Rådgivende vurdering fra Epidemikommissionen
Til:
Børne- og undervisningsministeren
Kopi:
Sundhedsministeren
14-12-2021
Epidemikommissionen
Rådgivende vurdering om set-up på grundskoler i forbindelse med
genåbning den 5. januar 2022
Epidemikommissionen har den 7. december 2021 i ”Indstilling om iværksættelse af
yderligere tiltag” blandt andet indstillet, at børn i grundskolen hjemsendes og modtager
virtuel undervisning fra onsdag den 15. december 2021 og frem til og med tirsdag den 4.
januar 2022.
Epidemikommissionen bemærkede i den forbindelse, at der er et særligt hensyn at tage til
børns trivsel, og at der derfor bør forberedes et set-up, så børnene som udgangspunkt
kan komme tilbage i skolerne den 5. januar 2022, selvom der stadig er høj smitte i
samfundet.
Børne- og undervisningsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive
rådgivende vejledning ift. set-up i forbindelse med genåbning af grundskoler den 5. januar
2022 mhp. at forebygge smitte blandt børnene, i forbindelse med at skolerne genåbner.
Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der lægges op til et set-up for genåbning
den 5. januar 2022 med følgende elementer:
Vaccination
Der gennemføres frem mod og efter genåbning en massiv kommunikationsindsats i forhold
til at få så mange børn som muligt i alderen 5-11 år vaccineret.
Test og nære kontakter
De nuværende anbefalinger vedr. screeningstest og test i stedet for isolation ved nær
kontakt, som gælder i både dagtilbud og grundskoler mv., fastholdes og udvides:
Anbefaling om screeningstest af elever fra og med 1. klasse og ansatte i dagtilbud
og skole to gange ugentligt i kommuner og sogne med høj smitte udvides, således
at alle kommuner, uanset deres lokale smittetal er omfattet. Dermed skal alle
børn screeningstestes to gange. Denne ordning udløber senest 31. marts 2022,
hvorefter ordningen automatisk vil overgå til den gamle tiltagsmodel.
Anbefaling om test frem for isolation for nære kontakter i skolen udvides, så alle
elever, både vaccinerede og ikke vaccinerede, testes hurtigst muligt (PCR- eller
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2119296
Dok. nr.: 2047180
Side 1 af 3