Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 145
Offentligt
2495936_0001.png
Transportministeren
Folketingets Epidemiudvalg
[Dato]
2021-2491
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Indførelse af forbud mod indtagelse af alko-
hol i busser og skiltningskrav herom
Epidemikommissionen har den 7. december 2021 afgivet indstil-
ling om, at der iværksættes en række aktivitetsdæmpende tiltag
med henblik på at forebygge en hurtig og kraftig smittestigning og
heraf følgende indlæggelser henover julen.
Epidemikommissionen indstiller blandt andet, at nattelivet lukkes.
På Transportministeriets område indstilles det, at der indføres et
forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom.
Indstillingen har været forelagt for særligt sagkyndige, Jes Søgaard
og Lasse Engbo Christiansen, den 7. december 2021, hvis udtalelse
er vedlagt dette brev.
Epidemikommissionen vurderer, at en rettidig indsats med de fo-
reslåede tiltag på nuværende tidspunkt kan bidrage til at forbygge,
at mere indgribende tiltag risikerer at blive nødvendige op mod jul
for at undgå, at belastningen på sygehusene når et kritisk niveau.
Epidemikommissionen bemærker i den forbindelse, at usikkerhe-
den om betydningen af omikron-varianten på nuværende tids-
punkt understreger behovet for forsigtighed som bærende princip.
De indstillede tiltag vurderes i dette lys at være proportionale i for-
hold til de betydelige risici, som kan følge af en variant med bety-
delig større smittespredning samt nedsat vaccineeffekt.
Epidemikommissionen noterer sig en bekymrende udvikling med
en vækst i forekomsten af omikron-variant i Danmark på et tids-
punkt, hvor der allerede er et højt smitteniveau i samfundet, pres
på sygehusene og forventning om forværring heraf i de kommende
vintermåneder. Epidemikommissionen lægger her særligt vægt på,
at der er en stigende forekomst med omikron, bl.a. knyttet til jule-
arrangementer, en mulig svækket immunitet mod infektion med
omikron samt et betydeligt potentiale for hurtig spredning.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 145: Skriftlig forelæggelse om indførelse af forbud mod indtagelse af alkohol i busser og skiltningskrav herom, fra transportministeren
2495936_0002.png
Side 2/2
Epidemikommissionen vurderer, at der er en særlig stor risiko for
smittespredning og smitteudbrud ved begivenheder og arrange-
menter, hvor mange mennesker samles i længere tid indendørs,
særligt hvor der er tale om socialt samvær med dans og sang, hvor
det er svært at holde afstand, og hvor der er risiko for tab af kon-
trol, fx i forbindelse med alkoholindtagelse.
På denne baggrund påtænker Transportministeriet at følge Epide-
mikommissionens indstilling og indføre forbud mod indtagelse af
alkohol i busser og skiltningskrav herom.
Der henvises til Epidemikommissionens indstilling af 7. december
2021, som er vedlagt.
Reglerne påtænkes indført i form af bekendtgørelse med virkning
fra og med fredag den 10. december 2021 kl 16.00 og fire uger frem
dvs. til den 7. januar 2022.
Indførelsen af restriktionen er med forbehold for, at Epidemiud-
valget ikke har udtalt sig i mod, at covid-19 fortsat kategoriseres
som samfundskritisk sygdom, jf. epidemilovens § 2, stk. 4.
Jeg skal på denne baggrund anmode om, at udvalget, med henblik
på at reglerne påtænkes udstedt med virkning fra og med fredag
den 10. december 2021 kl 16.00, snarest og senest onsdag den
8.
december 2021 kl. 18.00
skriftligt tilkendegiver, om udvalget
udtaler sig imod, at Transportministeriet indfører et forbud mod
indtagelse af alkohol i busser.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht