EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 185
Offentligt

Dato 30-11-2021

BES

Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med CO-

VID-19 – 3. opdatering

Nyt i denne opdatering

I forhold til sidste version af 30. juni 2021 er notatet gennemskrevet med inddragelse af

nyere videnskabelig dokumentation. Strukturen er revideret med en tydeligere opdeling

mellem forhold vedrørende immunitet efter hhv. infektion og vaccination. Dokumentation

for immunitet efter vaccination er aktuelt dybdegående beskrevet i Sundhedsstyrelsens no-

tater om revaccination, hvorfor der i hovedsagen er henvist til disse notater vedrørende

dette emne. Der er desuden tilføjet et afsnit om forskelle mellem de to former for immuni-

tet.

Anbefalinger om varighed af coronapas, der tidligere har fremgået af dette notat, er udgået

og vil fremover fremgå andetsteds.

Sundhedsstyrelsen følger løbende ny viden og dokumentation om immunitet efter vaccination

mod COVID-19 og efter overstået COVID-19 infektion.

Indeværende notat er en 3. opdatering af tidligere notat af 30. juni 2021. Notatet er udarbejdet

med input fra relevante eksperter og med inddragelse af resultater fra Sundhedsstyrelsens lø-

bende systematiske evidensgennemgang af vaccineeffekt (beskrevet nærmere i Sundhedssty-

relsens notater om revaccination) samt internationale anbefalinger fra det Europæiske Center

for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Centers for Disease Control and

Prevention, USA (CDC). Sundhedsstyrelsen har i tillæg til dette iværksat en systematisk gen-

nemgang af evidensen vedrørende immunitet efter COVID-19 infektion. Notatet vil blive op-

dateret med inddragelse af resultater herfra.

Baggrund om immunitet

Immunsystemet bliver aktiveret i forbindelse med bekæmpelse af en infektion. Ved bekæm-

pelse af COVID-19 bliver der ved aktivering af immunsystemet dannet specialiserede immun-

celler kaldet B-celler, der danner antistoffer mod forskellige dele af SARS-CoV-2, så som

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

nucleocapsid (N) proteinet og spike (S) proteinet, der indgår i virus. De såkaldt neutralise-

rende antistoffer hindrer at virus trænger ind i kroppens celler og dermed forhindrer virus i at

formere sig i kroppen. Ud over B-celler aktiveres andre specialiserede immunceller kaldet T-

celler, som er specialiseret i at angribe og dræbe celler, hvor virus er trængt ind. B-cellerne og

det antistof, de danner, er specifikke over for SARS-CoV-2. Det samme gælder de T-celler,

der dannes. T-cellerne forbliver i kroppen som hukommelsesceller efter infektionen er ned-

kæmpet.

Det er stadig uklart præcis hvilke del af immunsystemet (antistoffer, T-celler osv.), der er af-

gørende for immunitet overfor fremtidig COVID-19 efter en overstået infektion.

Men selvom mekanismen bag immunitet efter en COVID-19 infektion ikke er fuldt forstået,

viser studier en længerevarende immunitet overfor efterfølgende infektioner forårsaget af

SARS-CoV-2. Hvor lang tid denne immunitet præcis varer, vides endnu ikke med sikkerhed

fordi langtidsopfølgning af data fra den nye sygdom fortsat ikke foreligger. Man ved dog fra

andre typer af coronavirus, at antistofniveauet efter infektion, falder over tid og risikoen for

igen af få en infektion på et tidspunkt begynder at stige.

Immunitet er ikke en absolut størrelse (immun/ikke-immun), men et kontinuum, hvor man ef-

ter infektion eller vaccination vil være mere eller mindre immun. Graden af immunitet vil va-

riere fra person til person og over tid. Ligeledes vil risikoen for at blive smittet afhænge både

af graden af immunitet og graden af smitte man bliver udsat for set i forhold til antallet af vi-

ruspartikler og varigheden af kontakt med en smittet.

Det er således muligt at blive smittet igen med SARS-CoV-2 trods overstået infektion med

SARS-CoV-2. En sådan infektion kaldes en reinfektion. Risikoen for en reinfektion afhænger

både af graden af immunitet hos den enkelte, men også hvilken virusvariant som vedkom-

mende eksponeres for, samt formentlig også graden af eksponering over for virussen.

