Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 327
Offentligt
DEN FAGLIGE REFERENCEGRUPPE
NATIONALT VARSLINGSSYSTEM TIL
RISIKOVURDERING OG TILTAG TIL HÅNDTERING AF
COVID-19
NOTAT
Sekretariatet for den
Faglige Referencegruppe
Dato: 21.01.22
Dok.nr.: 2201343
Møde i den Faglige Referencegruppe vedr. status på
epidemien 21/01/2022
Den Faglige Referencegruppe drøftede d. 21/01/2022 gruppens syn på det
næste skridt i epidemien.
Følgende er en opsummering af referencegruppens drøftelser. Det var ikke
alle referencegruppens medlemmer, der deltog i mødet, og
opsummeringen afspejler ikke nødvendigvis hele gruppens vurderinger.
Omikron er blevet den dominerende variant i Danmark hvilket har medført
meget høje smittetal. På trods af de høje smittetal har der ikke været en
tilsvarende stigning ift. indlæggelser, særligt ikke når man tager højde for,
at en stigende andel af de indlagte forventes at være indlagt af anden årsag
end covid-19. Der er således sket en afkobling mellem den tendens, der var
gældende tidligere i epidemien, mellem stigende smitte og stigning i covid-
indlæggelserne. Dette tilskrives i vidt omfang den høje tilslutning til
vaccinationsprogrammet, herunder revaccinationen, samt at risikoen for et
alvorligt sygdomsforløb er mindre ved smitte med omikron sammenlignet
med delta.
Referencegruppen hæfter sig ved udviklingen i epidemiens betydning for
det aktuelle trusselsbillede. Det nuværende trusselbillede vurderes i
mindre grad at handle om at forhindre en overbelastning af sygehusene i
form af høje indlæggelsestal som følge af smitte med covid-19. I stedet
vurderes trusselsbilledet nu i høj grad at handle om, at en væsentlig del af
befolkningen bliver smittet med omikron og ikke kan gå på arbejde eller
skal selvisolere sig, da de har været i kontakt med en smittet. Dette kan
udfordre en række samfundsfunktioner, navnlig institutioner der varetager
behandling og pleje af sårbare og ældre, institutioner der kan påvirke
arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien indirekte. Her vurderes
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 327: Orientering om ophør af kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom, bortfald af restriktioner samt skriftlig forelæggelse om fastsættelse af krav om test og isolation ved indrejse, fra sundhedsministeren
anbefalingerne om isolation og deres betydning for arbejdspladser, hvor
medarbejderne er syge med covid-19, at være af afgørende betydning,
særligt da det fører til yderligere konsekvenser for arbejdspladser, såfremt
den meget høje og stigende smitte fortsætter. Anbefalingerne om isolation
kan derfor vurderes i den nuværende situation, hvor der også vil skulle
tages hensyn til arbejdspladser, der passer og plejer sårbare og ældre.
Grundet en større smitsomhed af omikron-varianten er det svært at
vurdere effekterne af lempede restriktioner for smittespredningen. Der er
et behov for nærmere at analysere dette spørgsmål. Herunder er det ikke
på det nuværende vidensgrundlag muligt at afgøre, om covid-19 kan
nedklassificeres som ”samfundskritisk sygdom”.
Udviklingen på hospitalerne peger på, at der vil kunne lempes yderligere på
restriktionerne, herunder kan der ses på reglerne for isolation i fht.
påvirkningen af arbejdspladserne. Der er på nuværende tidspunkt ikke et
samlet overblik over konsekvenserne af sygefravær og isolation som følge
af kontakt med en smittet og omfanget af hhv. smittens påvirkning af
sygefravær og de nuværende regler om isolation kendes ikke konkret.
Det blev påpeget, at den overdødelighed, der er set i slutningen af
december 2021, kan være et resultat af deltavarianten, og det vil være
godt at undersøge dette nærmere. Der blev efterlyst en opgørelse af
varianter for døde. Der blev efterlyst opgørelse over covid-indlagte med
lungebetændelse.
På nuværende tidspunkt ses desuden en høj og stigende smitte blandt børn
og unge. Denne stigning kan overføres til forældre, hvilket potentielt kan
betyde en stigning i sygefraværet. Derudover er der på nuværende
tidspunkt relativt lav smitte blandt ældre.
Det blev bemærket, at der er et mørketal for smitteomfanget. Det giver
usikkerhed om vurderingen af, hvornår der vil kunne være så høj
immunitet i befolkningen, at dette vil dæmpe smitteudviklingen. Det blev
noteret, at den matematiske modelgruppe har vurderet, at
smitteudviklingen kan toppe i slutningen af januar. Dette bygger dog på
beregninger under antagelse om gældende restriktioner, og kan derfor
være for optimistisk. Væksten i smitte med omikron var i december
domineret af undervarianten BA.1, medio januar har den mere smitsomme
BA.2 undervariant overtaget. Der er endnu begrænset viden om BA.2, men
Side 3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 327: Orientering om ophør af kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom, bortfald af restriktioner samt skriftlig forelæggelse om fastsættelse af krav om test og isolation ved indrejse, fra sundhedsministeren
dette bidrager også til at beregningerne kan være for optimistiske.
Sundhedsministeriet oplyste, at der er ved at blive lavet en vurdering af
mørketallet ved test af bloddonorer.
Det blev endvidere bemærket, at den samfundsmæssige bekymring for
epidemisituationen er kraftigt faldende i befolkningen. Samtidig oplever 25
pct. dog fortsat, at de er personligt udsatte. Det er vigtigt, at
kommunikationen om epidemien også tager hensyn til denne sidste gruppe
og søger at skabe en fælles forståelse på tværs af befolkningsgrupper.
Det blev på mødet ikke konkret drøftet, hvorvidt det er relevant at
revurdere covid-19 som samfundskritisk sygdom.
Side 3