EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 184
Offentligt

2021

Brug af mundbind i det

offentlige rum

Dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger for

udfasning – 10. juni 2021

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 2/27

Brug af mundbind i det offentlige rum

Dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger for udfasning – 10. juni 2021

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sprog:

Dansk

Versionsdato:

10. juni 2021

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Juni 2021

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 3/27

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 4

1. Smitteforebyggelse ved brug af mundbind ................................................................. 6

1.1. Smitte med SARS-CoV-2 .............................................................................................. 6

1.2. Rationale for brug af mundbind ..................................................................................... 7

2. Dokumentation for effekt af mundbind ........................................................................ 9

2.1. Videnskabelig undersøgelse af mundbinds smitteforebyggende effekt ...................... 9

2.2. Dokumentation ift. smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind ........................ 10

2.3. Dokumentation ift. smitteforebyggende effekt ved brug af visir ................................. 12

2.4. Sammenfatning vedr. dokumentation for effekt .......................................................... 12

3. Internationale anbefalinger .......................................................................................... 14

4. Typer af ansigtsbarrierer ............................................................................................. 16

4.1. Mundbind ...................................................................................................................... 16

4.2. Visir ............................................................................................................................... 18

5. Samlet vurdering ........................................................................................................... 19

5.1. Niveauet af smittespredning ........................................................................................ 19

5.2. Immunitet og sygdomsbyrde ....................................................................................... 21

5.3. Øvrige faktorer, der indgår i vurderingen .................................................................... 21

5.4. Fordele og ulemper ...................................................................................................... 22

6. Sammenfatning ............................................................................................................. 24

6.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gradvis udfasning af mundbind i det offentlige

rum ....................................................................................................................................... 24

6.2. Undtagelser .................................................................................................................. 26

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 4/27

Indledning

Denne publikation omfatter opdateret dokumentation og Sundhedsstyrelsen anbefalinger for

udfasningen af brug af mundbind i det offentlige rum som led i de smitteforebyggende tiltag til

håndtering af COVID-19, i takt med udrulning af vaccinationsindsatsen mod COVID-19.

Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger følger af den politiske aftale om udmøntning af

genåbning pr. 21. maj 2021 hvoraf det fremgår ”…at

der primo juni skal fremlægges en plan for

udfasning af krav om mundbind begyndende primo juni og baseret på en forudsætning om, at

mundbindskravet vil være ophævet, når alle fra 16 år og opefter, der ønsker det, er færdigvac-

cineret. Sundhedsmyndighederne kan fortsat komme med anbefalinger om brug af mundbind i

særlige situationer.”

I det følgende forstås ved

det offentlige rum

lokaler eller steder uden for egen bolig, hvor alle

kan opholde sig eller færdes, og hvor der kan være mange mennesker samlet. Anbefalinger og

infektionshygiejniske retningslinjer for personalets brug af masker og andre værnemidler på

sundheds-, ældre-, og socialområderne adresseres ikke i dette dokument

Anbefalingerne til mundbind supplerer Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger og gode råd

til forebyggelse af smittespredning af ny coronavirus

samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger til

vaccinerede personer

, der bl.a. beskriver smitteforebyggende anbefalinger for færdigvaccine-

rede personer, herunder brug af mundbind på individniveau.

I tillæg til hovedprioriteten med vaccination, er Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for

smitteforebyggelse i prioriteret rækkefølge:

Anbefalinger til forebyggelse af smittespredning

Isolation af smittede personer med fokus på at bryde smittekæder gennem brug af fo-

kuseret screening, test ved symptomer og effektiv smitteopsporing

Reduktion af dråbesmitte med fokus på ansigt-til-ansigt kontakt, hosteetikette, afstand,

antal, hyppighed, varighed, luftskifte og brug af barrierer

Reduktion af kontaktsmitte med fokus på håndhygiejne og rengøring af kontaktpunkter

Et supplerende tiltag i forebyggelsen af dråbesmitte er brugen af barrierer, dvs. skærme af pla-

stik eller glas, mundbind og masker, samt visir. Brug af barrierer som mundbind mv. kan ikke

Aftale om udmøntning af genåbning pr. 21. maj 20211. Justitsministeriet

17. maj 2021. www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/af-

tale-om-genaabning-pr-21-maj-2021/

Se Sundhedsstyrelsens

Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19,

der beskriver an-

vendelse af ansigtsværnemidler ift. generel smitteforebyggelse i sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet samt

Infektionshygiejniske retningslinjer i forbindelse med COVID-19 udarbejdet af Statens Serum Institut.

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning. Sundhedsstyrelsen. www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/COVID-19-Forebyggelse-af-smitte-

spredning

Anbefalinger til vaccinerede personer. Sundhedsstyrelsen. www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Anbefalinger-for-vaccinerede-personer

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 5/27

erstatte væsentligere tiltag som isolation, afstand, luftskifte m.v., men kan være et ekstra sup-

plement til de øvrige smitteforebyggende tiltag, særligt i situationer med udbredt samfunds-

mitte, hvor afstand eller andre smitteforebyggende anbefalinger ikke har været tilstrækkelige.

Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende anbefalinger omfatter samtidig seks generelle råd til

forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus

Sundhedsstyrelsens seks generelle råd



Hold 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meter. Undgå håndtryk, kys og kram

Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet

Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen

Host og nys i ærmet

Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit

Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

Sundhedsstyrelsen udsendte i april 2020 de første anbefalinger om brug af mundbind eller an-

sigtsvisir i det offentlige rum. Anbefalingerne er løbende blevet justeret siden - dels i takt med,

at der er kommet mere viden på området; dels i takt med at epidemien har udviklet sig og akti-

viteten i samfundet og mulighederne for at holde afstand har ændret sig. Sundhedsstyrelsen

følger desuden løbende udmeldinger og anbefalinger fra internationale organisationer, herun-

der Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, og Ver-

denssundhedsorganisationen, WHO, samt internationale erfaringer og anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen anbefalede i august 2020, hvor genåbning og tilbagevenden til arbejde

medførte flere passagerer i kollektiv transport og derved risiko for trængsel, at der blev indført

generel brug af mundbind i den kollektive trafik. Efterfølgende og i takt med sæsonskifte mod

koldere vejr og øget smittespredning blev der gradvist indført krav om mundbind en række ste-

der og situationer i det offentlige rum.

På baggrund af både vaccinationsindsats, styrket brug af test og smitteopsporing, effekt af sæ-

sonskifte mv. er der nu opnået en udstrakt grad af epidemikontrol, med væsentligt reduceret

sygdomsbyrde, som giver grundlag for, at der gradvist lempes for brugen af mundbind i det of-

fentlige rum.

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning. Sundhedsstyrelsen. www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/COVID-19-Forebyggelse-af-smitte-

spredning

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 6/27

1. Smitteforebyggelse ved brug af

mundbind

1.1. Smitte med SARS-CoV-2

COVID-19 forårsages af ny coronavirus, SARS-CoV-2, der tilhører en familie af virus, der både

kan være årsag til lette forkølelser men også føre til alvorlige nedre luftvejsinfektioner, nogle

gange med dødelig udgang.

SARS-CoV-2 smitter ved, at virus overføres fra luftvejene hos en, der er smittet, til en anden

persons luftveje eller slimhinder via dråbesmitte, direkte kontaktsmitte eller indirekte kontakts-

mitte.

En smittet person kan ved fx host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. Dråber,

der på denne måde slynges ud i luften, kan indåndes af en anden person eller afsætte sig i

dennes øjne, næse, svælg eller luftveje.

Kontaktsmitte sker ved enten direkte eller indirekte kontakt. En smittet person kan overføre

eget spyt eller slim til sine hænder, og viderebringe smitte til andre fx ved håndtryk. En smit-

tet person kan ved spyt, host eller nys, eller ved berøring med urene hænder, afsætte virus

på genstande eller kontaktflader som fx håndtag, gelændre, kontakter, betjeningspaneler,

bestik mv.

Det er usikkert, præcis hvor stor en andel af COVID-19 smittede, der er smittet gennem de

forskellige smitteveje. Imidlertid tyder det på, at flere smittetilfælde sker på grund af dråbe-

smitte sammenlignet med kontaktsmitte.

Fra man bliver smittet, og til man evt. udvikler symptomer, vil der typisk gå 5-6 dage, men

det kan variere mellem 1 og 14 dage.

Hovedparten af personer smittet med SARS-CoV-2 udvikler symptomer. Der er størst risiko

for smittespredning fra en smittet person med symptomer. En smittet person kan også smitte

andre i op til et par dage, inden de selv udvikler symptomer. Dette kaldes præsymptomatisk

smitte. Til trods for at præsymptomatiske personer smitter mindre end personer med symp-

tomer, bidrager de betydeligt til smittespredning i samfundet, da de ikke selv vil mistænke, at

de er smittede og derfor heller ikke isolerer sig.