Vaccine efficacy måler den maksimale effekt af en COVID-19 vaccination, når den gives un-

der kontrollede omstændigheder, og anslås ud fra data fra de godkendelsesstudier, der ligger

til grund for godkendelse af vaccinerne. I godkendelsesstudierne, der foregår som klinisk kon-

trollerede lodtrækningsforsøg, blev effekten af en COVID-19 vaccination målt som forskellen

mellem andelen af personer, der udviklede COVID-19 blandt hhv. COVID-19 vaccinerede

personer og personer, der fik en placebo vaccine/aktiv kontrol vaccine.

Efterhånden som vaccinationsindsatsen udrulles på verdensplan, bliver der publiceret studier

der undersøger effekten af COVID-19 vaccination efter de er ibrugtaget i befolkninger. Målet

for en vaccinationseffekt efter ibrugtagning kaldes vaccine effectiveness, og er et mål for ef-

fekten af vaccination, når den gives under mere normale omstændigheder, hvor der ikke kan

kontrolleres for om de, der får en vaccination fx har anden sygdom e.l., der potentielt nedsæt-

ter vaccinationseffekten. Det giver et andet og mere konservativt mål for effekten af vaccina-

tion, end hvad man finder ved at måle effekten ud fra godkendelsesstudierne. Det skyldes at

mange af de ting, man kan kontrollere i et forsøg, ikke lader sig gøre når vaccinerne tages i

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

brug i samfundet. Det er blandt andet disse studier af vaccine effectiveness og betydningen af

dem for udbredelsen af COVID-19, der danner datagrundlaget for vurderingerne i dette notat.

Immunitet kan også måles ved niveauer af antistoffer og forskellige typer immunceller hos

tidligere smittede eller vaccinerede. Dette er såkaldte proxymål, der ikke siger noget direkte

om risikoen for reinfektion. Det er i en række studier sandsynliggjort, at der er en sammen-

hæng mellem højere niveauer af antistoffer i blodet efter vaccination og bedre beskyttelse

mod infektion med SARS-CoV-2

1,2,3

. Det er dog endnu ikke fastslået, hvor højt niveauet af

antistoffer skal være for at forebygge mod asymptomatisk infektion, symptomatisk eller ind-

læggelseskrævende COVID-19

Immunitet efter overstået COVID-19-infektion

I tidligere versioner af indeværende notat har niveauer af antistoffer over tid efter infektion

været anvendt som vejledning for varighed af immunitet efter COVID-19 infektion. Nu fore-

ligger der imidlertid også evidens for variation af immunitet over tid samt hyppigheden af re-

infektioner hos personer, der tidligere har haft en COVID-19 infektion, hvorfor disse data vil

blive anvendt ved vurderingen i denne version.

På baggrund af antistofmålinger over tid vurderede Sundhedsstyrelsen i juni 2021, at der var

grundlag for at antage en varighed af beskyttende immunitet efter COVID-19 infektion på

mindst 12 måneder. Det er imidlertid væsentligt, at vurdere ikke blot hvor længe, det er mu-

ligt at måle et immunrespons, men også kvaliteten af dette, herunder hvorvidt og hvor meget

det varierer mellem forskellige persongrupper fx ift. alder og forekomst af samtidige syg-

domme (co-morbiditeter). Nedenfor uddybes den nuværende viden om immunitet.

Variation og kvalitet af immunitet efter infektion

De fleste mennesker, der er bliver inficeret med SARS-CoV-2, danner en eller anden form for

immunrespons, men der er stor variation i størrelsen på respons og derfor forventeligt også på

længden af den efterfølgende beskyttelse. I et stort engelsk studie med 7.256 personer med

positiv test for SARS-CoV-2 fandt man for eksempel, at 24,5% ikke udviklede et målbart an-

tistofrespons efterfølgende

Man må således forvente variation i immunitet efter infektion på tværs af en befolknings-

gruppe, da mange faktorer påvirker kroppens immunrespons mod infektion. Ældre mennesker

vil typisk være mindre tilbøjelige til at producere et effektivt immunrespons efter infektion,

og mennesker med svækket immunsystem som følge af visse sygdomme eller lægemidler vil

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0264410X21006587

https://www.nature.com/articles/s41591-021-01377-8

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.08.11.21261876v1

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.06.21.21258528v1

https://www.nature.com/articles/s41467-021-26479-2.pdf

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

ikke være i stand til at danne et lige så godt immunrespons som unge raske mennesker. Ende-

lig vil der være personer med et så svækket immunforsvar, at der kun kortvarigt kan induceres

en beskyttende immunitet.

Det er også dokumenteret i flere studier, at omfanget af immunrespons er proportionelt med

sygdomsintensiteten hos den inficerede person

6,7,8

, selvom selv personer med milde forløb i

nogle tilfælde også kan danne robust immunrespons

Immunitet vurderet ud fra måling af antistoffer og immunceller over tid

Et studie fra USA med 63 deltagere fulgte op på tidligere smittede 1, 6 og 12 måneder efter

COVID-19 infektion

. Median alder var 48, og 29% havde samtidige sygdomme. 41% af del-

tagerne blev vaccineret med en mRNA-vaccine i forbindelse med opfølgningstiden. Der blev i

studiet målt på antistoffer og andre immunceller over tid og efter vaccination (resultater for

vaccinerede præsenteres ikke her). I gruppen, der ikke blev vaccineret, kunne man måle anti-

stoftitre og specifikke hukommelses B-celler i op til 12 måneder efter infektion.

Lignende resultater bekræftes i et studie fra Kina med 59 patienter (median alder 41 år, 34%

med samtidige tilstande), der undersøgte antistoffer og cellulært immunforsvar 257-343 dage

efter infektion

. Ca. 90% havde spike- og neutraliserende antistoffer og ca. 70% udviste cel-

lulært immunrespons. Siden sidste opdatering af dette notat er også et finsk studie udkommet

som pre-print, der undersøger antistofniveauer hos 367 tidligere smittede (median alder 49

år). Her påvises forekomst af neutraliserende og spike-antistoffer hos hhv. 89% og 97% 12

måneder efter vaccination.

COMMUNITY-studiet

, der udgår fra Karolinska og Danderyd hospital i Sverige, og er ud-

ført blandt 2149 ansatte, viser, at 96% af de personer, der i foråret 2020 havde antistoffer mod

COVID-19, bibeholdt neutraliserende antistoffer 9 måneder senere. I denne gruppe var me-

dian lader 46 år og der blev ikke oplyst om samtidige sygdomme, men da der er tale om an-

satte i sundhedsvæsenet, må de fleste antages at være uden betydende samtidige sygdomme.

Der foreligger også et studie fra Kina udført af en ældre population på 215 tidligere smittede

(median 61 år), hvor mindst 36% havde samtidige sygdomme

. Her fandtes neutraliserende

antistoffer hos 96% 9-10 måneder efter COVID-19 infektion.

https://www.thelancet.com/journals/ebiom/article/PIIS2352-3964(21)00203-6/fulltext

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.07.13.21260426v1.full.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32555424/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7918933/

https://www.nature.com/articles/s41586-021-03696-9

https://academic.oup.com/jid/advance-article/doi/10.1093/infdis/jiab255/6274562

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.07.13.21260426v1.full.pdf

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34459525/

https://www.nature.com/articles/s41423-021-00708-6#Sec1

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

Et studie fra USA undersøgte forekomsten af plasmaceller i knoglemarven 11 måneder efter

overstået COVID-19 infektion hos 18 personer (median alder 52 år, mindst 10 deltagere

havde en eller flere samtidige sygdomme). Man ved fra andre virusinfektioner, at disse celler

er i stand til at producerer antistoffer i årtier frem

. Der er i studiet ikke undersøgt effekten på

produktion af plasmaceller hos smittede uden symptomer.

Selvom ovenstående studier viser, at man hos langt de fleste smittede kan måle et immunre-

spons op til et år efter infektion, er der stor variation i størrelsen af responset. I de fleste af

studierne kan man endvidere påvise tydeligt faldende antistofniveauer over tid, typisk mest

udtalt efter 6 måneder, hvilket indikerer, at graden af immunitet aftager over tid.

Immunitet vurderet udfra reinfektion

Der foreligger nu studier, der direkte undersøger forekomsten af reinfektion hos tidligere

smittede og om forekomsten varierer over tid. Et systematisk review udgivet i maj 2021 un-

dersøgte studier af reinfektionsrater på tværs af lande og fandt en forekomst af reinfektion på

op til 1,1%

. Der blev ikke observeret en øget risiko over tid i studier med mere end 10 må-

neders opfølgningstid.

