undersøgte risiko, der er forbundet med forsat at vaccinere hele befolkningen inkl. børn og
unge? 2) Har vaccinerne forårsaget skader på kroppen, som kan få konsekvenser for helbredet på længere sigt?
Indholdsfortegnelse
1. Vaccinerne hindre ikke smittespredningen og lande med den højeste vaccinestatus har også det højeste antal smittede og døde.....4
2. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer, som har været smittet – data viser, at dette er en dårlig ide............................5
2.1 Myndighederne siger, at vaccination giver bedre beskyttelse end tidligere COVID-19 infektion....................................................5
2.2 Mellem 20 og 60 % af befolkningen har naturlig immunitet mod SARS-CoV-2, uden smitte eller vaccination..............................5
2.3 Naturlig immunitet er mere effektiv, bredere og har længere holdbarhed end immunitet opnået ved vaccination.....................5
3. Gentagende vaccinationer og boosting øger risikoen for 1) et svækket immunsystem, 2) vaccinebivirkninger og 3) udvikling af nye
virus varianter ................................................................................................................................................................................................6
4. Vaccination af børn og unge gør mere skade end gavn.............................................................................................................................7
4.1 Meget få børn og unge indlægges med COVID-19 og stort set ingen dør........................................................................................7
4.2 Børn og unge har op til 19 gange højere risiko for hjerteproblemer efter vaccination....................................................................7
4.3 Risici ved vaccination af børn og unge er større, end risikoen for at blive alvorlig syg ....................................................................7
5. COVID-19 vaccinerne er fremstillet på rekordtid og hastegodkendt – der er få sikkerhedsdata og langtidsbivirkningerne kendes ikke7
6. Der er 30.000 vaccinerelaterede dødsfald i EU og USA - ifølge EMA er det reelle tal højere...................................................................9
6.1 Vaccine-relaterede dødsfald er eksploderet i 2021 ..........................................................................................................................9
6.2 Der er mange bivirkninger forbundet med COVID-19 vaccinerne, sammenlignet med andre vacciner.......................................10
7. Læger advarer mod fortsat vaccination – bivirkningerne er for alvorlige...............................................................................................10
7.1 COVID-19 vaccinerne ophobes i vigtige organer. Spike-proteinet cirkulerer i blodbanen og trænger ind i hjernevævet.............10
7.2 COVID-19 vaccinerne øger risikoen for blodpropper i hjerte, lunge og hjerne..............................................................................11
7.3 COVID-19 vaccinerne øger risikoen for inflammation i blodårer og hjertemuskel.........................................................................12
7.4 COVID-19 vaccinerne mistænkes for at forårsage hyperimmunologiske reaktioner......................................................................13
8. Dødeligheden pga. COVID-19 kun er minimalt højere end for influenza................................................................................................14
8.1 Risikoen for at dø af COVID-19 er 0,15 % mod 0,10 % for influenza...............................................................................................14
8.2 COVID-19 relaterede dødsfald overestimeres med 20 %................................................................................................................14
8.3 Raske personer under 70 år har minimal risiko for at dø af COVID-19...........................................................................................14
25. januar 2022; version 3.0
3 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0004.png
8.4 Antallet af COVID-19 patienter, indlagt på danske hospitaler, adskiller sig ikke væsentligt fra en almindelig influenza-sæson...15
8.5 Livsstilsrelaterede sygdomme udgør langt større sundhedsproblemer end COVID-19 ................................................................16
9. Hvad er fakta omkring Ivermectin og tidlig medicinsk behandling af COVID-19....................................................................................16
9.1 Meta-analyse for Ivermectin viser 66 % effekt ved tidlig behandling af COVID-19........................................................................16
9.2 Indstilling fra anerkendte forskere om tidlig behandling af COVID-19 blev overhørt af myndighederne .....................................17
9.3 Lægemiddelstyrelsen og EMA fraråder brug af Ivermectin til tidlig behandling af COVID-19 – i modstrid med data..................17
9.4 Brugen af Ivermectin er implementeret i flere lande uden for Europa – med god effekt.............................................................18
9.5 Tidlig behandling minimerer risikoen for hospitalsindlæggelse og død.........................................................................................18
9.6 Vitamin D har en effekt på 86 % ved tidlig behandling af COVID-19..............................................................................................19
9.7 Zink har en effekt på 74 % ved tidlig behandling af COVID-19........................................................................................................20
10. Konklusion...............................................................................................................................................................................................20
11. Litteraturliste..........................................................................................................................................................................................21
1. Vaccinerne hindre ikke smittespredningen og lande med den højeste vaccinestatus har også
det højeste antal smittede og døde
I følge Statens Serum Institut har vi det højeste smittetal under epidemien på trods af, at 4 ud af 5 danskere er
vaccinerede. Det er derfor relevant at spørge, om det nu også er rigtigt, at vaccinationsstrategien virker? Pfizer vaccinen
har i henhold til deres kliniske studier en effektivitet på 95% (78), mens Moderna vaccinen har en effektivitet på 94%
(79). Disse tal er det, man kalder den Relative Risiko Reduktion (RRR). Beregner man den Aktuelle Risiko Reduktion
(ARR), som er et mere præcist udtryk for, hvor meget den faktisk risiko for at få COVID-19 reduceres, hvis man bliver
vaccineret, sammenlignet med hvis man ikke bliver vaccineret, er den henholdsvis 0,84% og 1,2% (80). Der henvises til
denne
video,
som forklarer forskellen mellem RRR og ARR.
På SSIs
dashboard
for gennembrudsinfektioner kan man d. 21. januar 2022 se, at der er let forhøjet risiko (1,2
gang) for at blive smittet, hvis man er uvaccineret i forhold til, hvis man er vaccineret. Allan Randrup, Professor i
eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, siger i et
interview
med TV2, at det ikke har været kommunikeret
klart ud, at vaccinerne primært skulle forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte og ikke i så høj grad beskytte mod
smitte. At vaccinerede personer bliver smittede, bekræftes af data på SSIs
dashboard,
hvor man også kan se, at
hovedparten af dem, der er indlagte, er færdigvaccinerede med 2. eller 3. stik. Det samme billede ser man i England
(overvågningsrapport) og Tyskland (5).
To studier har vist, at den mængde virus (viral load), som man har i kroppen efter smitte, er den samme hos
vaccinerede personer med SARS-CoV-2
Fodnote
, som hos ikke vaccinerede (3,
4).
Dette betyder, at inficerede personer, der
er vaccinerede, smitter lige så meget, som inficerede personer, der ikke er vaccinerede.
Vi ved, at der er stor forskel på, hvor godt de forskellige vacciner virker mod forskellige varianter af virus
(1).
Et
nyt dansk studie (2), viser at vaccineeffekten over for Omicron er væsentlig lavere end over for Delta varianten.
Vaccinerne har størst effekt de første par måneder, hvorefter effekten aftager relativt hurtigt (2,
81, 82).
Dette er
grunden til, at man allerede efter 4-5 måneder tilbyder booster vaccinationer.
En artikel (6) i European Journal of Epidemiology fra september 2021, sammenholder antal smittede med
vaccinestatus in 68 lande og 2947 amter i USA. Artiklen viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem
vaccinestatus og antal smittede. Der ses dog en svag tendes til, at de lande/amter med højest vaccinestatus, også har
det højeste antal smittede.
Et andet stort studie sammenligner antal smittede og COVID-19 relaterede dødsfald i 145 lande før og efter
udrulningen af COVID-19 vacciner (77). Konklusionen på studiet er, at vaccination har en stærk tilbøjelighed til at øge
både antallet af smittede og de COVID-19 relaterede dødsfald.
De to ovennævnte studier, hvor man kikker på megatrends i hele verden, har nogle indbyggede usikkerheder
f.eks. mht. variation i generel sundhed, aldersfordeling, test omfang, etnicitet, osv. Dette påvirker resultaternes
nøjagtighed, men diskvalificerer ikke den tendens man ser. Hvis vaccinerne dæmmede op for smittespredning og alvorlig
sygdom, ville man uanset de indbyggede usikkerheder, se en tendens til færre smittede i lande/amter, hvor mellem 80
og 90 % af befolkningen er vaccinerede, ligesom man ville se færre dødsfald. Når dette ikke er tilfældet, tyder det på, at
vaccinerne netop ikke har den ønskede effekt.
Ovenstående data viser, at vaccinerne generelt har svært ved at hindre smittespredning. Dette gælder især
smittespredningen af Omicron, og det før omtalte danske studie antyder, at det skyldes denne variants evne til at
undvige det immunologiske respons, som er forårsaget af vaccinerne (7). Data viser også, at vaccinerne ikke forhindrer
indlæggelse og død, men blot reducerer risikoen et par måneder efter vaccinationstidspunktet, hvorefter effekten
hurtigt aftager. Globalt er der en tendens til at antal smittede og døde er størst i de lande med den højeste
vaccinationsprocent.
Fodnote: SARS-CoV-2 er det præcise navn for ny Coronavirus, som forårsager sygdommen COVID-19. SARS-CoV-2 vil blive brugt i resten af rapporten.
25. januar 2022; version 3.0
4 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0005.png
2. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer, som har været smittet – data viser, at
dette er en dårlig ide
2.1 Myndighederne siger, at vaccination giver bedre beskyttelse end tidligere COVID-19 infektion
Sundhedsstyrelsen
i Danmark anbefaler, at personer, der har haft COVID-19, vaccineres. Begrundelsen er (citat): ”Vi ved,
at graden af immunitet, man opnår efter infektion med ny Coronavirus, i nogen grad varierer og afhænger af, om man
udvikler symptomer på COVID-19, og hvor syg man evt. bliver. Når du bliver vaccineret opbygges et immunrespons i
kroppen, som vi med større sikkerhed kan antage er godt nok til, at man ikke kan blive smittet igen med ny Coronavirus
og udvikler COVID-19. Denne antagelse bygger på dokumentationen i de kliniske studier”. Det amerikanske Center of
Disease Control and Prevention (CDC) skriver at: ”Vaccination giver bedre beskyttelse end tidligere COVID-19 infektion”.
Som en kommentar til dette siger
Marty Makary,
som er professor ved Johns Hopkins School of Medicine og Bloomberg
School of Public Health, følgende i The Washington Post (71): ”Det er okay at have en forkert videnskabelig hypotese.
Men når nye data viser, at den er forkert, så skal man tilpasse sig. Desværre har mange folkevalgte ledere og
embedsmænd inden for sundhedsmyndighederne alt for længe holdt fast i hypotesen om, at naturlig immunitet giver
upålidelig beskyttelse mod Covid-19 – en påstand, der hurtigt afkræftes af videnskaben”. De data som fremlægges i
afsnit 2.2 og 2.3 understøtter Marty Makarys udsagn ved at vise, at naturlig immunitet er bedre end immunitet opnået
ved vaccination.
2.2 Mellem 20 og 60 % af befolkningen har naturlig immunitet mod SARS-CoV-2, uden smitte eller vaccination
Et interessant studie (8) viser, at blod som blev taget fra personer i USA, før at man opdagede SARS-CoV-2 (og som
derfor ikke havde været udsat for COVID-19) i 20 til 50% tilfælde viste tydeligt SARS-CoV-2 specifikt T-celle respons. T-
cellerne er en del af den immunologiske hukommelse, som mange år efter en infektion kan huske og dermed genkende
de såkaldte antigener på overfladen af de sygdomsfremkaldende organismer, som de tidligere har været udsat for. Man
mener, at dette T-celle respons skyldes, at forsøgspersonerne tidligere i deres liv har haft almindelig forkølelse
forårsaget af Coronavirus. Dette bekræftes i flere undersøgelser (9,
10),
hvor sidstnævnte undersøgelse viser forekomst
af SARS-CoV-2 reaktive T-celler i 40 til 60% af individer, der ikke tidligere har været eksponeret for SARS-CoV-2. Med
andre ord betyder dette, at mellem 20 og 60% af en befolkningspopulation har en grad af naturlig immunitet mod SARS-
CoV-2, uden at have været smittet og uden at være blevet vaccineret. Deres risiko for at blive alvorligt syge, at blive
indlagte eller dø af COVID-19, er derfor lille.
2.3 Naturlig immunitet er mere effektiv, bredere og har længere holdbarhed end immunitet opnået ved
vaccination
Et studie (11) fra Israel viser, at naturlig immunitet opnået efter infektion med SARS-CoV-2 giver en længere og stærkere
beskyttelse mod Delta-varianten end to doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Dem, der var vaccinerede havde 13 gange
højere risiko for at blive smittet og udvikle symptomer end dem, der tidligere havde været naturligt smittet. Figur 5 fra
Statens Serum Institut (12), som vises på næste side, bekræfter dette. Bemærk at beskyttelsen efter vaccination aftager
løbende og ender på 10 % efter 284 dage, mens den naturlige immunitet kun aftager fra 84 % til 72 % i samme tidsrum.
Tilsvarende resultater, som ligeledes viser, at der opnås god immunitet selv efter milde COVID-19 forløb, er
beskrevet i mere end 20 artikler, som der linkes til fra Dr. Monica Gandhis
twitter profil,
samt følgende to artikler (13,
14).
