Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 17
Offentligt
2469987_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 29-10-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPPVMO
Sagsnr.: 2112769
Dok. nr.: 1971468
./.
Til Folketingets Epidemiudvalgs orientering følger vedlagt Sundhedsministeriets rede-
gørelse om anvendelsen af epidemiloven.
Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at
regeringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med hen-
blik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte erfaringer, som
sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen af oktober 2021. Re-
degørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epidemiudvalgs videre drøftelser
om behovet for en eventuel revision af loven. Der henvises til Sundheds- og Ældreud-
valgets tillægsbetænkning af 23. februar 2021, side 2, pkt. 4, Folketingstidende 2020-
21, B, L 134 som fremsat.
For at belyse myndighedernes hidtidige erfaringer med epidemiloven har Sundheds-
ministeriet gennemført en høring af alle ministerier og relevante myndigheder over
erfaringerne med loven. Sundhedsministeriet har desuden opfordret samtlige mini-
sterier til at inddrage bidrag fra interessenter. Dette er blandt andet sket ved at ind-
drage relevante erfaringer, der løbende er gjort i arbejdet med sektorpartnerskaber
og andre interessenter, herunder f.eks. KL og Danske Regioner.
For at sikre en bred indsamling af erfaringer og viden om anvendelsen af epidemilo-
ven har sundhedsministeren desuden inviteret Advokatsamfundet, Institut for Men-
neskerettigheder og Justitia til at deltage i et bredt ordførermøde for at give oplæg
om deres refleksioner vedrørende anvendelsen af epidemiloven. Justitia havde ikke
mulighed for at deltage. Til mødet deltog desuden repræsentanter fra Justitsministe-
riet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.
For yderligere at sikre en bred inddragelse af interessenter vil redegørelsen umiddel-
bart efter oversendelsen til Folketinget og Epidemikommissionen blive udsendt i bred
offentlig høring med en frist på 4 uger. Sundhedsministeriet vil samle de indkomne
høringssvar og oversende dem til Folketinget sammen med et høringsnotat, så den
opsamlede viden om erfaringer med anvendelsen af loven kan indgå i det videre par-
lamentarisk arbejde om epidemiloven.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Pia Valentin Mortensen