Smittespredning fra personer, som ikke udvikler symptomer, kaldes asymptomatisk smitte. Det

er usikkert, i hvor høj grad disse personer bidrager til smittespredning i samfundet. Det anta-

ges dog, at asymptomatiske personer har mindre betydning for smittespredning end personer,

som udvikler symptomer, fordi man typisk vil udskille mere virus til sine omgivelser lige før man

får symptomer eller når man har udviklet symptomer.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 7/27

1.2. Rationale for brug af mundbind

Brug af mundbind supplerer øvrige mere væsentlige tiltag som isolation, afstand, luftskifte

m.v., særligt i situationer hvor disse tiltag ikke er mulige eller tilstrækkelige, fx fordi der ikke kan

holdes afstand eller sikres god luftcirkulation. Samtidig skal det supplerende forebyggelsespo-

tentiale ved brugen af mundbind ses in lyset af det generelle niveau for samfundssmitte og den

potentielle sygdomsbyrde i den konkrete danske kontekst.

Størrelsen af den smitteforebyggende effekt af mundbind vil være afhængig af, i hvilket om-

fang mundbind anvendes korrekt, herunder korrekt håndhygiejne i forbindelse med af- og på-

tagning. Ukorrekt brug af mundbind kan øge snarere end sænke smitterisikoen. Et mundbindet

skal sidde helt tæt til ansigtet, både rundt om næsen, kinder og hage og det er vigtigt ikke at

røre selve mundbindet, både under brug og ved på- og aftagning.

Mundbind etablerer en barriere over næse og mund og kan, ved korrekt brug, begrænse at

partikler med virus fra luftvejene kommer ud i omgivelserne. Samtidig kan det, i et vist omfang,

medvirke til, at partikler med virus fra omgivelser ikke rammer bærerens mund og næse.

Brug af mundbind i det offentlige rum bygger på to rationaler:

1) Beskyttelse af andre (kildekontrol)

Hovedsigtet med at bruge mundbind er, at det kan forhindre dråber fra den smittede i at

blive overført til andre fx via tale eller host, samt ved at forebygge, at den smittede kommer

i berøring med sin næse og mund og dermed forurener sin hånd, der derefter kan forurene

overflader og forårsage kontaktsmitte. Brug af mundbind kan derfor mindske risikoen for

smitte - særligt i situationer, hvor der er længerevarende tæt kontakt mellem personer.

2) Beskyttelse af bæreren

Personer i det offentlige rum vil typisk ikke være i situationer, hvor der risiko for, at dråber

fra syge personers luftveje rammer deres mund/næse. Men hvis det er tilfældet, fx fordi det

ikke er muligt at holde afstand, kan mundbind fungere som en barriere. Ligeledes kan

mundbind forhindre bæreren i at berøre næse og mund og hermed inficere sig selv med

urene hænder. Ved brug af mundbind som beskyttelse af bæreren selv er det væsentligt at

være opmærksom på, at øjne ikke er beskyttet, og at man for at beskytte sig selv fortsat

skal tilstræbe at holde den anbefalede afstand og følge de øvrige smitteforebyggende an-

befalinger.

1.2.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til færdigvaccinerede personer

Langt de fleste personer, der er vaccineret mod COVID-19, særligt personer, der er færdigvac-

cinerede, opnår en utroligt høj beskyttelse, både mod at blive smittet med SARS-CoV-2, mod

at få symptomatisk COVID-19, og mod at få alvorlig COVID-19 sygdom der fx kan medføre

indlæggelse på sygehus. Den høje beskyttelse er også dokumenteret for personer som er i

øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, fx ældre eller personer med bestå-

ende lidelse.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 8/27

I Danmark er vaccinationen udrullet efter risikobaseret prioritering af målgrupper, således at

personer med højest risiko er vaccineret først. På nuværende tidspunkt, hvor størsteparten af

befolkningen over 60 år er blevet færdigvaccineret, ses derfor en ganske betydelig og positiv

vaccinerelateret effekt på både smitte og sygdom i de vaccinerede målgrupper.

Varigheden af immunitet efter færdigvaccination er endnu ukendt, men på det foreliggende do-

kumentationsgrundlag må det forventes at vare mindst 8 måneder. Det er dog vigtigt at frem-

hæve, at hos få personer, kan der være beskeden eller manglende beskyttende immunitet ef-

ter vaccination Dette vil dog være ganske få og hovedsageligt dreje sig patienter med svært

nedsat immunforsvar, fx grundet transplantation, hæmatologiske sygdomme (fx CLL, nogle ty-

per lymfom m.fl.) og visse primære immundefekter

Efter godkendelse og ibrugtagning af vacciner er der desuden kommet solid dokumentation

for, at vaccination også forebygger at den vaccinerede kan videregive smitte og derved meget

effektivt bidrager til at forebygge smittespredning. Når størstedelen af befolkningen har opnået

immunitet (’flokimmunitet’), enten gennem overstået infektion eller ved vaccination, så vil smit-

ten med SARS-CoV-2 miste sit epidemiske potentiale. Det er Sundhedsstyrelsens forventning,

at hovedparten af personer på 50 år eller ældre vil være færdigvaccinerede primo juli, og at de

fleste mellem 16 og 49 år vil være enten førstegangs- eller færdigvaccinerede primo/medio au-

gust

På den baggrund er der grundlag for en gradvis lempelse på de smitteforebyggende anbefalin-

ger og restriktioner, som bl.a. beskrevet Sundhedsstyrelsens Anbefalinger til vaccinerede per-

soner af 6. maj

. Anbefalingerne adresserer lempelser på individniveau og for grupper, når

størstedelen af gruppen er færdigvaccinerede, fx personale i sundhedssektoren eller beboere

på plejehjem. Ligeledes beskriver anbefalingerne det faglige grundlag for at lempe restriktioner

grundet vaccination.

På individniveau kan en færdigvaccineret person således uden behov for afstand og mundbind

omgås med andre færdigvaccinerede, og med uvaccinerede uden risikofaktorer. Ligeledes fin-

der Sundhedsstyrelsen, at en færdigvaccineret person kan undlade at teste sig regelmæssigt

og undlade selvisolering, selvom personen er nær kontakt til en smittet person. Sundhedssty-

relsen fastholder fortsat, at vaccinerede skal isolere sig og testes ved symptomer på COVID-

19.

På baggrund af fremskridt i vaccineudrulningen og den aktuelle epidemisituation finder Sund-

hedsstyrelsen at der på nuværende tidspunkt desuden på samfundsniveau kan igangsættes

en udfasning af en række smitteforebyggende krav og anbefalinger, herunder afstand og brug

af mundbind.

Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar. Sundhedsstyrelsen.

www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Vaccination-mod-COVID-19-beskytter-ogsaa-kraeftpatienter-og-andre-personer-med-nedsat-immunfor-

svar

Vaccinationskalender opdateres løbende ud fra forventede vaccineleverancer, her www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Vaccinationskalen-

der

Anbefalinger til vaccinerede personer. Sundhedsstyrelsen. www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Anbefalinger-for-vaccinerede-personer

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 9/27

2. Dokumentation for effekt af mund-

bind

Nedenfor gennemgås viden om den smitteforebyggende effekt af mundbind og visirer i forhold

til forebyggelse af smittespredning fra danske og internationale studier.

Erfaringer med brug af mundbind stammer primært fra sundhedssektoren, og det er også i

langt overvejende grad her, der er gennemført undersøgelser af effekten ved brug af mund-

bind. Der har dog under COVID-19 epidemien været iværksat en lang række forskningsprojek-

ter og undersøgelser, der omhandler brug og effekt i det offentlige rum, som bidrager til videns-

grundlaget.

2.1. Videnskabelig undersøgelse af mundbinds smitteforebyggende effekt

Generelt giver lodtrækningsforsøg (randomiserede studier) meget robuste videnskabelige data

til at vurdere effekten af behandlinger og forebyggelsestiltag, som for eksempel vurdering af

effekten ved brug af mundbind. Der er dog en række metodemæssige udfordringer i forhold til

at kunne designe et lodtrækningsstudie til dette formål. Dels lader det sig ikke gøre at ”blinde”

personer ift. om de bærer mundbind eller ej (dvs. at personerne, der indgår i studiet ved om de

tilhører interventionsgruppe eller kontrolgruppe). Dels kan det være svært at isolere effekten af

selve mundbindet fra bærerens adfærd og der kan være etiske dilemmaer forbundet med at

udsætte personer for smitte.

Der foreligger på nuværende tidspunkt alene offentliggjorte resultater fra et enkelt dansk lod-

trækningsstudie vedrørende brug af mundbind i det offentlige rum ift. COVID-19.

Der foreligger en række observationelle studier på effekten af mundbind ift. forekomsten af

COVID-19 og andre beslægtede luftvejsvira (SARS og MERS). Disse studier sammenholder

antallet af smittede blandt personer, der bruger mundbind, med antallet af smittede blandt per-

soner, der ikke bruger mundbind. Generelt er resultater fra observationelle studier behæftet

med potentielle fortolkningsvanskeligheder, som skal inddrages ved konklusioner ud fra resul-

taterne.

