Ministeren
Folketingets Epidemiudvalg
Christiansborg
1240 København K
9. december 2021
I henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, og efter indstilling fra Epidemikommissionen
i henhold til § 8, stk. 2, forelægges hermed en sag for Folketingets Epidemiudvalg
om videreførelse af reglerne om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Dan-
mark for visse udlændinge som følge af Covid-19.
Da der er tale om en videreførelse af regler, som Epidemikommissionen indstillede
den 2. december 2021, og som Epidemiudvalget ikke udtalte sig imod den 3. de-
cember 2021, indstiller jeg, at sagen behandles på skriftligt grundlag.
Til Epidemiudvalgets baggrund kan jeg oplyse, at Epidemikommissionen den 2. de-
cember 2021 indstillede, at reglerne for begrænsning af visse tredjelandsstatsbor-
geres adgang til Danmark som følge af COVID-19 genindføres. Det fremgår af Epi-
demikommissionens indstilling, at kommissionen lægger vægt på, at smittesituati-
onen løbende følges med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at allerede
fastsatte regler videreføres, ændres eller ophæves.
Den 3. december 2021 modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet Epidemiud-
valgets tilkendegivelse. Det fremgår af tilkendegivelsen, at ingen medlemmer af ud-
valget udtalte sig imod en genindførelse af reglerne, og at 17 medlemmer af udval-
get (S, V, SF, RV, EL og KF) udtalte sig for reglernes udstedelse. Der henvises til EPI
2020-21, Alm.del, bilag 121.
På ovenstående baggrund trådte bekendtgørelse nr. 2267 af 3. december 2021 i
kraft den 4. december 2021. Det fremgår af bekendtgørelsen, at den ophæves den
11. december 2021.
Det følger af bekendtgørelsen, at en udlænding, som ikke har bopæl i Danmark, og
som meddeles opholdstilladelse – i overensstemmelse med udlændingelovens al-
mindelige udgangspunkt – kan indrejse i Danmark, medmindre indrejse sker fra et
rødt land, hvor der efter sundhedsmyndighedernes vurdering f.eks. er grund til sær-
lig bekymring om varianter af Covid-19. I så fald kan indrejse som udgangspunkt
kun ske, hvis udlændingens indrejse er omfattet af de anerkendelsesværdige for-
mål for udlændinge, der har fast bopæl i røde lande, jf. herved indrejserestriktio-
nerne.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Marianne Ulrik Mertens
Sags nr.
2021 - 20322
Side
1/2