Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 174
Offentligt
2498120_0001.png
DECEMBER 2021
Regeringens strategi for
coronahåndtering
i vintersæsonen
2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Regeringens strategi for
coronahåndtering
i vintersæsonen
2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Indledning
Indgangen til vinterhalvåret har medført en stigende smitte med coronavirus. Det var
forventet, og til trods for den høje vaccinationsdækning har covid-19 medført et pres
på sundhedsvæsenet. Denne udgivelse beskriver regeringens strategi for håndtering af
epidemien, herunder en beskrivelse af elementerne i grundberedskabet, samt hvordan
tiltag eskaleres, hvis behovet viser sig, og nedskaleres, når epidemien afdæmpes igen.
Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark (herefter ekspert­
gruppen) har i sin rapport ”Hverdag med øget beredskab” af 15. september 2021 peget
på, at der fortsat er behov for smitteforebyggelse i samfundet. Ekspertgruppen har i
den forbindelse anbefalet, at der politisk anlægges en beredskabsstrategi, som består
af et grundniveau af beredskab og tiltag, samt at tiltag og beredskab hurtigt skal kunne
eskaleres fra dette grundniveau, hvis smitten udvikler sig i en bekymrende retning. Med
inspiration fra ekspertgruppens arbejde indgår der i regeringens strategi for håndtering
af epidemien et robust grundberedskab, som kan eskaleres, hvis epidemiens udvikling
kræver det. Flere indsatser er de seneste uger blevet eskaleret i takt med udviklingen i
epidemien, herunder flere covid-19-indlæggelser.
Ekspertgruppen beskriver, at det er usandsynligt, at ny coronavirus globalt set elimine­
res som sundhedstrussel de første år alene ved hjælp af vaccination. Der vil derfor være
behov for, at der er redskaber og tiltag, som igangsættes for at opnå og fastholde epidemi­
kontrol, samt at disse kan skaleres op, såfremt der opstår behov for det. Håndteringen
er således betinget af den situation, vi står i. Ekspertgruppen beskriver derudover, at en
eventuel eskalation af redskaber og tiltag afvejes mellem hensynene om epidemikontrol,
samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt frihed.
Målet med epidemikontrol
Målet med styringen af epidemien er at undgå en overbelastning af sygehusene, som vil
medføre væsentlige konsekvenser for patienterne – både akutte patienter og patien­
ter, der venter på behandling. Eventuelle tiltag skal vejes ud fra tiltagets positive og
negative effekter for hhv. epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed
samt frihed. Epidemikontrol kan i sig selv også være til gavn for samfundsøkonomien.
Høj samfundssmitte med pres på sygehusene øger bekymring for at blive smittet og
eventuelt smitte andre, ligesom der kan opstå tvivl om det er muligt at modtage til­
strækkelig behandling. Det medfører adfærdsændringer, der reducerer den samfunds­
økonomiske aktivitet. Derudover kan en truende overbelastning af sygehusene betyde,
at det bliver nødvendigt at indføre skrappere tiltag, som kan reducere den samfunds­
økonomiske aktivitet.
4
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0005.png
FIG. 1
Fire styrende hensyn i en epidemihåndtering
En langsigtet strategi for håndtering af coronavirus kan betragtes som en
grundlæggende afvejning mellem hensynene epidemikontrol, samfunds-
økonomi, trivsel og folkesundhed samt frihed.
Epidemikontrol
Udvikling i epidemien, herunder antallet
af smittede, indlagte og døde relateret til
covid-19, gennembrudsinfektioner, nye
virusvarianter, vaccineeffektivitet mv.
Samfundsøkonomi
Produktionen og beskæftigelsen i
økonomien, samt borgernes individuelle
nytte knyttet til forbrugs­, arbejds­,
erhvervs­ og uddannelsesmuligheder.
Trivsel og folkesundhed
Menneskers subjektive oplevelse af deres
almene mentale og sociale situation i bred
forstand samt befolkningens generelle
sundhedstilstand.
Frihed
Muligheden for at udleve fundamentale
rettigheder forstået som fravær af tvang,
men også som adgangen til at udvikle
og dygtiggøre sig.
Figur fra rapporten: ”Hverdag med øget beredskab” af Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
5
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Status på epidemien
Ved indgangen til vinteren ses en stigende smitte over hele landet. Smitten forventes at
stige yderligere henover vinteren, hvilket vil lægge pres på sygehusene, der i forvejen er
udfordret. Epidemikommissionen fastsætter derfor hver uge det nationale og de regionale
risikoniveauer på en skala fra 1 til 5.
Epidemien er på nuværende tidspunkt i vækst i alle regioner. Der forventes yderligere
smittestigninger i den kommende tid, hvilket kan medføre en yderligere stigning i antal
sygehusindlæggelser. De indførte krav om coronapas og mundbind forventes at have en
dæmpende effekt på udbrud blandt unge og voksne. Forventningen er derudover, at den
fortsatte udrulning af 3. vaccinationsstik vil kunne dæmpe smittetrykket og antallet af
indlæggelser, særligt blandt de ældre borgere. Dertil er der sket en markant stigning i
incidensen blandt skolebørn, særligt blandt de 6-11-årige, der endnu ikke er vaccineret.
Vaccination af 5-11-årige er blevet godkendt, hvilket forventes at kunne dæmpe smitte­
trykket i denne aldersgruppe.
Der er i november 2021 opdaget en ny virusvariant, Omikron, der først blev identificeret
i det sydlige Afrika og har spredt sig til adskillige lande i verden. Mange lande, herun­
der Danmark, har som følge heraf introduceret rejserestriktioner over for det sydlige
Afrika. Sundhedsmyndighederne ved fortsat ikke meget om varianten, men der er mis­
tanke om øget smitsomhed på baggrund af kraftigt stigende smittetal i Sydafrika, dog
fra et meget lavt udgangspunkt. Det undersøges aktuelt om der er nedsat følsomhed
over for neutraliserende antistoffer. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen evidens
for, at de nuværende vacciner ikke fortsat har effekt. Pr. 6. december 2021 er 254 tilfælde
bekræftet enten ved sekventering eller ved Statens Serum Instituts særlige variant­PCR.
Strategien er, gennem blandt andet intensiveret smitteopsporing og test af indrejsende,
at forsinke udbredelsen så flere har modtaget 3. stik, og vaccination af børnene er nået
længere.
Ud over pres fra covid-19-indlæggelser oplever sygehusene generelt et pres på akut-
afdelinger og høj belægning på især medicinske afdelinger, hvor der indlægges mange
patienter med andre helbredsproblemer end covid-19. Samtidig vurderes belastningen i
sygehusvæsenet også at skyldes reduceret sengekapacitet grundet ferieafvikling, nedsat
fleksibilitet og vakante stillinger. Som følge af den aktuelle generelle belastning på syge­
husene og den nedsatte kapacitet, er der i alle regioner på nuværende tidspunkt nedsat
aktivitet i forhold til planlagte operationer. Kapaciteten på sygehusene anslås at være ned­
sat med omkring 20 pct.
6
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0007.png
Der er i forbindelse med Finansloven for 2022 enighed om ekstraordinært at prioritere
1 mia. kr. til særlige midlertidige indsatser i vintermånederne i sygehusvæsenet, der kan
bidrage til fremadrettet at styrke og understøtte aktiviteten, fastholde sundhedspersonale
og få sygehusvæsenet gennem en ekstraordinært svær vintersæson til gavn for patien­
terne og personalet. Regionerne aftaler udmøntningen med alle de relevante organisa­
tioner, jævnfør delaftalen om en coronavinterpakke som led i Finansloven for 2022.
Der foregår således på nuværende tidspunkt ikke en generel afvikling af de pukler, der er
opbygget under vinterens (2020/2021) og forårets (2021) epidemi og sygeplejekonflikten,
men i stedet en yderligere udskydelse af aktivitet. Regionerne foretager løbende priorite­
ringer, således at behandling for akut, livstruende og førlighedstruende tilstande oprethol­
des. Sundhedsstyrelsen har i et notat af 5. november
1
vurderet, at
”hvis samfundsaktiviteten
opretholdes uændret over vinteren uden yderligere smitteforebyggende tiltag end de
igangsatte vaccinations- og revaccinationsindsatser, så vurderer Sundhedsstyrelsen at der
er overhængende risiko for at sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem vil blive
kritisk udfordret således at både håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande
generelt vil blive påvirket, med konsekvenser for folkesundheden”.