Et andet studie udgivet i maj 2021 fulgte en population af 1.570 tidligere smittede i Lombar-

diet i Italien med en median alder på 59 år (forekomst af samtidige sygdomme ikke oplyst)

Her fandt man efter gennemsnitligt 280 dages opfølgningstid 5 reinfektioner sv.t. en reinfekti-

onsrate på 0,31%. Dette blev sammenlignet med en kontrol-kohorte uden tidligere infektion,

hvor infektionsraten i samme tidsrum var 3,9%. Efter justering for forskellige faktorer bereg-

nedes risikoen for at blive smittet hos gruppen med tidligere infektion til at være 6% af risi-

koen hos den ikke-smittede gruppe. Det er ikke oplyst om der var tegn til faldende immunitet

over tid, hvilket henset til det lave antal reinfektioner formodentlig ikke kunne vurderes.

Delta-variantens betydning for immunitet efter infektion

Der er fortsat begrænset viden om, hvordan immunitet fra en tidligere COVID-19 infektion

beskytter, hvis man bliver eksponeret for en særlig virusvariant (Variant of Concern, VOC).

De studier, der er refereret til i det ovenstående, er alle udført inden Delta-varianten blev do-

minerende. Der er ikke noget, der tyder på dårligere beskyttelse efter infektion, hvis man

havde været smittet med en tidligere variant og blev eksponeret for alpha-varianten (B 1.1.7),

der tidligere var dominerende i Danmark. Omvendt er der for andre varianter, bl.a. beta-vari-

anten (B 1.351) og gamma-varianten (P1) data, der antyder, at beskyttelse efter tidligere in-

fektion med andre varianter er mindre.

https://www.nature.com/articles/s41586-021-03647-4

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8209951/

https://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/fullarticle/2780557

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

Der er efterhånden også dokumentation for, at tidligere smittede har ringere beskyttelse mod

Delta-varianten end mod tidligere cirkulerende varianter. I en risikovurdering af 30. septem-

ber 2021 fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

(ECDC)

henvises til et nyere større studie fra England, der viser, at tidligere smittede har en

mere end dobbelt så stor risiko for reinfektion med delta-varianten sammenlignet med alpha-

varianten, hvis den første infektion fandt sted mere end 6 måneder forinden. Der henvises

endvidere til et andet studie, der viser, at tidligere smittede har 4 gange lavere respons af neu-

traliserende antistoffer mod delta-varianten sammenlignet med alpha-varianten både 6 og 12

måneder efter den første infektion.

Immunitet efter vaccination af tidligere smittede

Flere studier har dokumenteret, at vaccination af tidligere smittede øger graden af immunitet.

Dette er påvist både ved undersøgelse af antistofniveauer

19,20,21

og infektionsrater. Et systema-

tisk review og meta-analyse der undersøgte forskelle i reinfektionsrater mellem tidligere smit-

tede og vaccinerede, fandt en samlet 86% øget beskyttelse ved vaccination af tidligere smit-

tede sammenlignet med ingen vaccination, men studiet fandt også, at den gavnlige effekt i ab-

solutte tal var begrænset

. Således skal 218 tidligere smittede vaccineres for at forhindre ét

tilfælde af yderligere infektion, sammenlignet med vaccination af 6,5 ikke tidligere smittede.

Varighed af immunitet efter COVID-19 vaccination

Sundhedsstyrelsen vurderede i juni 2021, at immunitet efter et færdiggjort vaccinationsforløb

varer i mindst 12 måneder. Siden er der imidlertid tilkommet ny viden, der tyder på at graden

af immunitet efter vaccination i alt fald i nogle persongrupper synes at aftage efter ca. 6 måne-

der, hvorfor Sundhedsstyrelsen har vurderet, at visse persongrupper skal tilbydes revaccina-

tion. Nedenfor opsummeres den aktuelle viden om immunitet efter vaccination mod COVID-

19 med henvisning til enkelte af de nyeste og væsentligste studier på området. For en nær-

mere gennemgang af dokumentationen henvises til Sundhedsstyrelsens publikationer

Vedr.

revaccination mod COVID-19

Plan for revaccination mod COVID-19 (FASE II)

Variation og kvalitet af immunitet efter vaccination

På samme måde som ved infektion varierer immunresponset efter vaccination mellem forskel-

lige mennesker

. Fx vil ældre og mennesker med ringere immunforsvar forventeligt ikke

https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/covid-19-rapid-risk-assessment-16th-update-septem-

ber-2021.pdf

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.10.16.21264948v1

https://www.nature.com/articles/s41586-021-03696-9

https://www.nature.com/articles/s41586-021-03777-9

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.09.12.21263461v1

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Revaccination-mod-COVID-19

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Vaccination/Revaccination/Fase-II/Plan-for-revaccina-

tion-mod-COVID-19-i-fase-2.ashx?la=da&hash=34CE4A2E73B0393D138755BFC0AB164F6C6C4AD9

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7987301/

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

have et lige så stærkt immunrespons efter en vaccination sammenlignet med unge raske men-

nesker.

Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens notater om revaccination

26,27

foreligger der dokumenta-

tion både fra laboratoriestudier af antistofniveauer og opgørelser af vaccineeffektivitet for, at

graden af immunitet efter vaccination mod COVID-19 falder over tid. Ligesom det er tilfæl-

det med studier af immunitet efter infektion, kompliceres laboratoriestudier vedr. aftagende

immunitet af, at det fortsat er uafklaret, præcist hvilket niveau af neutraliserende antistoffer

eller en anden immunmarkør, der er tættest forbundet med vaccinernes beskyttende effekt (så-

kaldt

correlate of protection).

Opgørelser af vaccineeffektivitet over tid bliver desuden kom-

pliceret af, at man ikke kan skelne effekten af fald i immunitet over tid fra effekten af nye vi-

rusvarianter, som vaccinen beskytter dårligere mod, og effekten af ændret smitteforebyggende

adfærd mv.

Et engelsk kohortestudie (n=197 deltagere, der fik Comirnaty®) har vist, at antistofniveauet

blev ca. halveret mellem dag 21-41 og dag ≥ 70 efter 2. dosis Comirnaty®.78 Niveauet af an-

tistoffer var højere blandt personer mellem 18-64 år end i gruppen på 65 år og derover, men

der skete et gradvist fald over tid blandt både de yngre og de ældre.

I et af de nyeste større studier af vaccineeffektivitet fra USA (udgivet oktober 2021) fandt

man, at vaccineeffektiviteten mod infektion med SARS-CoV-2 faldt fra 88% (95% CI: 86-89)

i løbet af den første måned efter færdigvaccination til 47% (95% CI: 43-51) efter 5 måneder.

Vaccineeffektiviteten mod hospitalsindlæggelser for infektioner med delta-varianten var ge-

nerelt høj (93% (95% CI 84–96)) i op til 6 måneder.

Delta-variantens betydning for immunitet efter vaccination

I lighed med immunitet efter infektion tyder flere studier på nedsat immunitet overfor delta-

varianten sammenlignet med tidligere cirkulerende varianter. Det ses både med hensyn til an-

tistofniveau efter vaccination og risikoen for infektion

28,29

. Det er vanskeligt at adskille betyd-

ningen af evt. generelt tab af immunitet over tid fra betydningen af nedsat immunitet overfor

delta-varianten, når der ses på sammenligninger af infektionsrater før og efter delta-variantens

fremkomst. Undersøgelser af neutraliserende antistoffers effekt på virus indikerer dog speci-

fik nedsat effekt af vaccineinducerede antistoffer mod delta-varianten. Der ses fortsat meget

høj beskyttelse af de tilgængelige vacciner i Danmark mod delta-varianten overfor indlæggel-

seskrævende sygdom. Disse forhold er nærmere belyst i den tidligere refererede rapport fra

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Revaccination-mod-COVID-19

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Vaccination/Revaccination/Fase-II/Plan-for-revaccina-

tion-mod-COVID-19-i-fase-2.ashx?la=da&hash=34CE4A2E73B0393D138755BFC0AB164F6C6C4AD9

https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/70/wr/mm7034e3.htm

https://www.nature.com/articles/s41586-021-03777-9

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

ECDC af 30. september 2021

og i Sundhedsstyrelsens notater om revaccination (se oven-

for).

Immunitet efter hhv. vaccination og infektion

Flere studier har forsøgt at sammenligne graden af immunitet efter hhv. vaccination og infek-

tion. Et systematisk review og meta-analyse, der er udkommet i pre-print i september 2021,

finder overordnet ud fra data for reinfektioner hos tidligere smittede og gennembrudsinfektio-

ner hos vaccinerede, at der ses tilsvarende immunitet efter infektion som efter vaccination.

Der er imidlertid betydelig heterogenitet i de studier, der indgår i reviewet, og resultaterne er

modsætningsfyldte. Som udgangspunkt repræsenterer randomiserede kontrollerede forsøg

(randomized controlled studies, RCT) evidens af højere kvalitet end observationelle studier,

fx kohorte- og case-control studier. I RCT bliver deltagere lodtrækningsfordelt til fx en be-

stemt behandling eller ingen behandling, hvilket gør grupperne sammenlignelige og øger

sandsynligheden for at forskelle i udfald mellem grupperne skyldes behandlingen og ikke er

et resultat af forskelle i eksempelvis adfærd eller forekomst af andre sygdomme mellem grup-

perne. Dette er vanskeligere at opnå i observationelle studier, hvor man ikke har lodtræk-

ningsfordelte kontrolgrupper til sammenligning.

