EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 327: Orientering om ophør af kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom, bortfald af restriktioner samt skriftlig forelæggelse om fastsættelse af krav om test og isolation ved indrejse, fra sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 327
Offentligt

Indstilling fra Epidemikommissionen

Til:

Sundhedsministeren

Beskæftigelsesministeren

Børne- og undervisningsministeren

Erhvervsministeren

Indenrigs- og boligministeren

Justitsministeren

Kirkeministeren

Kulturministeren

Skatteministeren

Social- og ældreministeren

Transportministeren

Uddannelses- og forskningsministeren

Udlændinge- og integrationsministeren

25-01-2022

Epidemikommissionen

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

Tel: 7226 9000

Indstilling om kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom

samt ophævelse af restriktioner

Sundhedsministeren har i lyset af smitteudviklingen anmodet Epidemikommissionen om en

indstilling om, hvorvidt COVID-19 fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Derudover har beskæftigelsesministeren, børne- og undervisningsministeren,

erhvervsministeren, indenrigs- og boligministeren, justitsministeren, kirkeministeren,

kulturministeren, skatteministeren, social- og ældreministeren, transportministeren,

uddannelses- og forskningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren samt

sundhedsministeren anmodet Epidemikommissionen om en indstilling om behovet for

videreførelse af de gældende restriktioner.

Kategorisering af en sygdom som samfundskritisk jf. epidemiloven

Epidemikommissionen noterer sig, at det følger af epidemilovens § 2, stk. 4, at: ”ved

samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller ri-

sikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”.

Epidemikommissionen noterer sig herudover, at Sundhedsstyrelsen den 27. februar 2021

har kategoriseret bl.a. COVID-19 som en alment farlig sygdom.

Epidemikommissionens indstillinger

Epidemikommissionen har foretaget en samlet vurdering af epidemisituationen, særligt i

forhold til belastningen på landets sygehuse og herunder belastningen på

intensivafdelinger.



Epidemikommissionen

indstiller,

at kategorisering af COVID-19

samfundskritisk sygdom

ikke

videreføres efter udløb den 5. februar 2022.

som

Sagsnr.: 2201146

Dok. nr.: 2091988



Epidemikommissionen

indstiller,

at de restriktioner, der er udstedt med hjemmel i

epidemiloven, som er betinget af kategoriseringen af COVID-19 som en

samfundskritisk sygdom,

ikke

videreføres efter den 31. januar 2022.

Epidemikommissionen

indstiller,

at reglerne om krav om test og isolation efter

indrejse i Danmark videreføres 4 uger fra den 31. januar 2022 i overensstemmelse



Side 1 af 8

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 327: Orientering om ophør af kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom, bortfald af restriktioner samt skriftlig forelæggelse om fastsættelse af krav om test og isolation ved indrejse, fra sundhedsministeren

med den model, der var i kraft indtil indførslen af skærpede testkrav i december

2021.

Epidemikommissionen har i sin vurdering særligt lagt vægt på, at der er tale om en ny epi-

demisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig

i indlæggelser på sygehuse. Overordnet set har der siden starten af januar været en stabil

udvikling i det samlede antal indlæggelser med positiv PCR-test for SARS-CoV-2, og der er

set et fald i antallet af indlagte på intensivafdelinger. Der ses således en dekobling mellem

antallet af daglige nye bekræftede tilfælde (incidens fra PCR) og antallet af nye indlæggelser.

Det betyder, at den hastigt stigende samfundssmitte, der er set med den hurtige fremvækst

af omikron-varianten, ikke i samme grad som tidligere omsættes i indlæggelser på syge-

huse. Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikron-

variantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom. Der ses imidlertid en overdødelig-

hed i Danmark fra uge 49 i 2021 til uge 1 i 2022, og der er ikke andre klare epidemiologiske

forklaringer på denne overdødelighed end COVID-19. Størstedelen af denne overdødelig-

hed afspejler primært deltavarianten. Grundet efterregistreringer er data for de seneste

uger usikre. Det kan derfor endnu ikke vurderes, hvorvidt udviklingen fortsætter, nu hvor

smitten primært drives af omikron.

Selvom der ses meget høje smittetal, og en række samfundsfunktioner er påvirket af den

stigende smitte og sygdom fx blandt ansatte, forventes den dekobling, der hidtil er set mel-

lem smittetal og indlæggelser, at fortsætte. Antallet af patienter, der indlægges med be-

handlingskrævende COVID-19, herunder også på intensivafdeling, forventes således at være

stabil til let faldende i de kommende uger, afhængigt af smitten blandt de ældre aldersgrup-

per. Antallet af smittede forventes at toppe i slutningen af januar/starten af februar 2022.

Samlet set er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af COVID-19, og flere regio-

ner er begyndt at nedskalere deres beredskaber. Sundhedsstyrelsens ændrede anbefalinger

for isolation af den 24. januar 2022 betyder, at risikoen for at opleve kritisk påvirkning på

arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er mindsket. På den baggrund vurderer Epi-

demikommissionen ikke længere, at COVID-19 ”medfører

eller risikerer at medføre alvorlige

forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”,

jf. epidemilovens definition af en samfundskri-

tisk sygdom.

Efter COVID-19 ikke længere er klassificeret som en samfundskritisk sygdom, vil det ikke

længere være muligt at kunne anvende hovedparten af de restriktioner, der er fastsat i dag.

Epidemikommissionen vurderer i forlængelse heraf, at det ikke er nødvendigt eller propor-

tionalt at videreføre de restriktioner, der udløber den 31. januar 2022, med undtagelse af

regler for krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.

Epidemikommissionen understreger dog samtidig, at smittesituationen for nuværende ud-

fordrer sundhedsvæsenet, særligt set i lyset af et stadigt højt niveau af indlagte og perso-

naleudfordringer som følge af udbredt samfundssmitte. Epidemikommissionen lægger –

bl.a. som følge af de fortsat meget høje smittetal, som forventes at kunne stige yderligere

ved åbning af yderligere aktiviteter – vægt på, at der fortsat er behov for smitteforebyg-

gende tiltag og anbefalinger. Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor Epide-

mikommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremadrettet stiller krav

om, at besøgende gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre, jf.

nærmere nedenfor. Epidemikommissionen anbefaler ligeledes forebyggelse af smitte gen-

nem Sundhedsstyrelsens 6 gode råd og regelmæssige test.

Epidemikommissionens

sekretariat

Side 2 af 8

Epidemikommissionen bemærker endvidere, at arrangører af aktiviteter, hvor mange per-

soner stående samles samtidig indendørs, og hvor der derfor kan være særlig høj risiko for

smittespredning, kan overveje at tage skridt til at minimere smitterisikoen i februar. Epide-

mikommissionens bemærker i den forbindelse, at det eksempelvis vil kunne ske ved, at ar-

rangøren opfordrer til eller faciliterer, at deltagerne testes, eller at der opereres med øget

afstand ved arrangementet. Epidemikommissionen bemærker, at det forsat er muligt for

private erhvervsdrivende og private kulturinstitutioner mv. at stille krav om coronapas.

Uddybning af grundlaget for Epidemikommissionens indstillinger

Epidemikommissionen bemærker, at der er en faldende sygdomsbyrde på sygehusene som

følge af COVID-19. Sygehuskapaciteten er samlet set aktuelt ikke kritisk udfordret af COVID-

19, og flere regioner er ved at nedskalere beredskabet i forhold til COVID-19. Sygehusvæse-

net har dog været presset gennem en længere periode og skal fortsat håndtere et gennem

længere tid stabilt niveau af indlæggelser.

Der er desuden aktuelt lav forekomst af andre smitsomme sygdomme som fx influenza. Det

kan dog ændres med stigende samfundsaktivitet. Det er også forventningen, at der vil ske

stigende smitte med COVID-19 hos de ældste aldersgrupper, hvilket kan medføre et øget

antal indlæggelser. Der forventes fortsat ophobning af aflyste og udskudte behandlinger i

alle regioner i de kommende uger som følge af nedsat kapacitet på sygehusene, dog i min-

dre grad end i de foregående uger. Desuden er der bredt i alle personalegrupper øget fravær

i forbindelse med smitte med SARS-CoV-2. Dette vurderes af regionerne at være den væ-

sentligste risiko for driften af sygehusvæsenet på nuværende tidspunkt. De ændrede ret-

ningslinjer ift. isolation vurderes at kunne mindske påvirkningen af arbejdsstyrken.

Epidemikommissionen lægger i vurderingen konkret vægt på følgende forhold:



Sygdom med stort pandemisk potentiale:

Efter en stagnering i starten af januar er

smittetallene nu igen stigende, og der er flere dage set smittetal på over 40.000.

Det kan forventes, at smittetallene fortsat vil stige i de kommende uger, ikke

mindst pga. de lempelser af restriktionerne, der er foretaget i de seneste uger.