Yderligere bekræftelse kommer fra professor i global sundhed ved Syddansk Universitet
Christine Stabell Benn,
som
siger, at naturlig immunitet retter sig mod mange, mere stabile antigener på virus-overflade, således at man i større grad
bibeholder sin immunitet selv mod nye varianter af virus, der er muteret i spike-proteinet. Christine Stabell Benn
forklarer også, at vi hurtigst får bekæmpet SARS-CoV-2 ved at have en vis del af befolkningen, som ikke er vaccineret,
men som bliver naturligt inficerede – og at det helst skal være børn og unge, der som bekendt får de mildeste
symptomer. Hun er fortaler for at specielt ældre og sårbare personer bør vaccineres. Se BT
interview.
Konklusionen er, at
myndighedernes anbefaling om at vaccinere hele befolkningen inkl. dem, som har haft COVID-19, er baseret på
antagelser, som ikke er i overensstemmelse med de seneste videnskabelige undersøgelser. Naturlig immunitet i en vis
del af befolkningen er langt at foretrække, specielt i forhold til, hvor hurtigt vi får bekæmpet SARS-CoV-2.
25. januar 2022; version 3.0
5 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0006.png
3. Gentagende vaccinationer og boosting øger risikoen for 1) et svækket immunsystem, 2)
vaccinebivirkninger og 3) udvikling af nye virus varianter
Dr. Robert Malone
, opfinderen af mRNA- og DNA-vaccineteknologien, og rådgiver for US Food and Drug Administration
(FDA, som svarer til vores lægemiddelstyrelse) vedrørende deres godkendelse af COVID-19 vaccinerne, skriver i The
Washington Times (72): ”Det der typisk sker, når en ny virus ”krydser” fra dyr til mennesker, er, at den over tid udvikler
sig til at blive mindre virulent (giver mildere symptomer) og mere smitsom – dvs. at den vil komme til at ligne en alm.
influenza eller forkølelse
Fodnote
. Men hvis man udruller en global vaccinationspolitik midt i pandemien, risikere man at
skabe et farligt vaccinevåbenkapløb. Essensen af dette våbenkapløb er, at jo flere mennesker du vaccinerer, jo større er
risikoen for vaccineresistente mutationer i virus, hvorved virkningen af vaccinerne bliver mindre holdbare, så du skal
udvikle kraftigere vacciner. Befolkningen skal boostes med kortere og kortere intervaller, og for hver gang en person
boostes øges risikoen for alvorlige bivirkninger”. Denne pointe bekræftes af data, som viser, at risikoen for alvorlige
bivirkninger i form af hjertesygdom er størst efter anden dosis af mRNA-vaccinerne (15). I en kommentar (16) publiceret
i The Lancet, advarer top-forskere fra bl.a. US. Food and Drug Administration (FDA) og World Health Organization (WHO)
mod boosting, netop med den begrundelse, at det øger risikoen for alvorlige bivirkninger af vaccinen.
En mulig forklaring på øget risiko for bivirkninger er, at det generelle immunsystem ændres, således at det
overreagerer ved efterfølgende infektion med SARS-CoV-2. Dette bevirker at sygdommen får et mere alvorligt forløb end
hos ikke vaccinerede personer. Læs mere om dette i afsnit 7.4.
En anden mulig forklaring på øget risiko for bivirkninger efter flere vaccinationer kan findes i den forskning, som
er lavet af Christine Stabell Benn (17). Her viser det sig, at mennesker, som får vacciner i form af levende, men svækkede
sygdomsfremkaldende organismer får boostet deres generelle immunsystem. Omvendt vil mennesker, som får vacciner
lavet på dødt materiale, som det er tilfældet med mRNA-vaccinerne mod COVID-19, få forringet deres generelle
immunsystem. Selv om sidstnævnte vaccinetype har en god effekt mod den sygdomsfremkaldende organisme, som den
er rettet imod, kan det på længere sigt medføre opblussen af kroniske lidelser som f.eks. helvedesild (18,
93),
samt øget
modtagelighed for andre sygdomme (92). Se
TEDx talk
samt
BT interview
med Christine Stabell Benn. Dette synspunkt
understøttes af dette studie (20), som tyder på, at Pfizer vaccinen ændrer det generelle immunrespons til at være
mindre effektivt overfor infektion med andre typer vira.
Et studie peger på, at der er relativ stor sandsynlighed for, at SARS-CoV-2 varianter kan undslippe
vaccineinduceret immunitet (21). En gruppe forskere har brugt evolutionær modulering til at beregne sandsynligheden
for at SARS-CoV-2 bliver resistent mod antistoffer i blodet, som dannes pga. COVID-19 vaccinerne (22). Deres konklusion
er, at virus hurtigt kan udvikle resistens mod vacciner, der er baseret på ét eller to antigener, som det er tilfældet med de
spike-protein-baserede mRNA-vacciner. Man ved, at vacciner, der er lavet med det formål at mildne sygdomsforløbet
(som det er tilfældet med mRNA-vaccinerne) risikerer at fremme udvikling af varianter, som er mere virulente (dvs. giver
Fodnote:
Et helt nyt studie lavet i Sydafrika tyder på at den nye Omicron variant netop er mere smitsom og mindre virulent (19).
25. januar 2022; version 3.0
6 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0007.png
alvorligere symptomer). Sammenlignet hermed vil infektions-blokkerende vacciner, fremme udviklingen af varianter,
som er mindre virulente (23).
Baseret på ovenstående kan man konkludere, at regelmæssige vaccinationer/boosting mod COVID-19 øger
risikoen for udvikling af nye virusvarianter, samtidig med, at det øger risikoen for alvorlige bivirkninger af vaccinen og et
generelt forringet immunsystem på længere sigt.
4. Vaccination af børn og unge gør mere skade end gavn
4.1 Meget få børn og unge indlægges med COVID-19 og stort set ingen dør
En rapport lavet af Childrens Hospital Association og American Academy of Pediatrics konkluderer på baggrund af data
fra 49 amerikanske stater, at kun 0,1 til 2,2% af børn og unge op til 19 år, som er testet positiv for COVID-19, bliver
indlagt, og kun 0,0 til 0,04% risikerer at dø af COVID-19 (24). Tallene stemmer overens med denne artikel (25),
overvågningsdata
(uge 49, 2021) fra UK Health Security Agency, samt udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen, som på deres
hjemmeside skriver: ”Børn får som regel ingen eller kun milde symptomer på COVID-19”. Alligevel anbefaler Regeringen
og Sundhedsstyrelsen, at børn ned til 5 år vaccineres, med den begrundelse, at hvis de bliver syge, kan de risikere at
sprede smitten til bl.a. deres bedsteforældre. Argumentet holder dog ikke, for som det blev beskrevet i afsnit 1, så
spreder vaccinerede personer smitten lige så meget , som ikke vaccinerede. I flg. Christine Stabell Benn, så vil det
tværtimod komme samfundet til gode, hvis børn og unge udvikler naturlig immunitet ved smitte med COVID-19, da det
hjælper med til en hurtigere bekæmpelse af SARS-CoV-2. Se BT
interview.
4.2 Børn og unge har op til 19 gange højere risiko for hjerteproblemer efter vaccination
I Israel er der fundet en sammenhæng mellem COVID-19 vaccinering og hjertemuskelbetændelse hos unge mænd (26).
Data (27) fra USA tyder på, at 12-15 årige drenge har 3-6 gange så stor risiko for hjerteproblemer
(hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse) efter 2 doser af mRNA-vaccinen end for at blive indlagt pga.
COVID-19. For de 16-17 årige drenge er der 2 til 3,5 gange så stor risiko for hjerteproblemer, end for at blive indlagt pga.
COVID-19.
Dr. McCullough,
en anerkendt kardiolog, har lavet et studie vha. data fra US Vaccine Adverse Events Reporting
System (VAERS), som viser, at den relative risiko for hjertemuskelbetændelse er 19 gange højere blandt 12 til 15 årige
drenge efter den anden vaccination i forhold til de uvaccinerede (28a,
28b).
4.3 Risici ved vaccination af børn og unge er større, end risikoen for at blive alvorlig syg
Dr. McCullough argumenterer for, at risici ved vaccination af børn og unge er langt større end risikoen ved at blive syg
med COVID-19. Dette bekræftes af Dr. Robert Malone, opfinderen af mRNA-vaccineteknologien i
The Intellectual People
Podcast Interview.
Her siger han, at selv om risikoen for at udvikle bivirkninger efter vaccination er lille, så er risikoen for
at børn og unge bliver alvorligt syge af COVID-19 endnu mindre. Dette kan forklares med, at den samme mekanisme,
som øger børn og unges risiko for flere og alvorligere bivirkninger, samtidig giver dem bedre beskyttelse mod
virusinfektioner (29). Hertil kommer, at vaccination ikke hindrer smittespredning, og da vi heller ikke kender
langtidsbivirkningerne af denne nye vaccineteknologi, bliver risici ved at vaccinere børn og unge langt større end
fordelene.
5. COVID-19 vaccinerne er fremstillet på rekordtid og hastegodkendt – der er få
sikkerhedsdata og langtidsbivirkningerne kendes ikke
Den almindelige udvikling- og godkendelsestid for en ny vaccine er normalt 5-10 år. I nødsituationer som f.eks. en
alvorlig pandemi, kan udviklingen og godkendelsen speedes op, men det er aldrig før sket, at man er kommet under 1 år,
som med vaccinerne mod COVID-19. For at dette er muligt, skal vigtige skridt i vaccineudviklingsforløbet kortes af eller
helt udelades, og det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og den danske lægemiddelstyrelse skal acceptere færre
data omkring effekt og sikkerhed end normalt (30). Vaccinerne får derefter i første omgang en betinget godkendelse
(som det ses for COVID-19 vaccinerne på EMAs
hjemmeside),
og det forventes, at producenten senere leverer de
nødvendige og manglende data. Vaccineudviklingsforløbet er illustreret i figur 1.
25. januar 2022; version 3.0
7 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0008.png
Figur 1. Vaccineudviklingsforløb som det ser ud normalt, og hvordan det har været for COVID-19 vaccinerne. Kilde:
Canadian Covid Care Alliance.
Det er specielt data fra den kliniske fase 3 afprøvning, som mangler at blive leveret. I fase 3 afprøvning bliver en større
population af mennesker delt i to grupper – en gruppe som vaccineres og en som ikke vaccineres (kontrolgruppen).
Disse to grupper følges normalt i 2-3 år, mens effekten af vaccinerne opgøres samtidig med, at alle bivirkninger,
kortsigtede som langsigtede registreres. Det er disse sikkerhedsdata, som vi mangler for vaccinerne mod COVID-19. Se
yderligere forklaring til udvikling og godkendelse hos
EMA
og
Lægemiddelstyrelsen.
EMA, lægemiddelstyrelsen og
sundhedsstyrelsen forsikrer os om, at ”selv om udviklingen af vaccinerne mod COVID-19 er gået hurtigt, er der ikke
slækket på dokumentationskravene til effekt og sikkerhed” - et udsagn, som jo strider mod det faktum, at alle vaccinerne
kun har fået en betinget godkendelse, som beskrevet ovenfor, med deraf følgende lempeligere krav til visse data.
Følgende sammenslutninger og enkeltpersoner har kritiseret Pfizers forsøgsdesign og behandling af de data, som
danner grundlag for FDAs
Fodnote
betingede godkendelse af vaccinen.
•
•
•
•
•
Canadian Covid Care Alliance
som er en sammenslutning af mere end 500 Canadiske forskere, læger, advokater m.m. Se
præsentationen ”More
Harm Than Good”.
Dr. Peter Doshi,
som er senior editor på The BMJ (British Medical Journal) og Associate Professor på University of Maryland
School of Pharmacy. Se (31).
Dr. William Haseltine,
tidligere professor på Harvard Medical School. Se (74).
Dr. Michael Yeadon,
tidligere Vice President hos Pfizer og
Dr. med Wolfgang Wodrag.
Se
begæring
indsendt til EMA.
Christine Stabell Benn,
professor i global sundhed ved Syddansk Universitet. Se BT
Interview.
Sammenfatning af kritikpunkterne:
•
De fleste COVID-19 relaterede dødsfald forekommer hos personer over 75 år. Kun 4% af Pfizers
forsøgspopulationen var over 75 år.
•
95% af de COVID-19 relaterede dødsfald forekommer hos personer med underliggende sygdom. Kun 21% af
Pfizers forsøgspopulation havde underliggende sygdom.
•
Pfizer undersøgte ikke, hvordan vaccinen virkede på personer, der tidligere havde været smittet med SARS-CoV-
2.
•
Pfizer målte ikke på biomarkører, som kunne varsle om risiko for alvorlige langsigtede bivirkninger.
•
De krav (endpoints), som skulle afgøre om vaccineeffekten var tilstrækkelig, var defineret på en måde, så det
kliniske forsøget uundgåeligt ville falde positivt ud, også selv om vaccineeffekten kun var minimal.
•
Vaccineeffekten var baseret på et meget lille antal test-positive forsøgspersoner.
•
Vaccineeffekten blev opgjort på baggrund af en positiv PCR-test. Der blev ikke målt på 1) forebyggelse af
infektion, 2) reduktion af alvorlig sygdom, eller 3) reduceret risiko for død.
•
Pfizers metode til at opgøre, hvilke forsøgspersoner, der havde en positiv PCR-test, var uensartet, hvilket gav
upålidelige resultater.
•
Den Relative Risiko Reduktion (95%) blev opgjort 7 dage efter 2. dosis. Den Absolutte Risiko Reduktion (0,84%)
blev ikke angivet.
•
Der blev kun angivet effekt- og sikkerhedsdata for 2 måneder. Det normale er 24 til 36 måneder.
Fodnote: FDA (US Food and Drug Administration) er de amerikanske lægemiddelmyndigheder.
25. januar 2022; version 3.0
8 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0009.png
•
•
•
Efterfølgende gennemgang af Pfizers
data,
viser at der var 300 % øget risiko for bivirkninger, og at der er flere
dødsfald i den vaccinerede gruppe, sammenlignet med kontrolgruppen.
mRNA-vaccinen er ikke undersøgt for dens effekt på det generelle immunsystem.
Pfizer undlod at rapportere alvorlige bivirkninger i forbindelse med det kliniske studie (publiceret her
33),
som
ligger til grund for den betingede godkendelse af vaccinen til 12-15 årige børn.
Ovenstående kritikpunkter har fokus på Pfizer, men mange af punkterne kan overføres til de øvrige vacciner, hvilket kan
læses ud af de 4 kliniske studieprotokoller for henholdsvis
Moderna, Pfizer, AstraZeneca,
og
Johnson & Johnson.
Dr. Robert Malone,
opfinderen af mRNA- og DNA-vaccineteknologien, påpeger i et interview i
The Intellectual People
Podcast Interview,
at der er tale om genteknologi, og at vaccineproducenterne burde have tilvejebragt dokumentation
for følgende vigtig information i forhold til sikkerhed:
•
Utilsigtede effekter på kroppens gener og de reproduktive organer.
•
I hvilken type celler, hvordan, i hvor store mængder og i hvor lang tid, spike-proteinet bliver produceret ud fra
det mRNA, der er blevet tilført vha. vaccinen.
Kan mRNA fra vaccinen integreres i det menneskelige genom, ligesom det er vist med intakt mRNA fra SARS-
CoV-2 (96)?
I forhold til ovenstående, så viser en
rapport
fra Pfizer, at radioaktivt mærket mRNA i vaccinerede mus ophobes i vigtige
organer som binyrerne, rygmarven, leveren,
ovarierne og milten målt op til 48 timer efter injektion. Dette betyder, at
spike-proteinet eksponeres på overfladen af cellerne af disse vigtige organer. Ligeledes i forhold til ovenstående, er det
senere vist, at spike-proteinet forstyrrer den naturlige mekanisme, som kroppens celler bruger for at reparere skader på
kroppens gener (97).
Moderna og Pfizer har afbrudt de kliniske fase 3 studier allerede efter 6 måneder:
•
Moderna
og
Pfizer
har allerede efter 6 måneder tilbudt, at vaccinere alle personer i deres kontrolgrupper i de
kliniske fase 3 studier. Dette har ødelagt muligheden for at tilvejebringe de obligatoriske sikkerhedsdata på en
måde, der lever op til almindelige videnskabelige krav (dvs. dobbelt-blindede placebo-kontrollerede forsøg),
således som det kræves af myndighederne for at kunne give den endelige godkendelse af vaccinerne. Dermed
bliver indsamling af data på langtidsbivirkninger videnskabeligt ukorrekte og usikre. Kliniske fase 3 studier løber
normalt over 2 til 3 år.
•
På trods af ovenstående har FDA pr. 23. august 2021 givet en fuld godkendelse af Pfizers vaccine, som
offentliggjort i dette
nyhedsbrev,
på
baggrund af data fra - kun - 6 måneder. Dr. Peter Doshi har igen kritiseret
de data, der ligger til grund for godkendelsen bl.a. mht. manglende sikkerhedsdata (32).
Christine Stabell Benn bekræfter i et
interveiw
på P1, at vi er alle sammen deltagere i verdenshistoriens største
medicinske eksperiment.
•
6. Der er 30.000 vaccinerelaterede dødsfald i EU og USA - ifølge EMA er det reelle tal højere
6.1 Vaccine-relaterede dødsfald er eksploderet i 2021
Vaccinerelaterede dødstal i EU fremgår af de
månedlige COVID-19 vaccine safety updates.
Samlet set angives det, at der
pr. 1. december 2021 er 8076 døde pga. COVID-19 vaccinerne i EU. Tallene for dødsfald er dog ikke retvisende, da EMA
skriver i deres rapporter (COVID-19
vaccine safety updates, fodnote 4 side 4),
at ”Disse tal kan ikke ekstraheres direkte
fra den offentlige database for utilsigtede bivirkninger” og ”Ydermere, denne offentlige database angiver ikke det totale
antal sager, som er rapporteret med dødeligt udgang”. Offentligheden har derfor ikke umiddelbar adgang til, hvor
mange der reelt er døde af vaccinerne. Dette på trods af, at Den Europæiske database over indberetninger af
formodede bivirkninger
skriver:
”Åbenhed er et vigtigt ledende princip for agenturet”.
25. januar 2022; version 3.0
9 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0010.png
Figur 2. Antal vaccine-relaterede dødsfald i USA pr. år. Kilde:
VEARS.
I USA opgør man det samlede antal personer, der er døde, som følge af alle typer af vaccinationer pr. år. Disse data kan
ses på Vaccine Adverse Events Reporting System (VEARS), som vist i figur 2. Bemærk stigningen i 2020 efter starten på
COVID-19 vaccinationsprogrammet. Det fremgår, at der er mere end 20.000 døde i 2021, som følge af vaccination.
Bemærk at tallene ikke er justeret i forhold til antal vaccinerede personer eller antal doser pr. år.
6.2 Der er mange bivirkninger forbundet med COVID-19 vaccinerne, sammenlignet med andre vacciner
Af Lægemiddelstyrelses
hjemmeside
fremgår det, at der i Danmark er indrapporteret 64.091 bivirkninger, hvilket svarer
til 5 indrapporteringer pr. 1000 doser vaccine. De samlede Europæiske bivirkningstal for Moderna, Pfizer, AstraZeneca og
Johnson & Johnson vaccinerne kan ses på EMAs
hjemmeside
og viser pr. 9. december 2021 totalt set 1.003.705
indrapporterede bivirkninger svarende til 16 indrapporteringer pr. 1000 dosis vaccine. Dykker man videre ned i
materialet, kommer man ind i Den Europæiske
database
over indberetninger af formodede bivirkninger. Databasen
deler bivirkningerne ind i nogle overordnede grupper, hvor man ikke kan se antallet og typen af specifikke bivirkninger.
Det vil sige, at offentligheden ikke umiddelbart kan få indsigt i, hvilke specifikke bivirkninger, der er indrapporteret, samt
alvorligheden af disse. Erfaringsmæssigt er det kun en brøkdel af alle bivirkninger, der indrapporteres. I en rapport lavet
af Harvard Pilgrim Health Care, Inc. estimeres det, at mindre end 1% af alle vaccinebivirkninger indrapporteres (34).
Data viser, at der er mange bivirkninger forbundet med COVID-19 vaccinerne sammenlignet med, hvad vi
kender fra andre vacciner, og at mange mennesker er døde, som en direkte følge af vaccination. Normalt vil en vaccine,
som efter markedsføring har vist sig at give så mange og så alvorlige bivirkninger og resultere i så mange dødsfald,
øjeblikkeligt blive taget af markedet.
7. Læger advarer mod fortsat vaccination – bivirkningerne er for alvorlige
Nogle af de alvorlige bivirkninger, som har været omtalt i pressen omfatter: Allergiske reaktioner, blodpropper,
blødninger, kardiovaskulære problemer, sterilitet hos kvinder, ufrivillig abort, hjertemuskelbetændelse,
hjertehindebetændelse, hjertestop, autoimmune sygdomme, kramper, lammelse og død. Det er et brud på
sundhedsloven § 15,
når borgere inden vaccination ikke informeres om risikoen for disse bivirkninger, selv om de er
sjældne. Det er svært at sige, hvor ofte disse bivirkninger forekommer, og hvor alvorlige de er, specielt når
offentligheden ikke har adgang til alle detaljer i EMAs bivirkningsdatabase. Flere artikler af forskellige forskere udtrykker
stor bekymring omkring mRNA-teknologien, som er brugt til de nye COVID-19 vacciner (f.eks.
83, 105).
Nedenfor er de
mest alvorlige og veldokumenterede vaccinebivirkninger beskrevet.
7.1 COVID-19 vaccinerne ophobes i vigtige organer. Spike-proteinet cirkulerer i blodbanen og trænger ind i
hjernevævet
SARS-CoV-2 har et spike-protein på overfladen af selve viruspartiklen (94). Dette spike-protein muliggør, at virus kan
bindes til den såkaldte ACE2 receptor på overfladen af kroppens cellerne f.eks. på slimhinderne i hals og lunger og
dermed trænge ind i disse (86,
85).
Inde i cellen bruger virus værtscellens eget stofskifte til at danne nye viruspartikler.
På et tidspunkt indeholder værtscellen så mange nye viruspartikler, at den springer og de nye viruspartikler har
25. januar 2022; version 3.0
10 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0011.png
mulighed for at inficere omkringliggende celler. Strategien bag vaccinerne har været at få kroppen til at danne
antistoffer mod spike-proteinet. Disse antistoffer vil binde sig til spike-proteinet på virusoverflade, og dermed blokere
for at virus kan bindes til ACE2 receptoren. På den måde neutraliseres virus, og man undgår at værtscellerne inficeres og
virus opformeres og spredes (90). mRNA-vaccinen fra Pfizer og Moderna, indeholder en stump mRNA, som koder for et
modificeret og dermed mere stabilt spike-protein (91). Ved at sprøjte dette mRNA ind i overarmsmusklen, får man disse
muskelceller til at producere og frigive spike-proteinet, som enten eksponeres på værtscellens overflade eller frigives til
lymfesystemet, således at kroppens naturlige immunforsvar kan reagere og danne antistoffer mod spike-proteinet (84,
95).
I starten troede man, at vaccinen ville blive i de muskelceller, hvor den blev sprøjtet ind (95). Det har nu vist sig
at være forkert. Gennem aktindsigt hos de japanske lægemiddelmyndigheder, har amerikanske forskere fået adgang til
en
rapport
fra Pfizer, som viser, at radioaktivt mærket mRNA-vaccine kort tid efter injektion i mus ophobes i kritiske
organer som binyrerne, rygmarven, leveren, ovarierne og milten. Dette betyder, at spike-proteinet vil blive eksponeret
på overfladen af celler i disse vigtige organer. Det betyder også, at kroppens immunforsvar vil angribe disse celler, altså
en såkaldt autoimmunologisk reaktion, som typisk resulterer i inflammatoriske tilstande. Det har også været muligt at
måle spike-proteinet i blodet hos 13 sundhedsarbejdere 1 dag efter første vaccination (98), ligesom det er
dokumenteret, at spike-proteinet igangsætter et øget inflammatorisk respons i de såkaldte hjerne-endothelceller, som
udgør blod-hjerne-barrieren (99). I mus har man vist, at radioaktivt mærket spike-protein passerer blod-hjerne-barrieren
og trænger helt ind i hjernens funktionelle del (parenkymet) (101). Dette forklarer, at såvel personer med COVID-19 (88,
99)
som Corona-vaccinerede personer kan opleve neurologisk relaterede symptomer, såsom hovedpine, kvalme og
svimmelhed og i svære tilfælde kramper og tab af bevidsthed. Med andre ord, så er symptombilledet det samme, hvad
enten personen er inficeret med COVID-19 eller har bivirkninger efter mRNA-vaccination.
7.2 COVID-19 vaccinerne øger risikoen for blodpropper i hjerte, lunge og hjerne
Sammenligner man komplikationerne ved alvorlig COVID-19 og alvorlige bivirkninger ved mRNA-vaccinerne, så får man
samme billede, nemlig inflammation efterfulgt af blodpropper og/eller blødning i kredsløbet, lunger, hjertet og hjerne.
Tilstanden kan medføre organsvigt og død. Hvor man tidligere opfattede COVID-19 som primært en luftvejssygdom,
mener man nu, at den i høj grad også er en kredsløbssygdom. Grunden til dette er, at SARS-CoV-2 forårsager
inflammation i blodkarrenes væg. Dette øger risikoen for et hyperimmunologisk respons og dermed risiko for dannelse
af små og store blodpropper i både vener og arterier (87,
89, 100, 104).
I dyreforsøg har man vist at oprenset spike-
protein fra SARS-CoV kan forårsage lungeskader (103) bl.a. ved at forårsage skader på blodkarrenes væg (102).
Man har opdaget en ny alvorlig tilstand i forbindelse med Coronavaccinerne, som kaldes for VITT (vaccine‐
induced immune thrombotic thrombocytopenia). VITT betyder, at det vaccine-inducerede immunrespons forårsager
dannelse af et stort antal blodpropper (tromber), og da blodpladerne bliver brugt til at danne blodpropperne, falder
mængden af frie blodplader (trombocytter) i blodplasma til et ualmindeligt lavt niveau (trombocytopeni). Når mængden
af frie blodplader bliver så lav, at blodet ikke kan koagulere, opstår spontan blødning. Resultatet er en tilstand, hvor
patienten både har blodpropper og spontan blødning (106). Dette blev i første omgang registeret i forbindelse med
AstraZeneca vaccinen, men kan også forårsages af Pfizer og Moderna vaccinerne (109,
110, 111, 112).
Tilstanden er
sjælden, men dokumenterer, at man ser det samme symptombillede for alvorlige vaccinebivirkninger, som for alvorlig
COVID-19.
