Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 248
Offentligt
2507317_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Epidemiudvalget
Dato: 21-12-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2119222
Dok. nr.: 2037218
Orientering om deaktivering af sikkerhedsventil
Epidemiudvalget
blev henholdsvis den 26. samt den 29. november orienteret om, at
på baggrund af fremkomsten af den nye bekymringsvariant (VOC) Omikron
(B.1.1.529) havde Statens Serum Institut (SSI) henholdsvis den 26. og den 28.
november indstillet, at nødbremsen for bekymrende virusvarianter (røde
sikkerhedsventil) blev aktiveret for 10 lande, herunder konsekvenserne herved.
Epidemiudvalget
orienteres hermed om, at Sundhedsministeriet ved midnat natten til
torsdag den 23. december 2021 deaktiverer sikkerhedsventilen. Omikronvarianten er
nu så udbredt i Danmark og globalt, at skærpede rejserestriktioner, der udelukkende
er målrettet de pågældende ti lande i det sydlige Afrika, ikke længere kan anses for
begrundet af hensynet til at inddæmme og forhindre import af den bekymrende
virusvariant.
Konkret ophører alle lande på listen i bilag 2 i
Bekendtgørelse om krav om test og
isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
med at
være kategoriseret som virusvariantbekymringslande. Der er tale om følgende ti
lande, der fjernes fra listen:
Angola
Malawi
Zambia
Sydafrika
Lesotho
Botswana
Zimbabwe
Mozambique
Namibia
Kongeriget Eswatini
Dermed gælder der ikke længere særligt skærpede indrejserestriktioner for disse
lande, f.eks. at udlændinge fra disse lande skal have et anerkendelsesværdigt formål
for at indrejse i Danmark.
De ti lande i det sydlige Afrika vil i stedet være omfattet af de generelle
indrejserestriktioner i forbindelse med indrejse til Danmark, og landene vil fremover
være kategoriseret som ”COVID-19 højrisikolande”.
Det betyder, at der som
udgangspunkt vil være krav om test og isolation efter indrejse. Der gælder en række
undtagelser til kravet om test og isolation. For eksempel er danskere og personer
bosiddende i bl.a. et EU-land, der indrejser fra et af de 10 lande, og som er fuldt
vaccinerede med en EMA-godkendt vaccine, undtaget isolations- og testkrav efter
indrejsen til Danmark.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Orientering om deaktivering af sikkerhedsventil, fra sundhedsministeren
Deaktiveringen betyder også, at Udenrigsministeriet ikke længere fraråder alle rejser
til de pågældende lande pga. forekomsten af en bekymrende virusvariant.
Rejsevejledningen til de pågældende lande vil herefter afhænge af
sikkerhedssituationen og ikke COVID-19 situationen i de enkelte lande. Der vil ikke
længere være lande, der er kategoriseret som røde virusvariantområder.
Deaktiveringen af sikkerhedsventilen offentliggøres i morgen, den 22. december
2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2