Der er aktuelt en meget omfattende befolkningsimmunitet, som er opnået ved at

4,7 mio. personer har fået to stik, hvoraf 3,5 mio. også har fået 3. stik i efterår/vin-

ter 2021/22. Den vaccineinducerede immunitet i Danmark er særligt høj i popula-

tionen over 40 år. Dertil kommer, at formentlig mere end 1 mio. personer kan være

omikron-smittet siden variantens fremvækst i Danmark primo december 2021. Der

vil være et betydeligt overlap mellem både vaccinerede og tidligere smittede (hy-

bridimmunitet), hvorfor den samlede befolkningsimmunitet i Danmark aktuelt må

antages at være betydelig i både omfang og kvalitet.

Dermed er forventningen, at vi vil se et knæk i smittekurven, samt en fortsat positiv

udvikling i antallet af indlæggelser. Den seneste fremskrivning fra Statens Serum

Instituts modelgruppe for matematisk modellering af COVID-19 fra 3. januar 2022

estimerer, at smitten vil toppe ultimo januar/primo februar. Den forventede op-

bremsning i smitten skyldes den høje vaccinationstilslutning i forlængelse af den

nylige udrulning af 3. stik, kombineret med den opbyggede immunitet i befolknin-

gen efter overstået infektion med omikron, og dermed krydsimmunitet fra over-

stået infektion med tidligere varianter. Det vil sammenlagt vil bidrage til at ned-

bringe SARS-CoV-2-smitten i Danmark. Den høje positivprocent, der ses for nuvæ-

rende, kan desuden indikere, at der på nuværende tidspunkt ses et stort mørketal.

Det vil alt andet lige betyde, at smitten vil toppe tidligere. Omvendt er der allerede

lempet visse restriktioner, hvilket må forventes afspejlet i de ikke ubetydelige stig-

Epidemikommissionens

sekretariat

Side 3 af 8

ninger i smitte set i den seneste tid. Tilsvarende kan den aktuelle fremvækst af

BA.2 omikron undervarianten, der tilsyneladende har et højere spredningspoten-

tiale end den oprindelige BA.1, give en både højere og senere smittetop. Hvornår

det forventede knæk i smittetallene præcist indtræffer, er svært at vurdere, men

den høje befolkningsimmunitet kan være medvirkende til, at epidemien kan miste

fart før sæsoneffekten træder i kraft, også selvom restriktionerne lempes yderli-

gere.



Stabiliserende niveau af indlæggelser:

Trods høje og stigende smittetal, er der set

en dekobling af smittetal og antallet af indlagte med en positiv prøve. Dekoblingen

er særlig tydelig, når det fokuseres på indlagte, hvor COVID-19 er årsagen, hvilket

er det mest afgørende parameter. Her forventes andelen af patienter, som

vurderes indlagt af andre årsager end COVID-19 at være stigende. Dette ses i

tendensen i SSI’s kategoriseringer af, hvorvidt indlæggelser sker med eller som

følge af COVID-19, samt opgørelser over hvor stor en andel af indlæggelserne der

sker i psykiatrien. Samme billede viser sig i data fra Sygehusmedicinregisteret, som

viser, at der i de seneste uger er set en faldende tendens i antallet af indlæggelser

af personer, som er i behandling indiceret ved nedre luftvejsinfektion som proxy

for alvorlig COVID-19 sygdom. Samtidig ses aktuelt en faldende tendens i antallet

af indlagte på intensivafdelinger fra 82 indlagte den 6. januar 2022 til 49 indlagte

den 18. januar 2022. Også på intensivafdelinger forventes en højere andel af

patienter, der indlægges af andre årsager end COVID-19. Faldet i indlæggelser

skyldes både, at omikron er mindre alvorlig end den tidligere deltavariant, men

ligeledes den hurtige udrulning af tredje vaccinationsstik, hvor ca. 3,5 mio. nu er

revaccineret. Vaccination forebygger ifølge Statens Serum Institut ca. 3 ud af 4

indlæggelser blandt personer der er testet positive. De store stigninger i antallet af

nye tilfælde indebærer fortsat en risiko for stigning i de afledte indlæggelser, som

dog vurderes at være en afdæmpet risiko ift. tidligere vurderinger.