Blandt andet på den
baggrund er covid-19 igen karakteriseret for nuværende frem til d. 10. december som en
samfundskritisk sygdom, og der er mange steder indført krav om coronapas og mundbind.
Forventninger til epidemiens udvikling
Ekspertgruppen for matematisk modellering udkommer løbende med fremskrivninger
af forventningerne til epidemiens udvikling. Ekspertgruppen for matematisk modellering
har i sit seneste notat ”Simuleret udvikling af covid-19-epidemien uge 47-51” af 30. novem­
ber 2021 estimeret, at der i slutningen af december vil være mellem 3.400 og 8.300 daglige
smittede. Antallet af nye daglige indlæggelser er estimeret til at ligge på mellem 75 og 200
i slutningen af december. Rapporten estimerer som noget nyt også en stigning i det sam­
lede antal dagligt indlagte frem til midten af december, hvor mellem 550 og 750 estimeres
at være indlagt. Det bemærkes, at der er betydelige usikkerheder forbundet med de esti­
merede fremtidige smitte­ og indlæggelsestal. Dette skyldes blandt andet usikkerheder
om hvor effektive vaccinerne er i forhold til beskyttelse mod at blive smittet og videregive
smitte, samt at modellerne hverken tager højde for eventuelle ændringer i den vigende
immunitet eller effekter af revaccinationsprogrammet.
Ekspertgruppen for matematisk modellering arbejder løbende på at udvikle og tilpasse
modellerne til den aktuelle epidemiske situation og inddrage den nyeste viden, blandt
andet med fokus på vigende immunitet, revaccination, vaccineeffektivitet, transmission
og varianter. Der følges således op på anbefalingen fra ekspertgruppen om en langsigtet
strategi for et genåbent Danmark om, at arbejdet med de epidemiologiske modeller til
fremskrivninger fortsættes og styrkes.
1
Sundhedsstyrelsens notat: ”Udfordring af sygehuskapaciteten i efterår og vinter 2021/2022”.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
7
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0008.png
Sundhedsstyrelsen har hver anden uge offentliggjort en statusrapport med det formål
at vise overblik og vurdering af belastning og beredskab i sygehusvæsenet. I lyset af det
stigende antal indlæggelser offentliggøres statusrapporten nu ugentligt.
Risikoniveauer
På baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen er den ugentlige risikovurdering over­
gået fra covid-19-gruppen for Risikovurdering til at blive fastlagt i Epidemikommissionen.
Epidemikommissionen fastsætter derfor hver uge det nationale og de regionale risiko­
niveauer på en skala fra 1 til 5. Ekspertgruppen anbefalede endvidere, at rammen for
risikovurderinger blev justeret, så de definerende indikationer i kategoriseringen af det
aktuelle risikoniveau er sygdomsbyrde og sygehusbelastning og således ikke smitte­
tallene i sig selv. I den forbindelse inddrages den aktuelle smittesituation, herunder
eksempelvis incidens, antal indlæggelser, vaccinationsdækning, antal døde mv., lige­
som forventningen til udviklingen i epidemien i den kommende tid inddrages,
se figur 2.
Endvidere anbefalede ekspertgruppen, at Epidemikommissionen skulle komme med
advarsler i tilfælde af forværring af situationen og komme med henstillinger om kon­
krete initiativer til skalering af tiltag for at mindske eller forebygge smittespredning i
tilfælde af forværring af situationen.
Datagrundlaget for risikovurderingerne er endvidere udbygget på baggrund af ekspert­
gruppens anbefalinger, så omfanget af gennembrudsinfektioner (vaccinerede, der bliver
smittet), belastningen på sygehusene af andre respiratoriske infektioner (RS-virus og influ­
enza), vaccineeffektiviteten mv. nu følges tæt. Ekspertgruppen anbefalede større trans­
parens omkring grundlaget for vurderingerne. Datagrundlaget udgives i Statens Serum
Instituts tendensrapport, der offentliggøres hver torsdag. Dertil kommer øvrige rappor­
ter fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen samt afrapporteringer fra Styrelsen for
Patientsikkerhed.
FIG. 2
Risikoniveauer
1
Potentiale
for meget lav
sygdomsbyrde i
den kommende
periode
2
Potentiale for lav
sygdomsbyrde i
den kommende
periode
3
Potentiale
for moderat
sygdomsbyrde i
den kommende
periode
4
Potentiale for høj
sygdomsbyrde i
den kommende
periode
5
Potentiale
for meget høj
sygdomsbyrde i
den kommende
periode
8
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Strategi og smitten i det
kommende vinterhalvår
Ekspertgruppen har opstillet tre scenarier med varierende grad af indlæggelser og
betydning af smittespredning i samfundet. Presset på sygehusene vil således stige i takt
med, at antallet af patienter indlagt med covid-19 stiger.
Ekspertgruppen beskriver i sin rapport, at covid-19-epidemien kan forventes at optræde
i forskellige stadier med varierende grad af henholdsvis indlæggelser og alvorlighed af
sygdom. Stadierne kan gælde for forskellige geografiske områder, fx nationalt, regionalt
eller lokalt. Ekspertgruppen opstiller tre stadier: Grønt stadie med lavt niveau af ind­
læggelser og ingen betydelige konsekvenser af smittespredningen for samfundet; gult
stadie med nogen grad af indlæggelser og smittespredning, der påvirker samfundet i
nogen grad, og rødt stadie med høj grad af indlæggelser og smittespredning, der påvir­
ker samfundet i alvorlig grad.
Ekspertgruppen bruger indikationer på kapacitet fra Sundhedsstyrelsens notat
”Skalering af sygehuskapacitet under COVID-19” af 21. februar 2021 for, hvornår epide­
mien er i bestemte stadier, men stadierne afhænger også af smittespredningen, vaccine­
effekt, alvorlighed i sygdom mv. I rapporten beskrives juni­juli 2020, hvor der var et lavt
niveau i antallet af nye indlæggelser, som værende i grønt stadie, og september 2020,
hvor der var et moderat niveau af nye indlæggelser og nogen grad af samfundssmitte,
som et gult stadie, samt primo december 2020, hvor antallet af nye indlæggelser var for­
holdsvis højt og smitten kraftigt stigende i hele landet, som eksempel på et rødt stadie.
Ekspertgruppen bemærker samtidigt, at Danmark i sensommeren 2021 stod et andet
sted, hvor den høje vaccinationstilslutning blandt den ældre og sårbare del af befolk­
ningen var medvirkende til, at en stigning i smittespredning som følge af den trinvise
ophævelse af restriktioner mv. i foråret ikke medførte stigninger i antallet af nye indlæg­
gelser på samme måde som tidligere.
Ekspertgruppen beskriver endvidere, at det er relevant at holde øje med øget pres i andre
dele af sundhedsvæsenet, heriblandt almen praksis, som også kan blive belastet af en øget
forekomst af mindre alvorlige sygdomsforløb og tjene som en tidlig varsel på relevante
ændringer. Samtidig skal der tages højde for, at andre sæsonbetonede infektionssyg­
domme som fx influenza kan være medvirkende til at belaste sundhedsvæsenet yderligere.
Ekspertgruppen bemærker samtidigt Sundhedsstyrelsens vurdering af sygehuskapaci­
teten fra februar 2021 og noterer sig, at sygehusene i et gult stadie vil være nødt til at
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
9
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0010.png
udskyde en del planlagte operationer og ambulante besøg for at kunne håndtere en kapa­
citet på op til 500 patienter indlagt med covid-19. Sundhedsstyrelsen har den 5. november
2021 opdateret vurderingen.
I Sundhedsstyrelsens notat af 5. november 2021 beskrives det, at der allerede ved 200­400
patienter indlagt med covid-19 (heraf 25-50 patienter indlagt på intensiv afdeling) vil ses
udskydelser af en del planlagte operationer og ambulante besøg efter lægefaglig vur­
dering. Dette forventes at medføre 10-25 pct. aktivitetsreduktion sammenlignet med det
forventede udgangspunkt. Øges antallet af indlagte til mellem 400-600 patienter indlagt
med covid-19 (heraf 50-100 indlagt på intensiv afdeling) vil det medføre en forventet akti­
vitetsreduktion på mellem 25-50 pct. for så vidt angår planlagte operationer og ambu­
lante besøg. Dette sker fortsat efter lægefaglig vurdering. Forøges presset yderligere på
sundhedsvæsenet, hvor mellem 600-800 patienter er indlagt med covid-19 (heraf 100-150
indlagt på intensiv), vil det medføre en reduktion på 50-70 pct. af de planlagte operationer
og ambulante besøg undtagen tidskritiske operationer som fx kræft- og hjerteoperationer.
