05.11.2021
Anmodning om indstillinger fra Epidemikommissionen
Emne
Vedkommende
minister
Andre relevante
ministerier
Ministerens
anmodning til
Epidemikommissionen
Kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom og eventuelle tiltag
Sundhedsministeren
-
I lyset af smitteudviklingen ønsker sundhedsministeren Epidemikommissionens
vurdering af, om covid-19 bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og
hvilke relevante tiltag Epidemikommissionen vil pege på i den nuværende
situation, samt Epidemikommissionens eventuelle indstillinger herom.
Det er en forudsætning for at kunne anvende en række foranstaltninger efter
epidemiloven over for Coronavirussygdom (covid-19), at covid-19 er
kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Det gælder for eksempel i forhold
til muligheden for at indføre krav om coronapas ved offentlige og private lokaler,
lokaliteter og arrangementer.
Den tidligere kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk sygdom blev
ophævet den 10. september 2021. Sundhedsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr.
304 af 27. februar 2021 kategoriseret bl.a. covid-19 som en alment farlig sygdom.
Kategorien samfundskritiske sygdomme
Sundhedsministeren kan ifølge epidemilovens § 2, stk. 6, fastsætte nærmere
regler om, hvilke sygdomme der skal kategoriseres som samfundskritiske
sygdomme. Regler herom kan udstedes med en gyldighedsperiode på højst 6
måneder, jf. epidemilovens § 2, stk. 6.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås efter epidemilovens § 2, stk. 4, en alment
farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Det er således en forudsætning for at kategorisere en sygdom som
samfundskritisk, at sygdommen forinden er kategoriseret som alment farlig af
Sundhedsstyrelsen.
I modsætning til kategoriseringen af sygdomme som smitsomme og alment
farlige sygdomme afhænger kategoriseringen af en sygdom som
samfundskritisk
ikke alene af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og
konsekvenser for den enkelte, men også af politiske vurderinger af sygdommens
samfundsmæssige konsekvenser og potentielle negative og skadelige virkninger
for samfundet. Der kan således som anført i bemærkningerne til lovforslaget, der
dannede grundlag for epidemiloven, ikke entydigt eller udtømmende redegøres
for, hvilke sygdomme der ville kunne kategoriseres som samfundskritiske. I
bemærkningerne til lovforslaget anføres dog, at covid-19 er et oplagt eksempel
på en sygdom, der vil kunne kategoriseres som samfundskritisk.
-
Problemstilling
Gældende regler