To canadiske læger,
Dr. Rochagné Kilian
og
Dr. Charles Hoffe
fortæller begge, at de har målt meget forhøjede D-
dimer niveauer hos et stort antal Coronavaccinerede patienter. Flere undersøgelser har vist en klar sammenhæng
mellem forhøjet D-dimer niveau og VITT, altså vaccine inducerede blodpropper og lav blodpladekoncentration (106). Da
begge læger efterfølgende vha. scanning ledte efter blodpropper i de patienter, som havde forhøjet D-dimer, fandt de
ingen synlige blodpropper. De konkluderer derfor, at det meget forhøjede D-dimer niveau måtte skyldes mange små
blodpropper, som pga. deres størrelse ikke kan ses på scanning.
Video
med Rochagné Kilian og
interview
(1:16 til 1:25)
med Charles Hoffe. Dette bekræftes af flere dokumenterede eksempler på personer, som har udviklet trombocytopeni
(dvs. lav mængde blodplader) efter anden vaccination med både AstraZeneca, Pfizer og Moderna vaccinerne (107,
108).
Forfatterne til artiklen (107) nævner muligheden af, at mange tilfælde af trombocytopeni ikke bliver diagnosticeret,
hvilket er fuldt i tråd med de fund, som er gjort af de to læger Dr. Rochagné Kilian og Dr. Charles Hoffe. Sidstnævnte
nævner, at mange små blodpropper i de fine blodkar i lungerne, vil gøre det sværere for hjertet at pumpe blod ud i
lungerne, hvilket betyder større belastning på højre hjertekammer, med deraf følgende øget risiko for hjertesvigt inden
for nogle år. 62% af personerne i Charles Hoffes undersøgelse havde forhøjet D-dimer niveau. Så selv om alvorlige VITT
er sjældne (106), er der stor risiko for, at mange vaccinerede danner små, symptomfri blodpropper i kroppens fine
blodkar efter COVID-19 vaccination.
Der er mange data, der tyder på, at spike-proteinet alene er ansvarlig for alvorlige tilstande som inflammation,
blodpropper og blødninger i kredsløbet, lunger, hjerte og hjerne. Så når kroppen producerer spike-protein ud fra mRNA-
vaccinen, betyder det, at kroppen selv producerer det toksin, som giver de alvorlige bivirkninger (105). Data tyder også
25. januar 2022; version 3.0
11 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0012.png
på, at der er stor risiko for at danne små, symptomfri blodpropper forskellige steder i kroppens fine blodkar f.eks. i
lunger og hjerne efter COVID-19 vaccination. Blodpropper, der kan give risiko for skader og måske komplikationer på
længere sigt.
7.3 COVID-19 vaccinerne øger risikoen for inflammation i blodårer og hjertemuskel
En artikel (48) i Clinical Immunology beskriver, hvordan mRNA-vaccinerne mod COVID-19 kan forårsage en opregulering
af kroppens immunologiske respons, hvilket kan føre til mange forskellige immunologiske og autoimmune sygdomme.
mRNA-vaccinerne bliver oversat til spike-protein inde i kroppen.
Der er lavet flere undersøgelser, som forklarer nogle af
mekanismerne bag spike-proteinets evne til at forårsage betændelse i blodkar og andre vævstyper samt påvirke
kroppens immunologiske respons. Der bliver for omfattende at beskrive dette her, men nogle af undersøgelserne kan
findes her (49,
102, 103, 114, 115, 116).
Nedenfor vil jeg fokusere på betændelse i hjertet.
Dr.
Steven R Gundry
kommer med en advarsel i AHA Journals d. 8. november 2021 (50), hvor han skriver, at
COVID-19 vaccinerne øger mængden af markører, som peger på risiko for inflammation i blodkarrenes væg, og dermed
risikoen for at få iltmangel i hjertemusklen (akut koronart syndrom). De markører, som man normalt bruger til at
forudsige alvorlige hjertesygdomme inden for 5 år, er væsentligt forhøjede efter COVID-19 vaccination. Hos 566
patienter mellem 28 og 97 år øgedes risikofaktoren fra 11% før vaccination til 25% efter vaccination. Altså en fordobling
af risikoen.
Figur 3. Tilfælde af hjertemuskelbetændelse og hjertehindebetændelse, som følge af vaccination i USA fordelt på år. Kilde:
VAERS
Figur 3 ovenfor er taget fra US Vaccine Adverse Events Reporting System (VAERS) og viser de årlige indberetninger i USA
for udvikling af hjertemuskelbetændelse (myocarditis) og hjertehindebetændelse (pericarditis) efter vaccination. Tallene
viser, at der er sket en eksplosion i forekomsten af disse to betændelsestilstande efter introduktion af COVID-19
vaccinerne. Forfatterne til denne artikel (51) udtrykker bekymring for, at vi kun ser toppen af isbjerget, da vaccinerne i
nogle tilfælde kan tænkes at give meget milde symptomer på hjerteproblemer, som ikke registeres, eller som måske til
en start er symptomfri. Der har været omkring 400 eksempler i pressen med atleter og sportsstjerner verden over, som
er kollapset med hjertestop under kampe og opvisninger. Cirka halvdelen er døde. Der har været en del spekulation om,
hvorvidt disse sportsstjerner er blevet vaccineret mod COVID-19 umiddelbart op til hændelsen, og derfor har fået en
påvirkning af hjertet, som først viste sig, under sportsudøvelse, når hjertet blev fuldt belastet. Se bl.a. denne
video
på
Rumble samt Wikipidia, hvor der vedligeholdes en
liste
over døde fodboldspillere. Af listen fremgår det, at der er døde
21 spillere i 2021.
Både COVID-19 (52,
53)
og COVID-19-vaccinerne (54,
51, 55, 56)
kan give hjertemuskelbetændelse. Selv om
data tyder på, at risikoen for at udvikle hjertemuskelbetændelse hos voksne personer er væsentligt større ved
sygdommen COVID-19 end ved mRNA-vaccination (57) er der dog alligevel god grund til bekymring, specielt fordi vi ikke
kender langtidsbivirkningerne af vaccinerne. Det er hovedsageligt unge mænd under 30 år og drenge, som er i risiko for
at udvikle hjertemuskelbetændelse efter COVID-19 vaccination (58). Der er således ekstra grund til at være bekymrede
ved vaccination af børn og unge, der, som tidligere beskrevet, har større risiko for at få bivirkninger af vaccinen end for
25. januar 2022; version 3.0
12 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0013.png
at få komplikationer af sygdommen (se afsnit 4.3).
7.4 COVID-19 vaccinerne mistænkes for at forårsage hyperimmunologiske reaktioner
Da SARS-CoV-2 udbruddet startede i Kina, blev smittede personer mere alvorligt syge med højere risiko for at dø,
sammenlignet med dét, man senere så i resten af verden. Hos størsteparten af de patienter, der led af alvorlig COVID-19
og som døde, fandt man, at mængden af hvide blodlegemer var lavt (lymfopeni), samt at mange havde vedvarende
inflammation (betændelsestilstande) (35). De hvide blodlegemer, lymfocytterne, er en vigtig del af immunforsvaret, og
når mængden er lav tyder det på, at immunforsvaret er blevet påvirket og fungerer dårligt. Artiklen foreslår, at grunden
til, at folk blev mere alvorligt syge i Kina var, at de tidligere havde været smittet med andre typer af Coronavirus, og at de
derfor udviklede antistofafhængig forøgelse (Antibody-Dependant Enhancement, ADE). ADE er et fænomen, hvor
opformering af virus i kroppen forstærkes af allerede tilstedeværende antistoffer i blodet, som enten virker
utilstrækkeligt (suboptimalt) eller som findes i for lille koncentration til at neutralisere virus. I stedet for at bekæmpe
virus vil antistofferne hjælpe virus med at trænge ind i værtsceller, hvor virus så kan opformeres og efterfølgende
spredes i kroppen (36). Resultatet er en hurtig opformering af virus, som igen medfører produktion af
inflammationsfremmende cytokiner (immunoregulatoriske proteiner). Dette er en meget alvorlig og potentielt dødelig
tilstand, som blandt andet resulterer i betændt og ødelagt lungevæv, blodpropper, blødninger, organsvigt og andre
livstruende tilstande.
Der er to mekanismer bag ADE. Den ene er, at de antistoffer, som findes i blodet, og som skal neutralisere virus,
binder sig optimalt til virus, men findes i for lave koncentrationer (36,
37).
Dette kan f.eks. opstå, når effekten af en
vaccine aftager over tid og antistofkoncentrationen i blodet derfor er lav ved en gennembrudsinfektion. Den anden
mekanisme er, at de antistoffer, som produceres, fungerer utilstrækkeligt, enten fordi de stammer fra smitte med en
anden type af Coronavirus (f.eks. forkølelse), influenza-vaccine eller at der opstår en gennembrudsinfektion med en
anden SARS-CoV-2 variant, end den der er blevet vaccineret imod (35). Se figur 4. Sidstnævnte eksempel er meget
aktuelt, når de mRNA-vacciner, der netop er udviklet mod SARS-CoV-2, er baseret på spike-proteinet og at SARS-CoV
hyppigt muterer i spike-proteinet (37). Nogle data tyder på, at ADE forårsaget af SARS-CoV-1 (som spredte sig i 2003),
primært skyldes utilstrækkelige antistoffer mod spike-proteinet (37,
39),
og at det samme gør sig gældende for SARS-
CoV-2 (40).
Figur 4. Illustration af mekanismerne bag antistofafhængig forøgelse (ADE). Kilde
41.
ADE er velbeskrevet hos de Coronavira som man kalder MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome) (42)og SARS-
CoV-1 (42,
37)
samt i flere forskellige dyreforsøg.
Undersøgelser (43) lavet i mus, som er blevet injiceret (dag 0 og dag
28) med en vaccine indeholdende en blanding af forskellige proteiner fra SARS-CoV-2 inkl. spike-proteinet, viser, at
musene får en immunopatologisk reaktion i lungerne, når de udsættes for smitte med SARS-CoV-2 på dag 56.
Flere
artikler beskriver den potentielle risiko forbundet med at udvikle vacciner mod SARS-CoV-2 (44,
45, 30).
Artiklerne
kommer med en lang række anbefalinger for, hvordan man kan minimere risikoen for, at de nye COVID-19 vacciner
25. januar 2022; version 3.0
13 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0014.png
forårsager ADE i mennesker. Blandt andet anbefales det, at udføre en vedvarende risikoovervågning i de langsigtede
kliniske fase 3 studier. Netop disse studier, som Pfizer og Moderna har afbrudt. Spørgsmålet er om de data (77), der viser
flest smittede og COVID-19 relaterede dødsfald i lande med størst vaccinationsdækning, kan forklares med ADE? ADE er
blevet fremført, som en hypotese til at forklare det alvorlige COVID-19 udbrud, som fandt sted i Norditalien (46). Baseret
på en analyse af data fra 39 lande, er der fundet en sammenhæng mellem influenza-vaccinationsraten og COVID-19
dødsfald hos personer over 65 år (75), hvilket kan forklares ved ADE, som beskrevet ovenfor. Et studie fra Israel beskriver
et sygdomsudbrud på et hospital blandt 42 personer. 96,2 % var vaccinerede (47). 14 personer blandt de fuldt
vaccinerede blev alvorligt syge og 5 døde, mens 2 uvaccinerede personer kun udviklede milde symptomer.
Det forhold, at mængden af virus i kroppen hos personer, der er testet positiv for SARS-CoV-2, er den samme,
hvad enten personerne er vaccinerede eller ikke vaccinerede (3,
4),
tyder på, at de antistoffer, der dannes efter
vaccination, netop er utilstrækkelige, og at de derfor ikke er i stand til at neutralisere virus fuldstændigt, hvilket peger i
retning af øget risiko for ADE. Tiden vil vise om ADE forårsaget af COVID-19 vaccination bliver et reelt problem i forhold
til gennembrudsinfektioner med varianter af SARS-CoV-2 eller andre efterfølgende Coronavira.
8. Dødeligheden pga. COVID-19 kun er minimalt højere end for influenza
8.1 Risikoen for at dø af COVID-19 er 0,15 % mod 0,10 % for influenza
Der er kun 0,15 % risiko for at dø, hvis man er inficeret med SARS-CoV-2, den såkaldte Infection Fatality Rate (IFR). Dette
konkluderer John Ioannidis, Stanford University efter at have sammenholdt flere forskellige studier, som indeholder data
fra 50 forskellige lande, forskellige racer og køn. Data er opgjort inden vaccinerne blev rullet ud (59). Til sammenligning
ligger IFR for en alvorlig influenza på 0,10 % (WHO,
60).
Ifølge
EUROMONO,
der monitorerer den generelle dødelighed i
Europa, så er der en overdødelighed i nogle lande i 2020 og 2021 i forhold til tidligere år. Denne overdødelighed er
markant i nogle lande, som UK og Spanien og fraværende i andre lande, som Danmark. Forskellen kan skyldes forhold i
landenes befolkning som: genetik, aldersfordeling, generel sundhed, ernæringstilstand, sundhedsvæsen, udbredelse af
tidligere vaccinationer f.eks. influenza-vaccinationer, og meget andet.
8.2 COVID-19 relaterede dødsfald overestimeres med 20 %
Med hensyn til dødsfald, er det uhyre svært at afgøre om personerne er døde af sygdommen, af vaccinerne, af
underliggende sygdom, eller en kombination af disse. I Danmark er det sådan, at hvis en person dør 30 dage efter en
positiv PCR test, så registreres dette som et Corona-dødsfald – selv om Sundhedsstyrelsen skriver, at ”COVID-19 ikke
nødvendigvis er den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet” (se
forklaringsnoter).
Eksempelvis betyder dette, at en
person, der testes positiv for COVID-19 ved en PCR test, men ikke udvikler symptomer og dør indenfor 30 dage i et
trafikuheld, vil tælle med i statistikken for død af/med Corona. Et studie (113) påpeger, at jo flere smittede der er i
befolkningen, jo større vil overestimeringen blive, da sandsynligheden for at have haft en positiv PCR test inden for de
sidste 30 dage op til dødstidspunktet stiger. Ifølge studiet bør antallet af døde pga. COVID-19 nedjusteres med 20 %.
8.3 Raske personer under 70 år har minimal risiko for at dø af COVID-19
Det dansk studie (113), udført på 11122 COVID-19 smittede personer i starten af 2020, viser tydeligt, at dødeligheden
stiger med alderen og antallet af underliggende sygdomme. Gennemsnitsalderen for patienter, der dør af COVID-19, er
82 år, hvilket er det samme som gennemsnitsalderen for danskere, der dør i almindelighed. Det er især ældre multisyge
personer, der dør af COVID-19. Se figur 6.
25. januar 2022; version 3.0
14 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0015.png
Figur 6 illustrerer dødsfald (mortality) i procent i forhold til aldersgruppe (age group) og antal underliggende sygdomme
(number of comorbidities). Kilde:
113.
Af figur 6 fremgår det, at raske personer under 70 år, har forsvindende lille risiko for at dø, som følge af COVID-19. Dette
er samme billede, som man ser for influenza.
8.4 Antallet af COVID-19 patienter, indlagt på danske hospitaler, adskiller sig ikke væsentligt fra en almindelig
influenza-sæson
SARS-CoV-2 ligner på mange måder influenza. Symptombilledet ligner hinanden, og begge forårsager de flest dødsfald
hos ældre og personer med underliggende sygdom. SARS-CoV-2 spredes hurtigere mellem mennesker ligesom dens
evne til at inficere værten er større end for influenza. SARS-CoV-2 er også mere behandlingskrævende end influenza
(WHO,
CDC).
Det kunne derfor være interessant at sammenligne antallet af smittede, indlagte og indlagte på intensiv
afdeling for SARS-CoV-2 og influenza. Bemærk at for SARS-CoV-2 er der tale om 3 sæsoner, som vist i figur 7.
Figur 7. Indlagte på danske hospitaler i de 3 SARS-CoV-2 sæsoner. Kilde:
TV2
25. januar 2022; version 3.0
15 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0016.png
Tabel 1. Influenza og SARS-CoV-2 opgjort for de 6 sidste sæsoner. Tabellen indeholder data for maksimalt antal indlagte,
maksimalt antal indlagte på intensiv samt antal døde i Danmark. Data for SARS-CoV-2 er korrigeret med 25 % grundet
overrapportering (SSI
rapport; 113).
Oprindelige tal i parentes.
Kilde: Statens Serum Institut,
Influenzasæson
og
Covid-19 overvågningsdata
Sæson
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2019/2020*
2020/2021**
Sygdom
Influenza
Influenza
Influenza
Influenza
SARS-CoV-2
SARS-CoV-2
Max antal indlagte
350
850
700
300
401 (535)
723 (964)
Max antal på intensiv
45
110
75
18
110 (146)
106 (141)
62 (82)
Antal døde
751
1644
790
97
455 (606)
1446 (1928)
653 (871)
2021/2022***
SARS-CoV-2
588 (784)
*Data er opgjort for perioden 11. marts 2020 til 30. juni 2020.
**Data er opgjort for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021.
***Data er opgjort for perioden 1. juli 2021 til 13. januar 2022.
Tabel 1 viser, at der hvert år er flere hundrede indlagt på hospitalerne, herunder på intensiv afdeling med influenza. For
SARS-CoV-2 er tallene overrapporterede (SSI
rapport, 113),
hvilket er grunden til at de er nedjusteret i tabellen.
Går vi tilbage i tiden, havde vi i Danmark nogle hårde influenzaår i 1995 og 1998, hvor der døde henholdsvis ca.
3800 og 3400 personer pr. influenza-sæson (61).
Det er altså ikke unormalt, at verden rammes af alvorlige influenza-pandemier, og de tal, som vi ser under
Coronakrisen, er for Danmarks vedkommende kun minimalt højere end for et normalt influenzaår. Man kan med rette
argumentere for, at det er regeringens Coronatiltag, der har virket, men faktum er, at vi ikke ved præcist, hvad der har
virket og i hvilket omfang. De forskellige tiltag har været diskuteret og undersøgt med forskellige konklusioner (120,
121).
Så vi kan spørge, om det faktum, at antallet af indlagte og døde i dag kun er minimalt større end, hvad der er normalt for
en influenza-sæson, berettiger til vaccination af hele befolkningen helt ned til 5 år samt nedlukning af hele eller dele af
samfundet? Vi har ikke tidligere holdt børnene hjemme fra skole, gået med mundbind, sprittet hænder eller indført
influenza-pas i en influenza-sæson.
8.5 Livsstilsrelaterede sygdomme udgør langt større sundhedsproblemer end COVID-19
Danmark har langt større sundhedsproblemer end Coronapandemien. Hvis man vil begrænse belastningen på
sygehusene og rede menneskeliv, burde man i stedet fokusere på patienter med hjertesygdom-kar-sygdomme, hvor der
i 2018 var ca. 130.000 indlæggelser på landsplan og ca. 12.000 dødsfald (Hjerteforeningen). Eller man kunne arbejde for
at reducere alkohol- og tobaksforbrug og relateret sygdom og død, som trækker hårdt på det danske sundhedsvæsen. I
Danmark dør der over 15.000 personer årligt, som følge af alkoholskader (Danmarks
Statistik)
og rygning (Sundhed.dk).
9. Hvad er fakta omkring Ivermectin og tidlig medicinsk behandling af COVID-19
Allerede fra pandemiens begyndelse har man haft kendskab til lægemidler, der kan bruges til behandling af COVID-19.
Flere læger i forskellige lande har på egen hånd brugt midlerne til at behandle patienter, men midlerne har ikke været
genstand for en koordineret anvendelsesstrategi. Videnskabelig information omkring disse midler vedligeholdes i en
database
”COVID-19
early treatment: real-time analysis of 1,241 studies”.
Databasen indeholder videnskabelig
dokumentation for 345 midler til tidlig behandling af COVID-19. For udvalgte midler vedligeholdes en realtids meta-
analyse over deres effekt.
9.1 Meta-analyse for Ivermectin viser 66 % effekt ved tidlig behandling af COVID-19
Ivermectin er et antiparasitisk middel, som blev opdaget for mere end 40 år siden. I 2015 modtog det nobelprisen i
fysiologi og medicin, som et af denne tids bedste og mest multifacetterede midler mod forskellige alvorlige
tropesygdomme (62). Det er på WHO
liste
over essentielle lægemidler, og der er givet mere end 3,7 milliarder doser
verden over. Selv ved meget høje doser, er der meget få bivirkninger ved behandling med Ivermectin (63).
25. januar 2022; version 3.0
16 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0017.png
Tabel 2 viser resultaterne fra meta-analyse udført på studier over effekten af Ivermectin. Kilde:
https://ivmmeta.com/
Studierne er grupperet efter typer af studie, og for hver gruppering ses effekten for forebyggelse (prophylaxis), tidlig
behandling (lige efter positiv test, early treatment) og sen behandling (efter indlæggelse; late treatment).
I databasen under
Ivermectin
kan man se, at der er lavet 138 studier, 90 er peer-reviewed, 73 er placebokontrollerede,
mens 31 er randomiserede, placebokontrollerede studier. Der er lavet 12 meta-analyser, som sammenholder data fra
flere studier. Sikkerhed er også undersøgt. De 73 placebokontrollerede studier er udført på mere end 56.000 personer i
19 forskellige lande. Data fra disse 73 studier er sammenstillet i tabel 2. Den procentvise effektivitet kan opsummeres
således: Profylaxis (forebyggelse) 83%, tidlig behandling (lige efter positiv test) 66%, sen behandling (efter indlæggelse)
40%.
Med den meget omfattende og overbevisende mængde af dokumentation, der foreligger kan det undre, at
lægemiddelstyrelsen og EMA på deres hjemmesider (se afsnit 9.3) fraråder brug af Ivermectin til tidlig behandling af
COVID-19.
9.2 Indstilling fra anerkendte forskere om tidlig behandling af COVID-19 blev overhørt af myndighederne
Den 19. november 2020, blev der afholdt en høring i US Homeland Security and Governmental Affairs omkring tidlig
behandling (dvs. behandling før indlæggelse) af patienter med COVID-19. Her vidnede en række anerkendte læger og
forskere og delte deres viden og anbefalinger omkring brugen af Hydroxyklorokin og Ivermectin. Jeg anbefaler at se
høringen
i sin helhed. Bemærkelsesværdigt er det, at senator Ron Johnson, som ledede høringen og flere af vidnerne
senere på de sociale medier (se evt. Wikipedia) og i pressen er blevet beskyldt for at sprede misinformation omkring
COVID-19 og dens behandling. I forbindelse med denne og en tidligere høring, er der blevet indsendt adskillige
henstillinger til den amerikanske kongres, Center for Disease Control and Prevention (CDC), National Institute of Health
(NIH) og FDA omkring betydningen af tidlig behandling og brug af Hydroxyklorokin og Ivermectin. Disse indstillinger er
blevet overhørt. Ingen af myndighederne anbefaler Ivermectin. Fokus hos de amerikanske og europæiske
sundhedsmyndigheder har siden pandemiens begyndelse kun været på udvikling af nye patenterbare mediciner og
vacciner. Undersøgelse af om allerede eksisterende medicin kan bruges (repurpose drugs), har været overladt til
praktiserende- og hospitalslæger.
9.3 Lægemiddelstyrelsen og EMA fraråder brug af Ivermectin til tidlig behandling af COVID-19 – i modstrid med
data
På Lægemiddelstyrelsens
hjemmeside
kan man læse følgende (citat): ”Ivermectin er et præparat, der ligesom
hydroxyklorokin, D-vitamin og zink er blevet fremhævet på sociale medier og via medierne, som effektivt til behandling
af COVID-19, uden at der har været dokumentation for det fra større undersøgelser”. Ivermectin er det stof, der har fået
størst opmærksomhed og på EMAs
hjemmeside
skriver de følgende (citat): ”Laboratorieundersøgelser viste, at
Ivermectin kunne blokere replikation af SARS-CoV-2 (den virus, der forårsager COVID-19), men ved meget højere
koncentrationer af Ivermectin, end dem, der opnås med de aktuelt godkendte doser. Resultaterne fra kliniske
undersøgelser var varierede, idet nogle undersøgelser ikke viste nogen fordel, og andre rapporterede om en potentiel
fordel. De fleste undersøgelser, som EMA har gennemgået var små og havde yderligere begrænsninger, herunder
forskellige doseringer og brug af anden medicin samtidig”. EMA konkluderede derfor (citat): ”at den foreliggende
dokumentation ikke er tilstrækkelig til at understøtte brugen af Ivermectin mod COVID-19 uden for kliniske forsøg”.
Informationerne på Lægemiddelstyrelsen og EMAs hjemmesider er således ikke i overensstemmelse med de seneste
forskningsresultater på området.
25. januar 2022; version 3.0
17 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0018.png
9.4 Brugen af Ivermectin er implementeret i flere lande uden for Europa – med god effekt
Resultater fra et Peruviansk studie (se figur 8) viser en tydelig sammenhæng mellem fald i antal døde og ibrugtagning af
Ivermectin i forskellige stater og til forskellige tidspunkter. Det såkaldte MOT program (73).
Figur 8 viser antallet af COVID-19 relaterede dødsfald i forskellige stater i Peru efter ibrugtagning af Ivermectin. Kilde: (73)
Et andet eksempel er Indien, som i april måned 2021 begyndte at bruge Ivermectin, som en del af COVID-19
behandlingen. En artikel i News+Rescue (76) beskriver forløbet i delstaten Uttar Pradesh, som har fået COVID-19 under
fuld kontrol efter, at Ivermectin er blevet en del af behandlingen.
Et studie (117) sammenligner COVID-19 sygdomstilfælde og dødelighed i 53 afrikanske lande. I en gruppe,
bestående af 31 lande, fik befolkningerne i forvejen behandling med Ivermectin på grund af den naturligt
forekommende parasit Onchocerca volvulus, som forårsager flodblindhed. I den anden gruppe, bestående af 22 lande,
fik befolkningerne ingen Ivermectin. Det fremgår af tabel 3, at den gruppe lande, hvor befolkningerne blev behandlet
med Ivermectin, havde significant lavere COVID-19 sygdomtilfælde og dødelighed sammenlignet med gruppen af lande
uden Ivermectin-behandling.
Tabel 3. COVID-19 sygdomtilfælde og dødelighed i 52 afrikanske lande. I 31 lande modtog befolkningerne Ivermectin,
mens befolkningerne i de øvrige 22 lande ikke fik Ivermectin. (Morbidity = sygdomtilfælde, mortality=dødelighed, P-value
under 0,005 = statistisk significant) Kilde:
117.
9.5 Tidlig behandling minimerer risikoen for hospitalsindlæggelse og død
Udover at rede menneskeliv har strategien i Danmark og det meste af verden været at sikre hospitalskapacitet, så man
kan behandle de meget syge patienter, der har behov for indlæggelse. Netop derfor kan det undre, at der først nu er
kommet fokus på tidlig behandling af udsatte grupper, og at der fortsat ikke er fokus på tidlig behandling til øvrige
befolkningsgrupper.
Personer med en positiv Corona-test bliver sendt i selvisolation, hvor sygdommen så enten går over eller i få
tilfælde udvikler sig til at blive behandlingskrævende. Hvis man tilbyder Ivermectin kort tid efter positiv test, ville man
kunne undgå en voldsom opformering af virus, og således reducere risikoen for at virus spreder sig til nedre del af
lungerne og andre organer med øget risiko for alvorlig lungebetændelse, blodpropper og andre behandlingskrævende
25. januar 2022; version 3.0
18 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0019.png
komplikationer (64). Det ville minimere risikoen for hospitalsindlæggelse og død, og dermed reducere belastningen på
sundhedssystemet. Samtidig ville man også reducere risikoen for smittespredning til andre personer i hjemmet. Da
behandling med Ivermectin har meget få bivirkninger og er billig i forhold til andre behandlingstyper (se tabel 4), vil man
have råd til at tilbyde Ivermectin til alle smittede over 50 år, ligesom sundhedsprofessionelle kan tilbydes Ivermectin
forebyggende (118).
Man kunne argumentere med, at Ivermectin ikke er godkendt af hverken FDA eller EMA til behandling af
COVID-19. Men med de data, som har været tilgængelige længe, kunne FDA, EMA og lægemiddelstyrelsen benytte sig af
flere muligheder for at lovliggøre anvendelsen: 1) Give en nødgodkendelse, som muliggør midlertidig anvendelse af et
lægemiddel på særlige betingelser i tilfælde af en nødsituation, 2) udforme en anbefaling til, hvordan Ivermectin kunne
bruges off-label, hvilket vil sige, at lægemidlet bliver brugt til noget andet, end det er godkendt til – i dette tilfælde
COVID-19, og 3) sørge for finansiering af et mindre randomiseret, placebokontrolleret studie, som kunne have ført til en
betinget godkendelse.
Ivermectin er gået af patent, hvilket betyder, at der ikke er de store penge at tjene på midlet, hvilket kan være
årsagen til den manglende interesse i at bruge dette. Dette synspunkt understøttes af, at man for kort tid siden kunne
læse i Ugeskrift for Læger (65,
66),
at regeringen har bevilliget store millionbeløb til indkøb af to nyudviklede og
patenterede midler til tidlig behandling af COVID-19 hos udsatte grupper. Det ene middel sælges af Merck og hedder
Lagevrio, mens det andet middel sælges af Pfizer og hedder Paxlovid. Ifølge ugeskriftet kritiserer flere læger
millionsatsningen og specielt Lagevrio for at have en meget begrænset effekt. Både
Lagevrio
og
Paxlovid
har fået en
nødgodkendelse af FDA. Gældende praksis hos FDA og EMA er, at der ikke udstedes nødgodkendelse til et nyt
lægemiddel, hvis der allerede findes godkendte, veldokumenterede lægemidler på markedet, som er effektive mod den
sammen sygdom. Så måske er det forklaringen på, at FDA og EMA har afvist Ivermectin, som behandling mod COVID-
19?
Tabel 4 sammenligner effekten for tidlig behandling af de to nyligt indkøbte lægemidler Lagevrio og Paxlovid med
Ivermectin og D3-vitamin baseret på randomiserede placebokontrollerede forsøg (RCT).
Middel
Lagevriol
Paxlovid
Ivermectin
Procentvis forbedring i
forhold til kontrolgruppe
30%
88%
57%
Antal RCT (antal patienter)
1 (1408)
1 (2085)
51 (6858)
Pris pr. behandling*
Ca 4500 kr.
Ca 4500 kr.
Ca 18 kr.
Ca 10 kr.
D3-vitamin
55%
10 (834)
*Pris pr. behandling er baseret på en Google søgning på priser i USA.
Det skal nævnes, at der i øjeblikket er registreret 83 igangværende kliniske forsøg hos
FDA
vedr. Ivermectin mod COVID-
19. Ni forsøg i USA, 6 i EU og 68 i den øvrige del af verden.
9.6 Vitamin D har en effekt på 86 % ved tidlig behandling af COVID-19
Der har været nogen debat i de danske medier (se
videnskab.dk)
om, hvor vidt D-vitamin kan reducere risikoen for at få
COVID-19. Som nævnt i afsnit 9.3, så afviser lægemiddelstyrelsen også denne mulighed. Men hvad siger forskningen om
dette? Ligesom det var tilfældet for Ivermectin er rigtig meget forskning omkring D-vitamin samlet på “COVID-19
early
treatment: real-time analysis of 1,241 studies”.
Under
Vitamin D
er der listet mere end 200 videnskabelige publikationer,
som omhandler D-vitamins betydning for udvikling af respiratoriske sygdomme, som forkølelse, lungebetændelse og
influenza. Den absolut største del af disse er relateret til COVID-19. Der er lavet 157 studier fordelt på 99 D-
vitaminmangel (sufficiency) studier med knap 200.000 forsøgspersoner og 58 behandlingsforsøg (treatment) med over
100.000 forsøgspersoner. Data ses i tabel 5.
25. januar 2022; version 3.0
19 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0020.png
Tabel 5, viser resultaterne fra meta-analyse udført på studier over effekten af D-vitamin. Kilde:
https://vdmeta.com/
Studierne er grupperet efter typer af studie, og for hver gruppering ses procentvis forbedring i forhold til kontrolgruppen.
(RCT = Randomiserede placebokontrollerede forsøg. Cholecalciferon (D3), Calcifedion og Calcitriol er forskellige formere
for D-vitamin. Mortality = død. Sufficiency = mangelstudier).
Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. På vores breddegrader er D-vitaminkoncentrationen i blodet ofte for lav om
vinteren. Dette kan være en af grundene til, at mange mennesker er mest modtagelig for influenza og COVID-19 om
vinteren. D-vitamin regulerer kroppens fysiologiske balance (homøostase), anti-mikrobiel og anti-inflammatoriske
respons. D-vitamin er involveret i reguleringen af både det adaptive og det generelle immunsystem.
Der er vist en tydelig sammenhæng mellem D-vitamin mangel og akut svær luftvejslidelse (acute respiratory
distress syndrome, ARDS) forårsaget af COVID-19. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at D-vitamin kan mildne
COVID-19 sygdomsforløb ved at regulere det inflammatoriske respons (67,
68).
Dette kan forklare D-vitamins gode
effekt, både som forebyggelse og behandling.
9.7 Zink har en effekt på 74 % ved tidlig behandling af COVID-19
Zink er et af de vigtigste essentielle næringsstoffer, fordi det er involveret i mange forskellige biologiske funktioner. Zink
spiller bl.a. en rolle i forhold til reproduktion, sårheling, og forskellige immunfunktioner (69,
70).
Artikler, data og meta-
analyser kan findes på ”COVID-19
early treatment: real-time analysis of 1,241 studies”.
Der er dokumenteret, at zink spiller en rolle som hjælpestof til at forøge virkningen af Hydroxyklorokin til
behandling af COVID-19 (119). Zink virker også, hvis man tager det alene, enten som forebyggelse eller som egentlig
behandling, som vist i tabel 6.
Tabel 6. Effekten af zink til forebyggelse og behandling af COVID-19. Kilde:
https://c19zinc.com/
Studier
Tidlig behandling (før indlæggelse)
Sen behandling (efter indlæggelse)
Forebyggelse
Mangel (normal i forhold til lav koncentration i
blodet)
Procentvis forbedring I forhold til
kontrolgruppe
74%
32%
58%
79%
10. Konklusion
Jeg håber, at denne rapport har givet stof til eftertanke og at nogle af de data, som er præsenteret, giver en forståelse af
kompleksiteten omkring udvikling og brug af mRNA- og DNA-vacciner mod COVID-19. Rapport rejser to helt centrale
spørgsmål: 1) Er COVID-19 pandemien så alvorlig, at vi som samfund vil løbe den store og utilstrækkeligt undersøgte
risiko, der er forbundet med forsat at vaccinere hele befolkningen inkl. børn og unge? 2) Har vaccinerne forårsaget
skader på kroppen, som kan få konsekvenser for helbredet på længere sigt?
Helge Green, Ph.D.
25. Januar 2022
25. januar 2022; version 3.0
20 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0021.png
11. Litteraturliste
1.
2.
3.
4.
Tatsi, E. B., et al. (2021). SARS-CoV-2 variants and effectiveness of vaccines: a review of current evidence.
Epidemiology and infection, 149,
e237.
https://doi.org/10.1017/S0950268821002430
Hansen, C. H., et al. (2021). Vaccine effectiveness against SARS-CoV-2 infection with the Omicron or Delta
variants following a two-dose or booster BNT162b2 or mRNA-1273 vaccination series: A Danish cohort study.
MedRxiv 2021.12.20.21267966;
https://doi.org/10.1101/2021.12.20.21267966
Riemersma, K. K., et al. (2021). Shedding of Infectious SARS-CoV-2 Despite Vaccination. medRxiv
2021.07.31.21261387;
https://doi.org/10.1101/2021.07.31.21261387
Singanayagam, A., et al. (2021). Community transmission and viral load kinetics of the SARS-CoV-2 delta
(B.1.617.2) variant in vaccinated and unvaccinated individuals in the UK: a prospective, longitudinal, cohort
study. The Lancet. Infectious diseases, S1473-3099(21) 00648-4.
https://doi.org/10.1016/S1473-
3099(21)00648-4
Kampf, G. (2021). The epidemiological relevance of the COVID-19-vaccinated population is increasing. The
Lancet, 11, 100272;:https://doi.org/10.1016/j.lanepe.2021.100272
Subramanian, S.V., & Kumar, A. (2021). Increases in COVID-19 are unrelated to levels of vaccination across 68
countries and 2947 counties in the United States.
Eur J Epidemiol
36, 1237–1240.
https://doi.org/10.1007/s10654-021-00808-7
Lyngse, F. P. et al. (2021). SARS-CoV-2 Omicron VOC Transmission in Danish Households.
MedRxiv
2021.12.27.21268278;
https://doi.org/10.1101/2021.12.27.21268278
Sette, A., & Crotty, S. (2020). Pre-existing immunity to SARS-CoV-2: the knowns and unknowns. Nature reviews.
Immunology, 20(8), 457–458.
https://doi.org/10.1038/s41577-020-0389-z
Braun, J., et al. (2020). Presence of SARS-CoV-2-reactive T cells in COVID-19 patients and healthy donors.
MedRxiv 2020.04.17.20061440;
https://doi.org/10.1101/2020.04.17.20061440
Grifoni, A., et al. (2020). Targets of T Cell Responses to SARS-CoV-2 Coronavirus in Humans with COVID-19
Disease and Unexposed Individuals. Cell, 181(7), 1489–1501.e15.
https://doi.org/10.1016/j.cell.2020.05.015
Gazit, S., et al. (2021). Comparing SARS-CoV-2 natural immunity to vaccine-induced immunity: reinfections
versus breakthrough infections. medRxiv 2021.08.24.21262415;
https://doi.org/10.1101/2021.08.24.21262415
Statens Serum Institut. (2021). Covid-19 - Gennembrudsinfektioner og vaccineeffektivitet. Uge 49.
https://files.ssi.dk/covid19/gennembrudsinfektion/rapport/gennembrudsinfektion-covid19-uge49-2021-ji88
Kristen W. Cohen, et al. (2021). Longitudinal analysis shows durable and broad immune memory after SARS-
CoV-2 infection with persisting antibody responses and memory B and T cells. Cell Reports Medicine, 2 (7),
100354.
https://doi.org/10.1016/j.xcrm.2021.100354
Dan, J. M., et al. (2021). Immunological memory to SARS-CoV-2 assessed forup to 8 months after infection.
Science 371 (6529)
https://www.science.org/doi/10.1126/science.abf4063
Gargano, J. W., et al. (2021). Use of mRNA COVID-19 Vaccine After Reports of Myocarditis Among Vaccine
Recipients: Update from the Advisory Committee on Immunization Practices - United States, June 2021.
MMWR. Morbidity and mortality weekly report, 70(27), 977–982.
https://doi.org/10.15585/mmwr.mm7027e2
Krause, P. R., et al. (2021). Considerations in boosting COVID-19 vaccine immune responses. The Lancet 398
(10308): P1377-1380.
https://doi.org/10.1016/S0140-6736(21)02046-8
Benn C. S., et al. (2020). Vaccinology: time to change the paradigm? Lancet Infect Dis. 20(10): e274-e283.
https://doi.org/10.1016/S1473-3099(19)30742-X
van Dam, C. S., et al. (2021). Herpes zoster after COVID vaccination. International journal of infectious diseases.