Risiko for påvirkning af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande:

De fleste sygehuse udskyder i aftagende grad planlagt, ikke tidskritisk kirurgi. Ud-

skydelser af planlagt behandling sker altid på grundlag af en konkret lægefaglig

vurdering. De fortsatte men aftagende udskydelser betyder, at der ikke endnu kan

afvikles på den ophobning af patienter, der har fået udskudt deres behandlinger

på tværs af hele landet. Udskydelserne skyldes ikke kun opgaver relateret til pa-

tienter med COVID-19, men også at der er fortsatte udfordringer med rekruttering

m.v. Desuden er der bredt i alle personalegrupper øget fravær i forbindelse med

enten smitte hos personalet selv, eller hvor personalet er nære kontakter til en

smittet.

Forventning vedr. indlæggelser med COVID-19:

Sundhedsstyrelsen forventer, at

antallet af patienter, der indlægges med behandlingskrævende COVID-19,

herunder også på intensivafdelinger, vil være stabilt til let faldende i de kommende

uger, men at antallet af patienter, som indlægges af andre årsager, men med

positivt prøvesvar for SARS-Cov-2 vil være stigende. Patienter, som indlægges af

anden årsag, men med positivt prøvesvar for SARS-CoV-2, er underlagt de samme

regler for isolation og brug af værnemidler som patienter, der er indlagt med

behandlingskrævende COVID-19. Denne gruppe genererer derfor et større

ressourcetræk på sygehusene end ikke-smittede patienter, som er indlagt af

samme årsag. Store stigninger i antallet af nye tilfælde vil fortsat indebære en

risiko for stigning i de afledte indlæggelser, særligt hvis stigningerne kommer i de

ældre aldersgrupper.

Epidemikommissionens

sekretariat



Side 4 af 8



Ældre og sårbare:

Selvom der siden uge 51 i 2021 er sket en kraftig stigning i antal

COVID-19 tilfælde på plejehjem, en stigning der dog er aftaget igen, er der ikke sket

en tilsvarende kraftig stigning i dødsfald. Der ses en lavere smitte i de ældre

aldersgrupper end i den resterende del af befolkningen. I de seneste dage har

smitten blandt de ældste på 65 år og ældre dog været stigende, hvilket kan føre til

afledte indlæggelser. Den lavere incidens blandt ældre ift. yngre aldersgrupper

skyldes formentlig revaccinationerne, de iværksatte restriktioner, samt at

aldersgruppen formentlig udviser særlig forsigtighed for at undgå smitte. Det

forventes, at der i den kommende tid vil ses stigende smitte i aldersgruppen pga.

en øget aktivitet i samfundet, hvilket kan føre til et øget antal indlæggelser.

Grundet immunitet fra såvel vacciner som smitte vil der senere forventes

aftagende smitte i de yngre aldersgrupper, hvilket vil bidrage til, at

smittespredningen blandt ældre og sårbare mindskes, ligesom der senere vil kunne

komme en sæsoneffekt.

Overdødelighed:

Der er set en betydelig overdødelighed i Danmark fra uge 49 i

2021 til uge 1 i 2022, særligt blandt de 75+ årige. Der er ikke andre klare

epidemiologiske forklaringer på denne overdødelighed end COVID-19, som

formentlig kan tilskrives smitte med deltavarianten. Det er usikkert, hvorvidt

udviklingen fortsætter, nu hvor smitten primært drives af omikron. Antallet af

daglige COVID-19-relaterede dødsfald har været let stigende de seneste uger.

Ligesom for indlæggelserne vurderes det, at en stigende andel af de COVID-19-

relaterede dødsfald skyldes andre årsager end COVID-19, da der kan være

tilfældige sammenfald mellem smitte og død, når incidensen er så høj, som den

aktuelt er i samfundet.

Sæsoneffekt:

Det vurderes, at epidemien i løbet af de kommende måneder vil

dæmpes som følge af begyndende forår. Dette forventes alt andet lige at give en

reduktion i smitten, der forventes at ville betyde en afdæmpning af både smittetal

og indlæggelser. Ekspertgruppen for matematiske modellering af COVID-19’s

sæsonmodel vurderer på baggrund af blandt andet DMI’s langtidsprognoser, at

sæsoneffekten vil indtræffe i midten af marts. Konkret hvornår og hvor meget

sæsoneffekten sætter ind er dog usikkert og afhænger bl.a. af vejret og

befolkningens adfærd som følge heraf.