I det sidste scenarie, Sundhedsstyrelsen opstiller, kan der håndteres 800-1000 indlagte
patienter med covid-19 (heraf 150-200 på intensiv afdeling). Det vil medføre, at hovedparten
(70-100 pct.) af de planlagte operationer og ambulante besøg udskydes. Udskydelserne
inkluderer tidskritiske planlagte operationer som fx kræft- og hjerteoperationer, der ud fra
en lægefaglig vurdering kan vente.
Generelt gælder det i øvrigt for Sundhedsstyrelsens scenarier, at hvis der samtidig er
mange patienter med infektionssygdomme som fx influenza eller sygdom forårsaget af
pneumokokker, vil det medføre en forværring af situationen.
Epidemikommissionen vurderer ugentligt risikoniveauet og vurderer, om der som følge
heraf er behov for at komme med advarsler og henstillinger til skaleringer som anbefalet
af ekspertgruppen.
Samfundskritisk sygdom
Covid-19 er fra den 11. november 2021 og foreløbigt til og med den 10. december 2021 kategoriseret
som en samfundskritisk sygdom.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller
risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Beslutningen om at
kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom er omfattet af parlamentarisk kontrol og er
således truffet på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen og efter forelæggelse for
Folketingets Epidemiudvalg, hvor der ikke var et flertal imod.
Når en alment farlig sygdom er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, kan der med hjemmel i
epidemiloven fastsættes en række samfundsmæssige restriktioner for at forebygge smittespredning.
Det gælder fx krav om coronapas, krav om brug af mundbind, forsamlingsforbud mv.
10
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0011.png
FIG. 3
Mulige stadier for epidemien
Coronavirus-epidemien forventes at kunne optræde i forskellige stadier med
varierende grad af hhv. indlæggelser og betydning for smittespredningen
i samfundet.
Grøn
Gul
Rød
Lavt niveau af indlæggelser
og ingen betydelige
konsekvenser af smitte-
spredning for samfundet.
Nogen samfundssmitte
blandt ikke-vaccinerede, især
børn, samt gennembruds­
infektioner blandt
vaccinerede.
Smitten vil ikke få alvorlige
konsekvenser for patienterne,
hvilket reflekteres i et lavt
niveau af sygehusbelastning
og få dødsfald, enten
fordi de smittede grupper
ikke er sårbare, eller fordi
infektionen er associeret
med en mindsket alvorlighed
af sygdom pga. fortsat
vaccineeffekt samt mulighed
for behandling.
Nogen grad af indlæggelser
og smittespredning,
der påvirker samfundet i
nogen grad.
Samfundssmitte, og evt. en
stigning i antallet af daglige
nye tilfælde.
Nogen grad af alvorlig
sygdom, fx ved et moderat
niveau af antallet af indlagte
og dødsfald. Dette vil fx
kunne tilskrives mindsket
vaccineeffektivitet, nye
varianter og/eller mindre
behandlingsrespons, men
uden at sygehusvæsenet
overbelastes i væsentlig grad
af indlagte med covid-19.
Høj grad af indlæggelser og
smittespredning, der påvirker
samfundet i alvorlig grad.
Udpræget grad af
samfundssmitte, og der kan
være en tydelig eksponentiel
stigning inden for dage til
uger i antallet af daglige nye
tilfælde.
Et højt niveau af antallet
af indlagte eller ved øget
alvorlighed af sygdom hos
den enkelte, og/eller ingen
eller nedsat effekt af vacciner
og/eller behandling.
Figur fra rapporten: ”Hverdag med øget beredskab” af Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
11
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0012.png
Elementer i
beredskabsstrategien
Grundberedskabet til håndtering af coronavirus i Danmark udgøres af overvågning, vacci-
nation/revaccination, test, isolation og smitteopsporing, smitteforebyggelse, kommunika-
tionsindsatser, rejserestriktioner, behandling og sygehuskapacitet samt kontaktredu-
cerende tiltag. Grundberedskabet op- og nedskaleres afhængigt af smittesituationen.
Niveauet afbalanceres løbende på baggrund af de fire hensyn om epidemikontrol, sam-
fundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt frihed.
Epidemiovervågning
Epidemiovervågningen indeholder en lang række elementer og indikatorer. Blandt de for­
skellige aldersgrupper følges smitten blandt andet i forhold til gennembrudsinfektioner,
vaccineeffektivitet, samt om covid-19-indlæggelser sker pga. covid-19 eller andre
årsager. Smitten overvåges ligeledes tæt på tværs af geografi. Dertil overvåges virus-
evolutionen løbende i forhold til, hvilke virusvarianter, der er i Danmark og internationalt.
Ekspertgruppen anbefalede også spildevandsovervågning samt fx etablering af en tilpas­
set og intensiveret sentinelovervågning, hvilket ligeledes er etableret.
Epidemiovervågningen justeres løbende. Fx er overvågningen blevet suppleret af over­
vågning af forekomsten af andre luftvejsinfektioner, herunder RS-virus og influenza.
Derudover er risikoniveauerne og indikatorerne herfor blevet revideret, således, at de er
mere svarende til den nuværende situation, hvor der er et større fokus på indlæggelser,
gennembrudsinfektioner mv. Denne revidering af indikatorer ses i risikovurderingen.
Statens Serum Institut har udviklet nye dashboards for gennembrudsinfektioner, der
sammen med de øvrige dashboards for smitteudviklingen og vaccineudrulningen kan
tilgås via ssi.dk.
Statens Serum Institut offentliggør en lang række yderligere indikatorer og hver torsdag
udgives en tendensrapport. Dertil har Statens Serum Institut offentliggjort vurdering af,
hvor mange indlagte, der er indlagte pga. covid-19 henholdsvis som følge af andre ind­
læggelsesårsager. Statens Serum Institut vil offentliggøre disse tal på månedlig basis,
som opfølgning på ekspertgruppens anbefaling om, at der arbejdes på at sikre tidstro
data herom. Sundhedsstyrelsen offentliggør ugentligt overvågning af status for blandt
andet indlæggelser. Der arbejdes endvidere på yderligere overvågning af indlæggel­
serne herunder symptombilledet af de indlagte.
12
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0013.png
FIG. 4
Otte kategorier af tiltag i indsatsen
mod coronavirus
Værktøjerne i beredskabsstrategien kan grupperes i otte overordnede
kategorier.
(Re)vaccination
Behandling og
sygehuskapacitet
Epidemiovervågning
Smitteforebyggelse
Test, isolation
og smitteopsporing
Tiltag ved ind- og udrejse
Kontaktreducerende tiltag
Kommunikation, tillid
og trivsel
Figur fra rapporten: ”Hverdag med øget beredskab” af Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
13
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0014.png
Individbaseret test
Test er et tiltag, som kan bidrage til at opdage og mindske individuel smittespredning
og er afsættet for at igangsætte isolation og kontaktopsporing. PCR­testen er på nuvæ­
rende tidspunkt den metode, som er mest følsom over for virus og mest pålidelig. Det
giver mulighed for sekventering af prøverne og dermed overvåge epidemien, herunder i
forhold til nye mutationer og smittespredning. Der henvises til afsnittet om test nedenfor
for en beskrivelse af de forskellige individbaserede testformer.
Spildevand
Regeringen har, som anbefalet af ekspertgruppen, iværksat et nationalt covid-19-over­
vågningsprogram baseret på analyser af spildevandsprøver. Spildevandsovervågning
dækker 75,7 - 85,0 pct. af den danske befolkning. Overvågningen dækker således stort
set hele landet. Spildevandsovervågning forventes blandt andet at kunne give et billede
af, hvilket smittetryk der er til stede i landet, både nationalt og regionalt. Herudover kan
overvågningen potentielt anvendes til at give et tidligt billede af, hvilke virusvarianter
der er dominerende i de områder, hvor der er virus til stede. Spildevandsovervågningen
vil også ske i Kastrup Lufthavn for forventeligt at overvåge eventuelle nye varianter i
forbindelse med rejseaktivitet. Resultatet af spildevandsprøver kan dog ikke knyttes til
enkelte individer. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem spildevandstest til at over­
våge smitte i et område og individbaserede test til at identificere smittede personer.