De samme principielle fortolkningsvanskeligheder gør sig gældende med studier på samfunds-

niveau

9,10

. Når man sammenligner epidemiens udvikling i lande, hvor der har været krav om

brug af mundbind i det offentlige rum, med lande hvor det ikke har været tilfældet, vil en del af

forskellen i epidemiens forløb kunne være udtryk for en effekt af brugen af mundbind. Effekten

af mundbind, herunder generel brug af mundbind i det offentlige rum, kan dog ikke adskilles fra

effekten af en række andre forskelle landene imellem, herunder den aktuelle epidemiske situa-

tion, befolkningens uddannelsesniveau, levestandard, grad af nedlukning af samfundet samt

Iversen et.al. Should individuals in the community without respiratory symptoms wear facemasks to reduce the spread of COVID-19? –

Update 1 Folkhelse institutet Norge.

Using face mask in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, 15 February 2021. ECDC. Tech-

nical report. www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 10/27

øvrige tiltag i forbindelse med epidemien mm. Sammenligninger mellem lande med hensyn

brug af mundbind udgør derfor et yderst usikkert grundlag for at drage slutninger vedrørende

effekten af generel brug i det offentlige rum.

Ud over de metodemæssige udfordringer har det også betydning for generaliserbarheden af

resultaterne af et studie, at en del af effekten ved et mundbind knytter sig til selve brugen, og at

den forventede effekt derfor vil afhænge af den enkelte bærers evne til at bruge mundbindet

korrekt

11,12

. Benyttes mundbindet forkert, eller berøres det fx uden efterfølgende håndhygiejne,

kan det udgøre en smitterisiko i sig selv, hvilket også vil påvirke den effekt man vil kunne ud-

lede af mundbindene. Mundbind kan også få bæreren til at ændre adfærd, både positivt og ne-

gativt i forhold anden smitteforebyggende adfærd, eller få omgivelserne til at være mere op-

mærksomme på at holde afstand til den person, der har mundbindet på.

Omfanget af en eventuel smitteforebyggende effekt vil afhænge af graden af smittespredning i

samfundet. En høj grad af smittespredning vil betyde, at brug af mundbind vil forebygge flere

smittetilfælde per borger, der anvender mundbind, end når der er lav grad af smittespredning.

Hvis en videnskabelig undersøgelse vurderer, at mundbind reducerer risikoen for at få SARS-

CoV-2 smitte og/eller COVID-19 sygdom med en given andel (relativ risikoreduktion typisk an-

givet i procent eller ratio), vil størrelsen af den gavnlige effekt i absolutte tal (angivet i fx antal

forebyggede smittetilfælde) afhænge af, hvor stor risikoen som udgangspunkt er for at blive

smittet eller syg. Hvis niveauet af samfundssmitte er lavt, eller hvis mundbindsbæreren og/eller

de personer, mundbindsbæreren er i kontakt med er vaccinerede, så vil den gavnlige effekt af

at bære mundbind, alt andet lige, være mindre.

2.2. Dokumentation ift. smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind

En systematisk gennemgang af den videnskabelige dokumentation fra Cochrane-samarbejdet,

som senest er blevet opdateret i november 2020, har undersøgt dokumentationen for om

mundbind nedsætter risikoen for, at brugeren bliver smittet med forskellige luftvejsvira som in-

fluenza og SARS. Cochrane-reviewet konkluderer, at det videnskabelige grundlag (evidensen)

generelt er for svag til, at der kan drages sikre konklusioner om, hvorvidt brug af mundbind

nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom hos brugerne

Cochrane-reviewet fandt ved søgning af den videnskabelige dokumentation enkelte igangvæ-

rende eller afsluttede lodtrækningsstudier om brug af mundbind i det offentlige rum ift. COVID-

19.

Det eneste afsluttede lodtrækningsforsøg af mundbindsbrug i det offentlige rum under COVID-

19 er et dansk studie (DANMASK-19) som undersøgte hvorvidt en kirurgisk engangsmaske

(type ll) reducerer bærerens risiko for at blive smittet i omgivelser, hvor brugen af mundbind

Mask use in the context of COVID-19, 1 December 2020. WHO. Interim guidance. https://apps.who.int/iris/handle/10665/337199

Iversen et.al. Should individuals in the community without respiratory symptoms wear facemasks to reduce the spread of COVID-19? –

Update 1 Folkhelse institutet Norge.

Jefferson et al. Physical interventions to interrupt or reduce the spread of respiratory viruses (Review).

Cochrane Database of System-

atic Reviews

2020, Issue 11. Art. No.: CD006207.

DOI: 10.1002/14651858.CD006207.pub5.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 11/27

ikke var udbredt og ikke var bredt anbefalet af sundhedsmyndighederne

. Studiet er inkonklu-

sivt og det kan hverken sluttes at mundbind beskytter bæreren mod at blive smittet eller om

mundbindet øger risikoen for, at bæreren bliver smittet.

Studiet blev gennemført i en periode med faldende smittetal (april-maj 2020) og på et tids-

punkt, hvor der ikke var mange andre end forsøgsdeltagerne, der bar mundbind. Der var sam-

tidig en generel anbefaling om at holde afstand. Hertil kommer, at studiet ikke var designet til at

vurdere effekt af generel brug af mundbind i forhold til epidemikontrol, dvs. effekt af et mund-

bind i forhold til at beskytte omgivelser mod smitte fra en smittet bærer (kildekontrol). Netop kil-

dekontrol og epidemikontrol på befolkningsniveau er det væsentligste sigte med de aktuelle

danske anbefalinger.

Da der kun foreligger få resultater fra lodtrækningsstudier, er observationelle studier også væ-

sentlige at inddrage i forhold til at belyse den smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind.

En evidensgennemgang foretaget af ECDC (opdateret 15. februar 2021)

identificerede fem

observationelle studier, som undersøgte effekten på risiko for smitte med COVID-19 for bære-

ren af mundbind i det offentlige rum. Gennemgangen konkluderede, at selvom der blev fundet

stor beskyttende effekt, konsistent på tværs af studierne, er der i studierne en høj risiko for bias

(systematisk fejl), som gør at resultaterne skal tolkes med forbehold.

En systematisk gennemgang af den videnskabelige dokumentation, som var sponseret af

WHO, og offentliggjort i juni 2020

fandt at brug af mundbind eller åndedrætsværn nedsætter

risikoen for at bæreren bliver smittet. Der blev set specifikt på risiko for smitte med COVID-19

eller virussygdomme af lignende type (SARS/MERS). Da der på daværende tidspunkt ikke

blev fundet lodtrækningsundersøgelser, baserede oversigtsartiklen sig på observationelle un-

dersøgelser. Samlet set blev der fundet sikker dokumentation for at brug af mundbind eller ån-

dedrætsværn var forbundet med en betydeligt nedsat risiko for at blive smittet, også uden for

sundhedsvæsenet (non-health care setting). Oversigtsartiklen medtog 29 studier, hvoraf tre var

foretaget blandt personer uden for sundhedsvæsenet. Hovedparten af data angik smitte med

SARS eller MERS, og ikke COVID-19.

I forhold til mundbindets evne til at nedsætte risikoen for, at bæreren smitter omgivelser (kilde-

kontrol) peger eksisterende viden på at mundbindet sandsynligvis reducerer sekundære til-

fælde

17,18

. En undersøgelse angiver en reduktion i smitte på 19% med et sikkerhedsinterval

Bundgaard et al, Effectiveness of Adding a Mask Recommendation to Other Public Health Measures to Prevent SARS-CoV-2 Infection

in Danish Mask Wearers- A Randomized Controlled Trial, Annals of internal Medicine, publiceret på Annals.org d. 18. november 2020

https://doi.org/10.7326/M20-6817

Using face mask in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, 15 February 2021. ECDC. Tech-

nical report. www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

Chu et al. Physical distancing, face masks, and eye protection to prevent person-to-person transmission of SARS-CoV-2 and COVID-

19: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2020; 395: 1973–87

Ontario. 2019-nCoV – What We Know So Far About … Wearing Masks in Public Evidence on Mask Wearing in Non-Healthcare Set-

tings. 2020: 1–9.

MacIntyre et al. Cluster randomised controlled trial to examine medical mask use as source control for people with respiratory illness.

BMJ Open 2016; 6. 10.1136/bmjopen-2016-012330.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 12/27

mellem 12% og 24% for situationer, hvor både den syge og personer i husstanden bærer ma-

ske

Effekten af mundbind påvirkes af bæreren og omgivelsernes adfærd. Generelt tyder det dog

ikke på, at brug af mundbind kan medføre lavere efterlevelse af øvrige og mere effektive tiltag

til forebyggelse af smittespredning. En undersøgelse har fx vist, at folk med mundbind rører

ved deres ansigter mindre end dem uden mundbind

, og erfaringer fra en danske spørgeske-

maundersøgelse om befolkningens adfærd og holdninger relateret til mundbind

21, 22

finder

også, at brug af mundbind er positivt korreleret med angivelse af højt niveau af håndhygiejne

og fokus på at holde afstand.

