Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 18-01-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 2201023
Dok. nr.: 2093995
Faglig vurdering af gældende suspension af udrednings- og
behandlingsretten
Kære medlemmer af Folketingets Epidemiudvalg
Sundhedsministeriet har den 17. januar bedt Sundhedsstyrelsen om en faglig
vurdering af den nugældende suspension af udrednings- og behandlingsretten. Jeg
henviser til Epidemiudvalgets beretning nr. 7.
./.
På den baggrund modtog ministeriet tirsdag den 18. januar Sundhedsstyrelsen faglige
vurdering, hvori det blandt andet fremgår,
”at styrelsen finder, at det er
sundhedsfagligt forsvarligt snarest at ophæve den nuværende suspension af
udrednings-og behandlingsrettighederne.”
Sundhedsstyrelsens vurdering er vedlagt.
Regeringen har i forbindelse med indførelsen af suspensionen gjort det klart, at
patientrettighederne kun skal suspenderes så længe, det er absolut nødvendigt. På
baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige vurdering, er det derfor regeringens
vurdering, at udrednings- og behandlingsretten skal genindføres hurtigst muligt.
I forlængelse af Sundhedsstyrelsens vurdering er det dermed heller ikke
forventningen, at det bliver nødvendigt at aktivere aftalen om de 300 kommunale
pladser.
Jeg vil derfor i dag melde ud, at genindførelsen af udrednings- og behandlingsretten
fremrykkes til fredag den 21. januar 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke