Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 191
Offentligt
UDKAST
til
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om delvis suspension af samtaleform i
beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19
§1
I bekendtgørelse nr. [xx] af [xx] om delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesindsatsen som følge af
covid-19 foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) § 31 a, stk. 1 og stk. 6, og § 33, stk. 1 og 4, om, at jobsamtaler i de første 6 måneder holdes ved personligt
fremmøde, og at personen efter 6 måneder kan vælge, om jobsamtalen holdes ved personligt fremmøde,
telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde og om, at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles
jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobcenteret kan vælge, om
jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.«
2.
§ 3
affattes således:
»§ 3. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelsen for
arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer i § 13, stk. 6, i bekendtgørelse om rådighed, hvorefter samtaler
holdes ved personligt fremmøde, og at et medlem efter 6 måneders sammenlagt ledighed kan vælge, om
samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video.
Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde,
digitalt eller telefonisk.«
3.
§ 4, stk. 1,
affattes således:
»Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige
og privates rettigheder over for det offentlige i § 13 b, stk. 1, 6.-8. pkt., i lov om sygedagpenge med senere
ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven, hvorefter opfølgningen sker ved en individuel
samtale med personligt fremmøde. Jobcentret kan vælge, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt
fremmøde, digitalt eller telefonisk.«
§2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 191: Skriftlig forelæggelse om udstedelse af regler om delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 i medfør af epidemilovens § 56, fra beskæftigelsesministeren
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Beskæftigelsesministeriet, den [xx]
Peter Hummelgaard
/ Jens Erik Zebis