Der foreligger begrænset videnskabelige dokumentation for brug af ikke-medicinske mundbind

(fx stofmundmundbind) til at begrænse spredning af luftvejsinfektioner

23,24

. Et lodtrækningsun-

dersøgelse har sammenlignet brugen af medicinske mundbind med brug af mundbind fremstil-

let af stof (ikke nødvendigvis repræsentativt for den type stofmundbind, der aktuelt anvendes

under COVID-19). Der var ikke muligt på baggrund af studiet at afgøre, om medicinske mund-

bind beskyttede bedre en stofmundbind eller om brug af stofmundbind gav øget risiko for at

blive smittet med viral luftvejsinfektion. Der foreligger hverken lodtrækningsstudier eller obser-

vationelle studier, der sammenligner effekten af brug af medicinske mundbind med brug af

stofmundbind i forhold til COVID-19.

2.3. Dokumentation ift. smitteforebyggende effekt ved brug af visir

Der er ikke identificeret lodtrækningsstudier eller observationelle studier, som har undersøgt

effekten af at bruge visir på overførslen af smitte, hverken med SARS-CoV-2 eller andre luft-

vejsinfektioner

. Der er heller ikke identificeret studier, der sammenligner brug af visir med

brug af mundbind. Det kan derfor ikke på det foreliggende evidensgrundlag med sikkerhed

konkluderes, hvorvidt der er en gavnlig smitteforebyggende effekt ved brug af visir i det of-

fentlige rum.

2.4. Sammenfatning vedr. dokumentation for effekt

På baggrund af gennemgang af de foreliggende undersøgelser samt den generelle viden om

forebyggelse af smitte med ny coronavirus, er det Sundhedsstyrelsens samlede vurdering, at

Brainard et al. Facemasks and similar barriers to prevent respiratory illness such as COVID-19: A rapid systematic review. medRxiv

Prepr doi101101/2020040120049528 2020. 10.1101/2020.04.01.20049528v1 (Studiet er ikke peer-reviewed)

Chen et al. Comparison of Face-Touching Behaviors Before and During the Coronavirus Disease 2019 Pandemic. JAMA Netw Open.

2020;3(7):e2016924.

Jørgensen et al. Does the introduction of a mandatory policy on face mask use elicit risk-compensation? Evidence from Denmark dur-

ing the SARS-CoV-2 pandemic using an instrumental variable approach. October 21, 2020

Lindholt, et al. Early Adoption of Face Masks in Denmark During COVID-19: Assessing Risk-compensation Through Psychological

Predictors, Behavioral Correlates and Interrupted Time-series Analyses. PsyArXiv Preprints. 20.august 2020.

https://doi.org/10.31234/osf.io/2aycn

Iversen et.al. Should individuals in the community without respiratory symptoms wear facemasks to reduce the spread of COVID-19? –

Update 1 Folkhelse institutet Norge.

Using face mask in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, 15 February 2021. ECDC. Tech-

nical report.

www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

ibid.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 13/27

der er tilstrækkelig dokumentation for en positiv, smitteforebyggende effekt ved brug af mund-

bind i det offentlige rum som supplement til øvrige smitteforebyggende anbefalinger, i situatio-

ner hvor der er behov for ekstra smitteforebyggende tiltag.

Den begrænsede dokumentation fra lodtrækningsundersøgelser under den igangværende

COVID-19-epidemi betyder, at der ikke i samme grad er sikkerhed for, hvorvidt mundbind har

en smitteforebyggende effekt ift. COVID-19-epidemien, som det er tilfældet for andre smittefo-

rebyggende tiltag, herunder særligt afstand og vaccination.

Den store variation i designet af de observationelle undersøgelser, der viser en forebyggende

effekt af brugen af mundbind, gør at vurderingen af resultaterne er behæftet med usikkerhed.

Ligeledes er det vanskeligt at udarbejde det optimale design til at undersøge effekten af mund-

bind i det offentlige rum, og det må antages, at lodtrækningsundersøgelser kan underestimere

effekten, mens observationelle undersøgelser modsat vil overvurdere den.

Med udgangspunkt i den foreliggende litteratur på området ser det ud til, at der er en vis be-

skyttende effekt mod smitte med COVID-19 ved brug af mundbind i det offentlige rum. Den be-

skyttende effekt vurderes primært at være i form af begrænset smitte fra bæreren til omgi-

vende kontakter (kildekontrol).

Grundet den generelt svage evidens, samt den store variation i metoder og resultater i de vi-

denskabslige undersøgelser er det svært at drage sikre konklusioner vedr. omfanget af den

smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind i det offentlige rum. Generelt må det stadig

antages, at den smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind er væsentligt mindre end den

dokumenterede effekt ved afstand på mindst 1 meter, der kan antages at reducere risiko for

smitte til 1/5 eller mindre sammenlignet med fysisk nærhed. Mundbind skal derfor stadig be-

tragtes som et supplement, ikke en erstatning.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 14/27

3. Internationale anbefalinger

Nedenfor gennemgås anbefalinger til brug af mundbind fra Det europæiske smitteagentur,

ECDC, verdenssundhedsorganisationen WHO og en række skandinaviske lande.

Det europæiske smitteagentur, ECDC, konkluderer i sine anbefalinger til brug af mundbind

at der er begrænset evidens for en smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind i det of-

fentlige rum. Ud fra en samlet afvejning af fordele og ulemper anbefaler ECDC dog brug af

mundbind som et supplerende smitteforebyggende tiltag til øvrige anbefalinger i områder med

udbredt samfundssmitte i situationer, hvor der ikke kan sikres afstand, både udendørs og in-

dendørs. Som eksempler nævnes supermarkeder, butikker og kollektiv transport. ECDC argu-

menterer for, at brug af mundbind bør endvidere bør overvejes på visse arbejdspladser og for

professioner med tæt kontakt til kunder, som en supplerende foranstaltning til andre tiltag som

fx god ventilation og begrænsning af antal tilstedeværende. Desuden anbefales mundbind til

personer, der kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. ECDC nævner også en

række forbehold, som skal inddrages i vurderingen, så som forsyning, skadevirkninger ved for-

kert brug, miljømæssige hensyn, og lokale smitteforhold samt at ulemperne ved brug af mund-

bind kan overskygge de positive effekter i områder, hvor der ikke er signifikant udbredt smitte-

spredning

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, konkluderer i sine senest opdaterede anbefalinger til

brug af mundbind

, at der fortsat er begrænset og ikke entydig evidens for en smitteforebyg-

gende effekt ved brug af mundbind i det offentlige rum. Anvendelsen af mundbind skal fortsat

ske i sammenhæng med de øvrige anbefalinger til smitteforebyggelse. WHO anbefaler trods

mangel på entydig evidens, at beslutningstagere ud fra en risikobasseret tilgang vurderer be-

hovet for anbefalinger for brug af mundbind i det offentlige rum, og udvider sine anbefalinger til,

hvornår borgere i det offentlige rum, bør anbefales at anvende mundbind.

I Norge anbefaler Folkehelseinstituttet brug af mundbind i områder (lokalt, regionalt eller na-

tionalt) med stigende eller udbredt smittespredning på steder, hvor der ikke kan holdes af-

stand, eksempelvis kollektiv transport, i butikker og liberale serviceerhverv med tæt ansigt-til-

ansigt kontakt. I kommuner med øget smittestigning kan kommunen indføre lokale påbud af

brug af mundbind

. Andre smitteforebyggende tiltag bør være indført inden brug af mund-

bind anbefales

Using face mask in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, 15 February 2021. ECDC. Tech-

nical report.

www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

ibid.

Mask use in the context of COVID-19, 1 December 2020. WHO. Interim guidance. https://apps.who.int/iris/handle/10665/337199

Håndbok for oppdaging, vurdering og håndtering av covid-19-utbrudd

i kommunen. Folkehelseinstituttet. www.fhi.no/nettpub/overva-

king-vurdering-og-handtering-av-covid-19-epidemien-i-kommunen/

Should individuals in the community without respiratory symptoms wear facemasks to reduce the spread of Covid-19? – Update

1.19.11 2020. Folkehelseinstituttet. www.fhi.no/en/publ/2020/Should-individuals-in-the-community-without-respiratory-symptoms-wear-

facemasks-to-reduce-the-spread-of-Covid-19-Update1/

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 15/27

I Sverige anbefaler Folkhälsomyndigheten mundbind i kollektiv tranport i myldretiden, dvs hver-

dage kl. 7-9 samt 16-18, på rejser, hvor der ikke er mulighed for pladsbestilling. Dertil er der

mulighed for regionalt at lave yderligere anbefalinger om brug af mundbind

Folkhälsomyndigheten planlægger gradvis udfasning af smitteforebyggende anbefalinger og

restriktioner ud fra en tretrins risikovurdering, hvor anbefalingen om mundbind i kollektiv tran-

port kan frafalde, på niveau 2, dvs. stabil nedadgående smitteudvikling, 14-dags incidens på

under 200 nye tilfælde per 100.000, hvor samlet antal COVID-19 indlæggelser er under 300 og

vaccinationsdækningen for førstegangsvaccinerede er over 50 % for alle over 18 år

Internationalt er der begyndt at blive åbnet op for lempelser for vaccinerede personer, herun-

der i forhold til brugen af mundbind.

