Lovtidende A
Bekendtgørelse om anvendelse af mundbind og visir i jobcentre som følge af
covid-19
I medfør af § 32og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov
nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sund-
hedsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og
forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i
epidemiloven fastsættes:
Kapitel 1
Regler om anvendelse af mundbind og visir i jobcentre
§ 1.
For at forebygge og inddæmme udbredelse af co-
vid-19 skal besøgende på 12 år og derover have tildækket
mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de
befinder sig i lokaler i jobcentre, herunder kommunens egne
lokaler og lejede lokaler, hvor jobcentret afholder samtaler,
tilbud, aktiviteter m.v., jf. dog §§ 2 og 3.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og
andre personer, der er tilknyttet det pågældende jobcenter
og har kontakt til besøgende. Kravet omfatter ikke medar-
bejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en
afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang.
Stk. 3.
Besøgende, der uberettiget undlader at bære mund-
bind eller visir efter stk. 1, kan bortvises.
§ 2.
Kravet om mundbind eller visir i § 1, stk. 1 og 2,
gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske
eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de hverken
er i stand til at bære mundbind eller visir.
§ 3.
Uanset § 1, stk. 1 og 2, kan mundbind eller visir
fjernes helt eller delvist, hvis det er nødvendigt, og der er
en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende
situationer:
1) under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt
dette er tilladt i henhold til ordensregler for det
pågældende sted.
2) Under indtagelse af medicin.
3) Under samtale med personer, der mundaflæser.
4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbe-
svær eller kvælningsfornemmelser.
5) Hvis politiet skal foretage identifikation.
6)
Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal
trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind
eller visir.
§ 4.
Ved mundbind forstås i § 1 engangsmundbind eller
stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet
med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet
og er tætsluttende omkring ansigtet.
Stk. 2.
Ved visir forstås i § 1 skærme af plastik, der dæk-
ker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke
er tætsluttende omkring ansigtet.
§ 5.
Jobcentrene skal opfylde følgende krav om informa-
tion om og håndhævelse af krav til mundbind eller visir:
1) Der skal i eller ved lokalerne i jobcentre opsættes in-
formationsmateriale om kravet om at bruge mundbind
eller visir efter § 1, stk. 1, og om mulighed for bortvis-
ning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 1,
stk. 3.
2) Der må alene tillades adgang for besøgende, der over-
holder kravet om at bruge mundbind eller visir efter §
1, stk. 1, jf. dog §§ 2 og 3.
3) Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer, der
er tilknyttet lokalerne omfattet af § 1, stk. 1, overholder
kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 1, stk.
2.
4) Det skal sikres, at besøgende, der undtagelsesvis ikke
har medbragt mundbind m.v. ved fremmøde i jobcen-
tret, som har pligt til at møde op i jobcentret, men
som ikke med rimelighed i situationen kan fremskaffe
mundbind m.v., vederlagsfrit kan få udleveret mund-
bind til brug for den konkrete situation.
§ 6.
Med bøde straffes den, der ikke forlader et lokale
efter at være blevet bortvist, jf. § 1, stk. 3, i forbindelse
med den håndhævelse, som jobcentre foretager af kravet om
mundbind eller visir i medfør af § 5, nr. 2.
BE009193
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr.