Notat
Epidemikommissionen ved stedfortræder, afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, har mandag d. 10. januar 2022 på møde med Jens Lundgren og
Michael Svarer redegjort for
1.
Anmodninger om videreførelse af gældende restriktioner.
Jens Lundgren og Michael Svarer
Ad 1)
Finder det afgørende, at der etableres et bedre overblik over antallet af
indlæggelser med omikron, herunder hvor mange af de indlagte med omikron,
som har lungebetændelse.
Bemærker, at data fra USA viser stigning i intensivindlæggelser og dødsfald efter
introduktionen af omikron, dog alene blandt uvaccinerede, mens der ikke ses en
tilsvarende stigning blandt vaccinerede. Bemærker i den forbindelse, at der er
lavere vaccinationsdækning i USA, og at sygeligheden ved omikron tilsyneladende
afhænger i væsentlig grad af den immunitet, der er i befolkningen.
Finder - i lyset af den nuværende situation, hvor fokus er på belastning af
sygehusvæsenet, og der derfor kan accepteres et relativt højt antal smittede – at
det er fornuftigt at igangsætte genåbning, samt at det er relevante aktiviteter,
som foreslås åbnet.
Vurderer, at de aktiviteter, som foreslås åbnet, ikke har en særlig stor risiko for at
give superspredningsbegivenheder.
Finder i lyset af ovenstående, at det er vigtigt, at næste genåbning følger relativt
hurtigt efter denne genåbning. Særligt for områder, hvor det forventes at være
forbundet med lav risiko for smitte.
Bemærker, at det er vigtigt løbende at vurdere relevansen af coronapasset i lyset
af omikron.
10-01-2022
Epidemikommissionens sekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2200016
Dok. nr.: 2075755
Side 1 af 1