ECDC

har vurderet risikoen for at en vaccineret person bliver smittet og smitter andre som

værende lav og lemper derfor deres anbefalinger for brug af mundbind i mindre forsamlinger –

både indendørs og udendørs. Dette omfatter en anbefaling om, at færdigvaccinerede både

yngre og ældre kan undlade brug af mundbind i når de er sammen med andre færdigvaccine-

rede, samt en anbefaling om at mundbind kan undlades når en uvaccineret person eller flere

uvaccinerede fra samme tætte omgangskreds er sammen med færdigvaccinerede personer,

hvis der ikke personer i øget risiko for et alvorligt forløb eller immunsupprimerede personer til

stede. ECDC anbefaler overordnet – ud fra den epidemiske situation i EU/EØS af 21. april

2021- at fastholde smittereducerende tiltag, herunder brugen af mundbind, offentlige steder og

ved store forsamlinger, herunder ved offentlig transport uanset den enkeltes vaccinestatus.

De amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har per 13. maj 2021 lige-

ledes peget på lempelser for vaccinerede personer i forhold til brug af mundbind (ikke gæl-

dende for sundhedssektor)

. CDC lemper helt anbefalingen for færdigvaccinerede personer,

og skriver, at færdigvaccinerede personer kan undlade mundbind i alle situationer, fraset ste-

der, hvor det lovpligt eller påkrævet af lokale regler fx på arbejdspladser samt i kriminalforsor-

gen og på opholdssteder for hjemløse. Vaccinerede personer skal fortsat anvende mundbind i

kollektiv transport

Rekommendation om munskydd i samhället. Folkhälsomyndigheten. www.folkhalsomyndigheten.se/smittskydd-beredskap/utbrott/ak-

tuella-utbrott/covid-19/om-sjukdomen-och-smittspridning/smittspridning/munskydd/

Vidareutveckling och konkretisering av nivåerna för den fortsatta anpassningen av smittskyddsåtgärder för covid-19. Folkhälsomyn-

digheten. www.folkhalsomyndigheten.se/publicerat-material/publikationsarkiv/v/vidareutveckling-och-konkretisering-av-nivaerna-for-den-

fortsatta-anpassningen-av-smittskyddsatgarder-for-covid-19/

Interim guidance on the benefits of full vaccination against COVID-19 for transmission and implications for non-pharmaceutical inter-

ventions. 21. April 2021. . ECDC.

Technical report. www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/interim-guidance-benefits-full-vaccination-

against-covid-19-transmission

Interim Public Health Recommendations for Fully Vaccinated People. Centers for Disease Control and Prevention 13.maj 2021.

www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/vaccines/fully-vaccinated-guidance.html

Requirement for Face Masks on Public Transportation Conveyances and at Transportation Hubs. Centers for Disease Control and

Prevention. www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/travelers/face-masks-public-transportation.html

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 16/27

4. Typer af ansigtsbarrierer

Med udgangspunkt i rådgivning fra Statens Serum Institut beskrives her forskellige typer af an-

sigtsbarrierer, samt hvordan de anvendes i det offentlige rum.

De forskellige typer af ansigtsbarrierer beskrevet her omfatter mundbind, herunder engangs-

mundbind og stofmundbind samt visir.

4.1. Mundbind

Mundbind

er en ansigtsbarriere, som dækker næse og mund. Betegnelsen benyttes ved bor-

geres brug af kirurgiske masker (fx type I) og stofmundbind. I sundhedsvæsenet bruges beteg-

nelsen

maske

ved personalets brug af kirurgiske engangsmasker (type II og type IIR).

4.1.1. Engangsmundbind

Betegnelsen ”engangsmundbind” bruges om industrielt fremstillede mundbind, og som dækker

næse og mund. Engangsmundbind svarer til det, der i sundhedsvæsenet typisk kendes som

kirurgiske masker.

Engangsmundbind, der er godkendt som medicinsk udstyr testes efter industrielle standarder,

der sikrer dokumentation for filtreringsgrad

og åndbarhed. Type I-mundbind har en filtrerings-

grad på mindst 95%, mens type II-mundbind har en filtreringsgrad på mindst 98%

Personer, der er smittet med ny coronavirus, personer, der har symptomer eller har været

nære kontakter til en smittet; samt personer, der vil beskytte en person i øget risiko, bør an-

vende mundbind med dokumenteret høj filtreringsgrad og dermed bedre sikkerhed for en be-

skyttende effekt, fx CE-mærket engangsmundbind. Personer, der er i øget risiko for at blive al-

vorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus, anbefales ligeledes at benytte et CE-mærket

engangsmundbind.

Genanvendelse og bortskaffelse

Industrielt fremstillede mundbind er engangsprodukter, der skal udskiftes når de bliver fugtige,

snavsede eller berøres, da de bliver mere gennemtrængelige og kan miste deres effekt. Efter

anvendelse skal de kasseres. Det anbefales derfor, at et engangsmundbind kun anvendes én

gang og at man undgår at tage samme mundbind af og på mange gange.

Filtreringsgraden er et mål for, hvor stor en andel partikler i udåndingsluften fra bæreren mundbindet filtrerer fra, således at evt. uøn-

skede partiklerne ikke spredes til omgivelserne.

For mere information om forskellige typer af mundbind se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/ud-

styr/medicinske-mundbind-og-ansigtsmasker

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 17/27

Mundbind bør opbevares beskyttet, fx i en plastikpose (eksempelvis en frysepose) og bør ikke

placeres på et bord, en stol, eller placeres under hagen, når det ikke bruges.

Engangsmundbind kan ikke vaskes med henblik på genbrug. Filtreringsgraden og åndbarhe-

den kan blive påvirket heraf, og hermed også mundbindets effekt.

Før påtagning og efter aftagning og bortskaffelse af mundbindet, skal hænderne vaskes, alter-

nativt desinficeres ved håndsprit

Mundbind brugt i det offentlige rum anses som almindeligt affald og kan bortskaffes i alminde-

lige husholdningsskraldespande eller skraldespande i det offentlige rum. Når der er krav og an-

befalinger, der medfører øget brug af mundbind i det offentlige rum, bør relevante aktører, som

fx transportsektoren, detailhandel, undervisningsinstitutioner, kommuner mv., have øget fokus

på bortskaffelsesmuligheder, herunder udarbejde planer for affaldshåndtering og -tømning, der

sikrer, at både placeringen og affaldskapaciteten svarer til forbruget, så der er mulighed for at

komme af med brugte mundbind i en skraldespand på hensigtsmæssig vis.

4.1.2. Stofmundbind

Stofmundbind er en blandet gruppe af produkter, der dækker mund og næse og som har

samme tilsigtede funktion som engangsmundbind. Stofmundbind er typisk baseret på tekstil-

produkter og i nogle tilfælde også med komponenter baseret på papir eller cellulose.

Fælles for stofmundbind er, at de ikke altid er produceret efter industrielle standarder, og at fil-

treringsgraden derfor kan variere. Stofmundbind må derfor heller ikke i udgangspunktet sælges

og markedsføres i Danmark som personlige værnemidler eller medicinske mundbind

Dansk Standard har i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer udarbejdet en

ny standard for vaskbare mundbind til flergangsbrug i det offentlige rum (DS 3000:2021). Stan-

darden indeholder en række specifikke krav til kvalitet, indholdsstoffer, funktion, sikkerhed,

testmetoder og mærkning, der skal gøre det muligt for producenter at dokumentere kvaliteten

og indholdet i stofmundbindet og derved nemmere for forbrugere at vælge et godt stofmund-

bind

Genanvendelse og bortskaffelse

Stofmundbind kan genanvendes og kan derfor være et mere bæredygtigt alternativ til en-

gangsmundbind, såfremt det anvendes og håndteres korrekt. Stofmundbind bør udskiftes og

vaskes ved 60 grader efter brug, og når det bliver synligt snavset eller fugtigt. Stofmundbind

bør ligesom engangsmundbind opbevares beskyttet og i en plastikpose, når de ikke bruges, og

bør ikke placeres på et bord, en stol eller fx under hagen. Stofmundbind bør kunne vaskes

flere gange ved mindst 60 grader.

Mask use in the context of COVID-19, 1 December 2020. WHO. Interim guidance. https://apps.who.int/iris/handle/10665/337199.

Se også How to wear a medical mask safely. WHO. https://www.who.int/images/default-source/health-topics/coronavirus/masks-

infographic---final-(web---rgb).png?sfvrsn=c67232f0_15

Der findes dog efterhånden også CE-mærkede genanvendelige mundbind tilgængelige på det danske marked, Læs mere på

Lægemiddelstyrelsens hjemmeside laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/medicinske-mundbind-og-ansigtsmasker/.

