Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 282
Offentligt
Folketingets Epidemiudvalg
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web
: www.kum.dk
12. januar 2022
Forlængelse af regler og indførelse af krav om coronapas på visse kulturområ-
der
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg i for-
bindelse med håndtering af covid-19 om indførelse af nye regler på Kulturministeriets
område. Reglerne vil være gældende fra 16. januar 2022 og ophæves 1. februar 2022.
Sagen forelægges Epidemiudvalget mhp. skriftlig behandling.
Epidemikommissionen har den 11. januar 2022 efter anmodning indstillet, at nedluk-
ning af følgende lokaler og lokaliteter ikke videreføres fra og med den 16. januar 2022,
men at disse kan genåbnes med krav om coronapas (udendørs og indendørs) og krav om
anvendelse af mundbind eller visir (indendørs):
•
Folkehøjskoler (korte og lange kurser), folkeoplysende aktiviteter (aftenskoler,
daghøjskoler og Folkeuniversitetet) mv., jf. dog nedenfor vedrørende afsnit om krav
om coronapas og mundbind eller visir.
•
Udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere eller tilskuere, som tilbydes
billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg (siddende).
•
Zoologiske anlæg og akvarier.
•
Museer og kunsthaller.
Epidemikommissionen har endvidere indstillet, at nedlukning af følgende lokaler og lo-
kaliteter ikke videreføres fra og med den 16. januar 2022, men at disse genåbnes med
krav om coronapas (indendørs og udendørs), krav om anvendelse af mundbind eller visir
(indendørs) og deltagerbegrænsning på 350 personer:
•
Biografer (loftet gælder pr. biografsal), lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes kon-
certer, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lig-
nende, teatre, kulturhuse, lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes foredrag og konfe-
rencer, indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere eller tilskuere, som
tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg (kun arrange-
menter med publikummer mv. som i det væsentlige er siddende).
Dok. nr. 23336
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Forelæggelse om forlængelse af regler og indførelse af krav om coronapas på visse kulturområder, fra kulturministeren
Ovenstående indebærer, at det ikke vil være tilladt at stå op de pågældende steder, lige-
som der ikke må tillades adgang for flere publikummer mv., end der er siddepladser til.
Det vil dog være muligt for publikum mv. at stå op ved ind- og udgang fra arrangemen-
tet eller lokalet, og de vil i den forbindelse også skulle bære mundbind eller visir. Regler
for udskænkning af alkohol følger reglerne for serveringssteder mv.
Epidemikommissionen har den 11. januar 2022 desuden indstillet, at følgende tiltag på
Kulturministeriets område videreføres til og med den 31. januar 2022:
•
Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter og andre kulturarrangementer
med stående publikum, skal holdes lukket for offentligheden.
•
Krav om forevisning af coronapas og brug af mundbind mv. i svømmehaller og træ-
ningscentre og på videregående kunstneriske uddannelser på Kulturministeriets
område.
•
Krav om brug af mundbind mv. i lokaler, hvor der udøves idræts-, forenings- og kul-
turaktiviteter.
•
Gældende undtagelser til krav om mundbind mv. og coronapas.
Jeg er enig i Epidemikommissionens indstilling om at indføre ovenstående nye krav i
lokaler og på lokaliteter på Kulturministeriets område (regler om coronapas, brug af
mundbind mv.). Regeringen ønsker dog en deltagerbegrænsning på 500 personer i for-
bindelse med genåbning af visse arrangementer med siddende publikum.
Jeg er desuden enig i Epidemikommissionens indstilling om at videreføre de gældende
krav om lukning af lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter og andre kultur-
arrangementer med stående publikum samt krav om coronapas og mundbind mv. i
svømmehaller og træningscentre og krav om brug af mundbind mv. i lokaler, hvor der
udøves idræts-, forenings- og kulturaktiviteter, herunder diverse undtagelser.
På ovenstående baggrund lægges der op til at udstede en bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav
om mundbind mv. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med hånd-
tering af covid-19, som fastsætter reglerne.
Efter indstilling fra Epidemikommissionen foreslås det, at reglerne træder i kraft søn-
dag 16. januar 2022 med udløb 1. februar 2022.
Epidemikommissionens indstilling og referat fra møde med de sagkyndige er vedlagt.
Side 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Forelæggelse om forlængelse af regler og indførelse af krav om coronapas på visse kulturområder, fra kulturministeren
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 3