Ministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
17. december 2021
Udstedelse af ny bekendtgørelse vedrørende krav om mundbind mv. på Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets område
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen,
jf. epidemilovens § 8, stk. 2, forelægges hermed sag for Folketingets Epidemiudvalg
om videreførelse af de gældende regler om restriktioner for lokaler og lokaliteter
samt krav om mundbind mv. i medfør af epidemilovens § 3, stk. 3, § 32, § 34, § 36,
§ 64 og § 66, stk. 3.
Der findes aktuelt ingen regler på Udlændinge- og Integrationsministeriets område,
der indeholder krav om mundbind. Tidligere var der regler i bekendtgørelsesform
om bl.a. krav om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der udby-
der danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
En sådan regulering fandtes eksempelvis i bekendtgørelse nr. 853 af 9. maj 2021,
der kan tilgås via Retsinformation
Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og
lokaliteter samt krav om mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der
gennemfører danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og In-
tegrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 (retsinfor-
mation.dk).
Med den kommende bekendtgørelse agtes de regler, der tidligere var gældende i
bekendtgørelsesform genindført, dog således at der ikke genindføres regler om are-
alkrav i lokaler.
Det indstilles, at sagen behandles skriftligt af Epidemiudvalget. Ministeriet har her-
ved taget i betragtning, at der er tale om genindførelse af tidligere gældende regler
uden indholdsmæssige ændringer i disse regler. Der ønskes tilbagemelding vedrø-
rende Epidemiudvalgets bemærkninger allerede fredag den 17. december 2021 se-
nest kl. 16.00, idet den meget korte tidshorisont naturligvis beklages.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 – 21442
Side
1/2