Vaskbare mundbind til flergangsbrug i det offentlige rum – Krav

og prøvningsmetoder (DS 3000:2021). Dansk Standard. https://webs-

hop.ds.dk/da-dk/søgning/13-340-20-hovedbeskyttelsesudstyr/ds-30002021

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 18/27

4.2. Visir

Et visir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker ansigtet. Det kan, som en barriere, be-

skytte, primært bæreren, mod dråber. Et visir har ingen filtrerende effekt og slutter ikke tæt om

ansigtet, hvilket påvirker, hvor god den smitteforebyggende effekt må antages af være. Det er

dog tilladt at benytte i stedet for mundbind de steder og i de situationer, hvor der i øjeblikket er

krav om brug af mundbind.

Såfremt et visir anvendes, anbefaler Sundhedsstyrelsen et heldækkende ansigtsvisir, og ikke

et halv-visir, der ofte ikke dækker mund og hele næse tilstrækkeligt.

Brug af visir i det offentlige rum kan overvejes som alternativ til mundbind i særlige situationer,

hvor mundbind ikke er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor

det er vigtigt at vise ansigtet i situationen. Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, al-

lergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir

som alternativ til mundbind.

Visir kan også anvendes ved kommunikation med personer, som er høre- eller synshæm-

mede, eller hvor der er behov for mundaflæsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i

samme grad dæmper lyden som et mundbind kan gøre. Desuden kan et visir anvendes i andre

situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en

person med demens og lignende.

Et visir kan, modsat mundbind, generelt anvendes en hel dag, men bør rengøres eller skiftes

flere gange i løbet af en dag, samt hvis det berøres eller bliver synligt forurenet på anden vis fx

ved host eller nys. Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres

under brug og der bør ved på- og aftagning foretages vask eller desinfektion af hænder, for

ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 19/27

5. Samlet vurdering

Sundhedsstyrelsens samlede vurdering af, hvornår brug af mundbind i det offentlige rum er et

relevant smitteforebyggende tiltag, tager udgangspunkt i en række forhold. Både den epidemi-

ske situation, herunder risikoen for smittespredning og aktivitetsniveauet i samfundet, mulighe-

den for at efterleve generelle smitteforebyggende anbefalinger, samt grad af vaccination og

test, inddrages i vurderingen.

Flere forhold skal tages i betragtning i forhold til en vurdering af udfasning af anbefalinger og

krav om brug af mundbind i det offentlige rum, herunder:



Omfanget af samfundssmitte, herunder særligt omfanget af asymptomatiske og uer-

kendte smittebærere, som potentielt kan bære smitte i det offentlige rum.

Omfang og effekt af øvrige smitteforebyggende tiltag, herunder særligt tiltag som sik-

rer overholdelse af krav og anbefalinger til selvisolation ved mistanke om smitte, samt

tiltag som test og Coronapas mv., der kan forebygge smitte fra asymptomatiske smit-

tebærere i det offentlige rum.

Immuniteten i befolkningen, herunder særligt immuniteten hos personer i øget risiko

for alvorligt forløb ved COVID-19



5.1. Niveauet af smittespredning

Der er en sammenhæng mellem niveau af smitte i samfundet og effekten af mundbind på sam-

fundsniveau.

En enkelt måde at beskrive dette på er ved at foretage en meget grov beregning af hvor

mange personer, der i en given kontekst, skal bruge mundbind for at forhindre ét nyt bekræftet

smittetilfælde. Dette kan benævnes ”Numbers needed to mask”

, og er analog til beregning af

’numbers needed to treat’ som angiver, hvor mange, der skal behandles med fx forebyggende

medicin for at forebygge ét sygdomstilfælde.

Når ’numbers needed to mask’ skal beregnes ift. anvendelse i det offentlige rum, må det anta-

ges, at række personer selvisolerer, herunder personer med symptomer, personer uden symp-

tomer som er testet positive samt personer, der er nære kontakter, indrejste fra udlandet mv.

Den smitteforebyggende effekt af mundbind i det offentlige rum skal derfor vurderes i forhold

til, hvor mange personer med asymptomatisk og uerkendt smitte, der bevæger sig i det offent-

lige rum. Jo færre personer med asymptomatisk og uerkendt smitte i det offentlige rum, jo flere

vil skulle benytte mundbind for at forebygge smittespredning.

Bruk av munnbind i befolkningen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med covid-19. Folkehelseinstituttet. 14. august 2020.

www.fhi.no/publ/2020/bruk-av-munnbind-i-befolkningen-blant-personer-uten-kjent-eller-mistenkt-sm/

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 20/27

Ved tidligere vurdering af dokumentation antog vi, at antallet af personer med asymptomatisk

og uerkendt smitte i det offentlige rum udgjorde ca. 40 pct. af det antal, som er konstateret

smittede ved testning (incidensen). Siden er omfanget af screeningstest i Danmark steget gan-

ske betydeligt bl.a. som følge af anvendelsen af Coronapas, hvilket tenderer til at nedbringe

andelen af ikke testede asymptomatiske smittebærere. Samtidigt er mere end 1/3 af befolknin-

gen blevet vaccinerede, hvilket i ganske betydeligt omfang reducerer andelene af asympoto-

matisk og uerkendte smittede personer i det offentlige rum. Det er derfor rimeligt at antage, at

andelen af asympotomatisk og uerkendte smittede personer i det offentlige rum snarere udgør

20 pct. af den testkonstaterede incidens.

Ligeledes vil færre skulle benytte mundbind for at forebygge smittespredning, jo højere effek-

ten antages at være ved mundbind. Som anført tidligere er der generelt svag evidens og stor

variation i de videnskabslige undersøgelser som gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner

vedr. omfanget af den smitteforebyggende effekt ved brug af mundbind i det offentlige rum.

Ved tidligere vurdering af dokumentation antog vi en forebyggende effekt på ca. 40 pct., hvilket

formentlig er højt sat, men som fastholdes i det følgende som konservativt estimat.

”Numbers needed to mask” ved forskellig uge-incidens

Bekræftede

daglige tilfælde

100

500

1.000

1.500

2.000

Uge-incidens

bekræftede per

100.000

120

180

240

Uge-incidens asymptoma-

tiske og uerkendte per

100.000

Antal der skal anvende mund-

bind i en uge for at for forhin-

dre ét tilfælde af smitte

103.550

20.850

10.417

6.950

5.200

Ved fx gennemsnitligt 1.000 dagligt bekræftede tilfælde i Danmark vil uge-incidensen være

(7*1.000) /5.8 mio = 120 pr. 100.000. Uge-incidensen af asymptomatiske og uerkendte smitte-

bærere kan estimeres til 1/5 heraf svarende til 24 pr. 100.000, hvoraf 40 pct. eller 9,6 per

100.000 kan forebygges. ’Number needed to mask’ kan beregnes som 1/0,000096 = 10.417.

Det skal understreges, at der er tale om ret grov beregning med mange forbehold, men som

godt kan tjene til at simpel illustration af, hvilken gene, der på befolkningsniveau, er forbundet

med forebyggelsespotentialet ved at bære mundbind.

Som det fremgår af ovenstående må det i den aktuelle danske kontekst vurderes, at betydeligt

flere skal bære mundbind i det offentlige rum for at forebygge få tilfælde af ekstra smitte, sam-

menlignet med tidligere.

Der kan dog opstå situationer, hvor der nationalt er lavt niveau af samfundssmitte, men hvor

lokale udbrud medfører, at der lokalt i et område er øget risiko for at blive eksponeret for

Efter inspiration fra beregninger og tabel fra FHI i Bruk av munnbind i befolkningen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med

covid-19. Folkehelseinstituttet.

14. august 2020. www.fhi.no/publ/2020/bruk-av-munnbind-i-befolkningen-blant-personer-uten-kjent-eller-

mistenkt-sm/

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 21/27

smitte. I sådanne tilfælde kan det være relevant i en periode at anbefale brug af mundbind som

supplerende til smitteforebyggende restriktioner.

5.2. Immunitet og sygdomsbyrde

I takt med den risikostratificerede vaccinationsudrulningen er der set en betydelig reduktion af

sygdomsbyrden i Danmark. Således ses der ganske beskeden smitte og udbrud på plejehjem

samt meget få alvorligt syge og indlagte på sygehuse blandt vaccinerede. Da risikoen for alvor-

ligt forløb ved COVID-19 aftager kraftigt med faldende alder, særliget ved alder under 50, og

da størstedelen af befolkningen over 50 nu er vaccineret, kan der sikres forebyggelse af syg-

dom uden, at det nødvendiggør fastholdelse af anbefalinger og krav om mundbind.

Som beskrevet ovenfor så vurderede Sundhedsstyrelsen allerede primo maj, at der kunne

lempes for brug af mundbind på individniveau og for grupper, når størstedelen af gruppen er

færdigvaccinerede, fx personale i sundhedssektoren eller beboere på plejehjem.

Givet at de fleste på 50 år eller ældre vil være færdigvaccinerede primo juli, og de fleste mel-

lem 16 og 49 år er være enten førstegangs- eller færdigvaccinerede primo/medio august, så vil

der over sommeren opnås en ganske betydelig befolkningsimmunitet samtidig med en ganske

betydelig reduktion af risiko for COVID-19 relateret sygdom.