International Society for Infectious Diseases, 111, 169–171.
https://doi.org/10.1016/j.ijid.2021.08.048
Wolter, N., et al. (2021). Early assessment of the clinical severity of the SARS-CoV-2 Omicron variant in South
Africa. medRxiv 2021.12.21.21268116;
https://doi.org/10.1101/2021.12.21.21268116
Föhse, F. K., et al. (2021). The BNT162b2 mRNA vaccine against SARS-CoV-2 reprograms both adaptive and
innate immune responses. medRxiv 2021.05.03.21256520;
https://doi.org/10.1101/2021.05.03.21256520
Kustin, T., et al. (2021). Evidence for increased breakthrough rates of SARS-CoV-2 variants of concern in
BNT162b2-mRNA-vaccinated individuals. Nat Med 27, 1379–1384.
https://doi.org/10.1038/s41591-021-
01413-7
Van Egeren, D., et al. (2021). Risk of rapid evolutionary escape from biomedical interventions targeting SARS-
CoV-2 spike protein. PloS one, 16(4), e0250780.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0250780
Gandon, S., et al. (2001). Imperfect vaccines and the evolution of pathogen virulence. Nature 414, 751–756.
https://doi.org/10.1038/414751a
21 af 26
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
25. januar 2022; version 3.0
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0022.png
24. The American Academy of Pediatrics and the Children’s Hospital Association. (2021). Children and COVID-19:
State Data Report. Summary of publicly reported data from 49 states, NYC, DC, PR, and GU. Version: 2/25/21.
https://djs.maryland.gov/Documents/COVID-19/AAP-and-CHA-Children-and-COVID-19-State-Data-Report.pdf
25. Molteni, E., et al. (2021). Illness duration and symptom profile in symptomatic UK school-aged children tested
for SARS-CoV-2. The Lancet. Child & adolescent health, 5(10), 708–718.
https://doi.org/10.1016/S2352-
4642(21)00198-X
26. Vogel, G. & Couzin-Frankel, J. (2021). Israel reports link between rare cases of heart inflammation and COVID-
19 vaccination in young men. Science.
https://www.science.org/content/article/israel-reports-link-between-
rare-cases-heart-inflammation-and-covid-19-vaccination
27. Høeg, T. B., et al. (2021). SARS-CoV-2 mRNA Vaccination-Associated Myocarditis in Children Ages 12-17: A
Stratified National Database Analysis. medRxiv 2021.08.30.21262866;
https://doi.org/10.1101/2021.08.30.21262866
28. Rose, R. & McCullough, P. A. (2021). TEMPORARY REMOVAL: A Report on Myocarditis Adverse Events in the
U.S. Vaccine Adverse Events Reporting System (VAERS) in Association with COVID-19 Injectable Biological
Products, Current Problems in Cardiology, 2021, 101011;
https://doi.org/10.1016/j.cpcardiol.2021.101011
abstract kan findes her:
https://guardiansofmedicalchoice.com/elsevier-sued-for-censorship-another-first-for-
peter-mccullough-md/
29. Talotta, R. (2021). Do COVID-19 RNA-based vaccines put at risk of immune-mediated diseases? In reply to
“potential antigenic cross-reactivity between SARS-CoV-2 and human tissue with a possible link to an increase
in autoimmune diseases”, Clinical Immunology, Volume 224, 108665,
https://doi.org/10.1016/j.clim.2021.108665
30. Lambert, P. H., et al. (2020). Consensus summary report for CEPI/BC March 12-13, 2020 meeting: Assessment
of risk of disease enhancement with COVID-19 vaccines. Vaccine, 38(31), 4783–4791.
https://doi.org/10.1016/j.vaccine.2020.05.064
31. Doshi, P. (2021). Pfizer and Moderna’s “95% effective” vaccines—we need more details and the raw data. The
BMJ Opinion.
https://blogs.bmj.com/bmj/2021/01/04/peter-doshi-pfizer-and-modernas-95-effective-vaccines-
we-need-more-details-and-the-raw-data/
32. Doshi, P. (2021). Does the FDA think these data justify the first full approval of a covid-19 vaccine? The BMJ
Opinion.
https://blogs.bmj.com/bmj/2021/08/23/does-the-fda-think-these-data-justify-the-first-full-approval-
of-a-covid-19-vaccine/
33. Frenck, R. W., et al. (2021). Safety, Immunogenicity, and Efficacy of the BNT162b2 Covid-19 Vaccine in
Adolescents. The New England journal of medicine, 385(3), 239–250.
https://doi.org/10.1056/NEJMoa2107456
34. Ross, L., et al. (2010). Electronic Support for Public Health–Vaccine Adverse Event Reporting System
(ESP:VAERS). Grant Final Report. 7 pages.
https://digital.ahrq.gov/sites/default/files/docs/publication/r18hs017045-lazarus-final-report-2011.pdf
35. Tetro J. A. (2020). Is COVID-19 receiving ADE from other coronaviruses?. Microbes and infection, 22(2), 72–73.
https://doi.org/10.1016/j.micinf.2020.02.006
36. Ulrich, H., et al. (2020). Dengue Fever, COVID-19 (SARS-CoV-2), and Antibody-Dependent Enhancement (ADE):
A Perspective. Cytometry. Part A : the journal of the International Society for Analytical Cytology, 97(7), 662–
667.
https://doi.org/10.1002/cyto.a.24047
37. Wang, S. F., et al. (2014). Antibody-dependent SARS coronavirus infection is mediated by antibodies against
spike proteins. Biochemical and biophysical research communications, 451(2), 208–214.
https://doi.org/10.1016/j.bbrc.2014.07.090
38. Yang, Z. Y., et al. (2005). Evasion of antibody neutralization in emerging severe acute respiratory syndrome
coronaviruses. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 102(3), 797–
801.
https://doi.org/10.1073/pnas.0409065102
39. MS Yip, et al. (2016). Antibody-dependent enhancement of SARS coronavirus infection and its role in the
pathogenesis of SARS. Hong Kong Med J 2016;22(Suppl 4):S25-31.
https://www.hkmj.org/abstracts/v22n3%20Suppl%204/25.htm
40. Nechipurenko, Y. D., et al. (2020). Change of Antigenic Determinants of SARS-CoV-2 Virus S-Protein as a Possible
Cause of Antibody-Dependent Enhancement of Virus Infection and Cytokine Storm. Biophysics, 65(4), 703–709.
https://doi.org/10.1134/S0006350920040119
41. Wan, Y., et al. (2020). Molecular Mechanism for Antibody-Dependent Enhancement of Coronavirus Entry.
Journal of virology, 94(5), e02015-19.
https://doi.org/10.1128/JVI.02015-19
42. Jaume, M., et al. (2011). Anti-severe acute respiratory syndrome coronavirus spike antibodies trigger infection
of human immune cells via a pH- and cysteine protease-independent FcγR pathway. Journal of virology, 85(20),
25. januar 2022; version 3.0
22 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0023.png
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
10582–10597.
https://doi.org/10.1128/JVI.00671-11
Tseng, C. T., et al. (2012). Immunization with SARS coronavirus vaccines leads to pulmonary immunopathology
on challenge with the SARS virus. PloS one, 7(4), e35421.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0035421
Karthik, K., et al. (2020). Role of antibody-dependent enhancement (ADE) in the virulence of SARS-CoV-2 and
its mitigation strategies for the development of vaccines and immunotherapies to counter COVID-19. Human
vaccines & immunotherapeutics, 16(12), 3055–3060.
https://doi.org/10.1080/21645515.2020.1796425
Arvin, A.M., et al. (2020). A perspective on potential antibody-dependent enhancement of SARS-CoV-2. Nature
584, 353–363.
https://doi.org/10.1038/s41586-020-2538-8
Cegolon L., et al. (2020). Hypothesis to explain the severe form of COVID-19 in Northern Italy. BMJ Global
Health 2020;5:e002564.
http://dx.doi.org/10.1136/bmjgh-2020-002564
Shitrit, P., et al. (2021). Nosocomial outbreak caused by the SARS-CoV-2 Delta variant in a highly vaccinated
population, Israel, July 2021. Eurosurveillance Volume 26.
https://www.eurosurveillance.org/content/10.2807/1560-7917.ES.2021.26.39.2100822
Talotta R. (2021). Do COVID-19 RNA-based vaccines put at risk of immune-mediated diseases? In reply to
"potential antigenic cross-reactivity between SARS-CoV-2 and human tissue with a possible link to an increase
in autoimmune diseases". Clinical immunology (Orlando, Fla.), 224, 108665.
https://doi.org/10.1016/j.clim.2021.108665
Tlili, B., et al. (2021). SARS-CoV-2 Coronavirus Spike Protein-Induced Apoptosis, Inflammatory, and Oxidative
Stress Responses in THP-1-Like-Macrophages: Potential Role of Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitor
(Perindopril). Frontiers in Immunology, 12:3771.
https://doi.org/10.3389/fimmu.2021.728896
Gundry, S. R. (2021). Abstract 10712: Observational Findings of PULS Cardiac Test Findings for Inflammatory
Markers in Patients Receiving mRNA Vaccines. AHAJournals.
https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/circ.144.suppl_1.10712
Abu Mouch, S., et al. (2021). Myocarditis following COVID-19 mRNA vaccination. Vaccine, 39(29), 3790–3793.
https://doi.org/10.1016/j.vaccine.2021.05.087
Murk, W., et al. (2021). Diagnosis-wide analysis of COVID-19 complications: an exposure-crossover study.
CMAJ : Canadian Medical Association journal = journal de l'Association medicale canadienne, 193(1), E10–E18.
https://doi.org/10.1503/cmaj.201686
Daugherty S E, et al. (2021). Risk of clinical sequelae after the acute phase of SARS-CoV-2 infection:
retrospective cohort study BMJ 2021; 373 :n1098
https://doi.org/10.1136/bmj.n1098
Ammirati, E., et al. (2021). Temporal relation between second dose BNT162b2 mRNA Covid-19 vaccine and
cardiac involvement in a patient with previous SARS-COV-2 infection. International journal of cardiology. Heart
& vasculature, 34, 100774.
https://doi.org/10.1016/j.ijcha.2021.100774
Marshall, M., et al. (2021). Symptomatic Acute Myocarditis in 7 Adolescents After Pfizer-BioNTech COVID-19
Vaccination. Pediatrics, 148(3), e2021052478.
https://doi.org/10.1542/peds.2021-052478
Albert, E., et al. (2021). Myocarditis following COVID-19 vaccination. Radiology case reports, 16(8), 2142–2145.
https://doi.org/10.1016/j.radcr.2021.05.033
Barda, N., et al. (2021). Safety of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine in a Nationwide Setting. N Engl J Med
2021; 385:1078-1090.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2110475
Gargano, J. W., et al. (2021). Use of mRNA COVID-19 Vaccine After Reports of Myocarditis Among Vaccine
Recipients: Update from the Advisory Committee on Immunization Practices - United States, June 2021.
MMWR. Morbidity and mortality weekly report, 70(27), 977–982.
https://doi.org/10.15585/mmwr.mm7027e2
Ioannidis J. (2021). Reconciling estimates of global spread and infection fatality rates of COVID-19: An overview
of systematic evaluations. European journal of clinical investigation, 51(5), e13554.
https://doi.org/10.1111/eci.13554
Brown, R. (2020). Public Health Lessons Learned From Biases in Coronavirus Mortality Overestimation. Disaster
Medicine and Public Health Preparedness, 14(3), 364-371.
https://doi.org/10.1017/dmp.2020.298
Nielsen, J., et al. (2011). Excess mortality related to seasonal influenza and extreme temperatures in Denmark,
1994-2010. BMC Infect Dis 11, 350.
https://doi.org/10.1186/1471-2334-11-350
Laing, R., et al. (2017). Ivermectin – Old Drug, New Tricks? Trends in Parasitology 33(6): P463-372.
https://doi.org/10.1016/j.pt.2017.02.004
Guzzo, C. A., et al. (2002). Safety, tolerability, and pharmacokinetics of escalating high doses of ivermectin in
healthy adult subjects. Journal of clinical pharmacology, 42(10), 1122–1133.
https://accp1.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1177/009127002237994
Low, Z. Y., et al. (2022). Repositioning Ivermectin for Covid-19 treatment: Molecular mechanisms of action
against SARS-CoV-2 replication, Biochimica et Biophysica Acta (BBA) - Molecular Basis of Disease, Volume 1868,
Issue 2, 166294.
https://doi.org/10.1016/j.bbadis.2021.166294
23 af 26
25. januar 2022; version 3.0
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0024.png
65. Jessen, B. (2021). Læger kritiserer dansk millionsatsning på ny antiviral medicin mod COVID-19.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-kritiserer-dansk-millionsatsning-paa-ny-antiviral-medicin-mod-covid-19?
time=1640460375&utm_campaign=&utm_medium=Fredag&utm_source=Newsletter
66. Jessen, B. (2022). Efter skuffelse med coronapiller: »Jeg har temmelig store forventninger til behandlingen«
https://ugeskriftet.dk/nyhed/efter-skuffelse-med-coronapiller-jeg-har-temmelig-store-forventninger-til-
behandlingen
67. Kloc, M., et al. (2021). Effects of vitamin D on macrophages and myeloid-derived suppressor cells (MDSCs)
hyperinflammatory response in the lungs of COVID-19 patients. Cellular immunology, 360, 104259.
https://doi.org/10.1016/j.cellimm.2020.104259
68. Quesada-Gomez, J. M., et al. (2020). Vitamin D receptor stimulation to reduce acute respiratory distress
syndrome (ARDS) in patients with coronavirus SARS-CoV-2 infections: Revised Ms SBMB 2020_166. The Journal
of steroid biochemistry and molecular biology, 202, 105719.
https://doi.org/10.1016/j.jsbmb.2020.105719
69. Baltaci, A.K., et al. (2018). Zinc Metabolism and Metallothioneins. Biol Trace Elem Res 183, 22–31.
https://doi.org/10.1007/s12011-017-1119-7
70. Lee S. R. (2018). Critical Role of Zinc as Either an Antioxidant or a Prooxidant in Cellular Systems. Oxidative
medicine and cellular longevity, 2018, 9156285.
https://doi.org/10.1155/2018/9156285
71. Makary, M. (2021). Natural immunity to covid is powerful. Policymakers seem afraid to say so. The Washington
Post. September 15.