Sentinelovervågning.
Statens Serum Institut har i efteråret 2021 iværksat en udvidelse af den eksisterende sen­
tinelovervågning. Sentinelovervågning er en standardiseret og relativt simpel overvåg­
ningsmetode, hvor praktiserende læger udtager et mindre antal luftvejsprøver blandt
symptomatiske patienter for at overvåge luftvejsvirus (tidligere primært influenza) i
samfundet. Overvågningen kan bruges til at følge ændringer i smitte over tid, men kan
ikke estimere det aktuelle niveau af virus i samfundet. Sentinelovervågningen er udvidet
fra ca. 1.000 prøver årligt til at der nu vil indgå ca. 15.600 prøver årligt. Der testes for 26
forskellige luftvejsvirus, blandt andet forskellige undertyper af influenza, RS-virus og
coronavirus, herunder SARS-CoV-2.
Derudover benyttes følgende supplerende datakilder til at overvåge smitteudviklingen:
•
COVID-meter
bygger på en frivillig indsats, hvor 40.000 borgere ugentligt rap­
porterer luftvejssymptomer til Statens Serum Institut via sundhed.dk. De tilmeldte
svarer ugentligt på få spørgsmål om, hvorvidt de har haft symptomer på sygdom.
Tallene offentliggøres hver torsdag og kan signalere relevante ændringer i smitten,
inden ændringer ses på sygehusene.
14
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
•
Test for covid-19 af alle akut indlagte patienter samt alle patienter, der forventes
indlagt mere end 24 timer:
Ved at teste disse patientgrupper sikres en indikation
på smitteudviklingen, særligt forekomsten af og alvorligheden af gennembruds­
infektioner.
Overvågning af virusvarianter og international overvågning
Fremkomsten af nye og eventuelt bekymrende virusvarianter følges tæt af Statens Serum
Institut. Den internationale udvikling følges blandt andet gennem jævnlige møder med
WHO og ECDC. Dertil sekventeres en stor del af de nationale positive covid-19-prøvesvar,
hvorved fremkomst af nye mutationer og varianter kan detekteres hurtigt. Statens Serum
Institut analyserer desuden løbende nye virusvarianter for at undersøge, om de har sær­
ligt bekymrende egenskaber som øget smitsomhed eller nedsat sensitivitet over for
vacciner. Der er nedsat en
variantrisikovurderingsgruppe
med deltagelse af eksterne
eksperter, der løbende tager stilling til, hvordan nye varianter bør håndteres med henblik
på hurtigt at kunne inddæmme nye bekymrende varianter.
Den internationale epidemiovervågning foretages blandt andet af Statens Serum Institut,
ECDC og den tværministerielle taskforce for covid-19-rejserestriktioner, der sekretari­
atsbetjenes af Sundhedsministeriet.
Staten Serum Institut modtager og overvåger løbende information om udviklingen i
smitten samt fremkomsten af nye mutationer og udbrud af smitte med varianter af inte­
resse og bekymrende varianter. Derudover overvåger Statens Serum Institut løbende
udviklingen i smitten i og uden for EU, herunder nærområder til Danmark.
Vaccination og revaccination
Vaccination mod covid-19 blev iværksat den 27. december 2020 og er den mest centrale
og afgørende del af indsatsen mod covid-19. Tilslutningen blandt den hidtidige mål­
gruppe (12 år eller ældre) er nu ca. 89 pct., og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med
regioner og kommuner sat en række initiativer i gang for at nå målsætningen på 90 pct.
tilslutning. Målet er at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet, som ultimo novem­
ber er blevet udvidet til også at omfatte de 5­11 årige.
Planen er derfor at videreføre kommunikation og tilgængelighed i vaccinationsindsatsen.
Der er iværksat målrettede kampagner på sociale medier og i det offentlige rum til de
målgrupper, som har den laveste vaccinetilslutning. Med hensyn til tilgængelighed har
der blandt andet været etableret pop-op vaccinationstilbud i områder med lav vaccinati­
onstilslutning og på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner og ved kulturelle events.
Der er siden september 2021 igangsat en revaccinationsindsats i Danmark, hvor revacci­
nation i første omgang blev tilbudt til beboere på plejehjem og andre sårbare grupper.
Revaccination tilbydes nu alle personer over 18 år, som inviteres 5 måneder og 14 dage
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
15
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0016.png
efter færdigvaccination, da data blandt andet viser, at beskyttelsen fra vaccinerne over
for infektion aftager gradvist med tiden. Den aftagende effekt af vaccinerne mod infek­
tion er særligt udtalt hos ældre personer. Et tredje stik (booster) vedligeholder en høj
vaccineeffektivitet imod infektion og en meget høj effektivitet imod alvorlig sygdom.
Vaccineeffekten af revaccinationsindsatsen følges tæt af sundhedsmyndighederne.
I tillæg til vacciner mod covid-19 er der i år indkøbt ekstraordinært mange influenzavac­
ciner (2,5 mio. vaccineregimer) til dækning af op til 85-95 pct. af en udvidet risikogruppe
(personer 65+, kronikere, førtidspensionister, sundhedspersonale og børn i alderen
2-6 år). Endvidere er der afsat ekstra midler til kommunikation med henblik på øget til­
slutning. Dertil er der igangsat en række initiativer undervejs i influenzasæsonen for at
understøtte tilslutningen. Sundhedsmyndighederne har etableret direkte og løbende
kommunikation til Danske Regioner og KL for at sikre stor tilslutning blandt sundheds­
personale. Desuden er tilgængeligheden øget gennem en udvidelse af aktørkredsen
for vaccination af børn, så blandt andet apoteker og private vaccinatører ligeledes har
mulighed for at vaccinere denne målgruppe.
Primo december 2021 var tilslutningen til influenzavaccination i målgruppen på 47 pct.
FIG. 5
Status på vaccinationer i Danmark
Andel af befolkningen med påbegyndt og færdiggjort vaccinationsforløb
(pct. og antal personer).
2 %
22 %
Modtaget 1. stik, men ikke 2. eller 3.
116.624
78 %
16 %
Modtaget 2. stik, men ikke 3.
3.548.799
Revaccineret
914.752
Antal uvaccinerede
1.293.691
60 %
Note: Figuren er opdateret d. 3. december 2021. Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.
Datakilde: Sundhedsministeriet pba. data fra Statens Serum Institut d. 3. december 2021.
16
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0017.png
Test, isolation og smitteopsporing
Test, isolation og smitteopsporing er vigtig i indsatsen for at inddæmme coronavirus.
Derfor har regeringen løbende haft stort fokus på at have et robust beredskab, som
løbende har kunnet justeres i forhold til epidemiudviklingen.
Test
Formålet med testindsatsen er – foruden overvågning af epidemien, herunder at følge
smittens udvikling og nye virusvarianter – diagnosticering og smitteforebyggelse med
henblik på at forebygge sygdom og død. Det sker blandt andet ved at identificere smit­
tede og dermed bryde smittekæder, beskytte sårbare grupper, håndtere udbrud samt
understøtte coronapasset, så samfundet kan holdes mest muligt åbent. Testindsatsen
foregår i et tæt samarbejde mellem regeringen, statslige myndigheder, regionerne, kom­
muner og private leverandører.
Testindsatsen i Danmark bliver løbende justeret i takt med epidemiens udvikling, og
testkapaciteten er derfor opbygget således, at den hurtigt kan omstilles efter nye behov
og udfordringer. Testaktiviteten (og dermed kapaciteten) er forbundet med væsentlige
offentlige udgifter, tidsforbrug for den enkelte og ubehag for nogle ved podning, og
FIG. 6
Testkapacitet
Antal test og positive samt kapacitet i samfundssporet, pr. dag
Antal test
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
100.000
150.000
170.000
Antal positive
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Note: Figuren er opdateret t.o.m. d. 27. nov. 2021 med Statens Serum Instituts officielle EpiMiba-data opgjort pr. 30. nov. 2021.
Datakilde: Statens Serum Institut.