Omikron subvarianten BA.2:

Siden starten af december har smitten været drevet

af omikron-varianten, der har et markant øget vækstpotentiale ift. deltavarianten,

men også nedsat evne til at fremkalde sygdom ift. delta. Omikron er blevet opdelt

i flere subvarianter, hvor de to primære er BA.1 og BA.2. BA.1 har været den

hyppigste subvariant i Danmark indtil starten af januar, men inden for de seneste

uger har BA.2 spredt sig hurtigt og udgør en stigende andel af tilfældene. Det

samme mønster ses ikke i samme markante omfang i andre lande. Hvorvidt BA.2

adskiller sig afgørende fra BA.1 er endnu uvist. Foreløbige analyser tyder ikke på,

at BA.2 er forbundet med øget indlæggelsesrisiko ift. BA.1. Mere detaljerede

analyser af BA.2.s smitsomhed og evne til at undvige antistoffer efter vaccination

og tidligere infektion pågår. Har BA.2 et øget vækstpotentiale ift. BA.1 kan det

betyde, at den aktuelle omikron smittebølge bliver højere og strækker sig længere

ind i februar end i de nuværende fremskrivninger.



Epidemikommissionens

sekretariat



Side 5 af 8



Risiko for påvirkning af kritiske samfundsfunktioner:

De meget høje og stigende

smittetal kan have betydning for bemanding af samfundsbærende funktioner, som

eksempelvis grundskoler, plejehjem, fængsler og politi. Generelt ligger incidensen

i de nævnte personalegrupper over landsgennemsnittet. Sundhedsstyrelsens

ændrede anbefalinger for isolation af den 24. januar 2022 betyder dog, at risikoen

for at opleve kritisk påvirkning på arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er

mindsket.

Videreførelse af krav om test og isolation ved indrejse

Epidemikommissionen vurderer, at der fortsat er behov for tiltag, der ikke forudsætter, at

COVID-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, bl.a. som et første værn imod nye

varianter, som må forventes at kunne opstå i udlandet.

Epidemikommissionen

indstiller

på den baggrund, at reglerne om krav om test og isolation

efter indrejse i Danmark videreføres 4 uger fra den 31. januar 2022 i overensstemmelse

med den model, der var i kraft indtil indførslen af skærpede testkrav i december 2021. Det

vil fx sige, at personer i EU- og Schengenområdet, der er færdigvaccinerede, tidligere smit-

tede og personer, som har en negativ test, vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner.

For øvrige vil der gælde et krav om, at de skal testes senest 24 timer efter indrejse til Dan-

mark. Kravet vil også gælde personer med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i

Danmark, når de indrejser i Danmark. Færdigvaccinerede fra OECD-lande, lande fra EU’s

positivliste, som Danmark har åbnet for, og lande, der løbende tilknyttes EU's coronapas-

ordning, kan indrejse i Danmark uden krav om test og isolation. For ikke-vaccinerede, der

indrejser fra lande fra EU’s positivliste, som Danmark har åbnet for, kræves der test efter

indrejse. Indrejsende fra øvrige lande vil skulle testes og gå i isolation efter indrejse.

Fortsat behov for smitteforebyggende tiltag

Epidemikommissionen noterer sig, at Sundhedsstyrelsen fortsat kategoriserer COVID-19

som en alment farlig sygdom. Epidemikommissionen understreger derudover, at konse-

kvenserne af COVID-19 fortsat kan være alvorlige for den enkelte og for samfundet ved en

ukontrolleret smittespredning. Der vurderes således fortsat at være behov for en solid og

bred smitteforebyggende epidemihåndtering i samfundet.

Fremadrettet vil værktøjerne i epidemihåndteringen dog i stigende grad være mere gene-

relle anbefalinger og opfordringer frem for krav og regler. Det er således vigtigt, at sund-

hedsmyndighedernes anbefalinger fortsat efterleves. Det stiller også krav til den enkelte

borger i samfundet i forhold til at forebygge smitte og passe på ældre og sårbare.

Særlig indsats for at beskytte ældre og sårbare

Epidemikommissionen lægger vægt på, at der også fremover vil være behov for en række

særlige indsatser, der har til formål at beskytte ældre og sårbare. Det drejer sig bl.a. om

generelt højt fokus på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespred-

ning.

Epidemikommissionen noterer sig, at anstaltsforhold giver lederen af de enkelte sygehuse

og plejehjem mulighed for at fastsætte konkrete og generelle bestemmelser for institutio-

nens brugere – herunder ordensforskrifter – som har til formål at sikre institutionens over-

ordnede funktion.

