Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 24
Offentligt
2474977_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Kopi:
Kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
08-11-2021
Sundhedsministeren har i lyset af smitteudviklingen anmodet Epidemikommissionen om en
vurdering af, om covid-19 bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, samt
Epidemikommissionens eventuelle indstilling herom.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller, at COVID-19 kategoriseres som en samfundskritisk
sygdom.
Det er lagt til grund for indstillingen, at COVID-19 har et stort pandemisk potentiale, at der
ses en hurtig vækst i indlæggelser og smitte spredt til hele landet, og at der er en forventning
om fortsatte stigninger i indlæggelser med COVID-19 frem mod julen. Derudover er der lagt
vægt på, at der er en mindre robusthed og et stigende pres på sygehusene, på den generelle
øgede forekomst af sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund samt på risikoen for påvirkning
af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande, herunder behandling af
patienter med kræft- og hjertesygdom.
Vedr. kategorisering af en sygdom som samfundskritisk jf. epidemiloven
Epidemikommissionen noterer sig, at det følger af epidemilovens § 2, stk. 4, at ”ved en
samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller
risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”.
Kommissionen noterer sig videre, at det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at en
samfundskritisk sygdom i modsætning til en sygdom, der alene er smitsom eller alment
farlig, er sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen ikke alene afhænger af
sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og konsekvenser for den enkelte,
men også af politiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser og
potentielle negative og skadelige virkninger for samfundet. Af samme grund er beslutningen
også omfattet af den parlamentariske kontrolordning, og kategorisering af COVID-19 som
samfundskritisk kan alene fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 6 måneder ad
gangen, jf. lovens § 2, stk. 6. I den forbindelse bemærkes det, at de samfundsmæssige
foranstaltninger, der vil kunne fastsættes ved en samfundskritisk sygdom, også er omfattet
af kontrolordningen, og at disse alene kan have en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad
gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode,
jf. lovens § 23, stk. 4.
Epidemikommissionen noterer sig herudover, at Sundhedsstyrelsen ved bekendtgørelse nr.
304 af 27. februar 2021 har kategoriseret bl.a. covid-19 som en alment farlig sygdom, og at
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2107781
Dok. nr.: 1712328
Side 1 af 4
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 24: Forelæggelse af kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2474977_0002.png
COVID-19 – sammen med pest, kopper og SARS – er nævnt i forarbejderne til epidemiloven
som et oplagt eksempel på en samfundskritisk sygdom.
Vurdering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
Epidemikommissionen forventer en fortsat stigning med smitte og indlæggelser med
COVID-19 i de kommende måneder. Kommissionen vurderer, at denne forventede udvikling
indebærer en overhængende risiko for, at sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem
vil blive kritisk udfordret, således at både håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende
tilstande, bl.a. behandling af patienter med kræft- og hjertesygdom, vil blive påvirket, med
konsekvenser for folkesundheden. Det er kommissionens opfattelse, at der hermed er tale
om risiko for en alvorlig forstyrrelse af en vigtig samfundsfunktion.
Kommissionen forventer samtidig, at såfremt der ikke på nuværende tidspunkt sættes ind
med mindre indgribende tiltag som fx corona-pas, vil tiltag med store konsekvenser for
borgernes trivsel, frihed og samfundsøkonomien på flere områder, som fx lokale eller
bredere nedlukninger, forventeligt blive nødvendige for at undgå en kritisk udfordring af
sundhedsvæsenet.
Epidemikommissionen vurderer på den baggrund, at COVID-19 bør kategoriseres som en
samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionen vurderer endvidere, at kategoriseringen af
COVID-19 som samfundskritisk sygdom bør ske for en længerevarende periode på 4
måneder svarende til den periode, hvor såvel COVID-19 som andre infektionssygdomme
forventes at belaste sundhedsvæsenet kritisk.
Epidemikommissionen lægger i vurderingen konkret vægt på følgende forhold:
Sygdom med stort pandemisk potentiale.
COVID-19 er en sygdom med et stort
pandemisk potentiale, og hvor der i forløbet af pandemien hidtil er sket en
selektion af virusvarianter, der er væsentligt mere smitsomme og forårsager et
noget mere alvorligt forløb, og hvor den nuværende dominerende Deltavariant er
meget smitsom.
Hurtig vækst i indlæggelser og smitte spredt til hele landet.
Der er ikke den samme
sammenhæng mellem antal smittede og antal indlæggelser som tidligere i
epidemien. Men stigende smitte er fortsat det, der driver stigende indlæggelser.
Der har de seneste 14 dage været en vækst i antallet af indlagte patienter fra ca.
100 indlagte til ca. 250 indlagte. Der kan være op til 10 dages tidsforskydning på
ændringer i smittetryk til det afspejler sig antallet af nyindlæggelser. I løbet af de
sidste 10 dage er smittetrykket steget fra ca. 150/100.000 til ca. 250/100.000. En
del af denne stigning kan tilskrives øget testning, og stigningen i aldersgruppen
over 65 år er aftaget. Der er ikke aktuelt kritiske udfordringer på sygehusene pga.
COVID-19, men der forventes et øget antal patienter med COVID-19, som
forventeligt vil stige yderligere i den kommende tid pga. efteråret og som
yderligere vil presse sygehusvæsenet. Samtidig er der fortsat ca. 1.380.000
personer i befolkningen, der ikke er vaccineret, heraf ca. 640.000 på 12 år og
derover. Uvaccinerede er væsentligt mere syge og behandlingskrævende end
vaccinerede i samme aldersgrupper. Epidemikommissionen har i sin
risikovurdering for uge 44 hævet risikoniveauet for Region Hovedstaden og Region
Sjælland til niveau 4. Det skal ses i sammenhæng med høje stigninger i COVID-19
relaterede indlæggelser og den allerede pressede situation i sundhedsvæsenet, jf.
også nedenfor. Incidensen er også højest i disse regioner, men generelt ses det, at
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 4
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 24: Forelæggelse af kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2474977_0003.png
smitten har spredt sig til alle dele af landet. 87 ud af 98 kommuner har en incidens
over 100 pr. 100.000 indbyggere.
Forventning om fortsatte stigninger i indlæggelser med COVID-19 frem mod julen.
Den tiltagende negative sæsoneffekt samt øget aktivitet i november/december i
forbindelse med julen tilsiger, at smittetrykket vil stige yderligere, og at
stigningerne i indlæggelser vil fortsætte frem mod julen. Den store andel af
færdigvaccinerede i befolkningen samt udrulning af revaccinationer til særligt
udsatte grupper og personale i sundhedsvæsen og plejesektor betyder dog, at
sygdomsbyrden i forbindelse med indlagte med COVID-19 ikke forventes at nå
samme niveau som i vinteren 2020/2021, da patienter generelt vil være mindre
syge med korte forløb.
Mindre robusthed og stigende pres på sygehusene.
Sygehusene er aktuelt ganske
betydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på
sygeplejerskeområdet. Sundhedsstyrelsen forventer, at disse udfordringer vil
bestå over vintersæsonen. Som det er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens
notat af 5. november 2021 om ”Udfordring af sygehuskapaciteten i efterår og
vinter 2021/2022”, er robustheden og tilpasningsmulighederne på sygehusene
mindre i forhold til sidste vinter. Der er allerede nu et stort pres på akutafdelinger
og høj belægning på især medicinske afdelinger med mange patienter med andre
helbredsproblemer end COVID-19 og influenza. I alle regioner er der på nuværende
tidspunkt nedsat aktivitet i forhold til planlagte operationer, på flere sygehuse med
omkring 20 %. Der foregår således ikke på nuværende tidspunkt en afvikling af den
pukkel, der opstod som følge af sygeplejerske konflikten. I stedet sker der en
yderligere udskydelse af aktivitet og dermed forøgelse af puklen. Den forventede
stigning i antallet af indlagte med COVID-19 i de kommende uger i varierende grad
på tværs af landet vil udløse behov for yderligere at udskyde planlagte operationer
og ambulante besøg med deraf følgende negative konsekvenser for den enkelte og
for samfundet.
Generel øget forekomst af sygdom i vinterhalvår i et åbent samfund.
Efterår og
vinter medfører normalt øget forekomst af smitsomme sygdomme i samfundet,
samtidig med anden akut ikke-smitsom sygdom erfaringsmæssigt også øges i
vinterhalvåret og belaster sygehusvæsenet. I modsætning til sidste efterårs- og
vintersæson er der nu normaliseret aktivitet i samfundet. Alt andet lige må der
derfor forventes en fortsat stigning i antallet af indlagte også med andre
sygdomme end COVID-19, herunder influenza og andre alvorlige
luftvejssygdomme og anden akut sygdom. Dette vil særligt medføre pres på
akutmodtagelserne, medicinske afdelinger samt operations- og intensiv
afdelinger. Særligt vedr. patienter med COVID-19 og visse andre smitsomme
sygdomme bemærkes, at disse trækker ekstra ressourcer grundet krav til isolation,
værnemidler m.v.
