Dato 18-01-2022
Sagsnr. 04-0100-1304
SYP
Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af den nuværende suspension af ud-
rednings- og behandlingsretten
Sundhedsstyrelsen er ved mail d. 17. januar 2022 af Sundhedsministeriet blevet anmodet om
en sundhedsfaglig vurdering, af den nuværende suspension af udrednings-og behandlingsret-
ten, med frist d. 18. januar.
Det er præciseret at baggrunden for anmodningen er, at et flertal i Folketingets Epidemiud-
valg har anmodet ministeren om en fornyet vurdering af beslutningen om suspension af be-
handlingsgarantien jfr. udvalgets beretning nr. 7 af 17. januar 2022 om behandlingsgarantien
m.m.
Sundhedsstyrelsen har tidligere i notatet
’Udfordring af sygehuskapacitet i efterår og vinter
2021/2022’
af 5. november 2021, og i
’Status på udfordringer af sygehuskapaciteten
2021/2022’
af d. 3. januar 2022 vurderet og beskrevet status for og forventninger til belastnin-
gen af sygehusvæsenet i forbindelse med en stigende smitte og sygdomsbyrde forårsaget af
både COVID-19 og andre luftvejsinfektioner, herunder influenza.
Det daglige antal af nye smittetilfælde konstateret ved PCR-test for SARS-CoV-2 (testinci-
densen) er steget markant over den seneste måned, efter den hastige fremvækst af omikron-
varianten. Samtidig ses en fortsat stigende dekobling mellem testincidens og både antallet af
nye indlæggelser med positiv PCR-test (dvs. både patienter primært indlagt med COVID-19
sygdom og patienter primært indlagt med andre tilstande) og patienter indlagt på intensiv af-
deling med svært forløb af COVID-19 sygdom.
I den aktuelle 3. bølge toppede antallet af patienter indlagt med COVID-19 sygdom indlagt på
intensiv med 82 patienter d. 6. januar, men har siden været hastigt faldende og er d.d. på 49
patienter, hvoraf kun 29 er i respiratorbehandling.
Dette skal sammenholdes med, at der under 2. bølge var en betydeligt større belastning af al-
vorligt syge og behandlingskrævende COVID-19 patienter indlagt på sygehuse, herunder på
intensive afdelinger, og at denne belastning var udstrakt over flere måneder fra ca. primo de-
cember 2020 til primo februar 2021.