Reviewet omfatter data både fra RCT og observationelle studier. I data fra de RCT, der indgik

i godkendelsesgrundlaget for mRNA-vaccinerne, indgår data for mindre subgrupper med tid-

ligere infektion. Data for reinfektioner tyder på en højere grad af immunitet efter vaccination

sammenlignet med infektion, men der er tale om små tal, og sammenhængen er ikke statistisk

signifikant. På den anden side indikerer data fra et israelsk kohorte-studie, at uvaccinerede tid-

ligere smittede var bedre beskyttet mod infektion end vaccinerede, ikke tidligere smittede.

Et nyere studie fra oktober 2021 fra det amerikanske CDC (Centers for Disease Control and

Prevention) undersøgte andelen af vaccinerede og uvaccinerede blandt personer indlagt med

symptomer på øvre luftvejsinfektion og fandt, at risikoen for at være smittet med SARS-CoV-

2 var mere end 5 gange højere hos de uvaccinerede tidligere smittede end vaccinerede, ikke

tidligere smittede

Selvom resultater fra de ovennævnte RCT ikke kan konkludere noget med statistisk sikker-

hed, har de israelske og amerikanske studier også visse begrænsninger, eksempelvis er de ob-

servationelle studier uden sammenlignelig kontrolgruppe. Begge forsøger at imødegå denne

begrænsning ved brug af forskellige statistiske metoder. Det amerikanske studie fokuserer

kun på indlagte personer med symptomer på luftvejsinfektion og siger ikke noget om risikoen

for mildere grader af COVID-19 infektion.

https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/covid-19-rapid-risk-assessment-16th-update-septem-

ber-2021.pdf

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.09.12.21263461v1

https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/70/wr/mm7044e1.htm

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen "Vedr. immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19 - 3. opdatering", fra sundhedsministeren

Der er således modsatrettede konklusioner i de forskellige studier, og det er derfor videnska-

beligt uafklaret, hvorvidt og i hvor høj grad vaccination mindsker risiko for reinfektion sam-

menlignet med immuniteten i forbindelse med tidligere smitte, herunder om der er forskel i

særlige målgrupper, så som høj alder og hos personer med comorbiditet.

På baggrund af den nuværende dokumentation er det dog tydeligt, at der er øget effekt på im-

muniteten ved vaccination af tidligere smittede.

Samlet vurdering

På baggrund af opdateret viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at immunitet efter både infektion

og vaccination initialt er god, men at immuniteten aftager over tid.

Immuniteten hos den enkelte både ved tidligere smitte og ved vaccination afhænger af fakto-

rer så som høj alder og underliggende sygdom.

Der er dokumentation for, at en andel af tidligere smittede ikke udvikler et målbart antistofre-

spons, og at hvis tidligere smittede vaccineres, øges immuniteten.

Risikoen for reinfektioner blandt tidligere smittede stiger med tid, og det samme ses for gen-

nembrudsinfektioner blandt tidligere vaccinerede.

Trods et højt antal af personer med en vis grad af immunitet for COVID-19 i befolkningen ses

aktuelt et meget højt niveau af smittespredning og indlæggelser, hvilket medfører en betydelig

risiko for stor belastning af sygehusvæsenet. Denne situation skyldes blandt andet aftagende

immunitet over tid og den store smitsomhed af delta-varianten. For at undgå, at epidemien ud-

vikler sig i en grad, så det medfører overbelastning af sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at

øge den samlede immunitet i befolkningen ved både primær- og revaccination af så høj en an-

del af befolkningen som muligt, og så hurtigt som muligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tidligere vaccinerede tilbydes revaccination 6 måneder efter

2. stik. Vurderingen er, at revaccination er effektiv i forhold til at forebygge faldet i immuni-

tet, og at revaccination giver en bedre beskyttelse mod infektion og mod alvorlig sygdom,

indlæggelse og død.

Ligeledes anbefaler Sundhedsstyrelsen at tidlige smittede, der ikke er vaccinerede, tager imod

tilbud om vaccination snarest muligt efter overstået sygdom (dog tidligst 1 måned efter over-

stået sygdom).