Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg EPI
Christiansborg
Dato: 25-01-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2200887
Dok. nr.: 2093996
DK, Danmark
Orientering om ophør af kategorisering af covid-19 som
samfundskritisk sygdom, bortfald af restriktioner samt
fastsættelse af krav om test og isolation ved indrejse
I lyset af epidemiudviklingen har jeg den 20. januar 2022 bedt Epidemikommissionen
om en vurdering af, om den nuværende kategorisering af covid-19 som en
samfundskritisk sygdom, som ophæves den 5. februar 2022, bør forlænges, og om de
gældende restriktioner på Sundhedsministeriets område ligeledes bør forlænges.
Til brug for Epidemikommissionens vurdering har Sundhedsministeriet anmodet
sundhedsmyndighederne om vurdering af den aktuelle smitteudvikling.
./.
Statens Serum Instituts
”Risikovurdering
for udviklingen i epidemien med covid-19”,
Sundhedsstyrelsens
”Status
på covid-19 sygdomsbyrde og sygehuskapacitet” samt
Styrelsen for Patientsikkerheds notat ”Bidrag til SUM’s bestilling vedrørende kritiske
funktioner og smitte” af 22. januar 2022
vedlægges.
Desuden vedlægges opsummering af drøftelser på møde den 21. januar 2022 i den
Faglige Referencegruppe, hvor man har drøftet den aktuelle status på epidemien.
Epidemikommissionen anfører på den baggrund, at kommissionen i sin vurdering
særligt har lagt vægt på, at der er tale om en ny epidemisituation, hvor en høj og
stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig i indlæggelser på
sygehuse.
Epidemikommissionen indstiller:
•
at kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
ikke
videreføres
efter udløb den 5. februar 2022.
•
at de restriktioner, der er udstedt med hjemmel i epidemiloven, som er
betinget af kategoriseringen af COVID-19 som en samfundskritisk sygdom,
ikke
videreføres efter den 31. januar 2022.
•
at reglerne om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark videreføres
4 uger fra den 31. januar 2022 i overensstemmelse med den model, der var i
kraft indtil indførslen af skærpede testkrav i december 2021.
./.
Epidemikommissionens indstilling af 25. januar 2022 vedlægges. Herudover har
Epidemikommissionen afholdt møde med de særligt sagkyndige den 24. januar 2022.
De særligt sagkyndiges vurdering vedlægges ligeledes.
./.