Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 261
Offentligt
2509296_0001.png
Risikovurdering for udviklingen i epidemien med covid-19
3. januar 2022
J.nr. 22/00030
Statens Serum Institut (SSI) er blevet bedt om en faglig risikovurdering af den aktuelle
smittesituationen, herunder kort forventning til udvikling i smitte og indlæggelser i de kommende
måneder. Risikovurderingen beskriver den forventede udvikling i antallet af indlagte og konkrete
niveauer af smitte, ligesom risikovurderingen indeholder en vurdering af alvorligheden af
omikronvarianten.
Status for epidemien per 2. januar 2022
Epidemien har i løbet af efteråret 2021 været i vækst med stigende antal nye tilfælde samt et stigende
antal nye indlæggelser. Siden introduktionen af omikron i slutningen af november er væksten i antallet
af daglige tilfælde accelereret i takt med at omikronvarianten har spredt sig og blevet den dominerende
variant. Variantenudgør aktuelt mere end 90% af de bekræftede tilfælde, og særligt siden
medio/slutningen af december er antallet af nye daglige tilfælde steget kraftigt. Der er siden starten
af oktober 2021 sket en kraftig opskalering af testaktiviteten, og der er i uge 50 gennemført 1.562.009
PCR-test sammenlignet med 246.139 PCR-test i uge 40. På trods af dette har positivprocenten været
støt stigende, og er pr. 2. januar oppe på 12,9 pct. på landsplan. Den samlede incidens er nationalt
steget til 1.867 tilfælde per 100.000, hvilket er det højeste niveau under hele epidemien. Særligt blev
der registreret høje daglige smittetal i perioden fra d. 27. december til 30.december, hvor antallet af
nye daglige tilfælde i gennemsnit lå over 20.000.
Antallet af nyindlagte patienter med positivt prøvesvar for SARS-CoV-2 har gennem de seneste 2
uger ligget på gennemsnitligt 133 nyindlagte i døgnet med en stigende tendens, og det samlede antal
indlagte patienter med positivt prøvesvar for SARS-CoV-2 er steget til 709 indlagte d. 2. januar,
hvilket er det højeste antal siden 25. januar 2021. Det samlede antal indlagte på intensiv har været
stigende siden medio oktober, og der er d. 2. januar registreret 76 patienter indlagt på intensiv med
en positiv SARS-CoV-2 prøve, hvilket svarer til niveauet omkring d. 10. februar 2021, og der er set
en overdødelighed i de seneste uger, særligt i aldersgruppen +65 år.
Smitten varierer fortsat på tværs af landet, og Region Hovedstaden er fortsat hårdest ramt med en
incidens på 2.435 tilfælde per 100.000 og en positivprocent på 15,5 pct. per 2. januar.
I takt med at omikron har bredt sig, og er blevet den dominerende variant har mønstret i
smitteforekomsten ændret sig, og det er nu blandt de yngre voksne, at antallet af nye tilfælde er højest.
I uge 51 nåede incidensen op på 2.319 tilfælde per 100.000 i aldersgruppen af 16-19 årige efterfulgt
af en incidens på 1.851 tilfælde per 100.000 blandt de 20-39 årige. Smitten toppede i uge 50 blandt
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0002.png
børn alderen 3-15 år, og særligt blandt skolebørn i alderen 6-11 år er smitten faldet markant i
forlængelse af implementering af onlineundervisning siden d. 15. december efterfulgt af juleferie.
Vaccinationsdækningen i den samlede befolkning er oppe på 77,9 pct. per 2. januar sv.t at 86,3 pct.
af dem, der er inviteret er påbegyndt vaccination. Vaccinationsprogrammet er justeret i december,
og alle over 18 år, hvor der er gået 4,5 måned siden 2. vaccinationsstik tilbydes nu revaccination
med 3. stik. Andelen af befolkningen, der har taget imod dette tilbud, er per 2. januar svarende til
48 pct.. Smitteforekomsten er siden uge 50 højest blandt uvaccinerede borger over 12 år, og der ses
ligeledes et højere antal nyindlæggelser per 100.000 samt covid-relaterede dødsfald per 100.000
blandt uvaccinerede borger over 12 år sammenlignet med vaccinerede (både vaccinerede med 2. stik
samt revaccinerede). De covid-relaterede indlæggelser blandt vaccinerede udgøres primært af de
ældre aldersgrupper.
