Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Kopi:
Erhvervsministeren, kulturministeren, justitsministeren,
transportministeren, kirkeministeren, beskæftigelsesministeren, social- og
ældreministeren, børne- og undervisningsministeren, udlændinge- og
integrationsministeren, uddannelses- og forskningsministeren
Ændring i regler for varighed af gyldigt coronapas efter vaccination samt
præcisering af testtyper i coronapasset
Sundhedsministeren har anmodet Epidemikommissionen om at afgive indstilling
vedrørende ændring i regler for varighed af gyldigt coronapas efter vaccination samt
præcisering af testtyper i coronapasset.
Ændring af varighed af vaccination
Sundhedsstyrelsens seneste gennemgang af den tilgængelige viden om immunitet efter
vaccination (ultimo november 2021) viser, at immuniteten falder gradvist over tid.
Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at alle personer over 18 år revaccineres 6
måneder efter sidste stik i det primære vaccinationsforløb.
Som følge af ovenstående anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor, at der ændres i reglerne
for coronapas, så varigheden af gyldigt coronapas efter gennemført vaccinationsforløb
ændres til 7 måneder for personer over 18 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at
man får et gyldigt coronapas umiddelbart efter revaccination. Det betyder, at personer
over 18 år, der revaccineres inden for 7 måneder, vil fortsætte med at have et gyldigt
coronapas, mens de, der ikke revaccineres, mister deres coronapas efter 7 måneder.
De 7 måneders varighed af coronapas efter sidste stik i det primære vaccinationsforløb
tager højde for faldet i immunitet over tid, men efterlader samtidig tid til vaccineudrulning
og for den enkelte til at blive revaccineret i 6 uger.
På den baggrund anmoder Sundhedsministeriet Epidemikommissionen om at afgive
indstilling om at ændre varigheden af gyldigt coronapas efter vaccination for personer
over 18 år til:
-
-
7 måneder efter sidste stik i det primære vaccinationsforløb.
Umiddelbart efter revaccination.
07-12-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2118930
Dok. nr.: 2032736
Forudsætning for de ændrede regler ift. varighed af gyldigt coronapas efter vaccination er
en teknisk tilretning af coronapas-appen og en tilstrækkelig vaccinationskapacitet.
Reglerne vil derfor først skulle træde i kraft medio januar.
Sundhedsministeriet foreslår, at en evt. ændring af reglerne også vil slå igennem ift.
indrejse til Danmark, men på baggrund af anbefalinger fra EU-Kommissionen vil
varigheden af gyldigt coronapas efter færdigvaccination være 9 måneder i forbindelse
med indrejser til Danmark.
Side 1 af 2