Epidemikommissionens

sekretariat

Side 6 af 8

Epidemikommissionen anbefaler på den baggrund, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt

også fremadrettet stiller krav om anvendelse af coronapas og mundbind for besøgende for

at beskytte sårbare og ældre. Epidemikommissionen anbefaler ligeledes forebyggelse af

smitte gennem Sundhedsstyrelsens 6 gode råd og regelmæssige test.

Opfordring til særlig fokus på smitteforebyggende tiltag i februar

Epidemikommissionen vurderer, at der i den nuværende situation med udbredt samfunds-

smitte og en meget smitsom variant, fortsat kan være situationer, hvor der er behov for at

udvise særlig opmærksomhed på smitteforebyggende tiltag.

Epidemikommissionen bemærker, at arrangører af aktiviteter, hvor mange personer samles

stående samtidig indendørs, og hvor der derfor kan være særlig høj risiko for smittespred-

ning, kan overveje at tage skridt til at minimere smitterisikoen i februar. Epidemikommis-

sionen bemærker i den forbindelse, at det eksempelvis vil kunne ske ved, at arrangøren

opfordrer til eller faciliterer, at deltagerne testes, eller at der opereres med øget afstand

ved arrangementet. Epidemikommissionen bemærker, at det forsat er muligt for private

erhvervsdrivende og private kulturinstitutioner mv. at stille krav om coronapas. På den bag-

grund opfordrer Epidemikommissionen til at coronapas-appen fortsat stilles til rådighed i

en overgangsperiode.

Tidligere opfordringer og anbefalinger fra Epidemikommissionen

Epidemikommissionen har tidligere afgivet indstillinger og vurderinger fsva. anbefalinger og

opfordringer for dagtilbud, grundskoler og uddannelsesområdet samt for arbejdspladser.

For dagtilbud, skoler og uddannelser inkluderer det anbefalinger om organisering. For ek-

sempel at undervisning sker i stamklasser eller faste hold, aflysning af større sociale arran-

gementer, anbefaling om to gange ugentlige screeningstest m.v. På arbejdspladser har Epi-

demikommissionen indstillet øget brug af hjemmearbejde, at møder afholdes virtuelt samt

at sociale arrangementer aflyses.

Epidemikommission vurderer, at der under hensynstagen til de smitteforebyggende anbe-

falinger, som løbende offentliggøres af relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndig-

hederne, vil kunne ske en normalisering af aktiviteten i dagtilbud, grundskoler og uddannel-

sesområdet. De ekstraordinære anbefalinger og opfordringer vil således kunne afvikles og

erstattes af opdaterede anbefalinger og retningslinjer, i dialog med relevante myndigheder,

og under iagttagelse af lokale smitteforhold.

For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne

ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022. Offentlige og private

arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne ef-

ter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen.

Fortsat tæt overvågning og tilpasning af tiltag

Epidemikommissionen noterer sig, at sundhedsmyndighederne følger smitteudviklingen og

belastningen af sygehusene tæt, og løbende justerer deres anbefalinger og vejledninger på

baggrund af nyeste viden og under hensyn til den aktuelle epidemisituation.

Epidemikommissionen noterer sig derudover, at Sundhedsstyrelsens ændrede anbefalinger

for isolation af den 24. januar 2022 betyder, at risikoen for at opleve kritisk påvirkning på

arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er mindsket. Epidemikommissionen noterer

sig endelig, at regeringen har nedskaleret hurtigtest-kapaciteten fra 500.000 til 200.000 test

om dagen. Der er derudover igangsat et arbejde med at tilpasse teststrategien, under ind-

Epidemikommissionens

sekretariat

Side 7 af 8

dragelse af sundhedsmyndigheder og eksterne eksperter, så teststrategien fremadrettet

matcher det aktuelle stadie i epidemiudviklingen.

Epidemikommissionen vurderer, at ovenstående tiltag er vigtige skridt i forhold til at sikre,

at der kan frigøres den nødvendige arbejdskraft, så samfundskritiske funktioner fortsat kan

varetages ved høje smittetal. Epidemikommissionen vurderer samtidig, at det udover lø-

bende overvågning af epidemisituationen og indlæggelser på sygehuse, herunder på inten-

sivafdelinger, fortsat vil være relevant med et vist grundberedskab i epidemihåndteringen.

Epidemikommissionen vil fortsat overvåge og følge udviklingen i epidemisituationen tæt,

og vil ud fra en helhedsvurdering løbende vurdere, om der er behov for nye tiltag eller re-

striktioner.

Epidemikommissionens

sekretariat

Side 8 af 8