Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 145
Offentligt
2495937_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Erhvervsministeren
Transportministeren
Børne- og undervisningsministeren
Kulturministeren
Kirkeministeren
Kopi:
Indstilling om iværksættelse af yderligere tiltag
Epidemikommissionen har drøftet den aktuelle smittesituation, herunder i særlig grad
introduktionen af omikron-varianten i Danmark og betydningen heraf for COVID-19-
epidemien.
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller, at der iværksættes aktivitetsdæmpende tiltag med henblik
på at forebygge en hurtig og kraftig smittestigning og heraf følgende indlæggelser hen over
julen.
Epidemikommissionen noterer, at det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at
introduktionen af omikron i Danmark indebærer en betydelig risiko for kritisk
overbelastning af sundhedsvæsenet i Danmark. Det skal ses i lyset af, at der fortsat mangler
viden om omikron-variantens betydning for epidemiens udvikling, herunder hvor smitsom
og sygdomsfremkaldende den nye variant er, og i hvilket omfang den vaccineinducerede
immunitet forebygger smitte og sygdom ved omikron-varianten. Det foreliggende
vidensgrundlag tyder imidlertid på, at der er tale om en variant med potentiale for meget
hastig spredning. Det er samtidigt sundhedsmyndighedernes forventning, at der inden for
få uger i takt med at viden opbygges, vil være et bedre grundlag for at vurdere risikoen.
Epidemikommissionen vurderer, at en rettidig indsats med nedenstående tiltag på
nuværende tidspunkt kan bidrage til at forbygge, at mere indgribende tiltag bliver
nødvendige op mod jul for at undgå, at belastningen på sygehusene når et kritisk niveau.
Epidemikommissionen bemærker i den forbindelse, at usikkerheden om betydningen af
omikron-varianten på nuværende tidspunkt understreger behovet for forsigtighed. De
indstillede tiltag vurderes i dette lys at være proportionale i forhold til de betydelige risici,
som kan følge af en variant med betydelig større smittespredning samt forventet nedsat
vaccineeffekt.
Risici knyttet til smittespredning med omikron-varianten
Epidemikommissionen noterer sig en bekymrende udvikling med en vækst i forekomsten af
omikron-variant i Danmark på et tidspunkt, hvor der allerede er et højt smitteniveau i
samfundet, pres på sygehusene og forventning om forværring heraf i de kommende
vintermåneder:
Stigende forekomst – bl.a. knyttet til julearrangementer.
Der har været en stigning
på kort tid. Der er pr. 6. december 2021 påvist 261 tilfælde med omikron-
varianten spredt over hele landet men med ophobning i Midtjylland og
Hovedstaden. I Midtjylland har der været superspredningsbegivenhed (en
07-12-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.epidemikommissionen.dk
Sagsnr.: 2118733
Dok. nr.: 2026611
Side 1 af 4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Skriftlig forelæggelse om indførelse af forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom, fra transportministeren
2495937_0002.png
julefrokost med 150 deltagere, hvoraf ca. 50 personer indtil videre er påvist
smittet).
Mulig svækket immunitet mod infektion med omikron.
Studier fra Sydafrika tyder
på, at omikron i højere grad kan give reinfektioner end delta og beta, hvilket er et
udtryk for, at den undviger tidligere immunitet. Derudover har flere af de
mutationer, der findes i omikron, tidligere været forbundet med nedsat
vaccineeffektivitet i andre varianter. Der er fortsat god beskyttelse mod alvorlig
sygdom og indlæggelse for vaccinerede, der bliver smittet med delta-varianten.
Betydeligt potentiale for hurtig spredning.
Omikron har som den eneste variant
kunnet udkonkurrere delta i flere regioner i Sydafrika. Spredningsfordelen kan
forklares både ved mulig bedre receptorbinding på baggrund af nogle af dens
kendte mutationer, og/eller en mulig øget virusudskillelse samt en bedre evne til
at undvige immunitet fra både naturlig infektion og vaccination.
