Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 183
Offentligt
2499276_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPCHO
Koordineret med: SSI og SST
Sagsnr.: 2119104
Dok. nr.: 2033954
Dato: 07-12-2021
Notat
Anvendelse af HEPA-filtre og CO-2 målere
Indledning
Sundhedsministeren har på et møde i Folketingets Epidemiudvalg den 25. november 2021 lovet udvalget en status for udluftning
på skoler, herunder ift. anvendelsen af HEPA-filtre og CO2-målere. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har været ind-
draget i udarbejdelsen af notatet.
Baggrund om ventilation og forebyggelse af smittespredning med COVID-19
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at SARS-coronavirus-2 bl.a. smitter via dråber i luften, og at især de mindste
dråber kan holde sig svævende i længere tid. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, og når mange
mennesker er sammen i lang tid i små lokaler. Når aktiviteter afvikles indendørs, kan luftskifte nedbringe koncentrationen af
dråber i luften og dermed have en supplerende effekt i forhold til at forebygge smittespredning af virus. Luftskifte kan ske ved
ventilationssystemer og/eller udluftning.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at der dog også skal være fokus på, at den betydeligste risiko for smitte
med små og/eller store dråber sker i umiddelbar nærhed af smittekilden – dvs. inden for 1-2 meters afstand. I dette område har
ventilation eller udluftning mindre betydning. Sundhedsstyrelsen har beskrevet anbefalinger vedrørende ventilation og forebyg-
gelse af COVID-19 i publikationen ”COVID-19: Forebyggelse af smittespredning”.
Ventilationssystemer kan øge luftskiftet og filtrere dråber med virus, så de ikke spredes i lokalet. Sundhedsstyrelsen har derfor i
den aktuelle pandemikontekst anbefalet, at ventilationssystemer indføres eller optimeres i lokaler med offentlig adgang fx insti-
tutioner, kontorer, butikker og restauranter samt stationer og offentlige transportmidler. Det anbefales også, at recirkulation af
luft skal undgås, ligesom mængden af ren luft, der kommer udefra, skal øges. Er det ikke muligt at undgå recirkulation fuldkom-
ment, bør der installeres et passende filter af høj kvalitet, og der bør hyppigt tilføres luft, så luftudskiftningen bliver så stor som
muligt.
Som alternativ til ventilationssystemer kan man øge luftskiftet ved at åbne døre, vinduer mv. og lave gennemtræk.
Det skal bemærkes, at øget luftskifte ikke kun tjener til at forebygge smitte med covid-19, men også andre luftvejssygdomme.
Desuden forbedrer øget luftskifte indeklimaet ved at fjerne små partikler i luften og nedsætte koncentrationen af kuldioxid
(CO2), hvilket er med til at forebygge andre sygdomme, eksempelvis astma.
Status for tiltag til udluftning i skoler
Sundhedsmyndighederne har løbende under epidemien med covid-19 haft fokus på smitteforebyggende tiltag, herunder udluft-
ning i skoler. I nedenstående redegøres for nuværende anbefalinger til skoler om udluftning ift. indeklima og smitteforebyggelse,
ligesom sundhedsmyndighederne giver en vurdering af HEPA-filtre og CO2-målere.
Sundhedsstyrelsens kampagne ’Ren Rutine’
Sundhedsstyrelsen har senest i efteråret 2021 iværksat en landsdækkende kampagne (Ren Rutine) om forebyggelse af smit-
somme sygdomme generelt med fokus på de fem hygiejneråd, hvoraf det ene råd er ”Luft ud ofte og skab gennemtræk”.
Det indgår i Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende anbefalinger til skoler i forbindelse covid-19, at skoler bør sikre hyppig
udluftning, da et godt indeklima kan hindre smitte fra små virusdråber og bakterier, der hænger i luften. Et godt indeklima kan
sikres enten ved hyppigt at lufte ud med gennemtræk i 5-10 min. – gerne i hvert frikvarter og én gang i timen – eller med et
velfungerende mekanisk ventilationssystem, hvis det findes i bygningen.
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Statusnotat for udluftning på skoler efter møde i Epidemiudvalget den 25. november 2021, fra sundhedsministeren
Anvendelsen af HEPA-filtre i skoler
HEPA er en forkortelse for High Efficiency Particulate Air. HEPA-filtre kan generelt anbringes, hvor man ønsker at levere meget
ren luft (fx operationsstuer eller produktion af sterile artikler), eller hvor man ønsker at sikre, at luften fra forurenede områder
filtreres inden den sendes ud i rummet, videre i ventilationssystemet fx ved recirkulation af luft, eller ud i det fri. Et HEPA-filter
kan tilbageholde op til 99,995 pct. af mikropartikler (størrelsesorden 0,01-1 mikrometer). HEPA-filtre anvendes således bl.a. i
udvalgte ventilationssystemer og i mobile luftrensere. Et HEPA-filter sidder typisk i en ramme i ventilationssystemet. Det er
vigtigt, at det placeres korrekt uden risiko for lækage. Foran dette filter placeres et eller flere forfiltre, der kan frafiltrere grove
partikler (fx støv), ellers forringes levedygtigheden af filteret.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at HEPA-filtre kun har en smitteforebyggende funktion, såfremt de anven-
des til rensning af luft, der potentielt indeholder virus. Jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger ovenfor anbefales det først og frem-
mest at øge ventilationen ved at øge mængden af luft udefra. I så fald er der ikke behov for installering af HEPA-filtre. HEPA-
filtre er derfor kun relevante, såfremt der ved recirkulation genanvendes luft fra bygningen, der potentielt kan være forurenet
med viruspartikler fra personer, der opholder sig i bygningen. Dette frarådes generelt i den nuværende pandemiske kontekst ud
fra et smitteforebyggende perspektiv, men der kan være energimæssige grunde til at recirkulere, da det kan være energibespa-
rende.
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen oplyser, en fordel ved filteret er, at hvis det er placeret korrekt og vedligeholdt, er
det næsten partikelfri luft, der leveres. En ulempe er, at HEPA-filtre generelt udgør en barriere for den luft, der skal passere, dvs.
er ensbetydende med et tryktab (dvs. mindre luftskifte), så med mindre der leveres mere kraft fra motoren, som driver ventila-
tionen, vil CO2 ikke blive fjernet fra rummet med samme effektivitet. Behov for større motorkraft kan således betyde større
energiforbrug (men dette kan dog opvejes af recirkulation som nævnt ovenfor). Øget ventilation (motorkraft og/eller brug af
luftrensere) kan give øget støj i lokalet. Forkert monterede/vedligeholdte HEPA-filtre medfører risiko for falsk tryghed; fx kan en
lækage betyde, at luften passerer igennem uden at blive filtreret. HEPA-filtre indebærer således også en ekstra driftsopgave.
Anvendelsen af CO2-målere i skoler
En CO2-alarm eller monitor anvendes oftest til måling af CO2 i forbindelse med indeklimamålinger i boliger, skoler og arbejds-
pladser. CO2-målere kan monteres i det enkelte rum, fx på væggen i et klasselokale, og måle koncentrationen af CO2 (som
personerne udånder) og kan på den måde monitorere den generelle luftkvalitet – og dermed om luftskiftet (enten ved hjælp af
periodisk udluftning eller mekanisk ventilation) er tilstrækkeligt til rummet, antal personer og den aktuelle aktivitet. Ophobning
af CO2 vil indikere utilstrækkeligt luftskifte. En CO2-måler skal placeres korrekt (generelt i hovedhøjde, men ikke for tæt på
personer).
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at CO2-målere ikke i sig selv har nogen smitteforebyggende funktion, men
kan tjene som en hjælp til generelt at forbedre indeklimaet ved at sikre, at luftskiftet øges. Dette kan have en afledt effekt på
forebyggelse af smittespredning med covid-19 gennem luften.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyser, at fordelen ved anvendelsen af CO2-målere er, at de giver en indikation af,
om luftskiftet er tilstrækkeligt. CO2-målere er oftest små mobile enheder, som er lette at flytte rundt og relativt billige i anskaf-
felse (et par tusind kroner). Ulempen er, at CO2-målere ikke er egnet til meget store rum, til rum med meget få personer, til rum
med luftrensere (som ikke fjerner CO2), forkert placering (fx tæt på dør, vindue, ventilationsanlæg eller på personer, hvilket kan
give kunstigt lave eller høje værdier).
Side 2