24 okt
25 okt
26 okt
27 okt
28 okt
29 okt
30 okt
31 okt
1 nov
2 nov
3 nov
4 nov
5 nov
6 nov
7 nov
8 nov
9 nov
10 nov
11 nov
12 nov
13 nov
14 nov
15 nov
16 nov
17 nov
18 nov
19 nov
20 nov
21 nov
22 nov
23 nov
24 nov
25 nov
26 nov
27 nov
Antal prøver
Kapacitet
Antal positive (højre akse)
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
17
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0018.png
det er derfor vigtigt, at der er en ligevægt mellem disse forhold og gevinster ved test i
den aktuelle epidemisituation. Da testkapaciteten var på sit højeste i foråret 2021, kunne
der foretages 670.000 daglige test i det landsdækkende net af faste teststeder, heraf
170.000 PCR-test og 500.000 hurtigtest. Da kapaciteten i sundhedssporet var på sit høje­
ste kunne der foretages 30.000 PCR-test. Til sammenligning var testkapaciteten på det
laveste niveau i 2021 i midten af oktober, hvor kapaciteten var på 100.000 PCR-test, mens
hurtigteststederne var lukkede og overgået til beredskabsniveau.
Det bemærkes, at det danske arbejdsmarked i øjeblikket oplever mangel på arbejdskraft.
Denne situation påvirker også muligheden for hurtig og omfattende eskalation af test­
indsatsen og smitteopsporing, idet en sådan eskalation vil skulle tage højde for arbejds­
udbuddet til ikke bare den generelle servicesektor, men også til indsatsen på hospitaler
og vaccinationssteder.
Det er vigtigt, at testkapaciteterne anvendes bedst muligt. På nuværende tidspunkt anbe­
fales PCR­test, hvis man har symptomer, har været nær kontakt til en smittet eller fået en
positiv antigentest. Det gælder uanset, om man er vaccineret eller ej. Hvis man ikke er i
den gruppe, så bør antigentesten bruges, herunder hvis man skal bruge en test for at få et
coronapas. Hvis man gerne vil testes, men ikke hører til en af de ovenstående grupper, så er
det på nuværende tidspunkt muligt at anvende en selvtest, som kan købes i detailhandlen.
Herudover eksisterer en række anbefalinger om test, fx på grundskoler og i ældreplejen,
samt krav om test af ikke-vaccinerede personer ved brug af coronapas. Læs mere på
coronasmitte.dk.
Smitteopsporing og isolation
Smitteopsporing er et redskab til hurtigt og effektivt at bryde smittekæder og ind­
dæmme udbrud. Regeringen har under hele covid-19-epidemien haft stort fokus på
at have en robust smitteopsporing, som kan op­ og nedskaleres alt efter epidemisi­
tuationen. Regeringen tilpasser løbende kapaciteten til smitteopsporing i forhold til
epidemiudviklingen.
Dertil er Smittestop­appen et digitalt supplement til den manuelle smitteopsporing,
særligt med fokus på ukendte kontakter i fx offentlig transport, på caféer, i skolen og på
arbejdet. Appen kan være med til at bremse smittekæder, og er derfor fortsat relevant at
bruge henover vinteren.
Isolation har overordnet til hensigt at mindske spredningen af virus i samfundet ved at
smittede og personer med øget risiko for at være smittet undgår kontakt med andre
mennesker. Personer, som er smittet bør isolere sig, ligesom en række øvrige grupper
som fx nære kontakter, der ikke er vaccinerede, ligeledes bør isolere sig. For at under­
støtte borgeres selvisolation udarbejdede regeringen i juni 2020 regler, som forpligter
18
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0019.png
kommunerne til at stille gratis og frivillige lokale isolationsfaciliteter til rådighed for bor­
gere omfattet af tilbuddet. Tilbuddet om at stille isolationsfaciliteter til rådighed gælder
foreløbigt frem til sommeren 2022.
Smitteforebyggelse
Smitteforebyggelse er ligeledes en central del af epidemihåndteringen. Generel smitte­
forebyggelse kan udøves af alle ved at følge mange af de gode vaner, som vi har lært at
kende under epidemien. Det vil sige fokus på at blive hjemme og lade sig teste ved symp­
tomer, holde afstand, sørge for et godt indeklima ved udluftning/ventilation, håndhygi­
ejne og generel rengøring. Men der er også en vigtig opgave for virksomheder, skoler,
dagtilbud, uddannelsesinstitutioner, plejehjem, sygehuse, private erhvervsdrivende, for­
eninger mv. i understøttelsen af de smitteforebyggende anbefalinger. Sundhedsstyrelsen
opdaterer løbende deres generelle råd om smitteforebyggelse, således at de stemmer
overens med den seneste viden og den aktuelle smittesituation.
Ud over den generelle smitteforebyggelse kan forebyggelsen ske ved at indføre smitte­
reducerende tiltag i samfundet som coronapas, krav om mundbind mv.
Coronapas
Et coronapas er dokumentation for, at man er vaccineret, at man har en overstået infek­
tion, eller at man har fået en negativ test. På nuværende tidspunkt gælder et negativt
testsvar fra en PCR-test i 72 timer, og et negativt svar fra en hurtigtest gælder i 48 timer.
Ekspertgruppen anbefalede, at coronapas evt. kan anvendes i et grønt stadie i geografisk
afgrænsede områder ved større lokale udbrud med henblik på at få folk til at lade sig
teste eller vaccinere eller ved overgang til gult eller rødt stadie, evt. skaleret til kun at
gælde ved deltagelse i bestemte aktiviteter.
Regeringen har, efter forelæggelse for Epidemiudvalget, fra den 12. november 2021
indført krav om coronapas for personer fra og med 15 år for at få adgang til en række
offentlige områder, hvor mange mennesker er samlet, eller hvor der er behov for at tage
særlige hensyn til at beskytte udsatte og sårbare personer. Krav om coronapas kan kun
gælde, så længe covid-19 kategoriseres som samfundskritisk sygdom.
For de steder, hvor coronapas ikke er et myndighedskrav, må erhvervsdrivende, private
kulturinstitutioner og foreninger som udgangspunkt gerne indføre krav om coronapas til
sine gæster, selvom loven ikke stiller krav herom for det pågældende sted. Reglerne skal
dog overholde øvrig lovgivning og må fx ikke være diskriminerende.
Offentlige og private arbejdsgivere har mulighed for at pålægge deres ansatte at fore­
vise coronapas, så længe covid-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.
Arbejdsgivere kan også pålægge deres ansatte at blive testet for covid-19, når visse
betingelser er opfyldte: De gældende regler for coronapas kan tilgås via coronasmitte.dk.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
19
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0020.png
Mundbind
Som led i smitteforebyggelsen har regeringen fra den 29. november 2021 indført
krav om mundbind eller visir på en række områder, herunder i den kollektive trafik
og i detailhandlen. Dette sker på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen.
Epidemikommissionen har i deres indstilling lagt vægt på, at mundbind eller visir bør
indføres som krav og ikke som anbefaling, da det vurderes svært at opnå efterlevelse
uden, at tiltaget er et krav. De gældende regler for brug af mundbind kan tilgås via
coronasmitte.dk.
Kommunikation, tillid og trivsel
Det forhold, at Danmark har klaret sig godt gennem håndteringen af coronavirus indtil
nu, har i vid udstrækning hvilet på befolkningen og virksomhedernes evne og villig­
hed til løbende at tilpasse deres adfærd. En forudsætning for dette er, at der løbende
informeres om den aktuelle situation, og at der hersker åbenhed om, at beslutninger
om håndteringen af coronavirus er forbundet med dilemmaer og valg. Dette er vig­
tigt af hensyn til at have en åben og tillidsfuld relation mellem samfundet og myn­
dighederne. Tillidsrelationen er samtidig en vigtig forudsætning for den generelle
epidemihåndtering.
Ekspertgruppen fremhæver, at en central del af beredskabsstrategien er at bibeholde
befolkningens og virksomhedernes generelt høje tillid til myndigheder og beslutnings­
tagere, blandt andet for at sikre, at befolkningen og virksomhederne ændrer adfærd og
efterlever anbefalinger og restriktioner i tilfælde af, at epidemien skifter karakter. En
afgørende faktor er klar, transparent og troværdig kommunikation fra myndigheder og
beslutningstagere. Klar kommunikation dækker over en utvetydig kommunikation om
den bedst mulige handlingsanbefaling samtidig med en transparent kommunikation om
kompleksiteten, usikkerhederne og dilemmaerne.
Der sigtes derfor efter at kommunikere utvetydigt om aktuelle handlingsanbefalinger,
herunder hvorfor og hvordan borgere/virksomheder og øvrige bør handle og selv kan
forebygge smitte, samt forklare eventuelle behov for ændringer i restriktioner mv., hvil­
ket følger af ekspertgruppens anbefaling.
Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for at kommunikere sundhedsfaglig
information til befolkningen. Der igangsættes løbende kampagner, som sikrer udbre­
delsen af relevant information og råd til adfærd under epidemien. Ligeledes arbejdes
der med at målrette information til bestemte målgrupper, blandt andet på baggrund af
alder, samt information på flere sprog. Kommunikationsindsatsen er i efteråret eskaleret
med særligt fokus på at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet samt at fastholde
de gode vaner. Dertil laves målrettet information til skoler med konkrete anbefalinger,
materiale til de ansatte mv., idet der denne vintersæson er behov for særlig smittefore­
byggelse i skoler og dagtilbud, da vaccinationsgraden her er lav.
20
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Derudover kommunikeres det både fra myndighederne og regeringen, herunder navnlig
fra Nationalt Kommunikationscenter – COVID-19 (NKC) om, hvad de aktuelle tendenser
er i epidemien med henblik på at informere befolkningen om perspektiverne i udvik­
lingen, samt med henblik på, at borgerne eventuelt kan tilpasse deres adfærd til den
aktuelle smittesituation.
Ind- og udrejsetiltag
Covid-19-rejserestriktioner udgør et vigtigt redskab i beredskabsstrategien. Indrejsende
i Danmark kan være pålagt en række restriktioner for at begrænse smitteimport, her­
under af bekymrende virusvarianter, fra udlandet. Samtidig kan der ske en yderligere
eskalation af rejserestriktionerne, hvis der globalt ses spredning af en ny bekymrende
virusvariant. Eskalation af rejserestriktionerne kan medvirke til at forsinke spredningen
af bekymrende varianter.
Den 25. oktober 2021 blev der indført en ny generel model for indrejserestriktioner, som
er mere simpel og baseret på coronapas. Afhængig af hvilket land man indrejser fra, er
der krav om test efter indrejse eller krav om test og isolation efter indrejse, hvis man
hverken er vaccineret eller tidligere smittet. I tilfælde af nye bekymrende virusvarian­
ter i lande eller regioner kan den tværministerielle taskforce for covid-19-rejserestrik­
tioner efter indstilling fra Statens Serum Institut indføre en lang række ekstra krav til
indrejsende herfra. Efter konstatering af Omikron­varianten blev den røde nødbremse
i slutningen af november 2021 aktiveret for ti lande i det sydlige Afrika, hvilket skete
efter indstilling fra Statens Serum Institut og den nationale task force for covid-19-rej­
serestriktioner. Aktivering af den røde nødbremse betyder konkret, at udlændinge med
bopæl i de ti lande som udgangspunkt vil blive afvist indrejse i Danmark, medmindre de
har et særligt anerkendelsesværdigt formål og kan fremvise en negativ PCR­test fore­
taget forud for indrejse. Udenrigsministeriet fraråder samtidig alle rejser til de ti lande
– det vil sige, at landene farves røde i rejsevejledningerne. Personer, der har været i de
sydafrikanske lande, skal testes og gå isolation efter indrejse i Danmark. Det gælder også
selvom de er færdigvaccinerede.
På baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen skal niveauet for rejserestriktioner
afvejes mellem epidemikontrol og andre hensyn, herunder at Danmark er en lille åben
økonomi (pendlere, vandrende arbejdstagere og erhvervsrejsende samt turist­ og ople­
velsesrejsende), og at en række brancher og grupper kan rammes hårdt af rejsetiltag.
Derudover kan hårde ind­ og udrejsetiltag have en negativ påvirkning på den enkelte og
den enkelte virksomheds frihed til at rejse.
Sygehuskapacitet og behandling
Der er iværksat en række tiltag for at forberede et forventet øget pres på sygehus­
kapaciteten, sikre den løbende overvågning samt håndtere eskalation af sygehuska­
paciteten ved behov. Regionerne har udarbejdet planer for den konkrete placering af
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
21
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
sengekapaciteten til patienter med covid-19 på regionernes sygehuse samt planer for
gradvis ibrugtagning af kapaciteten gennem en trinvis aktivering af sengepladser.
Sundhedsstyrelsen har den 5. november 2021 præsenteret opdaterede scenarier for belast­
ning af sygehusvæsenet og konsekvenser heraf, som er en opdatering af scenarierne fra
februar 2021. De opdaterede scenarier tager højde for den markant anderledes situation
end under de foregående bølger af covid-19, da der aktuelt er flere faktorer end covid-19,
som har betydning for scenarierne for belastningen og konsekvenserne. Herunder særligt
at sygehusvæsenets robusthed er forringet, hvilket blandt andet skyldes bemandings­
mæssige udfordringer.
Sundhedsstyrelsen modtager flere gange dagligt overblik over covid-19-relateret belast­
ning på kapaciteten med fordelingen af indlagte covid-19-patienter i regionerne, og over­
blik over den generelle tilgængelige kapacitet i det danske sundhedsvæsen. Hver uge
udsender Sundhedsstyrelsen en statusrapport med det formål at vise overblik og vurde­
ring af belastning og beredskab i sygehusvæsenet for covid-19 og andre luftvejsinfektioner.
Sundhedsstyrelsens Taskforce for Sygehuskapacitet afholder møder hver 14. dag med
regionerne, hvor sygehuskapaciteten og eventuelle udfordringer drøftes.
Kontaktreducerende tiltag
Ekspertgruppen beskriver, at formålet med beredskabsstrategien er at bevare epide­
mikontrollen med en lav tiltagsbyrde for befolkningen og erhvervslivet, som er afstemt
med den epidemiologiske situation. Såfremt smitteforebyggende tiltag, som eksempel­
vis styrkede hygiejnetiltag og coronapas, ikke viser sig tilstrækkelige til at bibeholde
epidemikontrollen, kan det dog være nødvendigt at indføre kontaktreducerende tiltag.
Sådanne tiltag vil i første omgang forsøges indført for enten enkelte målgrupper eller
afgrænsede geografiske områder.
(jævnfør tiltagsmodellen på side 24).
Det bemærkes, at der ved fx introduktion af visse nye særligt bekymrende virusvarianter
i Danmark kan ske en så hurtig udvikling i smittespredningen, at det ikke vil være hen­
sigtsmæssigt alene at indføre lokale restriktioner eller restriktioner målrettet bestemte
grupper, men at der i stedet bør overvejes at indføre en grad af nationale restriktioner.
De kontaktreducerende tiltag er et centralt værktøj, hvis epidemien skifter karakter, og
har overordnet til hensigt at reducere risikoen for smittespredning ved at mindske antal­
let af personer, man er fysisk tæt på. Dette kan ske gennem afstandsanbefalinger eller
arealkrav, reduktion af trængsel og tæthed, restriktioner på adgang til tætbefærdede
områder, begrænsning af forsamlingers størrelse og rammer mv.
De kontaktreducerende tiltag kan dog have betydelige omkostninger for samfundsøko­
nomien, den enkeltes frihed samt trivsel og den generelle folkesundhed og er derfor i
22
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0023.png
FIG. 7
Afvejning mellem styrende hensyn
Afvejning af hensyn til smitteudbredelse, samfundsøkonomi, trivsel/
folkesundhed og individuel frihed.
Betydning for
individuel frihed
Mindst vigtig
Mindre vigtig
Vigtig
Mest vigtig
Arrangementer mv.
i private hjem og sociale
kontakter
Forsamlinger
Højest
Betydning for smitteudbredelse
Betydning for trivsel og
folkesundhed
Cirklens størrelse er afgørende:
Idræts- og
foreningsaktiviteter
Mindst betydning
Nogen betydning
Barer og
værtshuse
Ungdoms- og
voksenuddannelser
Størst betydning
Indkøbscentre,
storcentre, mv.
Restauranter
og caféer
Arbejdspladser
Kultur- og
fritidsinstitutioner
Grundskolen
5.-9./10. klasse
Udvalgsvarebutikker
Liberale erhverv
med tæt fysisk kontakt
Videregående
uddannelser
Grundskolen
0.-4. klasse
Lavest
Betydning for samfundsøkonomi
Højest
Anm.: Navnlig for forsamlinger bemærkes det, at den isolerede samfundsøkonomiske effekt vurderes til at være
forholdsvis lille,
så længe øvrige restriktioner, herunder lukning af restauranter og fritids- og klubtilbud, er gældende,
men forsamlingsforbuddet kan udgøre en væsenlig barriere for aktiviteter i blandt andet de nævnte områder, hvis
de genåbnes. Den større boble for forsamlinger er udelukkende illustrativ, så det er muligt at se vurderingen for
”individuel frihed”.
Figur fra rapporten: Vurdering vedrørende genåbning fra Faglig Referencegruppe til covid-19 nationalt varslingssystem, januar 2021.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
23
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0024.png
udgangspunktet ikke en del af grundniveauet, men en del af beredskabet, der kan ska­
leres. Vurdering af de enkelte tiltags betydning understøttes af Referencegruppes over­
vejelser om afvejningen mellem smittespredning, samfundsøkonomi, trivsel/sundhed og
frihed, der er illustreret i
figur 7 på side 23.
Ved indførelsen overvejes det omhyggeligt, hvordan de kontaktreducerende tiltag kan
indføres uden at være unødigt indgribende – fx ved at være geografisk differentierede
og med størst mulig præcision over for bestemte målgrupper i befolkningen. Ved ind­
førslen af nye kontaktreducerende tiltag vil der samtidig gøres overvejelser om kom­
pensationsmuligheder og byrderne forbundet med tiltagene ud fra de øvrige styrende
hensyn: samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed og frihed. Det bemærkes dog også,
at hensynet til at handle rettidigt er et vigtigt hensyn i denne forbindelse, da det ellers
vil kunne kræve strengere tiltag at bevare epidemikontrollen.
Kontaktreducerende tiltag eksisterer dermed kun i grundniveauet gennem den lokale
tiltagsmodel og når Styrelsen for Patientsikkerhed efter konkrete vurderinger giver
påbud til skoler eller andre institutioner om hel eller delvis lukning som følge af et
smitteudbrud.
Tiltagsmodel
Regeringen implementerede den 1. september 2021 tiltagsmodellen som afløsning for
den automatiske nedlukningsmodel. Hvis sogne eller kommuner overskrider grænse­
værdier fastsat af sundhedsmyndighederne, opfordres der til iværksættelse af en række
smitteforebyggende tiltag. Modellen sigter efter at indføre nye tiltag lokalt i de områder,
hvor smitten er højest, og således målrette tiltag til et lokalt niveau frem for et regionalt
eller nationalt niveau.
Tiltagene i modellen dækker over en generel anbefaling om test og vaccination af bor­
gerne i området samt et særligt fokus på at følge Sundhedsstyrelsens råd. Der er derud­
over en række opfordringer til børn og skoler, herunder opfordring til opdeling af børn
klassevist i skoler, opfordring til aflysning af sociale arrangementer på tværs af skole­
klasser, samt opfordring til gruppeinddeling i dagtilbud. Læs mere om tiltagsmodellen
her: Håndtering af lokale smitteudbrud (coronasmitte.dk)
24
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Skalering af tiltag
Der kan opstå behov for at indføre yderligere tiltag for at holde smitten under kon-
trol. Elementerne i grundberedskabet kan skaleres med henblik på at tilpasse tiltagene
smittesituationen i samfundet. Det kan ske i tre forskellige dimensioner: målgruppe,
geografi og intensitet.
Ekspertgruppen beskriver, at indførelsen af yderligere tiltag grundlæggende vil skulle
tilpasses den epidemiologiske situation. Det betyder, at tiltag målrettes der, hvor smit­
ten er (fx geografi og målgruppe), og at intensiteten (fx anbefaling, krav eller ned­
lukning) af tiltaget afhænger af smittesituationen. Ekspertgruppen omtaler dette som
eskalationsmuligheder, og hensigten er, at hensynet om at fastholde epidemikontrol
ikke nødvendigvis forudsætter indførelse af tiltag bredt i samfundet og for hele landet,
men at det kan blive nødvendigt at udbrede og intensivere tiltagene, hvis de eksiste­
rende tiltag ikke er tilstrækkelige. Det er dog væsentligt, at eskalation af tiltag sker
under hensyn til samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt individuel frihed. På
grund af smitteudviklingen, herunder introduktion af visse nye særligt bekymrende
virusvarianter i Danmark, kan der opstå en særlig situation, hvor det ikke vil være hen­
sigtsmæssigt alene at indføre lokale restriktioner eller restriktioner målrettet bestemte
grupper, men i stedet indføre en grad af restriktioner nationalt med det samme. Denne
overvejelse skal ske under hensyn til samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed samt
individuel frihed. Derudover skal den ske under hensyn til den internationale udvikling
og viden om varianten.
Timingen af tiltag er afgørende i forhold til at kontrollere epidemien, og det gælder også,
selv om der på helt kort sigt er omkostninger, herunder samfundsøkonomiske, men
også i forhold til trivsel og frihed. Stiger smitten først kraftigt, vil det formentlig kræve
større og længerevarende restriktioner, end hvis der sættes ind tidligere. Samtidig kan
mange og hyppige ændringer i restriktioner medføre usikkerhed, unødige omkostninger
og dermed reducere opbakningen til eller forståelsen for gældende regler, hvilket kan
udfordre regelefterlevelsen bredt set.
Ekspertgruppen taler således om, at tiltag kan skaleres i tre forskellige dimensioner:
målgruppe, geografi og intensitet.
Se figur 8 på side 26.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
25
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0026.png
FIG. 8
Eskaleringsmuligheder
Eskaleringen af et tiltag kan finde sted på flere forskellige dimensioner.
Eksempelvis behøver et tiltag ikke at blive udrullet i hele landet, hvis det
vurderes tilstrækkeligt at sætte ind lokalt.
Intensitet
Nedlukning
Krav
Anbefaling
Mindre
Større
Hele befolkningen
Målgruppe
Lokalt
Landsdel
Hele landet
Geografi
EKSEMPEL
Mindre målgruppe
Skolebørn i 0­4. klasse
Landsdel
Region Hovedstaden
Mellem intensitet
Sendes hjem hver anden uge
Figur fra rapporten: ”Hverdag med øget beredskab” af Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark.
26
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Epidemikommissionen vurderer løbende den aktuelle smittesituation og rådgiver
på den baggrund regeringen om håndteringen af coronavirus. Regeringen rådfører
sig i den forbindelse med Epidemikommissionen om iværksættelsen af nye tiltag. I
Epidemikommissionens indstilling vil der indgå overvejelser om relevans og propor­
tionalitet af eventuelle nye tiltag. Epidemikommissionen har deltagelse af sundheds­
myndighederne, fagministerier, Rigspolitiet, KL og Danske Regioner. Opstår behovet
for at iværksætte yderligere tiltag, er der en række faglige myndigheder og eksterne
eksperter, som inddrages i det faglige grundlag for overvejelserne. I tillæg hertil råd­
fører regeringen sig også løbende med Den Faglige Referencegruppe, som er en fast
gruppe af eksterne eksperter, som løbende yder fagligt bidrag til regeringen. Hvis der
vurderes at være behov for yderligere eskalation, bliver Folketingets partier inddraget,
fx i form af møder, hvor sundhedsmyndighederne giver status på den aktuelle smit­
tesituation. Ved et eventuelt behov for at indføre restriktioner, vil en indstilling herom
fra Epidemikommissionen sammen med en udtalelse fra eksterne særligt sagkyndige
danne grundlag for en forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg.
Restriktioner og hjælpepakker følges i udgangspunktet ad. Regeringen tilstræber derfor
at kommunikere eventuel kompensation samtidig med beslutninger om nye tiltag.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
27
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0028.png
FIG. 9
Beslutningsprocessen
Epidemikommissionen
1
2
3
4
28
Rådgiver regeringen om håndteringen af covid-19 og kommer med
sundhedsfaglige indstillinger. Har deltagelse af sundhedsmyndighederne,
fagministerier, Rigspolitiet, KL og Danske Regioner.
Den Faglige Referencegruppe
Bidrager med input til rammen for risikovurdering og tiltag og yder
løbende fagligt bidrag til regeringen. Består af en fast gruppe af eksterne
eksperter som fx virologer, økonomer og andre forskere.
Regeringen
Rådfører sig med Epidemikommissionen og Den Faglige
Referencegruppe om iværksættelsen af nye tiltag. Kan også bede
Epidemikommissionen om anbefalinger til specifikke tiltag.