5.3. Øvrige faktorer, der indgår i vurderingen

Graden af smittespredning og den gavnlige effekt ved brug af mundbind afhænger også af an-

dre faktorer, herunder hvor effektivt der kontaktopspores, graden af selvisolation ved sygdom

og mistanke herom, samt hvilke andre smitteforebyggende anbefalinger, der kan efterleves,

herunder muligheden for at holde afstand og sikre luftskifte. Derfor kan incidensen og antal

vaccinerede ikke fungere som eneste indikatorer for, hvornår mundbind i det offentlige rum er

et relevant smitteforebyggende tiltag.

I nogle situationer kan rammerne medføre, at det er vanskeligt at sikre efterlevelse af de smit-

teforebyggende anbefalinger. Dette drejer sig både om aktiviteten i samfundet, muligheder for

holde afstand og forebygge trængsel, luftforholdende, men også muligheden for at kunne for-

lade en situation, hvis der pludselig opstår trængsel.

Aktiviteten i samfundet

og særligt om der er offentlige steder, hvor der er risiko for trængsel

og dermed vanskeligt at holde afstand til andre personer, har betydning for omfanget af poten-

tielle smittekontakter. Nedlukninger og efterfølgende genåbninger af aktiviteten i samfundet har

derfor betydning for anbefalinger vedrørende brug af mundbind. Sundhedsstyrelsen har under

epidemien løbende forholdt sig til behovet for anvendelse af mundbind i det offentlige rum som

smitteforebyggende tiltag i særlige situationer, og har justeret anbefalingerne særligt i takt med

at aktiviteten i samfundet og mulighederne for at holde afstand har ændret sig. I forbindelse

med den igangværende gradvise genåbning må der forventes øget aktivitet i samfundet, ek-

sempelvis vil flere komme tilbage til deres arbejdsplads, hvilket kan have betydningen for an-

tallet af passagerer i den kollektive trafik, særligt i myldretiden.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 22/27

Det kan være lettere at sikre

afstand

mellem siddende personer end stående eller gående,

hvor der lettere kan opstå situationer med tæt kontakt og trængsel. Nogle steder kan trængsel

forebygges og kontrolleres ved begrænsning af antal tilstedeværende, ensretning af passager,

afstandsmarkering og opsynspersonale. Andre steder kan det være mere vanskeligt, fx i kol-

lektiv transport, hvor der pludselig kan komme mange nye passagerer og hvor der særligt ved

ind- og udstigning kan dannes trængsel. Antallet af personer, der har tæt kontakt, herunder

særligt personer uden for ens omgangskreds og varigheden af kontakten har også betydning

for risiko for smittespredning, særligt hvis der ikke kan sikres afstand.

Der er større risiko for smitte

indendørs end udendørs,

da det er lettere at holde afstand

udendørs, og der er et naturligt luftskifte. Det vil således kun være i situationer udendørs, hvor

man ofte venter eller står i tæt kø med de samme personer over længere tid, at der kan være

større risiko for at blive eksponeret for mulig smitte. Modsat er risikoen lav, hvis man kun gan-

ske kortvarigt passerer en anden person på fx et fortov og når man holder afstand. Indendørs-

steder med dårlig luftudskiftning, fx på grund af manglende muligheder for at lave gennemtræk

eller dårligt fungerende mekanisk ventilation, kan desuden øge risikoen for smitte, særligt ved

langvarigt ophold, fx i en togkupe.

Muligheden for efterfølgende

smitteopsporing,

såfremt, det viser sig at være smittede perso-

ner til stede er desuden et forhold, der skal inddrages i overvejelserne.

Årstiden og vejrforhold

kan have betydning for, hvor meget vi er indendørs og hvor meget vi

lufter ud. Flere vil flere formentlig bruge kollektiv transport i stedet for cykel i efterår og vinter,

hvor det regner og er koldt, hvilket kan have betydning for risikoen for, om der opstår trængsel,

ligesom forår og sommer får folk til at opholde sig mere udendørs og være mere tilbøjelige til at

have åbne vinduer, hvilket mindsker risikoen for smittespredning.

Tilstedeværelsen af personer, der er smittede eller mistænkt smittede med ny coronavi-

rus.

Risikoen for at smitte andre er naturligvis større, hvis man har påvist infektion med ny co-

ronavirus eller har mistanke om, at man er smittet, fx har symptomer, der kunne være COVID-

19 eller er nær kontakt til en, der er smittet. Ligeledes kan der være øget risiko for smittespred-

ning på steder og situationer, hvor der opholder sig personer, der enten er smittede eller mis-

tænkt smittede, fx teststeder og hos lægen. Forudgående test og Coronapas på en lokation, fx

en restaurant, antages at nedsætte sandsynligheden for tilstedeværelse af asymptomatiske og

uerkendte smittebærere.

5.4. Fordele og ulemper

Fordele og ulemper for bæreren bør identificeres og inddrages i den samlede vurdering. I det

følgende beskrives fordele og ulemper ved indførelser af anbefalinger om mundbind i det of-

fentlige rum med udgangspunkt i anbefalinger fra WHO

og ECDC

Mask use in the context of COVID-19, 1 December 2020. WHO. Interim guidance. https://apps.who.int/iris/handle/10665/337199

Using face mask in the community: first update - Effectiveness in reducing transmission of COVID-19, 15 February 2021. ECDC. Tech-

nical report. https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/using-face-masks-community-reducing-covid-19-transmission

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 23/27

5.4.1. Potentielle fordele

Der er følgende mulige fordele ved at anbefale mundbind til den generelle befolkning:



Nedsætter risiko for smitte fra asymptomatiske og præsymptomatiske, smittede perso-

ner dvs. personer, der aktuelt ikke har symptomer.



Kan medvirke til, at befolkningen får en følelse af at kunne bidrage til at hindre smitte-

spredning.



Kan være en påmindelse om, at man skal efterleve smitteforebyggende tiltag, dvs.

holde afstand, reducere kontakt, opretholde højt hygiejne, højt niveau af rengøring mv.

5.4.2. Potentielle ulemper

Der er følgende mulige ulemper ved at anbefale mundbind til den generelle befolkning:



Kan medføre en risiko for kontaktsmitte, hvis det ikke håndteres og anvendes korrekt,

dvs. hvis det berøres under brug eller hvis det tages af og på uden håndvask eller af-

spritning, samt ved genbrug.



Kan øge risiko for smitte, hvis det ikke udskiftes, når det er fugtigt eller forurenet idet,

at det kan påvirke filtreringsgraden og evnen til at beskytte bæreren.



Kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af øvrige og mere ef-

fektive tiltag til forebyggelse af smittespredning.



Kan give gener som hovedpine, åndedrætsproblemer, udslæt, sår og allergiske reakti-

oner ved langvarig brug.



Kan være ubehageligt at have på, og kan medføre et generelt ubehag og kvælnings-

fornemmelse. Særligt i varme og fugtige miljøer kan der opstå ubehag.



Kan give flere gener, herunder stigmatisering, for visse personer, der kan have van-

skeligheder ved at anvende mundbind.



Kan påvirke kommunikationsmulighederne og gøre det sværere at kommunikere klart

og tydeligt. Dette er en væsentlig gene for personer, som har høre- eller talevanske-

ligheder.



Kan medføre miljø- og affaldsproblemer efter brug, især på offentlige steder, hvor det

kan smides på gade, efterlades i tog eller skraldespande, hvor det ikke afskærmes or-

dentligt.

Andre ulemper, der skal inddrages i en vurdering om at anbefale brug af mundbind er, om det

for nogle befolkningsgrupper kan føre til flere gener end hos andre. Mundbind medfører fx

øgede omkostninger for den enkelte, og det er derfor væsentligt at sikre, at alle har adgang, så

der ikke opstår en social skævhed i forhold til, hvem der har mulighed for at efterleve anbefalin-

ger og krav. Under den igangværende COVID-19 epidemi er det således muligt for borgere på

kontanthjælp og integrationsydelse eller andre socialt udsatte at få udleveret mundbind gratis

via deres bopælskommune.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 24/27

6. Sammenfatning

Baseret på ovenstående gennemgang er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at anbefalinger

om brug af mundbind kan lempes på individniveau for vaccinerede som beskrevet i

Anbefalin-

ger til vaccinerede

af 6. maj, samtidig med at generelle anbefalinger og krav om brug af mund-

bind over sommeren kan lempes på samfundsniveau, uafhængigt af vaccinationsstatus.

Sundhedsstyrelsen finder desuden, at efter den generelle lempelse af krav om mundbind skal

krav og anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum forbeholdes situationer, hvor der

er udbredt risiko for smittespredning og rammerne medfører, at det er vanskeligt at efterleve

de øvrige smitteforebyggende anbefalinger, herunder særligt undgå trængsel mellem mange

mennesker. Både muligheden for at kunne holde den anbefalede afstand og dermed fore-

bygge tæt kontakt og trængsel, muligheden for gennem ventilation/udluftning at sikre god luft-

kvalitet i lokalet samt muligheden for at kontrollere situationen eller forlade en situation, hvis

der pludselig opstår trængsel er væsentlig for vurderingen af, om mundbind bør anbefales som

et smitteforebyggende supplement.

