Folketingets Epidemiudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Udstedelse af regler om fortsat delvis suspension af samtale-
form i beskæftigelsesindsatsen og krav om mundbind og visir i
jobcentre som følge af covid-19 i medfør af epidemilovens § 32,
56 og 66, stk. 3
CVR 10172748
J.nr. 22/00215
–
2022-180
12. januar 2022
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen
i henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg
om videreførelse af regler om delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesind-
satsen og krav om mundbind eller visir i jobcentre under Beskæftigelsesministeriets
ressort, jf. epidemilovens § 32, 56 og 66, stk. 3.
Efter epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og faciliteter.
Efter epidemilovens § 56 kan vedkommende minister fastsætte regler for hele eller
dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det of-
fentlige i medfør af anden lovgivning.
Efter epidemilovens § 66, stk. 3, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven,
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
På baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen ønskes der udstedt en be-
kendtgørelse om videreførelse af regler om delvis suspension af samtaleform i be-
skæftigelsesindsatsen og krav om mundbind eller visir i jobcentre.
Med bekendtgørelsen lægges der op til, at kommuner og a-kasser fortsat kan vælge,
om samtaler med borgere i beskæftigelsesindsatsen skal holdes digitalt, telefonisk
eller med personligt fremmøde. I forlængelse heraf kan kommuner fortsat vælge, om
møder i rehabiliteringsteamet skal afholdes virtuelt eller med personligt fremmøde.
Pr. 1. januar 2022 har borgere i ressourceforløb ret til en samtale med en sundheds-
koordinator fra klinisk funktion og dennes koordinerende sagsbehandler, som kan
rådgive, såfremt borgeren ikke mener, at der i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesret-
tet tilbud tages tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation. Derfor