BILAG 1
8. december 2021
Indførsel af yderligere tiltag på Erhvervsministeriets område i forbin-
delse med håndtering af covid-19
Det gælder aktuelt regler om krav om coronapas og mundbind eller visir på
Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Derudover gælder der krav om, at der
skal opsættes informationsmateriale
om kravet om coronapas, kravet om mundbind eller visir samt om muligheden
for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravene.
Der lægges op til at indføre yderligere tiltag på Erhvervsministeriets om-
råde. Der lægges op til, at den nærmere definition af de omfattede lokaler
og lokaliteter følger de hidtil gældende definitioner, og at der gælde de
samme undtagelser til lukning af serveringssteder, som tidligere har været
gældende, herunder at der fortsat er mulighed for take-away i lukkeperio-
den, og at serveringssteder, der er tilknyttet sociale tilbud, undtages.
Nedenfor gennemgås hovedindholdet i de nye tiltag på Erhvervsministeri-
ets område.
Lukning af natteliv
Der lægges op til at indføre forbud mod adgang til lokaler og lokaliteter,
hvor der drives natklub, diskotek eller lignende. Ved vurderingen heraf vil
der blive lagt vægt på, om der kun er få siddepladser, om der er dansegulv,
om hovedaktiviteten ikke er salg af mad, og om der i medfør af § 28, stk.
4, i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. er givet tilla-
delse til, at stedet kan holde åbent i den almindelige lukketid.
Der lægges endvidere op til at indføre forbud mod adgang til lokaler og
lokaliteter, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på
salgsstedet i tiden fra kl. 24 til kl. 5. I øvrige lokaler, herunder koncertsale,
spillehaller og hotellobbyer, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak
til indtagelse i lokalet, men hvor hovedformålet med lokalet ikke er salg af
mad, drikkevarer og tobak, må servering til indtagelse ikke ske i tidsrum-
met fra kl. 24 til kl. 5.