I takt med at flere vaccineres og færre derved er modtagelige over for virus, herunder særligt

personer i særlig øget risiko for alvorlige forløb, og samfundssmitten mindskes, vil behovet for

supplerende smitteforebyggende tiltag generelt tilsvarende reduceres. Samtidigt er tærsklen

for, hvor mange, der skal bære mundbind for at forebygge smitte og sygdom, hævet betydeligt,

hvilket også er inddraget i vurderingen i forhold til en sammenligning med smitteniveau ved

indfasning af mundbind i sommeren 2020 og det aktuelle smitteniveau nu. Samtidigt indgår det

i Sundhedsstyrelsen samlede vurdering, at der i modsætning til 2020 nu er etableret en bety-

delig smitteforebyggende indsats i form af screeningstest og Coronapas.

I nedenstående afsnit beskrives Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til en udfasning af

brug af mundbind i det offentlige rum. Anbefalingerne danner grundlag for politiske beslutnin-

ger om krav og lempelser af disse.

6.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gradvis udfasning af mundbind i det offentlige

rum

Sundhedsstyrelsen vurderer, at brugen af mundbind i det offentlige rum kan lempes og udfa-

ses efter følgende model, hvor det generelt forudsættes, at Sundhedsstyrelsens seks generelle

råd til forebyggelse af smittespredning med ny coronavirus (jf. side 5) fastholdes, herunder af-

standsanbefalinger (mindst 1 meter), som også i relevant omfang kan understøttes af fortsatte

krav til fx skiltning, afstandsmarkering og hygiejnetiltag i lokaler med offentlig adgang.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 25/27

Fra medio juni, hvor alle over 50 år, der ønsker det, er blevet vaccineret:

Krav om mundbind afskaffes steder, hvor der generelt vurderes rimelige muligheder

for at holde afstand eller hvor eventuelt tæt kontakt generelt er kortvarig. Dette vil fx

gælde generelt i detailhandel, jobcentre, borgerservice, biblioteker, banker, uddannel-

sesinstitutioner og i hente-bringe situationer i daginstitutioner. Øvrige smitteforebyg-

gende tiltag, herunder fx brug af plexiglasbarrierer ved skranker, kan fastholdes i en

overgangsperiode hvor relevant.

Krav om mundbind afskaffes, men krav om Coronapas fastholdes i en overgangsperi-

ode, steder og situationer, hvor det kan være vanskeligt at holde afstand. Dette vil fx

gælde generelt ved restaurantbesøg, oplevelses-, idræt- og kulturtilbud samt liberale

serviceerhverv som frisører. Øvrige smitteforebyggende tiltag, herunder fx brug af ple-

xiglasbarrierer fastholdes, hvor relevant, og Sundhedsstyrelsen vil kunne udstede ge-

nerelle anbefalinger om brug af mundbind eller visir ved fx behandlinger i liberale ser-

viceerhverv med tæt og hyppig ansigt-til-ansigt kontakt.

Generelt krav om mundbind afskaffes i lokaler, hvortil offentligheden har adgang på

sundheds-, ældre og socialområdet. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde særskilte ret-

ningslinjer for brug af værnemidler, herunder patienter og borgeres brug af mundbind,

på sundheds-, ældre og socialområdet.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at smitterisikoen disse steder og situationer ikke er stor,

og at aktuel incidens og vaccinationsudrulning tilsiger grundlag for lempelse. Kunder og besø-

gende i butikker, supermarkeder mv. og studerende på uddannelsesinstitutioner kan i ud-

gangspunktet holde afstand, og i situationer, hvor der kan opstå pludselig kontakt mellem per-

soner, der ikke deler omgangskreds, vil kontakten være kortvarig.

Kunder i liberale serviceerhverv, oplevelses-, idræt- og kulturtilbud og på restauranter, cafeer

og barer vil skulle kunne fremvise gyldigt Coronapas, hvilket generelt må antages at reducere

sandsynligheden for tilstedeværelsen af smitsomme personer, ligesom der generelt vil være

mulighed for kontaktopsporing, såfremt én alligevel skulle vise sig at være smittet med ny co-

ronavirus.

Fra september, hvor en meget stor del af befolkningen er færdigvaccinerede, og alle i de sidste

målgrupper, der ønsker det, har fået første vaccination:

Krav om mundbind afskaffes generelt i den kollektive indenrigstrafik også for stående

passagerer, men kan fastholdes ved fx flyrejser mv.

Herefter vil Sundhedsstyrelsen fortsat kunne udstede anbefalinger om brug af mundbind i sær-

lige situationer ved færdsel i det offentlige rum, fx i store og ukontrollable forsamlinger eller ved

større forsamlinger i indelukkede rum med dårlig ventilation.

Sundhedsstyrelsen kan desuden fortsat fastholde anbefalinger om mundbind, herunder særligt

anvendelse af kirurgiske mundbind, til særlige persongrupper, fx vaccinerede personer i særlig

øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 som samtidig har svært nedsat immunforsvar,

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 26/27

fx grundet transplantation, hæmatologiske sygdomme (fx CLL, nogle typer lymfom m.fl.) og

visse primære immundefekter.

Sundhedsstyrelsens forventer desuden efter denne dato fortsat at have anbefalinger om, at

personer, der er smittede, muligt smittede (symptomer, nære kontakter) eller som af anden

grund skal testes eller udredes for COVID-19, fortsat skal benytte mundbind når de legitimt

bryder isolation og færdes i det offentlige rum fx på vej til test eller undersøgelse.

Når en person er smittet, eller der er mistanke herom, fx grundet symptomer på COVID-19 el-

ler personen er nær kontakt til en, der er smittet, er der øget risiko for, at personen videregiver

smitte, hvorfor selvisolation er vigtigt. Såfremt det er strengt nødvendigt for personen at bryde

selvisolation, fx i forbindelse med test eller behov for behandling, er brug af mundbind fortsat et

relevant tiltag og bør fortsat anbefales.

På steder, hvor der opholder sig mange, der potentielt er smittede, vil mundbind derfor også

fortsat være et relevant smitteforebyggende tiltag. Dette bør gælde for alle i forbindelse med

test for ny coronavirus og i sundhedsvæsenet i øvrigt. Sundhedsstyrelsen vil udarbejde sær-

skilte anbefalinger for brug af værnemidler i sundhedsvæsenet.

6.2. Undtagelser

Uagtet lempelserne som beskrevet ovenfor, vil der i situationer hvor der fortsat måtte gælde

krav og anbefalinger om brug af mundbind, gælde undtagelser som hidtil.

Det vil derfor fortsat gælde, at brug af mundbind ikke må medføre betydeligt ubehag for den,

der har det på, eller påvirker den pågældendes funktionsevne. Mundbind skal desuden kun

bruges af personer, der selv kan tage det af og på, og kun hvor det kan slutte tæt til ansigtet

(næse, kinder og hage).

Børn skal generelt kun anvende mundbind hvis de er store nok til, at mundbindet ikke sidder

for løst på barnets ansigt, og at de selv kan tage det af og på. Små børn bør ikke bruge mund-

bind, da der kan være risiko for kvælning.

Mundbindet kan også fjernes eller undlades, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det,

som fx:



Ved identifikation over for Politi mv

Under samtale med personer, der mundaflæser.

Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsgener.

Hvis brug af mundbind giver betydeligt ubehag fx forværrer allergi, giver eksem eller for-

værrer anden hudsygdom.

I samvær eller omsorg med børn eller voksne der, fx på grund af udvikling eller modenhed

reagerer negativt på, at omsorgspersoner har mundbind på.

Fysiske eller mentale forhold, som forhindrer korrekt brug eller forhindrer udførelse af vig-

tige funktioner. Dette kan være personer med fx nedsat syns- eller høreevne, udviklings-

hæmning, lammelser, hjerneskade, demens eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 27/27

bære mundbind eller visir, fx fordi at mundbindet ikke slutter tæt, ikke kan anvendes efter

hensigten eller forhindrer udførelse af vigtige funktioner såsom mundbetjent kørestol mv.

Mundbind skal ikke anvendes i situationer, hvor det som følge af aktivitetens natur ikke kan an-

vendes, fx når man dyrker idræt, hvor det kan blive vådt og begrænse vejtrækning.

Sundhedsstyrelsen har sammen med en række patient- og handicaporganisationer udviklet et

badge, som man kan bære for at signalere synligt, at man er undtaget fra kravet om mundbind

(eller visir). Det kan fx være hvis man har astma, angst eller lungesygdommen KOL.

Det er ikke et krav, at man skal kunne dokumentere, at man er undtaget fra at bruge mundbind

(eller visir) fx ved en lægeerklæring. Et badge er ikke dokumentation for undtagelse fra kravet,

og man kan også være undtaget, selvom man ikke har et badge på. Sundhedsstyrelsen anbe-

faler, at personer der af de ovenfor nævnte grunde ikke anvender mundbind eller visir, ikke

bortvises eller bliver nægtet adgang.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Henvendelse af 12/12-2021 fra John Holm Andreasen, Vanløse om håndtering af coronaepidemien

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 28/27

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S