Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Kulturministeren
Kopi:
Sundhedsministeren
Indførsel af krav om coronapas i lokaler, der anvendes som træningscentre
21-12-2021
Kulturministeriet har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling vedrørende
indførelse af krav om coronapas i lokaler, der anvendes som træningscentre.
Kulturministeriet har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling om, at der
indføres krav om coronapas for besøgende, brugere mv. i lokaler, der anvendes som
træningscentre, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder,
råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
Kulturministeriet har i forlængelse heraf anmodet Epidemikommissionen om at afgive
indstilling om, at de juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der råder over
lokalet, kan gennemføre løbende kontrol af, at de besøgende, brugere mv. opfylder
betingelsen.
Kulturministeriet har endvidere anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling
om, hvor lang tid et sådant krav skal gælde.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at der indføres et krav om coronapas for besøgende
brugere mv. i lokaler der anvendes som træningscentre, samt at der indføres krav om
skiltning herom, ligesom de undtagelser, der følger af de gældende regler for coronapas,
bør findes anvendelse, herunder at personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og
underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter, er undtaget.
Epidemikommissionen indstiller,
at de fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige
myndigheder, der råder over lokalet, skal gennemføre kontrol mindst 1 gang i døgnet af
alle de tilstedeværende besøgende, brugere mv., der befinder sig i lokalet på det
tidspunkt, hvor kontrollen foretages. Dette svarer til de hidtil gældende regler for
coronapas i træningscentre.
Epidemikommissionen indstiller,
at ovenstående krav følger varigheden af en række øvrige
restriktioner og foreløbigt varer til den 16. januar 2022.
Epidemikommissionen opfordrer myndighederne til i forlængelse af indførslen af
coronapas i træningscentre at gå i tæt dialog med branchen om de for træningscentre
relevante smitteforebyggende tiltag.
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.sum.dk/temaer/epidemikommissionen
Sagsnr.: 2119966
Dok. nr.: 2060879
Side 1 af 2