https://www.washingtonpost.com/outlook/2021/09/15/natural-immunity-vaccine-
mandate/
72. Malone, R. & Navarro, P. (2021). Vaccine inventor questions mandatory shot push, Biden’s Covid-19 strategy.
The Washington Times. August 5.
https://www.washingtontimes.com/news/2021/aug/5/biden-teams-
misguided-and-deadly-covid-19-vaccine-/
73. Chamie-Quintero, J. J., et al. (2021). Sharp Reductions in COVID-19 Case Fatalities and Excess Deaths in Peru in
Close Time Conjunction, State-By-State, with Ivermectin Treatments. SSRN:
http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.3765018
74. Haseltine, W. H. (2020). Covid-19 Vaccine Protocols Reveal That Trials Are Designed To Succeed. Forbes,
September 23.
https://www.forbes.com/sites/williamhaseltine/2020/09/23/covid-19-vaccine-protocols-reveal-
that-trials-are-designed-to-succeed/?sh=159990cf5247
75. Wehenkel, C. 2020. Positive association between COVID-19 deaths and influenza vaccination rates in elderly
people worldwide. PeerJ 8:e10112
https://doi.org/10.7717/peerj.10112
76. Horowitz; D. (2021). The Undeniable Ivermectin Miracle in India’s 240m Populated Largest State, Uttar Pradesh.
News + Rescue, September 15.
https://newsrescue.com/the-undeniable-ivermectin-miracle-indias-240m-
populated-largest-state-uttar-pradesh-horowitz/
77. Beattie, K. (2021). Worldwide Bayesian Causal Impact Analysis of Vaccine Administration on Deaths and Cases
Associated with COVID-19: A BigData Analysis of 145 Countries. ResearchGate.
https://www.researchgate.net/publication/356248984_Worldwide_Bayesian_Causal_Impact_Analysis_of_Vacc
ine_Administration_on_Deaths_and_Cases_Associated_with_COVID-
19_A_BigData_Analysis_of_145_Countries
78. Polack, F. P., et al. (2020). Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine. The New England
journal of medicine, 383(27), 2603–2615.
https://doi.org/10.1056/NEJMoa2034577
79. Baden, L. R., et al. (2021). Efficacy and Safety of the mRNA-1273 SARS-CoV-2 Vaccine. The New England journal
of medicine, 384(5), 403–416.
https://doi.org/10.1056/NEJMoa2035389
80. Olliaro, P., et al. (2021). COVID-19 vaccine efficacy and effectiveness-the elephant (not) in the room. The
Lancet. Microbe, 2(7), e279–e280.
https://doi.org/10.1016/S2666-5247(21)00069-0
81. Levin, Einav G, et al. (2021). “Waning Immune Humoral Response to BNT162b2 Covid-19 Vaccine over 6
Months.” New England Journal of Medicine.
https://doi.org/10.1056/nejmoa2114583
82. Chemaitelly, H., et al. (2021). “Waning of BNT162b2 Vaccine Protection Against SARS-CoV-2 Infection in Qatar.”
N Engl J Med 2021; 385:e83.
https://www.nejm.org/doi/10.1056/NEJMoa2114114
83. Seneff, S. & Nigh, G. (2021). Worse Than the Disease? Reviewing Some Possible Unintended Consequences of
the mRNA Vaccines Against COVID-19. International Journal of Vaccine Theory, Practice, and Research, 2(1), 38-
79.
https://ijvtpr.com/index.php/IJVTPR/article/view/23
84. Tai, W., et al. (2020). Characterization of the receptor-binding domain (RBD) of 2019 novel coronavirus:
implication for development of RBD protein as a viral attachment inhibitor and vaccine. Cellular & molecular
immunology, 17(6), 613–620.
https://doi.org/10.1038/s41423-020-0400-4
85. Hoffmann, M., et al. (2020). SARS-CoV-2 Cell Entry Depends on ACE2 and TMPRSS2 and Is Blocked by a
Clinically Proven Protease Inhibitor. Cell, 181(2), 271–280.e8.
https://doi.org/10.1016/j.cell.2020.02.052
86. Zhou, P., et al. (2020). A pneumonia outbreak associated with a new coronavirus of probable bat origin. Nature,
25. januar 2022; version 3.0
24 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0025.png
579(7798), 270–273.
https://doi.org/10.1038/s41586-020-2012-7
87. Lippi, G., et al. (2020). COVID-19: unravelling the clinical progression of nature's virtually perfect biological
weapon. Annals of translational medicine, 8(11), 693.
https://doi.org/10.21037/atm-20-3989
88. Paniz-Mondolfi, A., et al. (2020). Central nervous system involvement by severe acute respiratory syndrome
coronavirus-2 (SARS-CoV-2). Journal of medical virology, 92(7), 699–702.
https://doi.org/10.1002/jmv.25915
89. Bryce, C., et al. (2020). Pathophysiology of SARS-CoV-2: targeting of endothelial cells renders a complex disease
with thrombotic microangiopathy and aberrant immune response. The Mount Sinai COVID-19 autopsy
experience. MedRxiv 2020.05.18.20099960,
https://doi.org/10.1101/2020.05.18.20099960
90. Arashkia, A., et al. (2021). Severe acute respiratory syndrome-coronavirus-2 spike (S) protein based vaccine
candidates: State of the art and future prospects. Reviews in medical virology, 31(3), e2183.
https://doi.org/10.1002/rmv.2183
91. Wrapp, D., et al. (2020). Structural Basis for Potent Neutralization of Betacoronaviruses by Single-Domain
Camelid Antibodies. Cell, 181(5), 1004–1015.e15.
https://doi.org/10.1016/j.cell.2020.04.031
92. Cowling, B. J., et al. (2012). Increased risk of noninfluenza respiratory virus infections associated with receipt of
inactivated influenza vaccine. Clinical infectious diseases : an official publication of the Infectious Diseases
Society of America, 54(12), 1778–1783.
https://doi.org/10.1093/cid/cis307
93. Furer, V., et al. (2021). Herpes zoster following BNT162b2 mRNA COVID-19 vaccination in patients with
autoimmune inflammatory rheumatic diseases: a case series, Rheumatology, 60(SI):SI90–SI95,
https://doi.org/10.1093/rheumatology/keab345
94. Ke, Z., et al. (2020). Structures and distributions of SARS-CoV-2 spike proteins on intact virions. Nature,
588(7838), 498–502.
https://doi.org/10.1038/s41586-020-2665-2
95. Verbeke, R., et al. (2021). The dawn of mRNA vaccines: The COVID-19 case. Journal of controlled release :
official journal of the Controlled Release Society, 333, 511–520.
https://doi.org/10.1016/j.jconrel.2021.03.043
96.
Zhang, L., et al. (2021). Reverse-transcribed SARS-CoV-2 RNA can integrate into the genome of cultured human
cells and can be expressed in patient-derived tissues. Proceedings of the National Academy of Sciences of the
United States of America, 118(21), e2105968118.
https://doi.org/10.1073/pnas.2105968118
97.
Jiang, H., & Mei, Y. F. (2021). SARS-CoV-2 Spike Impairs DNA Damage Repair and Inhibits V(D)J Recombination In
Vitro. Viruses, 13(10), 2056.
https://doi.org/10.3390/v13102056
98.
Ogata, A. F., et al. (2021). Circulating Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 (SARS-CoV-2) Vaccine
Antigen Detected in the Plasma of mRNA-1273 Vaccine Recipients, Clinical Infectious Diseases, ciab465,
https://doi.org/10.1093/cid/ciab465
99.
Buzhdygan, T. P., et al. (2020). The SARS-CoV-2 spike protein alters barrier function in 2D static and 3D
microfluidic in-vitro models of the human blood-brain barrier. Neurobiology of disease, 146, 105131.
https://doi.org/10.1016/j.nbd.2020.105131
100.Willyard
C. (2020). Coronavirus blood-clot mystery intensifies. Nature, 581(7808), 250.
https://doi.org/10.1038/d41586-020-01403-8
101.Rhea,
E.M., et al. (2021). The S1 protein of SARS-CoV-2 crosses the blood–brain barrier in mice. Nat Neurosci
24, 368–378.
https://doi.org/10.1038/s41593-020-00771-8
102.Lei,
Y., et al. (2021). SARS-CoV-2 Spike Protein Impairs Endothelial Function via Downregulation of ACE 2.
Circulation research, 128(9), 1323–1326.
https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.121.318902
103.Kuba,
K., et al. (2005). A crucial role of angiotensin converting enzyme 2 (ACE2) in SARS coronavirus-induced
lung injury. Nature medicine, 11(8), 875–879.
https://doi.org/10.1038/nm1267
104.Teuwen,
L. A., et al. (2020). COVID-19: the vasculature unleashed. Nature reviews. Immunology, 20(7), 389–
391.
https://doi.org/10.1038/s41577-020-0343-0
105.Theoharides,
T. C., & Conti, P. (2021). Be aware of SARS-CoV-2 spike protein: There is more than meets the eye.
Journal of biological regulators and homeostatic agents, 35(3), 833–838.
https://doi.org/10.23812/THEO_EDIT_3_21
106.Favaloro
E. J. (2021). Laboratory testing for suspected COVID-19 vaccine-induced (immune) thrombotic
thrombocytopenia. International journal of laboratory hematology, 43(4), 559–570.
https://doi.org/10.1111/ijlh.13629
107.Lee,
E. J., et al. (2021). Thrombocytopenia following Pfizer and Moderna SARS-CoV-2 vaccination. American
journal of hematology, 96(5), 534–537.
https://doi.org/10.1002/ajh.26132
108.Kragholm,
K., et al. (2021). Thrombocytopenia after COVID-19 vaccination. Journal of autoimmunity, 123,
102712.
https://doi.org/10.1016/j.jaut.2021.102712
109.Sessa,
F., et al. (2021). Autopsy Findings and Causality Relationship between Death and COVID-19 Vaccination:
A Systematic Review. Journal of clinical medicine, 10(24), 5876.
https://doi.org/10.3390/jcm10245876
110.Islam,
A., et al. (2021). An Update on COVID-19 Vaccine Induced Thrombotic Thrombocytopenia Syndrome and
25. januar 2022; version 3.0
25 af 26
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Henvendelse af 27/1-2022 fra Helge Green om revurdering af den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19
2519624_0026.png
Some Management Recommendations. Molecules (Basel, Switzerland), 26(16), 5004.
https://doi.org/10.3390/molecules26165004
111.Hafeez,
M. U., et al. (2021). COVID-19 Vaccine-Associated Thrombosis With Thrombocytopenia Syndrome
(TTS): A Systematic Review and Post Hoc Analysis. Clinical and applied thrombosis/hemostasis : official journal
of the International Academy of Clinical and Applied Thrombosis/Hemostasis, 27, 10760296211048815.
https://doi.org/10.1177/10760296211048815
112.Sharifian-Dorche,
M., et al. (2021). Vaccine-induced immune thrombotic thrombocytopenia and cerebral
venous sinus thrombosis post COVID-19 vaccination; a systematic review. Journal of the neurological sciences,
428, 117607.
https://doi.org/10.1016/j.jns.2021.117607
113.Reilev,
M., et al. (2020). Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with
a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort, International Journal of Epidemiology,
49(5): 1468–1481,
https://doi.org/10.1093/ije/dyaa140
114.Kanduc,
D. & Shoenfeld, Y., (2020). On the molecular determinants of the SARS-CoV-2 attack. Immunology, 215:
108426.
https://doi.org/10.1016/j.clim.2020.108426
115.Vojdani,
A. & Kharrazian, D., (2020). Potential antigenic cross-reactivity between SARS-CoV-2 and human tissue
with a possible link to an increase in autoimmune diseases. Clinical Immunology, 217: 108480.
https://doi.org/10.1016/j.clim.2020.108480
116.Talotta,
R., (2021). Do COVID-19 RNA-based vaccines put at risk of immune-mediated diseases? In reply to
“potential antigenic cross-reactivity between SARS-CoV-2 and human tissue with a possible link to an increase
in autoimmune diseases”. Clinical Immunology, 224: 108665.
https://doi.org/10.1016/j.clim.2021.108665
117.Tanioka,
H., et al. (2021). Why COVID-19 is not so spread in Africa: How does Ivermectin affect it? MedRxiv
2021.03.26.21254377.
https://doi.org/10.1101/2021.03.26.21254377
118.Mondal,
S., et al. (2021). Prevalence of COVID-19 Infection and Identification of Risk Factors among
Asymptomatic Healthcare Workers : A Serosurvey Involving Multiple Hospitals in West Bengal. J Indian Med
Assoc, 119(5):21-28.
https://onlinejima.com/read_journals.php?article=683
119.Carlucci,
P. M., et al. (2020). Zinc sulfate in combination with a zinc ionophore may improve outcomes in
hospitalized COVID-19 patients. Journal of medical microbiology, 69(10), 1228–1234.
https://doi.org/10.1099/jmm.0.001250
120.Bendavid,
E., et al. (2021). Assessing mandatory stay-at-home and business closure effects on the spread of
COVID-19. European Journal of Clinical Investigation, 51(4):e13484.
https://doi.org/10.1111/eci.13484
121.Bjørnskov,
C. (2021). Did Lockdown Work? An Economist’s Cross-Country Comparison, CESifo Economic Studies,
67(3): 318–331.
https://doi.org/10.1093/cesifo/ifab003
25. januar 2022; version 3.0
26 af 26