Risiko for påvirkning af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande
fra december og frem ifølge Sundhedsstyrelsen. Situationen vedrørende
sygehuskapacitet er markant anderledes, og på mange måder mere bekymrende,
end under de to foregående epidemibølger med COVID-19. En stor andel af
befolkningen er nu vaccineret, hvilket giver en høj grad af immunitet i
befolkningen, som dog ikke fuldstændigt forebygger smittespredning. Samtidig
giver revaccination af risikogrupper en øget forebyggelse mod alvorlig sygdom. I
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 3 af 4
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 24: Forelæggelse af kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, fra sundhedsministeren
2474977_0004.png
modsætning til ved tidligere bølger er det nu den langt mere smitsomme og mere
alvorlige delta-variant, der er altdominerende. Samtidig er der normal aktivitet i
samfundet, og hvis denne aktivitet opretholdes henover vinteren uden yderligere
smitteforebyggende tiltag, forventes sygehuskapaciteten udfordret af COVID-19
og andre sæsonbetingede sygdomme jf. ovenfor. Sundhedsstyrelsen har i notat pr.
5. november 2021 vurderet, at hvis samfundsaktiviteten opretholdes uændret
over vinteren uden yderligere smitteforebyggende tiltag end de igangsatte
vaccinations- og revaccinationsindsatser, så er der overhængende risiko for, at
sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem vil blive kritisk udfordret, således
at både håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande generelt vil blive
påvirket, med konsekvenser for folkesundheden. Dette vil efter
Epidemikommissionens opfattelse have negative og skadelige virkninger for
samfundet.
En kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom bevirker, at en række
foranstaltninger efter epidemiloven kan anvendes over for COVID-19. I forhold til
anvendelsen af disse redskaber har Epidemikommissionen drøftet væsentligheden af, at
foranstaltningerne anvendes ud fra et mindstemiddelsprincip, nødvendigheds- og
proportionalitetsprincip i overensstemmelse med bestemmelserne i Epidemiloven herom.
Coronapasset skønnes at kunne reducere risikoen for smitte med den mindst mulige effekt
på individuelle muligheder, velfærd og samfundsøkonomi. Det vurderes derfor, at
coronapas er et relevant, proportionalt og mindre indgribende tiltag i forhold til at
begrænse smittestigningerne og hermed bidrage til at forebygge, at mere indgribende tiltag
bliver nødvendige for at begrænse de negative og skadelige virkninger for samfundet. Der
kan i den forbindelse henvises til, at erfaringer ifølge Ekspertgruppen om en langsigtet
strategi for et genåbent Danmark peger på, ”at
tidlig intervention kan spille en afgørende
rolle for at holde smittespredningen under kontrol og derved undgå, at der efterfølgende
må indføres strengere restriktioner. En tidlig, målrettet og velafpasset indsats kan dermed
have mindre omkostninger for økonomien end de konsekvenser, der kan opstå, hvis smitten
fortsætter med at stige, fordi man reagerer for sent”.
I relation til mindstemiddelsprincippet noterer Epidemikommissionen sig herudover, at
myndighederne allerede har igangsat en række tiltag. Det gælder bl.a. opskalering af test-
og smitteopsporingsindsatsen, den intensiverede vaccinationsindsats og styrkede
kommunikationsindsats, samt udvidelsen af ’tiltagsmodellen’ med blandt andet
anbefalinger om smitteforebyggende tiltag på skoler og i dagtilbud i områder med høj
smitte.
Epidemikommissionen har samtidig drøftet, om det uden anvendelse af indgribende
værktøjer, fx via frivillig brug af coronapas, vil være muligt at opnå den ønskede effekt og
dermed undgå negative og skadelige konsekvenser for samfundet. I den forbindelse
vurderer kommissionen, at tiltag, der alene beror på opfordringer, ikke vil være
tilstrækkeligt til at begrænse udviklingen på nuværende tidspunkt. Kommissionen vurderer,
at det er vigtigt, at anvendelsen af coronapasset kan kommunikeres klart og med klare
rammer for fx kultur og erhvervsliv. Der vil samtidig være en risiko for, at man de steder
eller områder, der har størst behov for inddæmning af smitte, ikke vælger at bruge det. Det
skal også ses i sammenhæng med, at det for nuværende er de grupper, der ikke lader sig
vaccinere, der også har mindst tilbøjelighed til at lade sig teste.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 4 af 4