Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 199
Offentligt
2504254_0001.png
Folketingets Epidemiudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 3121
Doknr.
471441
Dato
17-12-2021
Videreførelse af regler om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om
møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i
håndtering af coronavirus
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen i
henhold til lovens § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg
om udmøntning af epidemilovens § 56, nr. 1 og 2.
Efter epidemilovens § 56, nr. 1 og 2, kan vedkommende minister fastsætte regler for
hele eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates ret-
tigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning i følgende tilfælde:
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfunds-
kritisk sygdom her i landet.
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredel-
sen af en samfundskritisk sygdom her i landet, og de pågældende forpligtelser og ret-
tigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.
Efter lov om kommunernes styrelse og regionsloven skal offentligheden have adgang til
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmøder. Møder i kommunalbestyrelser og regions-
råd og i disses udvalg er efter lovgivningen som udgangspunkt fysiske møder. Af hensyn
til beskyttelsen af mindretal kan de møder, der er fastsat i mødeplanen, som udgangs-
punkt ikke aflyses, flyttes eller ændres til virtuelle møder alene ved flertallets eller for-
mandens beslutning. Kommunalbestyrelser, regionsråd og de politiske udvalg skal un-
der corona-epidemien fortsat kunne udøve deres ledelse af myndighederne. Dette skal
kunne ske under overholdelse af regler og anbefalinger til forebyggelse og inddæmning
af smitte, herunder om fysisk afstand mellem personer, om maksimalt antal forsamlede
personer og om særlige hensyn til personer i øget risiko.
Med ændringsbekendtgørelsen vil der blive videreført regler om følgende:
Borgmesteren/regionsrådsformanden kan bestemme, at et kommunalbestyrel-
ses-/regionsrådsmøde lukkes for offentligheden, forudsat at mødet transmitte-
res, eller at en optagelse af det offentliggøres snarest.
Borgmesteren/regionsrådsformanden/udvalgsformanden kan bestemme, at et
fysisk møde flyttes til et andet lokale/en anden adresse.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 199: Skriftlig forelæggelse om videreførelse af regler om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af coronavirus, fra idenrigs- og boligministeren
2504254_0002.png
Borgmesteren/regionsrådsformanden/udvalgsformanden kan bestemme, at et
møde afholdes som video- eller telefonmøde. For kommunalbestyrelses-/regi-
onsrådsmøder forudsætter dette, at mødet transmitteres, eller at en optagelse
af det offentliggøres snarest.
Reglerne om førelse og underskrift af beslutningsprotokol kan fraviges, forud-
sat at mødets beslutninger på anden måde dokumenteres.
Fravigelse som nævnt ovenfor kan ikke ske ud over, hvad der efter en konkret
lokal vurdering er nødvendigt.
Reglerne svarer til de regler, der efter bekendtgørelse nr. 2333 af 8. december 2021 er
gældende indtil den 7. januar 2022. I perioden fra den 23. marts 2020 og frem til 1. juli
2021 var fastsat regler om midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbesty-
relser og regionsråd og i disses udvalg, der med mindre variationer svarer hertil.
KL og Danske Regioner har i ikke haft bemærkninger til videreførelse af reglerne.
Det bemærkes, at der efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse af hensyn til de
folkevalgte kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers muligheder for at del-
tage i de politiske møder, hvortil de har mødepligt, ikke bør indføres et krav om corona-
pas for møder i kommunalbestyrelser, regionsråd og i disses udvalg uanset antallet af
deltagere i møderne.
Epidemikommissionen har den 16. december 2021 indstillet, at allerede gældende re-
striktioner med undtagelse af hjemsendelse af børn i grundskolen forlænges i fire uger
regnet fra det tidspunkt, hvor de samtidig af kommissionen indstillede nye restriktioner
træder i kraft.
Epidemikommissionens indstilling samt udkast til ændringsbekendtgørelse vedlægges.
Bekendtgørelsen skal træde i kraft den 20. december 2021. Bekendtgørelsen vil blive
fastsat med gyldighed i fire uger. Såfremt covid-19 inden udløbet af de fire uger ikke
længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, vil bekendtgørelsen bortfalde.
Bekendtgørelsen vil endvidere blive ophævet, hvis det på et tidligere tidspunkt kan kon-
stateres, at der ikke længere er behov for de omfattede fravigelser af de almindelige reg-
ler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndte-
ringen af coronavirus.
Henset til,
at den politiske ledelse af kommuner og regioner fortsat skal kunne fungere under co-
ronaepidemien, så politiske beslutninger ikke i unødigt omfang overlades til det admi-
nistrative niveau,
at møderne skal kunne afvikles under overholdelse af sundhedsmæssige tiltag og anbe-
falinger,
at fravigelse af de almindelige regler om møderne kun foreslås i det omfang, det efter en
konkret lokal vurdering er nødvendigt,
at tilsvarende regler har været gældende fra den 11. december 2021 og var gældende fra
foråret 2020 til sommeren 2021,
at KL og Danske Regioner ikke har haft bemærkninger til videreførelsen,
at der fortsat henset til det høje smitteniveau kan være behov for at fravige de alminde-
lige regler om møderne, og
2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 199: Skriftlig forelæggelse om videreførelse af regler om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af coronavirus, fra idenrigs- og boligministeren
2504254_0003.png
at der er tale om videreførelse af regler, hvis fastsættelse udvalget tidligere har udtalt sig
for,
skal jeg anmode om, at sagen behandles i udvalget på skriftligt grundlag.
Jeg skal venligst anmode om snarest muligt at modtage en tilkendegivelse om, hvorvidt
et flertal i udvalget udtaler sig imod reglerne.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
3