Epidemikommissionens
sekretariat
Epidemikommissionen forventer på den baggrund, at omikron-varianten vil kunne sprede
sig hurtigt, herunder i forbindelse med superspredningsbegivenheder i relation til
julearrangementer og andre større arrangementer i den kommende tid med nuværende
restriktionsniveau, såfremt der ikke sættes ind med nye tiltag. Spredning af omikron-
varianten med et større vækstpotentiale end delta giver risiko for et højere smittetryk i
befolkningen og vil alt andet lige, også ved relativ høj vaccineeffektivitet, betyde, at ældre
og sårbare har større risiko for at blive udsat for smitte og blive indlagt. Det sker samtidig i
en situation med et allerede meget højt smittetryk, pres på sygehusene og en mindre
robusthed i sundhedsvæsenet, og hvor vintersæsonen i sig selv kan medføre øget
smittespredning og som følge heraf og andre sæsonrelaterende virusinfektioner afledt
risiko for kritisk belastning af sygehusene.
For så vidt angår alvorligheden af varianten bemærker Epidemikommissionen, at der ikke
på det foreliggende vidensgrundlag kan konkluderes om alvorligheden i forhold til
sygdomsfremkaldelse. Smittestigninger i Sydafrika har været forbundet med stigninger i
indlæggelser set i alle aldersgrupper herunder børn. Dette kan være en naturlig følge af
mere smittespredning, og vil kunne ses, også selvom virus skulle være forbundet med
mindre alvorlige forløb. Der er ikke foreløbigt tegn til øget dødelighed i Gauteng provinsen,
ligesom foreløbige data opgjort på hospitalsindlagte i Gauteng indikerer en større andel af
mindre alvorlige tilfælde blandt de indlagte i forhold til tidligere bølger. Det er for tidligt at
vurdere alvorligheden af omikron blandt tilfælde i Danmark.
Epidemikommissionen bemærker, at en fortsat fremdrift i vaccination og revaccination af
befolkningen fortsat vurderes afgørende for at forebygge de skadelige virkninger af
variantens udbredelse. Uanset at der er indikationer på, at vacciner har mindre effekt i
forhold til at forebygge infektion, er det fortsat formodningen, at vaccinerne bidrager til at
beskytte imod alvorlig sygdom.
Epidemikommissionen indstiller på baggrund af ovenstående følgende:
Natteliv, koncerter med stående publikum, serveringssteder og salg af alkohol
Epidemikommissionen vurderer, at der er en særlig stor risiko for smittespredning og
smitteudbrud ved begivenheder og arrangementer, hvor mange mennesker samles i
længere tid indendørs, særligt hvor der er tale om socialt samvær med dans og sang, hvor
det er svært at holde afstand, og hvor der er risiko for tab af kontrol, fx i forbindelse med
alkoholindtagelse.
På den baggrund indstiller kommissionen, at følgende tiltag iværksættes:
Side 2 af 4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Skriftlig forelæggelse om indførelse af forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom, fra transportministeren
2495937_0003.png
Lukning af natteliv (forstået som lokaler og lokaliteter, hvor der drives natklub,
diskotek eller lignende, hvor det bl.a. tillægges vægt, om der er et dansegulv.),
samt forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom.
Lukning af indendørs og udendørs serveringssteder i perioden kl. 24 til kl. 5.
Indførelse af krav om mundbind eller visir for gæster og ansatte på
serveringssteder (med undtagelser svarende til tidligere krav, fx for siddende
gæster, og for ansatte, som kan fremvise coronapas) og skiltningskrav herom.
Forbud mod salg af alkohol i perioden kl. 24 til kl. 5 fra serveringssteder, butikker
og andre lokaler og lokaliteter, som fysiske og juridiske personer råder over, og
hvortil offentligheden har adgang.
Lukning af lokaler, hvor der afvikles koncerter, forestillinger, forevisninger eller
tilsvarende med over 50 stående publikummer (det vil være tilladt at holde et
lokale åbent med fx 50 stående publikummer, selv om der herudover er et antal
siddende publikummer, således, at der samlet set er flere end 50 publikummer til
stede).
Epidemikommissionens
sekretariat
Epidemikommissionen bemærker, at den nærmere definition af ovennævnte lokaler og
lokaliteter bør følge de hidtil gældende definitioner, og at der bør gælde de samme
undtagelser til lukning af serveringssteder, som tidligere har været gældende, herunder at
der fortsat er mulighed for take-away i lukkeperioden, og at serveringssteder, der er
tilknyttet sociale tilbud, undtages.
Endelig bør politiet, som tilfælde var med de hidtil gældende regler, hvis det skønnes, at en
fysisk eller juridisk person har overtrådt forbuddet mod salg af alkohol, og der ikke er udsigt
til, at den pågældende fremover vil overholde forbuddet, have mulighed for at påbyde den
pågældende at holde lokalet eller lokaliteten lukket for offentligheden i en nærmere
bestemt periode.
Arbejdspladser
Epidemikommissionen vurderer, at det vil have en aktivitetsdæmpende effekt både på
arbejdspladser og i den kollektive transport, hvis en større del af arbejdsstyrken arbejder
hjemmefra i en periode. Epidemikommissionen bemærker dog, at hjemmearbejde ikke skal
medvirke til lukning af arbejdspladser.
På den baggrund indstiller kommissionen, at følgende tiltag iværksættes:
Opfordring til udstrakt brug af hjemmearbejde på både offentlige og private
arbejdspladser.
Opfordring til at møder og seminarer mv. afholdes virtuelt.
Opfordring til aflysning af større sociale arrangementer på arbejdspladser,
herunder julefrokoster.
Grundskoler
Der ses en meget stor smitte i børnegrupperne, hvor særligt børn mellem 5 og 11 år udgør
en stor andel. Tilsvarende ses mange smitteudbrud på skoler. Det indebærer også en høj
grad af husstandsmitte og dermed øget risiko for, at ældre og sårbare smittes.
På den baggrund indstiller kommissionen, at følgende tiltag iværksættes:
Side 3 af 4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Skriftlig forelæggelse om indførelse af forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom, fra transportministeren
2495937_0004.png
Børn (både vaccinerede og ikke-vaccinerede) i grundskolen hjemsendes og
modtager virtuel undervisning fra onsdag den 15. december 2021 og frem til og
med den tirsdag den 4. januar 2022. (For børn på efterskoler mv. kan hjemsendelse
ske fra fredag den 18. december 2021 til og med fredag den 7. januar 2021).
Epidemikommissionen bemærker, at der på ungdoms-, voksen- og videregående
uddannelser dels er indført krav om coronapas og dels er bedre mulighed for at holde
afstand og overholde smitteforebyggende tiltag, hvorfor indstillingen specifikt er målrettet
grundskolen. Epidemikommissionen bemærker, at der bør gælde de samme undtagelser,
der tidligere var gældende ved hjemsendelse af børn.
Endelig bemærker kommissionen, at der er et særligt hensyn at tage til børns trivsel, og at
der derfor på nuværende tidspunkt bør forberedes et set-up, så børnene som udgangspunkt
kan komme tilbage i skolerne den 5. januar 2022, selvom der stadig er høj smitte i
samfundet.
Epidemikommissionen indstiller, at de indstillede tiltag iværksættes umiddelbart og med
ikrafttræden fredag den 10. december kl. 16. Epidemikommissionen indstiller, at tiltagene
iværksættes for en periode på fire uger, da der på dette tidspunkt forventes at være
tilstrækkelig viden til at vurdere effekten af omikron, samtidig med at der er et hensyn til
berørte erhverv og arbejdspladser, der bør have en planlægningshorisont.
For tiltag i grundskolen indstilles tiltag for en periode på tre uger – fra den 15. december
2021 til og med den 4. januar 2022.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 4 af 4