25. januar 2022
Åbent brev til: Folketinget, Epidemiudvalget, Epidemikommissionen, Sundhedsministeren,
Statsministeren, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut
Nye videnskabelige data sætter spørgsmålstegn ved COVID-19 vaccinernes effektivitet og sikkerhed.
Jeg henvender mig til Dem, fordi jeg ved en gennemgang af den nyeste videnskabelige dokumentation omkring COVID-
19 og mRNA-vaccinerne, er blevet opmærksom på væsentlige forhold af en så alvorlig karakter, at de bør tages i
betragtning i forbindelse med den nuværende vaccinations- og behandlingsstrategi for COVID-19.
Jeg er Ph.D. i mikrobiologi og har mangeårig erfaring fra medicinalindustrien.
Min gennemgang har udmøntet sig i en rapport, som er en sammenskrivning af mere end 100 peer-review
lægevidenskabelig artikler. Rapporten er skrevet på en letlæselig måde, og alt er dokumenteret med referencer, således
at det kan tjekkes.
Mit mål er være så faktuel som mulig. Rapporten
starter med et resumé på 2 sider, efterfulgt af
hovedteksten med uddybende detaljer og henvisninger.
Blandt nogle af rapportens væsentlige konklusioner kan nævnes:
•
De data, som har dannet grundlag for den betingede godkendelse af vaccinerne, er utilstrækkelige og ikke i
overensstemmelse med gældende praksis ved myndighedsgodkendelser.
•
Mellem 20 og 60 % af befolkningen har en grad af naturlig immunitet mod SARS-CoV-2.
•
Immunitet udviklet efter naturlig infektion med SARS-CoV-2 har vist sig at give en bredere, bedre og
længerevarende beskyttelse end den immunitet, man kan opnå ved vaccination.
•
Der er størst sandsynlighed for at vinde kampen mod SARS-CoV-2, hvis en del af befolkningen er naturligt
immune.
•
Pfizer-vaccinen ændrer det generelle immunrespons til at være mindre effektivt overfor infektion med andre
typer vira.
•
Vacciner mod Coronavira øger risikoen for udvikling af antistofafhængig forøgelse (Antibody Dependant
Enhancement), som kan resultere i alvorligere sygdomsforløb ved gennembrudsinfektioner med nye varianter
af SARS-CoV-2.
•
Der er en tendens til, at lande med høj vaccinestatus også er dem med de højeste smittetal og de højeste
dødstal. Dette sætter spørgsmålstegn ved vaccinernes effektivitet.
•
Efter injektion vil vaccinerne spredes til og ophobes i vigtige organer som binyrerne, rygmarven, leveren,
ovarierne og milten.
•
Det spike-protein, som kroppen danner ud fra mRNA i vaccinen, kan detekteres i blodbanen, hvor det kan
passere blod-hjerne-barrieren og trænge ind i den funktionelle del af hjernevævet.
•
Spike-proteinet alene er ansvarlig for alvorlige bivirkninger som inflammation, blodpropper og blødninger i
kredsløbet, lunger, hjerte og hjerne.
•
Der er stor risiko for dannelse af små, symptomfri blodpropper mange forskellige steder i kroppens fine blodkar
efter COVID-19 vaccination, f.eks. i lunger og hjerne. Små blodpropper, der kan give varige skader og måske
alvorlige komplikationer på længere sigt.
•
COVID-19 vaccination giver forhøjede markører hos voksne for alvorlig hjertesygdom (akut koronart syndrom)
svarende til en fordobling i risiko de næste 5 år.
•
Børn og unge har op til 19 gange forhøjet risiko for at udvikle hjerteproblemer, som hjertemuskelbetændelse
og hjertehindebetændelse efter vaccination mod COVID-19
•
Der findes flere sikre, billige og veldokumenterede midler, som kan bruges til tidlig medicinsk behandling af en
større gruppe af smittede (f.eks. udsatte samt alle ned til 50 år) umiddelbart efter positiv test. Dette kan
reducere risikoen for smittespredning, alvorlig sygdom, indlæggelse og død.
Rapporten rejser to centrale spørgsmål:
1) Er COVID-19 pandemien så alvorlig, at vi som samfund vil løbe den store og utilstrækkeligt undersøgte risiko,
der er forbundet med forsat at vaccinere hele befolkningen inkl. børn og unge?
2) Har vaccinerne forårsaget skader på kroppen, som kan få konsekvenser for helbredet på længere sigt?
Jeg anmoder om, at ovenstående fører til øjeblikkelig revurdering af den nuværende vaccinations- og
behandlingsstrategi for COVID-19.
Med venlig hilsen
Helge Green, Ph.D.