Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 173
Offentligt
2498111_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Udlændinge- og Integrationsministeren
Kopi:
Videreførelse af regler for begrænsning af visse tredjelandsstatsborgeres
adgang til Danmark som følge af Covid-19
Udlændinge- og Integrationsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive
indstilling vedrørende videreførelse af de gældende regler om i visse tilfælde at fravige
retten til at indrejse i Danmark for visse udlændinge som følge af Covid-19.
Det følger af gældende regler, at en udlænding, som ikke har bopæl i Danmark, og som
meddeles opholdstilladelse – i overensstemmelse med udlændingelovens almindelige
udgangspunkt – kan indrejse i Danmark, medmindre indrejse sker fra et rødt land, hvor
der efter sundhedsmyndighedernes vurdering f.eks. er grund til særlig bekymring om
varianter af Covid-19.
I så fald kan indrejse som udgangspunkt kun ske, hvis udlændingens indrejse er omfattet
af nedenstående anerkendelsesværdige formål for udlændinge, der har fast bopæl i røde
lande, jf. herved indrejserestriktionerne:
- Agere primær omsorgsperson for mindreårige børn.
- Besøge nærtstående, der er alvorligt syge eller døende.
- Foretage transport af gods i eller gennem Danmark.
- Udgør besætningen på fly, skib, eller er offshore-arbejder eller maritim tekniker og rejser
gennem Danmark (transit) som en del af udlændingens hjemrejse.
- Er diplomat eller lignende persongruppe nævnt i Schengengrænsekodeksens bilag VII,
pkt. 1. og 4, eller diplomatisk kurer eller er person, der indrejser som led i et servicebesøg
ved en herværende repræsentation, eller som ifølge en værtskabsaftale har ret til
indrejse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, dels at Covid-19’s status som samfundskritisk
sygdom er forlænget, dels at de skærpede indrejserestriktioner, der blev indført i
slutningen af november for en række (røde) lande i det sydlige Afrika efter fundet af
virusvarianten Omikron, fortsat er gældende.
Smittesituationen følges løbende med henblik på at vurdere, om der er grundlag for, at
allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller ophæves.
Er der – ud over ændringer i listen over røde lande – anledning til at ændre eller ophæve
bekendtgørelse om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark for visse
udlændinge som følge af Covid-19 vil udlændinge- og Integrationsministeren tage initiativ
til en forelæggelse for Epidemikommissionen og Epidemiudvalget hurtigst muligt.
09-12-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2119174
Dok. nr.: 2038533
Side 1 af 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Skriftlig forelæggelse om forlængelse af reglerne om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark for visse udlændinge, fra udlændinge- og integrationsministeren
2498111_0002.png
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at gældende regler for begrænsning af visse
tredjelandsstatsborgeres adgang til Danmark som følge af COVID-19 videreføres.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for, at allerede fastsatte regler videreføres, ændres eller
ophæves.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 2