Folketingets Epidemiudvalg
Inddrages, når Epidemikommissionen er kommet med en indstilling, og
der vurderes at være behov for yderligere eskalation og tiltag, som er
omfattet af parlamentarisk kontrol. For at vedtage en beslutning, må der
ikke være et flertal imod i Epidemiudvalget.
Består af medlemmer fra alle Folketingets partier.
Borgerne
Kan blive mødt af tiltag i forskellige dimensioner. Således kan et tiltag både
indføres lokalt, regionalt eller på landsplan, ligesom der kan være tale
om alt fra anbefalinger til krav, der kan omfatte større eller mindre dele af
befolkningen.
Se figur 8 på side 26.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
Epidemiens udvikling følges og
kommunikeres løbende
Regeringen overvåger smittesituationen tæt. Dette gøres blandt andet på baggrund af
bidrag fra relevante styrelser, som løbende rapporterer og udgiver data om smitteud­
viklingen. Samtidig rådgives regeringen og myndighederne løbende af forskellige eks­
pertgrupper, herunder Den Faglige Referencegruppe, som består af virologer, økonomer
og andre forskere, som blandet andet bidrager med input til smitteudviklingen samt
eventuelle tiltag.
Det er kendt fra den hidtidige epidemihåndtering, at situationen kan ændre karakter,
hvilket giver anledning til, at håndteringen intensiveres eller tiltag udfases. Det kan vi
også forvente dette vinterhalvår. Regeringen vil løbende være i dialog med Folketingets
partier om den aktuelle smittesituation såvel som den aktuelle håndtering. Dette vil både
ske gennem løbende orienteringer om den nyeste viden om tendenser i smitteudviklin­
gen, og i forbindelse med indførelse af nye tiltag. Folketingets partier har derudover med
epidemiloven fra marts 2021 fået en ny rolle gennem Epidemiudvalget, hvor partierne
tages med på råd forud for indførsel af nye tiltag omfattet af parlamentarisk kontrol.
Sammen med Folketingets partier vil regeringen løbende vurdere håndteringen og ska­
lere indsatsen, så den er i overensstemmelse med den epidemiologiske situation.
På baggrund af myndighedsrådgivningen vil befolkningen over vinterhalvåret blive
informeret om den aktuelle smittesituation og mulige tiltag i horisonten. Som ekspert­
gruppen bemærker, er der et iboende dilemma i epidemihåndteringen mellem forudsi­
gelighed og rettidige tiltag. Epidemier kan udvikle sig hurtigt, og det er derfor ikke altid
muligt både at skabe forudsigelighed om kommende tiltag og handle rettidigt. Handles
der ikke rettidigt, kan strengere tiltag være nødvendige.
Det tilsigtes, at der løbende kommunikeres åbent og fyldestgørende om den aktuelle
smittesituation samt eventuelle forestående tiltag.
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
29
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0030.png
Et øget beredskab og aktuelle tiltag
Grundberedskab
Elementer i
ekspertgruppens
otte kategorier
Epidemiovervågning
Lavt niveau af indlæggelser og ingen betydelige konsekvenser af
smittespredning for samfundet.
• National overvågning, herunder nye indikatorer og særligt fokus på enkelte
grupper
• Spildevand
• Øvrige luftvejsinfektioner følges, herunder via sentinelovervågning
• International overvågning
•
Vaccinationsdækning
•
Revaccination
•
Influenzavaccination
Vaccination og
revaccination
Test, isolation og
smitteopsporing
• Smitteopsporing jf. retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
• Intensiveret smitteopsporing ved nye varianter
• Anbefaling om isolation ved smitte og symptomer samt nære kontakter,
der ikke er vaccineret
•
Testkapacitet og -indsats justeres løbende, og fortsat robustgørelse af
IT­infrastrukturen
• Sundhedsstyrelsen udarbejder løbende anbefalinger og materiale om
smitteforebyggende tiltag til befolkningen og fx skoler og dagtilbud på baggrund
af nyeste viden og evidens
Smitteforebyggelse
Behandling og
sygehuskapacitet
•
Løbende overvågning af covid-indlæggelser, herunder tyngden af indlæggelserne
• Fokus på strukturelle udfordringer med personalemangel
Kommunikation, tillid
og trivsel
Indrejse- og
udrejsetiltag
• Konsistent og klar kommunikation fra myndighederne
• Løbende information om smittesituationen til befolkningen
• Restriktioner for at begrænse smitteimport, herunder særligt fokus på
bekymrende virusvarianter fra udlandet
Kontaktreducerende
tiltag
• Løbende vurdering af om der er behov for at iværksætte tiltag, der er relevante,
med henblik på at reducere risikoen for smittespredning og at stoppe smittekæder
hurtigt. Proportionalitet er centralt, hvilket betyder, at det skal vurderes, om
tiltagene er nødvendige for og egnede til at opnå formålet. Kontaktreducerende
tiltag eksisterer i grundniveauet gennem den lokale tiltagsmodel eller ved påbud
efter konkret vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Tiltagene kan – afhængigt af den konkrete smittesituation – indføres lokalt, regionalt eller nationalt.
30
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0031.png
FORSTÆRKET BEREDSKAB (NUVÆRENDE)
Højt beredskab Fuldt beredskab
Nogen grad af
indlæggelser og
smittespredning, der
påvirker samfundet i
nogen grad.
Høj grad af
indlæggelser og
smittespredning, der
påvirker samfundet i
alvorlig grad.
•
Screeningstestning af indlagte, ansatte i ældreplejen mv.
•
Screeningstestning af børn fra 1. klasse i skoler
• Variant­PCR­testning af positive PCR­prøver
­
­
•
•
•
•
•
•
Pop­up i områder med høj smitte
Vaccination af 5-11-årige børn
Turbo på revaccination – 1,4 mio. indkaldt inden 1. december
Influenzavaccination til børn og ældre
Styrket kommunikation fra Sundhedsstyrelsen
Øget tilgængelighed for vaccination gennem aftaler med
private udbydere og praktiserende læger
­
­
•
Opskalering af test til 370.000
(hhv. 170.000 PCR-test og 200.000 antigentest)
• Opskalering af smitteopsporing
• Intensiveret smitteopsporing og testning af nære kontakter
ved påvist Omikronvariant
• Skærpede smitteforebyggende indsatser i skoler og særlig
kommunikationsindsats herom
•
Tiltagsmodel (se også kontaktreducerende tiltag)
•
Krav om coronapas en række steder, fx biografer og på
serveringssteder
•
Krav om mundbind på en række steder, fx kollektiv trafik og i
detailhandlen
•
Overvågning intensiveres, fx ved ugentlige statusrapporter fra
Sundhedsmyndighederne
•
Sundhedsstyrelsen har opdateret scenarier for belastning af
sygehusvæsenet
• Intensiveret borgerrettet kommunikation fra Sundhedsstyrelsen
• Intensiveret kommunikation om smittesituation mv.
• Model for indrejse fra 25. oktober 2021 (krav om test og isolation
efter indrejse, hvis man ikke er vaccineret eller immun)
• Særlige rejserestriktioner som følge af Omikronvariant,
herunder test og isolation ved indrejse fra bestemte lande
•
Udvidelse af tiltagsmodel (fx opdeling i frikvarteret og
aflysning af sociale arrangementer på tværs af klasser på skoler
og tiltag på idræts­ og foreningsområdet for børn og unge)
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
­
Kriterier for vurdering af smittereducerende tiltag (de fire hensyn):
Epidemikontrol
Trivsel og folkesundhed
Samfundsøkonomi
Frihed
31
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0033.png
Regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022
Redaktionen er afsluttet d. 6. december 2021
Design: Nationalt Kommunikationscenter – COVID-19
Elektronisk publikation
Produktion: AbleDocs
ISBN: 978-87-94224-04-8
Publikationen kan hentes på www.sum.dk
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 174: Oversendelse af regeringens strategi for coronahåndtering i vintersæsonen 2021/2022, fra sundhedsministeren
2498120_0034.png
Nationalt Kommunikationspartnerskab er de danske myndigheders fælles informationsindsats under COVID-19.
Partnerskabet består af:
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut,
Lægemiddelsstyrelsen, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Erhvervsministeriet,
Erhvervsstyrelsen, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet. Øvrige ministerier og myndigheder deltager i partnerskabet
efter behov, ligesom partnerskabet samarbejder med andre offentlige aktører som for eksempel kommuner og regioner m.fl.