Til Folketingets Epidemiudvalg
Indførsel af krav om coronapas på Kirkeministeriets område
Til brug for forlæggelse for Folketingets Epidemiudvalg i medfør af epidemilo-
vens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i henhold til § 8,
stk. 2, fremsendes hermed en sag om (gen)indførelse af coronapas på Kirkemi-
nisteriets område.
Efter indstilling fra Epidemikommissionen og rådgivning fra særlige sagkyn-
dige er det regeringens hensigt at indføre krav om coronapas for at få adgang
til lokaler, lokaliteter og aktiviteter, hvor der er mange mennesker samlet.
På Kirkeministeriets område er det således hensigten, at kravet om coronapas
skal gælde for at få adgang til lokaler og lokaliteter, som folkekirken og andre
trossamfund råder over, og hvor der er offentlig adgang, når lokalerne og loka-
liteterne anvendes til:
Gudstjenester og religiøse handlinger som fx dåb, vielse og begravelse
m.v.
Større menighedsarrangementer.
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
Akt nr.: 194385
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 9. november 2021
Kravet vil gælde, hvis der kan deltage over 200 personer indendørs og over
2000 personer udendørs, og uanset om der er tale om siddende eller stående
deltagere.
For så vidt angår kravet om coroanpas ved større menighedsarrangementer er
der til dels tale om genindførelse af kravet om coronapas, mens kravet er nyt
for så vidt angår gudstjenester og kirkelige handlinger.
Kravet om fremvisning af coronapas på Kirkeministeriets område vil fremgå af
en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i Epidemiloven. Bekendtgørelsen for-
ventes at træde i kraft den 12. november 2021 og vil blive udstedt med en gyl-
dighedsperiode på fire uger til og med den 9. december 2021.
Epidemikommissionen har i sin indstilling noteret sig en bekymrende udvik-
ling i Covid-19 epidemien med stigende smitte- og indlæggelsestal og har der-
for indstillet, at Covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Epidemikommissionen indstiller endvidere, at der indføres krav om coronapas
som smittereducerende tiltag på konkrete områder. I indstillingen har Epide-
mikommissionen lagt vægt på, at det er relevant, at den nuværende indsats
suppleres med genindførsel af coronapas som et tiltag til at begrænse smitte-
spredning. Epidemikommissionen vurderer, at coronapasset er et effektivt red-
skab til at bryde smittekæder, fordi det ved høj samfundsaktivitet reducerer ri-
siko for smittespredning, da flere bliver testet og vaccineret. Epidemikommissi-
onen vurderer således, at coronapasset er et relevant og proportionalt tiltag i