Internationalt
Omikron er nu blevet dominerende i flere lande som Storbritanien, Hollland, Frankrig, USA, og
Australien. Der ses en stigende tendens i smittetallene på tværs af de europæiske lande siden oktober,
den lader dog til at have stabiliseret sig på et højt niveau i december. Seneste 14-dages incidens for
EU/EØS landene for uge 50 var på 756 tilfælde per 100.000, indlæggelsesraten har ligget stabilt de
forrige 4 uger. Forudsigelserne fra ECDC er dog en stigende antal smittede og antal indlæggelser i
uge 51 og 52
1
. Smitten er fortsat stigende i Storbritannien, seneste 7-dages incidens per 28. december
er på 1.414 tilfælde per 100.000, og et let stigende antal covid-relaterede indlæggelser
2
. Smitten i
Europa er bl.a. styret af udbredelsen af omikron og niveauet af restriktioner, som de seneste uger er
skærpet mange steder. Der ses stor variation i vaccinetilslutningen på tværs af landene i EURO-
området, men Danmark ligger betydeligt over gennemsnittet med en høj tilslutning.
Smitten er også steget markant i USA, der også har den højeste smitte overhovedet under pandemien.
En markant stigning i covid-relaterede indlæggelser er også fulgt med udviklingen
3
.
Udvikling i smittetal, indlæggelser og indlæggelser på intensiv
Nedenstående figur 1 beskriver en tendens til et aftagende antal nyindlæggelser per antallet af
smittede 10 dage tidligere. Den aftagende vækst vurderes, at være et udtryk for at væksten i
epidemien, og dermed fremvæksten af omikron, afspejler et ændret indlæggelsesmønster, hvor
indlæggelsesraten i starten af november lå omkring 0,03 og i slutningen af perioden er faldet til
0,015. Da andelen af omikron fortsat er steget efter den 23. december, forventes det at den relative
andel (raten) af indlæggelser vil kunne falde yderligere.
Der skal tages en række forbehold i forhold til fortolkning af figuren herunder regionale forskelle
og en fluktuerende testaktivitet, særligt sidst i perioden, samt en ændret aldersfordeling af tilfælde.
Samtidigt er det nødvendigt, at trunkere data efter den 23. december for at sikre, at der er 10 dage
efterfølgende, hvor der kan registreres indlæggelser.
Side:
2 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0003.png
Figur 2. beskriver udviklingen i antallet af nye indlæggelser i forhold til det totale antal indlagte i
samme periode. Her ses en stigende tendens gennem perioden, og raten ligger i starten af november
på 0,15-0,2 og i slutningen af perioden på 0,2-0,25. Denne udvikling vurderes, at kunne afspejle
kortere indlæggelsesforløb samt generelt stigende smittetal i den brede befolkning, og dermed en
højere forekomst af indlagte med en positiv SARS-CoV-2 prøve.
Figur 3 beskriver udviklingen i antal indlagte på intensiv afdeling i forhold til det totale antal
indlagte i perioden, og her ses en relativ stabil kontinuerlig rate. Dog reflekterer det totale antal
indlagte, givet de to andre figurer, en mere dynamisk population af samlet flere patienter.
Figur 1. Antal nyindlagte per antal smittet 10 dage tidligere i perioden 1. november 2021-23. december 2021.
Figur 2. Antal nyindlagte per totale antal indlagte i perioden 1. november 2021-23. december 2021.
Side:
3 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0004.png
Figur 3. Antal indlagte på intensiv afdeling per totale antal indlagte i perioden 1. november 2021-23. december
2021.
Alvorlighed
UK har i et studie afdækket, at risikoen for indlæggelse med omikron er halvt så stor som for delta
justeret for bl.a. alder, køn og vaccinestatus
1
. Andre foreløbige studier fra Sydafrika, UK og Canada
støtter, at omikron er mindre alvorlig end delta med en reduktion i risiko for indlæggelse på mellem
20-70%
4-10
. Selvom flere studier nu peger i samme retning bør data fortsat tolkes med forsigtighed.
Den overordnede risiko forbundet med spredningen af omikron-varianten vurderes, at være høj
primært som følge af omikrons betydelige vækstfordel sammenlignet med delta, der skyldes
variantens evne til, i højere grad end øvrige varianter, at undvige af immunitet efter infektion og
vaccination. Denne vækstfordel medfører hurtigere smittespredning i samfundet. Den stejle vækst i
antallet af omikron-tilfælde i Danmark har betydet, og vil fortsat betyde, en stigning i antallet af
indlæggelser særligt blandt uvaccinerede samt blandt ældre og sårbare, hvor vaccinen ikke har ydet
optimal beskyttelse, og dette vil fortsat kunne medføre en risiko for belastning af sygehusene. Det
vurderes, at vaccinerne har effekt mod alvorlig sygdom, både efter primærvaccination, og i endnu
højere grad efter revaccination.
