Dato 05-01-2022
Sagsnr. 05-0601-1877
BES
Notat vedr. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om varighed af coronapas ef-
ter vaccination og efter infektion – opdateret 5. januar 2022
På grund af den meget store og stigende smitte med Omikron samt denne virusvariants sær-
lige evne til at give gennembrudsinfektioner hos vaccinerede og reinfektioner hos tidligere
smittede er der behov for at vurdere anbefalingerne ift. varigheden af coronapas efter vaccina-
tion og efter overstået covid-19 sygdom.
Formål med coronapasset
Formålet med coronapasset er at mindske risikoen for smitte i forskellige situationer, hvor det
vurderes at der er en øget risiko for smitte. Et grønt coronapas reducerer risikoen for at bære-
ren af coronapas enten er smittet eller kan blive smittet. Ved brug af coronapas kan man redu-
cere risikoen for smitte, men ikke fuldstændig forhindre at der sker smitte. Coronapas bør
altså til enhver tid være et supplement til andre smitteforebyggende tiltag.
Reduktionen af muligheden for smitte på samfundsniveau er afhængig af flere faktorer, her-
under af de situationer, hvor coronapas anvendes. Hvis det anvendes mange steder eller i
mange situationer med mange mennesker, er der et større forebyggelsespotentiale, end hvis
det anvendes få steder. Hvis det anvendes i højrisiko situationer som fx store forsamlinger,
hvor folk er tæt sammen, er der et større potentiale end hvis det anvendes steder hvor risikoen
er mindre. Hvis det anvendes steder, hvor der er andre kraftigere tiltag og anbefalinger der er
gældende, vil forebyggelsespotentialet være lille, det kan fx være på arbejdspladser, hvor en
stor del af befolkningen arbejder hjemme og hvor dem der møder fysisk frem er få og holder
stor afstand.
Ved et højt niveau af smitte i samfundet vil der generelt være et større forebyggelsespotentiale
end ved mindre grad af smitte.
Reduktionen af muligheden for at den enkelte kan være smittet eller blive smittet, og dermed
kan smitte videre er afhængig af hvilke kriterier, der anvendes for at den enkelte opnår grønt
coronapas. Jo længere varigheden af coronpasset er efter vaccination eller efter tidligere
smitte desto større fald i beskyttelsen i forhold til at blive smittet eller smitte videre må man
forvente. Tilsvarende gælder for varigheden af coronapas på baggrund af test.