Fremskrivning
Nedenfor er angivet de seneste fremskrivning af smittetal og antal indlæggelser for en periode frem
til marts. Udgangspunktet for fremskrivningerne er et scenarie, som svarer til de indførte
restriktioner d. 17. december 2021, og hvor der medtages to ugentlige antigentest i skoler og
ungdomsuddannelser som en smittereducerende effekt, svarende til den udmeldte plan. Til
fremskrivningerne er anvendt pop10 modellen, som er beskrevet i den seneste rapport fra
ekspertgruppen for matematisk modellering d. 17. december 2021
11
.
Side:
4 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0005.png
Der er fortsat betydelige usikkerheder vedrørende omikronvarianten, hvorfor de fremskrevne
smittetal og daglige nyindlæggelser skal betragtes som mulige, men ikke prognoser for udviklingen i
de kommende uger. Fremkomsten af omikronvarianten estimeres at medføre en betydelig stigning i
smittetal og daglige nyindlæggelser i januar.
I figur 4 fremgår, at smittetallet forventes at stige frem mod slutningen af januar, hvor det topper.
Der forventes et løbende fald i smitten med deltavarianten, som konsekvens af de restriktioner,
som blev indført i december. Smittetallet forventes at kunne spænde fra 25.000 til 55.000 i
slutningen af januar. Det skal bemærkes at modellen ikke tager fuldt højde for den heterogenitet,
der gør sig gældende for omikron smittespredningen i Danmark. Ved høje smitterater kan dette
gøre, at smitten spreder sig hurtigere i modellen end faktisk, hvorved toppen af smittetallet kan
være overestimeret i de fremskrevne scenarier.
Figur 4. Daglige simulerede smittetal i pop10 for deltavarianten (orange), omikronvarianten (grøn) og samlet (lilla).
De observerede samlede smittetal er markeret med sorte prikker. (Det sidste punkt er farvet rødt for at markere, at
der ikke er svar på alle prøver fra den dag endnu).
I figur 5, ses en reduktion i antallet af nyindlæggelser med deltavarianten i løbet af
simuleringsperioden, men en stigning i antallet af nyindlæggelser med omikronvarianten på linje
med udviklingen i smittetallene. I modellen er der indlagt ventetidsstadier, så der modelteknisk går
omkring 7 dage fra en positiv test til indlæggelse, hvilket ses ved en tidsforskydning i stigningen i
nyindlæggelser ift. smittetal. Det daglige antal nyindlæggelser forventes i starten af februar spænde
fra 150 til 360. Overvågningsdata fra SSI viser, at en stigende andel (op mod 25%) af de indlagte
ikke diagnosticeres med covid-19, men blot tester positiv for SARS-CoV-2 i forbindelse med
indlæggelse for anden sygdom. Den gennemsnitlige hospitalsbelastning per indlæggelse kan derfor
være mindre, hvilket også fremgik af figur 2. De fremskrevne daglige nyindlæggelser skal ses i dette
Side:
5 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0006.png
perspektiv. Derudover kan den gennemsnitlige indlæggelsestid for omikron tilfælde i forhold til
delta også vise sig at være kortere.
Figur 5. Daglige simulerede nyindlæggelser i pop10 for deltavarianten (orange), omikronvarianten (grøn) og samlet
(lilla). De observerede samlede antal nyindlæggelser er markeret med sorte prikker. Det antages, at
indlæggelsesrisikoen for omikronvarianten er halvt så stor som for deltavarianten.
Samlet vurdering
Epidemien med covid-19 har været i vækst gennem efteråret, og med introduktionen af omikron er
antallet af nye tilfældet accelereret som følge af den øgede smitsomhed relateret til varianten. Både
de covid-relaterede indlæggelser og indlæggelser på intensiv afdelinger er ligeledes steget, men med
en lavere vækstrate end smitten. Med Omikron varianten er smittetallene vokset til det højeste niveau
under hele epidemien, hvor særligt aldersgrupper blandt yngre voksne har været ramt i de seneste
uger.
Det er løbende kommet mere viden om omikron, og senest er der internationale analyser, der tyder
på, at omikron er associeret med en lavere risiko for indlæggelser end for deltavarianten.
Præliminære danske data underbygger dette fund, og der ses tendenser på faldende indlæggelsesrater
blandt nye daglige tilfælde i de danske overvågningsdata, også når der tages højde for en forskydning
i indlæggelserne på 10 dage fra smitten.
I de fremskrevne scenarier som Ekspertgruppen for matematisk modellering senest har udarbejdet
tages der højde for en lavere risiko for alvorlig sygdom for infektioner med omikron varianten, og
Side:
6 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0007.png
her vurderes antallet af nye daglige tilfælde at toppe i slutningen af januar, og at indlæggelserne
topper, lidt forskudt, i starten af februar.
Vaccineeffektiviteten mod covid-19-relaterede indlæggelser med omikron vurderes fortsat at være
høj, men der er fortsat begrænset viden om betydningen af faktorer som fx alder og tid siden
vaccination i forhold til effekten af vaccination og revaccination, hvilket er et forbehold for den
samlede vurdering af alvorligheden på nuværende tidspunkt.
Samlet vurderes det at der med omikron som dominerende variant er en fortsat høj risiko for
betydelige yderligere stigning i antallet af nye tilfælde med covid-19 over de næste uger, og hermed
også en stigning i afledte covid-relaterede indlæggelser. Ifølge fremskrivningerne kan de afledte covid-
relaterede indlæggelser nå 150 til 360 daglige nyindlæggelser i starten af februar. Det er sandsynligt,
at op mod 25% af disse nyindlæggelser ikke skyldes behandlingskrævende covid-19, hvorfor et dagligt
antal nyindlagte forventes at medføre et lavere antal indlagte end tidligere. Denne udvikling vil
yderligere understøttes,hvis omikron medfører et kortere indlæggelsesforløb. Det er dog vigtigt, at de
fordele der ser ud til at være i form af mildere forløb for den enkelte, på grund af vacciner og mildere
sygdomsforløb med omikron, ikke vil forhindre et stærkt stigende antal indlagte, hvis smitten stiger
voldsomt. Med en fremskrivning af den aktuelle udvikling vil der være en fortsat øgning i antallet af
covid-19 indlagte i løbet af januar måned. Såfremt antallet af smittede og nyindlagte udvikler sig
ugunstigt i forhold til fremskrivningerne, vurderes der fortsat at være et handlerum indenfor de næste
10 dage i forhold til at bremse smitten og dæmpe toppen af bølgen.
Referencer
1.
https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/country-overviews
Side:
7 af 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 261: Orientering om Epidemikommissionens vurdering af det nuværende restriktionsniveau i lyset af smittesituationen, fra sundhedsministeren
2509296_0008.png
2.
https://coronavirus.data.gov.uk/details/cases
3.
https://ourworldindata.org
4. Omicron VOC-21NOV-01 (B.1.1.529) technical briefing: hospitalization and vaccine
effectiveness.
a.
https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads
/attachment_data/file/1044481/Technical-Briefing-31-Dec-2021-
Omicron_severity_update.pdf
5. Madhi SA, Kwatra G, Myers JE, et al.
South African Population Immunity and Severe
Covid-19 with Omicron Variant.;
2021:2021.12.20.21268096.
doi:10.1101/2021.12.20.21268096
6. Wolter N, Jassat W, Walaza S, et al. Early assessment of the clinical severity of the
SARS-CoV-2 Omicron variant in South Africa.
medRxiv.
Published online December 21,
2021:2021.12.21.21268116. doi:10.1101/2021.12.21.21268116
7. Discovery Health Omicron Outbreak Analysis. Accessed December 30, 2021.
https://www.discovery.co.za/corporate/health-insights-omicron-outbreak-
analysis
8. Sheikh A, Kerr S, Woolhouse M, McMenamin J, Robertson C. Severity of Omicron
variant of concern and vaccine effectiveness against symptomatic disease: national
cohort with nested test negative design study in Scotland.
Edinb Res Explor.
Published
online December 2021.
https://www.research.ed.ac.uk/en/publications/severity-of-
omicron-variant-of-concern-and-vaccine-effectiveness-
9. Ferguson N.
Report 50: Effectiveness of SARS-CoV-2 Vaccines in England in 2021: A
Whole Population Survival Analysis.
Imperial College London; 2021.
doi:10.25561/93035
10. Ulloa AC, Buchan SA, Daneman N, Brown KA.
Early Estimates of SARS-CoV-2 Omicron
Variant Severity Based on a Matched Cohort Study, Ontario, Canada.;
2021:2021.12.24.21268382. doi:10.1101/2021.12.24.21268382
11.
ekspertrapport-den-17-december-2021_3.pdf (ssi.dk)
Side:
8 af 8